Marts - Herolden
Marts - Herolden
Marts - Herolden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Restaurering af kalkmalerierne i<br />
Østerlars Kirke<br />
Af Ole Boyer Pedersen<br />
Lørdag den 4. februar var mange interesserede<br />
mødt frem til en fremvisning<br />
af restaureringsarbejdets udførelse. Der<br />
var en forklaring af problemerne med<br />
kalkmaleriet, og hvad der er blevet<br />
udført og nu mangler sin færdiggørelse.<br />
Det er især fordi pudsen,<br />
billedet er malet på, sidder løs, at det<br />
var nødvendigt at gøre noget nu.<br />
Alternativet var, at større eller mindre<br />
dele af billedet faldt ned.<br />
Arbejdet, der bliver udført af<br />
Nationalmuseets konservatorer, Ida<br />
Haslund og Karen Henningsen,<br />
startede i oktober 2005 og vil koste 1<br />
million kr., som er fremskaffet ved<br />
hjælp fra fonde og midler, som<br />
menigheden selv må punge ud med.<br />
28<br />
Billedet, der er blevet renset af og<br />
omhyggeligt fæstnet imod underlaget,<br />
vil ikke blive egentligt opmalet, så det<br />
lidt blege udseende, der skyldes tidens<br />
tand, vil ikke blive stort anderledes,<br />
end man kender det. Det er stort set<br />
kun jordfarverne, der er nogenlunde<br />
kraftigt bevaret. Der blev diskuteret en<br />
kopiering til akvarel, med forsøg på at<br />
ramme det oprindelige billedes farver,<br />
og konservatoren var da meget<br />
interesseret, og mente, at det var<br />
muligt, men den slags koster mange<br />
penge, og det er der ikke råd til i denne<br />
omgang.<br />
Det er sandsynligvis 3. gang, billedet<br />
er blevet restaureret, sidste gang i<br />
1960, og man må påregne at det skal<br />
gentages om ca. 50 til 60 år.<br />
mystik. Hvorfor fik de så stor magt?<br />
Gemte de på en viden, som den etablerede<br />
kirke for alt i verden ville holde<br />
skjult? En viden som nogen stadig kender<br />
til og søger at beskytte? Den slags<br />
gætterier overlader vi til andre, og forholder<br />
os til, at der ikke findes nogen<br />
kilder, der klart forbinder tempelriddere<br />
med Danmark. Ridderne har været i<br />
mange af de andre europæiske lande og<br />
kan i princippet også have været omkring<br />
Danmark, men det vides ikke.<br />
Etableringen af tempelridderordenen<br />
Tempelridderordenen var den første<br />
militære orden inden for den katolske<br />
kirke. Desværre er ordenens eget arkiv<br />
gået tabt, så vi har ikke deres egen udlægning<br />
af ordenens historie. Samtidens<br />
kilder er hverken enige om, hvordan<br />
eller hvorfor ordenen opstod, eller<br />
hvad dens primære formål var, – om de<br />
primært skulle beskytte pilgrimme eller<br />
primært skulle beskytte de landområder,<br />
der var erobret fra muslimerne.<br />
Den almindelige opfattelse i dag er, at<br />
ordenen opstod på initiativ af en gruppe<br />
riddere, der enten var på korstog eller<br />
på en fredelig pilgrimsfærd til Det Hellige<br />
Land og dér så, at landet havde<br />
brug for krigere. Den gængse opfattelse<br />
er også, at ordenens primære formål<br />
var at beskytte pilgrimme i Det Hellige<br />
Land. Kilder taler om ni riddere der<br />
drog af sted, og som ni år senere blev<br />
godkendt af paven som en ridderorden.<br />
Ordenens opbygning, formål<br />
og opgaver<br />
Tempelherreordenen var en international<br />
religiøs ridderorden – en munkeorden<br />
med cølibat, fattigdom og lydig-<br />
9<br />
hed, men også med den opgave at<br />
kæmpe militært. I modsætning til andre<br />
munkeordener var tempelherrerne ikke<br />
boglige og optaget af åndelige spekulationer.<br />
De boede heller ikke i klostre,<br />
og det er da heller ikke alle historikere,<br />
der kalder ordenen for en munkeorden.<br />
Tempelridderne var først og fremmest<br />
krigere. Kirken betragtede krig som et<br />
legalt middel til udryddelse af “det onde”<br />
(hedninge, kættere o. lign.) og betragtede<br />
derfor ikke tempelridderen<br />
som manddræber, men som “ondtdræber”.<br />
Tempelherreordenen blev oprettet for<br />
at beskytte de kristne pilgrimme i kongeriget<br />
Jerusalem. Til dette formål fik<br />
de hovedkvarter på Tempelpladsen i<br />
Jerusalem – i Al-Aqsa moskeen, som<br />
tempelherrerne kaldte “Salomons tempel”<br />
uden hensyn til at murene til dette<br />
tempel for længst var forsvundet.<br />
“Salomons tempel”: Muslimerne byggede<br />
Al-Aqsa moskeen i Jerusalem i slutningen<br />
af 700-tallet på ruinerne af “Salomons tempel”<br />
fra 900-tallet f.Kr. Jerusalem er af stor<br />
betydning både for jøder, kristne og muslimer.<br />
For de kristne er Jerusalem den by,<br />
som kong David erobrede, og hvor hans<br />
søn Salomon byggede et stort tempel,<br />
“Salomons tempel”, til den eneste Gud. For<br />
muslimerne er tempelbjerget det sted hvor<br />
profeten Muhammed steg til himmels. For<br />
jøderne indbefatter det bjerget, hvor Abraham<br />
ville ofre sin søn Isak, men blev forhindret<br />
da Gud sendte ham en vædder i stedet.<br />
Ordenen spredte sig hurtigt til de fleste<br />
vesteuropæiske lande, som samlede<br />
penge ind for at støtte brødrene. Her<br />
boede de i almindelige små ubefæstede<br />
huse og store “kommandørafdelinger”<br />
med små kapeller og enorme lader. Ordenen<br />
var i besiddelse af store landområder<br />
og drev et omfattende landbrug.<br />
Fortsættes næste side.