ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

More documents

Recommendations

Info

Træning er en kamp mod vores egen natur Har din sofa det også med at overdøve løbeskoene i skabet og den nagende samvittighed over ikke at få trænet nok, kan du trøste dig med, at det skyldes, at du er skingrende normal AF GITTE RUdBECK I årevis er vi blevet tudet ørene fulde af det: Motion er vigtigt for vores sundhed, og rigtig mange af os motionerer for lidt. Men hvorfor er det så svært? Hvorfor har de mange sundhedskampagner ikke allerede fået os til at gøre det, eksperterne siger, vi skal gøre? Fordi viden ikke er nok, lyder svaret fra en af Danmarks mest anerkendte profiler inden for træningsområdet, Birgitte Nymann. Skal vi lette rumpetten, skal der mere til. Det er nemlig stik imod vores natur at bruge energi bare for at bruge energi. Men hvorfor dikterer vores natur os at bore os ned i sofaen, når nu det er så dårligt for os? Hvorfor gør vi ikke instinktivt det, der er godt for os som et hvilket som helst andet dyr på planeten? Forklaringen ligger ifølge Birgitte Nymann tusindvis af år tilbage i tiden. Skabt til at spare på energien »Vi gør instinktivt det, der VAR godt for os. Vi er skabt med et overlevelsesvilkår, der hedder: »Jeg skal bruge så lidt energi som overhovedet muligt«. At spare på energien har været uhyre vigtigt for menneskets overlevelse, dengang det var nødt til at bevæge sig for at få mad, for at holde varmen, for at undslippe farer osv. Selvom vi ikke længere er urkvinder og urmænd, ligger det stadig i os, at vi skal bruge så lidt energi som overhovedet muligt. Derfor er det grundlæggende unaturligt for os at sige til os selv, at vi skal gå ud og løbe – uden at vi løber efter noget, eller uden der er nogen efter os. Og derfor vælger vi ikke at bevæge os, så snart vi kan: Vi tager rulletrappen, vi sætter os, når vi ser en stol, vi tager bilen for at handle, vi køber ind på nettet osv.« det handler om at komme til at kunne lide det Birgitte Nymann lægger ikke fingre imellem: Det ér en kamp mod egen natur at komme i form. En kamp, som du kun kan vinde, hvis du kommer til at kunne lide at træne, og som du vil tabe, hvis det ikke sker: »Hvis man vil i god form og blive ved med at være det, så handler det om at komme til at kunne lide det. Derfor bør det samtidig gribes an som en mental øvelse, hvor man for eksempel spørger sig selv: »Hvad skal jeg bruge mine tanker på, når jeg er ude og løbe eller cykle, eller når jeg slider i maskinerne i fitnesscentret?« For det 24 ér bare ikke naturligt for kroppen at skulle yde maksimalt, når der ikke er nogen grund til det.« Og det bliver ifølge træningseksperten ikke nemmere af, at vi i dag har en tendens til at fravælge de discipliner, hvor vi konkurrerer mod hinanden, som er dem, der fra naturens hånd vil være mest motiverende for os, fordi de minder mest om at løbe efter et bytte eller fra en fare. Danskernes favoritter er i stedet løb, gang, cykling, svømning og fitness, fordi det er motionsformer, vi kan dyrke, når vi selv vil, og som vi nemmere kan passe ind i en travl hverdag. »Vi vil ikke længere være afhængige af, at der står et hold og venter på os. Det kræver så bare, at vi finder ud af med os selv, hvad der skal drive os frem, når der kun er os selv til det.« Læs resten af interviewet med Birgitte Nymann og få hendes tips til nytårs‑ fortsætter, der funker, og hendes guide til, hvordan du finder og bevarer motivationen til at træne. Scleroseforeningen.dk/ nymann
»Jeg trænede meget tidligere. Fordi jeg troede, at jeg kunne fikse sygdommen med træning. Træning var noget, jeg kunne handle på for at få det bedre. Måske var det knap så desperat at have en sygdom, som medicin ikke virkede på, hvis man selv kunne gøre noget. Derfor trænede jeg så meget. Og derfor skulle mit forløb på Sclerosehospitalet handle om fysisk træning,« fortæller Annette Søndergård. Træt af træning Den slanke og tjekkede kvinde på knap 40 år er tidligere gymnastikinstruktør og en del af en aktiv familie, som bevæger sig meget. Men måske bevægede Annette sig lidt for meget, inden hun første gang blev indlagt på Sclerose‑ hospitalet. For den primær progressive sclerose, som hun havde lidt af i cirka syv år, sled hårdt på hende. Og det gjorde alt det, hun oksede rundt og forsøgte sig med for at få det bedre, også. »Jeg har tævet mig selv sådan, for hvorfor kan alle andre træne sig til at få det bedre, når jeg ikke kan? Men det kan jeg altså bare ikke. Jeg er færdig med at bilde mig selv ind, at jeg godt kunne det og det, hvis bare jeg prøvede BRITA LØVENdAHL, dIREKTØR PÅ SCLEROSEHOSPITALERNE: »Vi drøfter hård træning meget på hospita‑ lerne. Der har tidligere været en tendens til, at alle med sclerose skulle lade være med at træne og presse sig selv. Derefter skulle alle pludselig træne hårdt og helt ud til grænsen. I dag ser vi sådan på det, at det er individuelt. Det kommer an på, hvem du er. Derfor skal man som patient passe rigtigt meget på med træning er godt, hård træning er bedre. Og jo mere, jo bedre. Også når man har sclerose. Sådan lyder det efterhånden fra alle sider. men gælder det for alle? AF LOTTE SKOU HANSEN FOTO HASSE LYKKE NIELSEN Hård træning er ikke vejen frem for Annette lidt hårdere. Det er en stor erkendelse for mig, at sådan hænger det ikke sammen. Og den erkendelse har gjort ondt,« fortæller Annette og forklarer, at det er personalet på Sclerosehospitalet, som har fået overbevist hende om, at hård træning ikke virker for hende. Pauser og energibatterier I stedet skulle Annette lære om energi‑management, energibatterier og om pauser, hvil og planlægning. »Jeg har lært mere på de tre uger, jeg har været her på Sclerosehospitalet indtil nu, end jeg har i de sidste syv år med sclerosen. Og det allervigtigste, jeg har lært, er, at det handler om, at ville – nej, at turde – indrette sin hverdag efter sclerosen. Inden jeg kom herned, havde jeg slet ikke overvejet, at mit ophold skulle komme til at handle om det. Jeg ville jo bare træne.« Annette er sikker på, at den lektie hun har lært i Ry om altid at tænke over, om hendes ’energibatteri’ er i det grønne, gule eller røde felt, virkelig vil få indflydelse på hendes hverdag. Hvis hun stopper, før hun kommer ud af det grønne felt, så behøver hun aldrig at nå ned i det røde. Det kræver bare en erkendelse af, at hun ikke kan alt. at løbe efter hurtige overskrifter og modeten‑ denser. Samtidig skal man huske, at sclerosen er en sygdom, som ændrer sig over tid, og derfor kan det være en god ide at bruge dygtige fagpersoner som sparringspartnere – fx vores personale på sclerosehospitalerne. Her vil man kunne få højtspecialiseret og individuel hjælp til at dosere sin træning rigtigt.« 25
Page 1 and 2: ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN D
Page 3 and 4: 4 KORT NYT 6 SCLEROSE KOSTER dYRT D
Page 6 and 7: For første gang er det nu lykkedes
Page 8 and 9: årSmøder 2013 HOVEDSTADEN: Nordsj
Page 10 and 11: For dig som lever med MS-magasinet
Page 12 and 13: nye Scleroseforeningens ledelse Scl
Page 14 and 15: Ferie uden forhindringer… Dronnin
Page 16 and 17: 16 HJEMMESIDE - ALT OM SCLEROSE På
Page 18 and 19: tema FySISK TræNINg og sclerose P
Page 20 and 21: » man burde få hjælp til et akti
Page 22 and 23: Strøm får musklerne i gang igen e
Page 26 and 27: 26 IKKE ALT ER KONVENTIONEL FYSISK
Page 28 and 29: 28 Scleroseforeningens rejsetilbud
Page 30 and 31: Rhinen ved Remagen, mellem Bonn og
Page 32 and 33: 32 SCLEROSELINJEN Scleroselinjen er
Page 34 and 35: 34 KMA Revision Karen Andresen - re
Page 36: Julestøttelogo 2012 Send et julest

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?