ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

More documents

Recommendations

Info

For første gang er det nu lykkedes danske forskere at sætte en helt konkret pris på, hvad en sclerosepatient egentlig koster rent samfundsøkonomisk på årsbasis, nemlig 108.584 kroner. Beløbet indeholder både såkaldte direkte og indirekte omkostninger og udgifter. Direkte omkostninger er de sundhedsrelaterede omkostninger. Altså omkost‑ ninger relateret til diagnostik, behandling og opfølgning af patienterne og omkostninger som for eksempel kiro‑ praktik og fysioterapi. De indirekte udgifter er relateret til tab af arbejdsmarkedsindkomst, det vil sige, at man ikke kan opretholde sin arbejdsevne og derved udløser udgifter til pension og overførselsindkomster. »Begge dele vejer tungt ved sclerose. De direkte omkostninger er store, fordi de immunmodulerende behandlinger er dyre. Men den virkelig tunge post er de indirekte omkostninger, fordi sygdommen for langt de flestes vedkommende rammer i de erhvervsaktive år,« siger Poul Jennum, professor i neurologi på Glostrup Hospital. Han har lavet den sundhedsøkonomiske analyse i samarbejde med sine kolleger Jette Frederiksen, professor i synsnervebetændelse og sclerose, Benedikte Wanscher, ph.d. i sclerose samt sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sygehus Institut. En af de dyreste sygdomme Undersøgelsen, der er en af de mest præcise og unikke af sin slags nogensinde, har kunnet lade sig gøre at lave, fordi vi i Danmark har en lang række registre. Det betyder, at forskerne har kunnet sammenkøre en masse oplys‑ ninger og sammenligne udfaldet med en kontrolgruppe 6 Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler Sclerose koster dyrt der burde lægges langt flere ressourcer i forskning af sclerose og på kvalitetsudvikling af patientbehandling. det mener forskere, der har undersøgt, hvad det egentlig koster at være sclerosepatient af baggrundsbefolkningen. Forskerne har sammenholdt omkostninger og udgifter for 10.849 sclerosepatienter fra årene 1998‑2006 med 43.396 kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen, der blev matchet på køn, alder og social profil. Det viste sig, at en kontrolperson på årsbasis koster samfundet 8.664 kroner. Altså 99.920 kroner mindre om året. Poul Jennum har også undersøgt andre neurolo‑ giske sygdomme og kan konstatere, at sclerose er en af de dyreste. »Sygdomme, der rammer sent i livet som Parkinson og demens, medfører på trods af deres alvor mindre tab af erhvervsevne i forhold til sclerose. Ved sclerose ser vi mange tabte arbejdsår, og det er derfor en af de dyreste hjernesygdomme per patient, vi kender,« siger Poul Jennum. En sygdom som kræft kan meget vel også ramme i de erhvervsaktive år. Men her påvirkes man som regel i en periode og kommer oftest tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker ikke ved sclerose. Berøres tidligt Mennesker med sclerose berøres faktisk allerede otte år før de reelt står med diagnosen. »Mange går og småskranter inden. De har uspecifikke symptomer som svimmelhed og træthed, som påvirker deres arbejdsevne. Den typiske patient er en kvinde i 30‑40 års alderen som måske i stedet for at arbejde 37 timer går på nedsat tid. Børnene bruges som dække, men i virkeligheden er det fordi, mor ikke kan klare det,« forklarer Jette Frederiksen.
Det koster dyrt for familien, for den dag kvinden så overgår i et fleksjob, beregnes det ud fra en nedsat arbejdstid i stedet for ud fra en fuld arbejdsuge. Udover sclerose har forskerne også undersøgt omkostningerne for personer med synsnervebetændelse. Det er interessant, fordi tyve procent af alle sclerosepatienter starter med at få synsnervebetændelse. Og den sygdoms‑ gruppe var også berørt allerede otte år før deres diagnose. »Det underbygger, at sclerosepatienter berøres i de allertidligste stadier,« konkluderer Jette Frederiksen. Større fokus på sclerose Resultaterne af undersøgelsen betyder, at der burdes kanaliseres langt flere offentlige penge til sclerose, mener forskerne. »Der er et kæmpe videnshul omkring byrden af neurologiske sygdomme. Vi har nu dokumenteret, at de er rystende dyre, og sclerose er en af de dyreste. Det betyder noget samfundsøkonomisk. Derfor er vi nødt til at sætte mere fokus på det,« siger Poul Jennum. Mange dygtige forskere sidder og bruger meget tid og dermed penge på at indhente penge fra forsknings‑ fonde og forskellige andre steder. Med varierende held. »Når vi kigger på den om kostning, der er ved sygdommen og sammenholder den med den økonomi, der afsættes indenfor området til forskning og forebyg‑ gelse, så er der en meget stor skævvridning. Set ud fra den samfundsøkonomiske byrde, så er sclerose jo fuldt ud »konkurrencedygtig« med hjertesygdomme og kræftsyg‑ domme, som der er et helt andet fokus på,« siger Jette Frederiksen.Hos Scleroseforeningen byder direktør Mette Bryde Lind tanken om mere forskning og mere fokus velkommen. 108.584 kRoNER ER DEN RENt sAMfUNDsøkoNoMiskE PRis På EN sClERosEPAtiENt På åRsBAsis »Denne undersøgelse er meget relevant i en tid, hvor de samfundsøkonomiske ressourcer er til politisk debat. Den dokumenterer, hvor vigtigt det er, at der forskes i sclerose, og at der er fokus på området. Undersøgelsen er et lille hjørne af det socio‑ økonomiske felt, og den viser, at det er helt centralt, at mennesker med sclerose sikres den rette behandling og hjælp til for eksempel at blive længere på arbejdsmar‑ kedet, fordi det er en sygdom, der rammer tidligt i livet, og fordi den er kronisk og progredierende,« siger hun. Tema om kost skaber debat Det seneste nummer af MagaSinet fokuserede på kost. Og det har skabt debat. Debatten lever videre på www.scleroseforeningen.dk/kost Her skriver forfatter Anne-Kirsten Brønserud blandt andet: » Det er glædeligt, at Scleroseforeningens medlemsblad Magasinet nu har opfanget og reageret på medlemmernes voksende interesse for kost ved at bringe en artikelserie om »Kost & MS«. Dog føler jeg mig forpligtet til at kommentere nogle enkelte punkter. Læserne mødes først af denne overskrift: »Ingen videnskabelige beviser for kostens effekt«.« og læge Gunda R. Jensen skriver blandt andet: » Skal jeg smide mine uldsokker ud, fordi det ikke er videnskabeligt bevist, at de varmer? Så kan jeg købe nogle nye sokker, hvor det er videnskabeligt bevist, at kunststoffibrene varmer og samtidig er det videnskabeligt bevist, at materialet ånder – næsten så godt som ægte uld, der er helt uvidenskabelig.« Og sundhedsudvalget i Scleroseforeningen skriver med på debatten. Du kan også skrive med på debatten. Find debatindlæg og skriv med her: www.scleroseforeningen.dk/kost
Page 1 and 2: ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN D
Page 3 and 4: 4 KORT NYT 6 SCLEROSE KOSTER dYRT D
Page 8 and 9: årSmøder 2013 HOVEDSTADEN: Nordsj
Page 10 and 11: For dig som lever med MS-magasinet
Page 12 and 13: nye Scleroseforeningens ledelse Scl
Page 14 and 15: Ferie uden forhindringer… Dronnin
Page 16 and 17: 16 HJEMMESIDE - ALT OM SCLEROSE På
Page 18 and 19: tema FySISK TræNINg og sclerose P
Page 20 and 21: » man burde få hjælp til et akti
Page 22 and 23: Strøm får musklerne i gang igen e
Page 24 and 25: Træning er en kamp mod vores egen
Page 26 and 27: 26 IKKE ALT ER KONVENTIONEL FYSISK
Page 28 and 29: 28 Scleroseforeningens rejsetilbud
Page 30 and 31: Rhinen ved Remagen, mellem Bonn og
Page 32 and 33: 32 SCLEROSELINJEN Scleroselinjen er
Page 34 and 35: 34 KMA Revision Karen Andresen - re
Page 36: Julestøttelogo 2012 Send et julest

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?