NYHEDSBREV - Johannes Jørgensen Selskabet

NYHEDSBREV
Johannes Jsrsensen Selskabet
GENERALFORSAMLINGEN 2O06
Selskabets formand, Stig Holsting takker Jorgen Nybo Ra.smussen./br huns
indsats i sel.skabet og udnevner ham til dets forste ceresmedlem. (Fot. AH)
Ved selskabets generalforsamling i
Svendborg skete der et skift i bestyrelsen,
idet Jorgen Nybo Rasmussen
havde valgt at trade ud. Det var ikke
et hvilket som helst skift, idet Jargen
Nybo Rasmussen var den der for
blot 5 6r siden tog det fsrste initiativ
til at stifte et selskab i Johannes Jor-
gensens navn. Derfor blev han da
ogsi behorigt hyldet og formanden
benyttede lejligheden til at udnrvne
ham til eresmedlem af selskabet
med en stor tak for indsatsen, bide
mht. initiativet og for arbejdet i bestyrelsen
som ne stformand siden
begyndelsen.

Som nyt bestl'relsesmedlern blev
valgt religionshistorikeren Oluf
Schcinbeck, Ksbenhavn. Det andet
bestlrelsesmedlem, som i Ar var pdr
valg, selskabets kasserer Henning
Fink-Jensen, blev genvalgt, hvilket
ogsi var tilfreldet med formanden,
Stig Holsting, som efter statutternes
bestemmelser er pi valg hvert Ar.
Formandsberetningen var i 6r
ganske fyldig, idet minde6ret har
budt pA mange begivenheder b6de
her i Danmark og i Italien. S6ledes
har man i Assisi taget hul pA begivenhederne
ved den 25. november at
presentere en ny bog "Johannes
Joergensen e Assisi" af proff. Francesco
Santucci. Selskabets formand
er ved denne og de senere arangementer
blevet inviteret med for at
deltage.
Til marts 200'/ vll man presentere
en nyudgivelse af Fransbiografien i
italiensk udgave, "Vita di S.
Francesco" og endelig vil "Instifut
for Franciskanske Studier" afholde
et seminar i Assisi til oktober med
deltagelse afforskere fra ind- og udland.
Andetsteds i Nyhedsbrevet vil
Birgit Malling Eriksen berette om en
ny bog, som er udkommet i Siena.
TO NYE BOGUDGIVELSER af Sfig Holsting
Det er imidlertid ikke kun i Italien,
Johannes Jorgensen mindes ved
bogudgivelser. Her hjemme folger
vi ogs6 med.
Siden Johannes Jorgensens
dod har interessen i Danmark varet
dalende for at turde vove en egentlig
bogudgivelse om ham. Forlagsbranchen
er som enhver anden virksornhed
et sporgsmAl om rentabilitet.
Ingen skal vente enfusiasme her.
Emil Frederiksens bog orn Johannes
Jorgensens ungdom kom si
tidligt som i 1946 og er aldrig blevet
fulgt op. Den er uundvrerlig ved studieme
af den unge digters isrer lyriske
produktion. Siden kom den engelske
litteraturforsker W. Glyn Jones
indsigtsfulde bog om Johannes
Jorgensens modne Ar, hvis supple-
rende bog, "Johannes Jcirgensen"
aldrig er blevet oversat til dansk.
Glyn Jones har stor indsigt i forfatterskabet
og har vigtige kommentarer
til den modne forfatters senere
liv efter bruddet med hustruen og
6rene i Siena og Assisi. Endelig kom
Inge Lise Rasmussen Pins bog om
"Johannes Jorgensens veje omkring
Siena" i 1989, men falles for de to
sidste er, at forfatterne har vreret afskiret
fra at gA i de lukkede arkiver,
og derfor ikke har kunnet knrekke
nogle af de indlagte litterere koder,
som Johannes Jorgensens forfatterskab
er s3 rig p6. Da Srene fra sienatiden
og umiddelbart derefter tilmed
er de miske mest vigtige i digterens
indelige og menneskelige udvikling,
kan det ikke undgis, at bogerne har

store usikre analyser, som ofte kun
kunne bygge pi formodninger. Det
betyder ikke, at det ikke har vreret
muligt at pejle sig ind pi vigtige
trrek i Johannes Jorgensens eksistentielle
udvikling ved at naerlaese
hans boger, men det krevede en evne
til at lrese mellem linjeme og forstA
hans "kodesprog". Og her har
det af og til knebet. Det har rnedfsrt
forkerte slutninger og mytedannende
fonnodninger, som ikke altid har
gavnet digterens eftetmrle eller
oget forstielsen for hans arinde.
Det vil nafurligvis altid vere en
betaenkelig sag at skrive et menneskes
biografi udelukkende ud fra
andenhindsskildrir-rger og uden at
have adgang til de tetteste kilder,
men det har nu altsi vaeret vilkirene.
I 50&ret for Johannes Jorgensens
dsd udkommer si to boger,
som pA hver sin rnide og ad forskellige
veje forsoger at trrenge ind i
digterens univers. Det siger sig selv,
at rned en begraenset tid til at dykke
ned i digterens omfattende arkiver,
har det vreret smit med egentlig eksakte
resultater, men mulighederne
for at komme til forstielse for vigtige
traek i forfatterskabet har nu alligevel
vreret stsrre end tidligere.
Teddy Petersens bog "Et menneske
kommer derhen, hvor det vil" er en
biografi i klassisk forstand med vregten
lagt pA mennesket og hans ydre
liv, som til gengrld har budt pA lidt
af hvert. Johannes Jorgensen Selskabets
bog "FAGERO" forsoger ogsi at
trenge ind i digterens univers men
ved hjalp af litteraturens gider, stilistiske
p6virkninger og indeligt inspirerede
veje. Det er blevet en antologi
med bidrag fra Per Stig Moller, Henrik
Wivel, Stig Holsting, Oluf Sch

4
Titlerne pA de to boger er begge citater
af Johannes Jorgensen, men
karakteristisk for digteren pi set og
vis selvmodsigende. I digtet
"Fager6", som Johannes Jorgensen
skrev under opholdet i Vadstena under
krigen, stir titlen som et udsagn
om, at vi alle har et sted, vi drsmmer
om at komme til uden at det lykkes
for os.
Nyhedsbrevet vil siden bringe anmeldelser
af de to bager, men kan i
FAGERg
En antologi
Johannes Jorgensen og
Hans forfatterskab.
Red. Stig Holsting
og Oluf Schonbeck
Johannes Jorgensen Selskabet.
263 sider. lllustr.
Pris: 275 kr
Netop udkommet i ltalien:
GIOVANNI JORGENSEN
Biografo di Santa Caterina
af
P. Alfredo Scarciglia O. P.
Omtalt af Birgit Malling Eriksen
Denne publikation ph27 sider, meget tetskrerme i format
n&sten 44, er udkommet primo november 2006 i
Siena. Serdeles interessant lresning, fordi der her er
forskellige informationer, som mig bekendt ikke eksisterer
i danske tekster. Informationer fundet i rnaterialer
i Siena.
Publikationen bestir af 4 kapitler:
owigt ogsl henvise til pressen, der
har vist interesse for udgivelserne.
Som en gestus over for Johannes
Jorgensen Selskabets medlemmer,
har forlaget Frydenlund tilbudt Teddy
Petersens bog med 20o/o rabat -
et tilbud, som vi har valgt ogsi skal
grlde for "Fagero" sorn introduktionspris.
Da vi i den udsendte tryksag
imidlertid glemte at meddele, at
tilbuddet kun gjaldt december m6ned,
har vi besluttet at forlrenge det
til at grlde januar med.
Teddy Petersen
Et menneske kommer derhen,
hvor det vil.
En mands liv - om forfatteren
og journalisten
Johannes Jorgensen.
565 s. lllustr.
Forlaget Frydenlund.
Pris: 399 kr.
P AFtnD() SCAt0tiLtA o t.
GIO\,ANNI JOIi(;I:NSI]:N
Biogmfo di Sink Caterira
il?0)
.etprdjxHl l*miiiiiliamr

l: LO SCRITTORE
Johannes Jorgensens liv.
Johannes Jorgensens boger.
2: VITA ITALIANA
Johannes Jorgensens 6r i Italien.
3: TESTIMONIANZE
Udtalelser om Johannes Jorgensen fra senesisk
kildemateriale.
4. LA BIOGRAFIA DI SANTA CATERINA
Gennemgang af Johannes Jorgensens biografi
Til slut en hel side "bibliografia"
For danske forskere vil isaer dele af
kapitel 2 og hele kapitel 3 vere ny
og sprndeude lasniug.
Det ville jo vrre skont at
oversette alt dette til Nyhedsbrevets
laesere, men... det vil fylde for meget,
og desuden er der io noget, der
hedder ophavsret.
IGpitel 2 har naturligvis mest focus
pA Johannes Jorgensenss Sienaperiode,
"den utroligt lykkelige tid",
som han skriver i en tekst, hvor hau
n&vner nogle af de intemationale
litterater, han msdtes rned. Et kuriosurn:
PA biblioteket sad han faktisk
og studerede Caterina-rnateriale side
om side rned en "konkurrent", Robert
Fawtier. Men de korr godt ud af
det rned hverandre. Han skriver, at
en dag sagde Fawtier Illhan'. "Vi er
to cuterinati!" - "OS dette broder.sskab
mocltog jeg med .fornojelse
"nellu santa memoria" ". (NB:
'irella
santa rnemoria" : "i det hellige
rninde" var det udtryk, sorn Cate-
Pater
Alfredo Scarciglia O.P.
rina's disciple brugte i deres breve
efter hendes dod, - og som Johannes
Jorgensen jo siden hen brugte i et
brev efter Andr6e Carof s dod. ) En
anden oplysning, sorn vist ikke er
trykt i dansk tekst: I Siena kom Johannes
Jorgensen regelmaessigt i
San Domenico for at bede og for at
assistere ved hojmessen.
Kapitel 3 har mange interessante
infonnationer fra forskellige personer,
solrr fortaeller orn ham. Blandt
andet refereres P. Giazinto D'Urso's
vidunderlige beskrivelse af hans besog
hos Johannes Jorgensen i Assisi
d. 5. februar 1952. Den nu afdode P.
D'Urso var sin tids starste autoritet
inden for Caterina-forsk-ningen. (I
dag er den storste autoritet P. Alfredo
Scarciglial) Fra P. D'Urso skal
dog lige citeres dette, hvor han sporger
den danske forfatter om dennes
helgenbiografier: "Hvilken bog er
den mest orersatte? "
[Johames Jorgensen
svarer] "Jeg tror virkelig, at

det netop er Santa Caterina. " (...)
Jeg havde troet, q.t han ville sige San
Francesco. (...) OS han .forklarede
selv, at i virkeligheden var biografien
om Santa Caterina mdske hans
bedste bog. ".Der oplyses, at af de
utallige biografier om Santa Caterina
er Johannes Jorgensens en af de
mest populere; - at endnu i dag er
denne biografi den mest udbredte
Caterina-biografi i verden, idet den
er oversat til over 20 forskellige
sprog; - at dette skyldes ikke blot, at
den er skrevet af en fremragende
forfatter, men ogsi af en ypperlig
historiker.
P. Alfredo Scarciglia skriver:
"Til Santa Caterina og Siena .folte
Giovanni Jorgensen sig tcet knyttet,
uden dog at give a/kald pd sin.forste
kczrlighed til San Frqncesco. Hvert
dr betqlte han med glrede bidrag til
"Unione Cateriqna".
Der citeres redaktoren for
tidsskriftet "S. Caterina da Siena",
hvori han i 1953 skrev: "Giovanni
Jorgensen, den beromte danske skribent,
(...), den scprdeles glodende
caterinato, og .forfaxer til en af de
smukkeste boger om S. Caterina,
har skrevet dqteret d. 14. nov. 1953:
"I mange dr hcr jeg haft den glcede
at modtage og lrese Deres ypperlige
tidsskrift. [Johannes Jorgensen skriver,
at han nu hverken kan lrese eller
skrive. Derfor bliver han nsdt til at
opsige bladet, men ] Jeg vil bede
Dem sende mig hvert dr "Ssntu Caterina
Kalenderen", som jeg altid
her v(Eret meget glad.for. Over min
seng er billederne af San Francesco
og Santa Caterina, Italiens to besrcyattere
og mine yndlingshelgener.
" ". Der n&vnes andre eksempler p5,
at Johannes Jorgensen blev omtalt
som "caterinato", og at han ogs6
selv kaldte sig "caterinato", - endda
"en begejstret caterinato" i sit forord
til biografien.
Kapitel 4. For den, der kender biografien
godt, er det interessant og
dejlig laesning at se, hvad sogneprresten
i S. Caterina's kirke, domenikaneren,
digteren og Caterinaeksperten,
der har lest utallige biografier,
skrevet mange afhandlinger,
holdt mange forehsninger om hende,
- at se hvad netop han bgger
vrgt pi i sin vurdering af denne biografi,
og hvorfor han vaerdsatter den
si hsit.
Denne publikation er nr. 120 i den ansete serie "Quaderni Cateriniani".
Den kan rekvireres hos: Associazione lnternazionale dei Caterinati
Vicolo del Tiratoio. 8
53100 Siena
Italien
website: www. santacaterinadasiena. org eller: www. caterinati. org
e-mail : associazione_caterinati@virgil io. it
Vi kan endvidere henvise til Nyhedsbrevet april 2005, hvor Birgit Malling
Eriksen n@rmere forteller om, hvad Caterinati-begrabet dakker over.

VI HAR MODTAGET
I anledning af udgivelsen af Teddy Petersens bog "Et menneske kommer
hvorhen det vil", blev han interviewet i Jyllands-posten af Lars Ole Knippel. Da
han blev spurgt, om Johs. Jorgensen blev " voldfort af Mogens Ballin til katolicismen?",
skulle Teddy P. have bekraftet dette: " det var jo en ordentlig
blomst i katolikkernes knaphul . . at f5 den kendte digter under fanerne. Efterh6nden
bragtes Jogensen i et afhangighedsforhold til Ballin, der forstrakte
ham med penge og udenlandsrejser. Jorgensen var nodt til at kvittere for
hjalpen og derfor moden til at forlade protestantismen" .
Det pdst6s altsdr her utrolig groft, at Johs. Jorgensens konversion skulle vare
et resultat af banal bestikkelse og pression fra Mogens Ballins side. Men
hvordan passer det med, at Teddy Petersen i sin bog ellers loyalt skildrer konversionen
som den endelige falge af Johs. Jorgensens egne grundige overvejelser
og arlige religiose sogen? Nok var han og Mogens Ballin venner, men
en s6dan uvardig afhangighed var der absolut ikke tale om. Vi m6 altsd alvorligt
opfordre Teddy Petersen til en forklaring.
Kare Jorgen Nybo Rasmussen
Jorgen Nybo Rasmussen
Jeg er glad for, at du synes, at min bog giver en loyal beskrivelse af Jargensens
konversion. Journalisten valgte at sporge til en enkelt del af min nuancerede
gennemgang af Jorgensens livsomstandigheder i den periode. Det svarede
jeg pa, og selvom jeg ville have formuleret det anderledes, vedst6r jeg
mig synspunktet.
Jeg har ikke i bog eller interview brugt ordene "bestikkelse" eller "pression" -
det er din lasning af de dokumenterede kendsgerninger, bogen bringer. Der
er for mig ingen tvivl om, at Johannes Jorgensen i bred, menneskelig, ikkeskonomisk
forstand stod i gald til Ballin, og at et mindre element i hans konversion
derfor ogs6 var et afdrag p6 denne gald.
Uvardigt, skriver du. SAre menneskeligt, synes jeg. Jeg gleder mig i ovrigt til
at lese din grundige gennemgang af det mere dybtliggende religiose aspekter
ved Jorgensens konversion. Jeg er vis p5, at du der ndr vesentligt dybere pd
netop det felt, end min bog gor.
venlig hilsen
Teddy Petersen
OBS! Lsrdag den 23.12. kl. 14 bringer Danmarks Radios P 2 under
overskriften "Alfabet" en udsendelse om bl.a. Johannes Jorgensen,

"VESTERBRO"
EN TIDLIG FAKTIONSTEKST
Indledning.
I nrerverende lille artikel vil jeg omtale
Johannes Jorgensens tekst
"Vesterbro" fra 1893 fordi den er et
eksempel pi en historisk rneget tidlig
faktionstekst i Danrnark. Sarntidig
udviklede Johannes Jorgensen
denne genre til stor kunst og genren
korn til at prege store dele af hans
forfatterskab. I(endte boger som
"K-lokke Roland", "Civita d'Antino",
"Pilgrimsbogen" og "Alvernerbjrerget"
er i virkeligheden skrevet i
faktionsgenren.
Denne lille tekst begrrenser sig
til at forklare, hvad en faktionstekst
er og hiber, at laseren vil lade sig
inspirere til at laese teksten
"Vesterbro".
Hvad er faktion?
Faktion er en genre der blander fagteksten
og skonlitteraturen si der
fremkommer en slags dokumentargenre.
Ordet er fremkommet ved en
blanding af ordene fakta og fiktion.
Hvor fagteksten er lukket og skal
leses med en faktaorienteret lesem6de
er den skonlitteraere tekst 6ben
og skal laeses litteraerl. Faktionstekster
befinder sig lige rnidt imellern.
En faktionstekst har udviklet sig,
fordi forfatteren snsker at udtrykke
noget om en konkret virkelighed,
med sor det med skonlitterare vir-
a/ Susanna Figg6
Lresemider.
I den litterrere lresemide hses det
ukendte som fiktion - og man opretter
et fikti\t univers i sin bevidsthed
i lsbet af hsningen.
Nir vi laser fagteksteluurderer
vi teksten ud fra, om det vi lreser er
sandt eller falskt. Man iuteresserer
sig for det fakruelle men s6danne
afgorelser giver ikke mening i den
litterrre laesernide. En faktionstekst
stiller derfor nogle specielle krav til
laeseren, idet man skal kunne kombirere
en faktaorienteret og litterer
1resem6de. PA den ene side skal man
forvente at teksten taler sandt og
kunne udlede fakta af teksten, pi
den anden side skal rnan benltte litterer
lresemide for at f& teksten til
at give mening fx nir rnan laser metaforer
som udtryk for fakta.
Den specielle faktionsgenre folger i
analyse og fortolkning derfor ikke
den almindeligt anerkendte biografi -
ske, indshistoriske, psykoanalytiske
eller strukturalistiske gangkurve
men er i sin egenart en salnmensmeltning,
en s)'ntese af to stilarter,
sorn skal analyseres og fortolkes pi
sine egne prernisser og sorn kan fore
leseren ind i omrider pi en ny og
medlevende mide siledes sorn Jo-
" Vesterbro
"

hannes Jorgensen har gjort det i faktionsteksten:
"Vesterbro" er en tidlig faktionstekst
fra Johannes Jorgensens hind
og den viser os hans srrlige lidenskabelige
og polemiske stil, sorn
blev sA typisk for harn gennern hans
forfatterskab. Netop denne debatterende
og medlevende stil egner faktionsgenren
sig godt til at udtrykke.
Eksernpel pi karakteristiske
traek af faktion ud fra teksten
"Vesterbro".
1. Johannes Jorgensens tekst er beskrivende
og engageret. Han har
sympati og forstielse for det miljo
og de mennesker han beskriver, men
samtidig er han ogsi forarget og udtrykker
indignation over forholdene
pA Vesterbro. Beskrivelsen er ikke
neutral. I den indledende beskrivelse
af livet i Vesterbrogade siges det
siledes: "Vesterbrogade er denne
Bydels Rygrad. En Rygrad, der er
kncekket og krummet som af meget
Arbejde, og htorfra lange, lige Gader
straaler ud som strcrke Ribben".
Den billedsproglige beskrivelse
forklarer os, at kvarteret er tynget af
arbeidet, rnen alligevel staerkt. Selv
orn teksten blot skal give en introduktion
til bydelens udseende, er der
allerede her med sksnlitterere midler
lagt en r,urdering og holdning ind
i beskrivelsen. En tiisvarende udtryksform
ville man ikke finde i en
geografibog. Gaderne ligger hvor de
beskrives og livet d6r har sikkert
veret som angivet, men beskrivelsen
er ikke neutral som i en fagtekst.
Heraf fremgir det, at teksten er fak-
tionspraeget. Den befinder sig nemlig
et sted midt meliem hensynet til
det saglige indhold og rnAden det
fortelles pi. Johannes Jorgensen
fortsetter sine beskrivelser: " I stive
Geledder knejser de femetagers Lejehuse
og .filder med deres ttendelige
Monotoni Landet mellem Vesterbrogade
og Kabebodstrand. Slagne
efter Linealer staar disse Gader,
gennembrut{te ttf lige suu snorlige
Tlcergader, og yiser ud imod Stranden
en Rctkke gnnske ens, hoje nogne
Guvle".
I ordvalget og vegtningen af
dette ligger ikke en neutral beskrivelse
fra Johannes Jorgensens side
men pi en poetisk og beskrivende
mide, viser Johannes Jorgensen os,
det fantasilose og trosteslose billige
boligbyggeri solx de fattige mennesker
er sluvet sarnrnen i.
2. Saetningernes syntax.
Almindeligvis vil der i litteraere tekster
v&re en srtningskonstruktion
tet kryttet til rytmen, men der kan
vrre ogsi vere sretninger rned tydelig
forvegt eller bagvagt. Srtninger
med forvegt er almindeligt i kompliceret
skriftsprog sorn fx i jura
rnen ikke ahnindeligt i litterere samrnenhange.
Det forekomrner dog i
faktionstekster og i "Vesterbro" findes
folgende: "Og som Mylret af
smna Fsdders skumlende Trcesko-
Trin om Morgenen sumledes og lob i
en Strom, incl uncler Skoleporten,
suuledes spredes nu Lyign afBarnefodder
i TrcBsko ud over alle Vesterbros
Gucler. " Her skal man fsrst
lese hele srtningen, for man til slut
f6r den endelige mening. At vente

10
med den primrere pointe bevirker at
sprending ophobes, fordi rnan rnA
vente, lidt fsr man finder ud af,
hvordan satningen egentlig hrnger
samulen. Det er ogs6 en konstruktion
vi kender fra lyrik, hvor det
"lyriske jeg" talende i nutidsfom,
sretning efter srtning anvender infinite
verber, indtil det endelige hojdepunkt
udlsses og et punktum settes.
3. Afsluhrine.
Det understreges hele tiden i Johannes
Jorgensens sprogbrug, at bydelen
Vesterbro er fattig, beskidt, ussel
og tynget af socialt dirlige kir.
Johanues Jorgensens motiv er
storbyniijoet som har taget en drejning
henimod at blive en rniljobeskrivelse,
der har synpati for arbejderklassen
og de fattige i det davaerende
l(sbenhavn. Miljoet beskrives
bl. a. gennem de konkrete tings udseende
og de handlinger der udspiller
sig i miljoet. Fx. " De
(butikkerne) skrrBmmer ikke de tcuvelige
Kttnder bort med stcerkt Lys
og store Ruder - men med Pris-
Sedler i Vindtteme lokker de ind til
beskedne Handler i Hah,morket t nder
en claarligt passet PetroleLmtslcrmpe
eller et spcu'sommeligt nedskruet
Gssblus".
Johanues Jorgeuseu viser os
indirekte i beskrivelserne, at: "her er
fattigt". Han beskriver det hirde arbeidsliv
i bydelen og den intensitet
af liv, (kun Timeme mellem Morgen
og Middag er Vesterbros stille Tid)
som rider der:. Et Myldr ef Mennesker
.fylder da disse Huse med en
Myretues mangfoldige Travlhecl. Et
Blik pau Gaderne tiser hurtigt, hvor
tcet bebygget denne Egn er, og aJ
ht ad Slctgs Mennesker Folket her
tude bestaar".
Johannes Jorgensen skildrer byens
liv fra morgen til aftenstund
hvor: "Arbejdets store Her drager
ttd" tll de "de udvandredes Hjemfcerd"
begynder. Fsrst bsrr-rene. Ved
to-tiden "slipper Kommuneskolernes
Kempe-bure af Sten og Glas
cleres Hundrede qf smaa Fanger".
56 folger Mendenes Hjemvenden -
"under Fabrikernes skingrende
Korsang gennem Morket, der.falder
paa. Disse Mct:nd, som, odelagt af
en tolv Timers Arbejdsdag, slceber
sig hjem .for at spise". Folkevandringen
holder op og "Arbejdets Ves
terbro g(tar til Hvile " -
" L*sn,vdels ens Vesterbro vaegner ".
Forlystelsesstedeme holder 6bent
den hele lange nat og Johannes Jorgensell
lader sin beskrivelse af
"Vesterbro" ebbe ud i to stemningsbetonede
linjer, hvor natten mettes
af lyde af drosker og hojrostet tale
og kvindeskrig i morket.
Denne lille faktionstekst skulle
oprindeligt angive noget oplysende
og fagligt-geografisk om denne bydel
og blev forste gang trykt i 1893 i
Martinus Galschists "Danmark i
Skildringer og Billeder", siden genoptrykt
posthumt i "De lange Vandringer"
i 1966. Men Johannes Jsrgensen
gav teksten en poetisk drejning
s6ledes, at teksten kunne lreses
pA flere planer. Der er modsatninger,
fakta, holdning, nerve og socialrealistisk
lyrik i denne lille artikel.
Den er polemisk og fuld af engage-

ment og glod. Artiklen er typisk for
den stil og skrivemide som Johannes
Jorgensen senere udviklede til
perfektion og som han skrev mange
af sine varker i. Nir Johannes Jsrgensen
brrendte for en sag, eller blev
indigneret og forarget over religiose,
politiske eller sociale forhold, kunne
han blive enten polemisk eller engageret.
Faktionsgenren egner sig netop
til at udtrykke denne form for
litteratur. "Vesterbro" er hans tidligste
fantasifulde forsog i genren og
anskuet i et tilbageblik - et afsret for
store dele at hans senere vrerker.
Johannes Jorgensen afslutter sin
skildring af Vesterbro s6ledes:
"Oppn paa Hovedgaden - Broen
som den kort og godt kaldes -
tcBnder de store Butiker deres Rader
af gronligt lysende Gaslamper, og
uden for Dansesalene skinner elektriske
Balloner som salvblaa Scpbebobler,
gennem hvis Mcelkemathed
de glodende Kulspidser skimtes som
den rode KcBrne i en blaalig Opal.
Fortovenes Brosten og Fliser, der er
smudsige og vaade, glimter g,tldent,
hvor Vinduernes Gaslys, falder hen
over dem, og lyser under de elektriske
Lamper gronligt som i Maaneskin.
Og langs dette Vesterbro, hvis
Gadesmuds skinner som en Stenlcegning
af Gild, et Solv-Mosaik, flagrer
i Aftenens falske og kunstige Lys lette,
lose Sksnheder deres NatsvcBrmerflugt.
Og i de store Dansesale, hvis
Forgtldning straaler i Gaskronernes
Glans, larmer et gledessygt
Mylr af Kvinder og Mrend til Tonerne
af en Musik, der er hed og hidsende
som den torre, stovede Luft i
de ovedyldte, overhedede Rum.
Og mens Aftenen lider, og Midnat
n(Ermer sig, samles der udenfor
de store Forlystelsessteders Porte
lange Rekker af lukkede Vogne, og
Kuskene, der venter, drikker sigfulde
i Ol, hentet.fra den nrermeste Cigarbutik.
Og Klokken bliver et, og de
ventende Vogne korer bort - ind qd
mod Byen, hvor Natkafeerne endnu
har aabent, eller ned gennem Vesterbros
Sidegader, i hvis lange
marke Mure kun enlige Vinduer
vqqger.
Og hele Natten er der Lyd af
Drosker, som dcnmpet ruller ad
Sporvejsskinnerne, og af hajrastet
Tale og Kvindeskrig i Morket. Og
den raa Naueluft lugter af Cigaret-
Hjemmeside: www.johannesjorgensenselskabet,d k
Bankkonto: 1551 0010132908
I dette nummer af Nyhedsbrevet er der indlagt indbetalingskort til fomyelse af rned-
lemskab afJohannes Jorgensen Selskabet for 2007. Kontingentet er uforandret 125 kr.
BEM.4RK!: Husk at skrive afsendemavn b6de ved benyttelse af indbetalingskortet
og ved netbankoverfsrsel !

JOHANNES JORGENSENS KONVERSION
Endnu en publihction om Johonnes lorgensen ser dogens lys. Tidligere
ncestformond i lohqnnes Jsrgensen Selshobet, largen Nybo Rosmussen
hqr shrevet et lille hefte om lohqnnes Jorgensens honvenionshistorie, som
udgives i Kqtohh Historish Forening ELNOTHs shriftserie som seriens nr.
14.
Som historiher og som hqtolih vil lsrgen Nybo Rosmussen s&ledes hove
scerlige forudsetninger for st hunne tolhe digrterens &ndelige bevceggrunde
til shridtet ind i den hqtolshe
hirhe.
Heftet, som ventes of udhomme i lobet
of lonuqr 2oo7, er pd eo sider og hoster
50 hr + forsendelse.
Foniden p& Jsrgen Nybo Rosmussenr hefte
om lohqnner Jorgensenr honverrion forestiller
Jesu Hjerte Kirhe i Stenosgqde i Ksbenhovn,
som stedet rA ud i t895 det &r, hirhen blev
indviet.
Bestyrelsen onsker selskobets medlemmer og deres fomilier
en velsignet Jul og et godt Nytirl
Johannes Jorgensen Selskabets bestyrelse:
Stie Holstins, Formand, Jagtvej 183 A,2100 KsbenhavnA.
Tlf. 87580303. Redaktsr af Nyhedsbrevet.
Oluf Schonbeck, Frelledvej 14 E, IV., 2200 Ksbenhavn N.
Susanna Fiee6, Sekretrer. Forchhammersvej 13,4. tv.
1920 Frederiksberg C.
Tlf. 32961083
Henning Fink-Jensen, Kasserer, Krogmosevej 28, 2880 Bagsvrerd .
Tlf . 444487 03 e-mail : mail@j ohannesj orgensenselskabet. dk
Ove Klausen, Ottosminde 2, 8900 Randers
Tlf. 86404032. e-post: oklausen@mail. dk
ISSN 1603-2098