NYHEDSBREV - Johannes Jørgensen Selskabet

johannesjorgensenselskabet.dk

NYHEDSBREV - Johannes Jørgensen Selskabet

NYHEDSBREV

Johannes Jsrsensen Selskabet

GENERALFORSAMLINGEN 2O06

Selskabets formand, Stig Holsting takker Jorgen Nybo Ra.smussen./br huns

indsats i sel.skabet og udnevner ham til dets forste ceresmedlem. (Fot. AH)

Ved selskabets generalforsamling i

Svendborg skete der et skift i bestyrelsen,

idet Jorgen Nybo Rasmussen

havde valgt at trade ud. Det var ikke

et hvilket som helst skift, idet Jargen

Nybo Rasmussen var den der for

blot 5 6r siden tog det fsrste initiativ

til at stifte et selskab i Johannes Jor-

gensens navn. Derfor blev han da

ogsi behorigt hyldet og formanden

benyttede lejligheden til at udnrvne

ham til eresmedlem af selskabet

med en stor tak for indsatsen, bide

mht. initiativet og for arbejdet i bestyrelsen

som ne stformand siden

begyndelsen.


Som nyt bestl'relsesmedlern blev

valgt religionshistorikeren Oluf

Schcinbeck, Ksbenhavn. Det andet

bestlrelsesmedlem, som i Ar var pdr

valg, selskabets kasserer Henning

Fink-Jensen, blev genvalgt, hvilket

ogsi var tilfreldet med formanden,

Stig Holsting, som efter statutternes

bestemmelser er pi valg hvert Ar.

Formandsberetningen var i 6r

ganske fyldig, idet minde6ret har

budt pA mange begivenheder b6de

her i Danmark og i Italien. S6ledes

har man i Assisi taget hul pA begivenhederne

ved den 25. november at

presentere en ny bog "Johannes

Joergensen e Assisi" af proff. Francesco

Santucci. Selskabets formand

er ved denne og de senere arangementer

blevet inviteret med for at

deltage.

Til marts 200'/ vll man presentere

en nyudgivelse af Fransbiografien i

italiensk udgave, "Vita di S.

Francesco" og endelig vil "Instifut

for Franciskanske Studier" afholde

et seminar i Assisi til oktober med

deltagelse afforskere fra ind- og udland.

Andetsteds i Nyhedsbrevet vil

Birgit Malling Eriksen berette om en

ny bog, som er udkommet i Siena.

TO NYE BOGUDGIVELSER af Sfig Holsting

Det er imidlertid ikke kun i Italien,

Johannes Jorgensen mindes ved

bogudgivelser. Her hjemme folger

vi ogs6 med.

Siden Johannes Jorgensens

dod har interessen i Danmark varet

dalende for at turde vove en egentlig

bogudgivelse om ham. Forlagsbranchen

er som enhver anden virksornhed

et sporgsmAl om rentabilitet.

Ingen skal vente enfusiasme her.

Emil Frederiksens bog orn Johannes

Jorgensens ungdom kom si

tidligt som i 1946 og er aldrig blevet

fulgt op. Den er uundvrerlig ved studieme

af den unge digters isrer lyriske

produktion. Siden kom den engelske

litteraturforsker W. Glyn Jones

indsigtsfulde bog om Johannes

Jorgensens modne Ar, hvis supple-

rende bog, "Johannes Jcirgensen"

aldrig er blevet oversat til dansk.

Glyn Jones har stor indsigt i forfatterskabet

og har vigtige kommentarer

til den modne forfatters senere

liv efter bruddet med hustruen og

6rene i Siena og Assisi. Endelig kom

Inge Lise Rasmussen Pins bog om

"Johannes Jorgensens veje omkring

Siena" i 1989, men falles for de to

sidste er, at forfatterne har vreret afskiret

fra at gA i de lukkede arkiver,

og derfor ikke har kunnet knrekke

nogle af de indlagte litterere koder,

som Johannes Jorgensens forfatterskab

er s3 rig p6. Da Srene fra sienatiden

og umiddelbart derefter tilmed

er de miske mest vigtige i digterens

indelige og menneskelige udvikling,

kan det ikke undgis, at bogerne har


store usikre analyser, som ofte kun

kunne bygge pi formodninger. Det

betyder ikke, at det ikke har vreret

muligt at pejle sig ind pi vigtige

trrek i Johannes Jorgensens eksistentielle

udvikling ved at naerlaese

hans boger, men det krevede en evne

til at lrese mellem linjeme og forstA

hans "kodesprog". Og her har

det af og til knebet. Det har rnedfsrt

forkerte slutninger og mytedannende

fonnodninger, som ikke altid har

gavnet digterens eftetmrle eller

oget forstielsen for hans arinde.

Det vil nafurligvis altid vere en

betaenkelig sag at skrive et menneskes

biografi udelukkende ud fra

andenhindsskildrir-rger og uden at

have adgang til de tetteste kilder,

men det har nu altsi vaeret vilkirene.

I 50&ret for Johannes Jorgensens

dsd udkommer si to boger,

som pA hver sin rnide og ad forskellige

veje forsoger at trrenge ind i

digterens univers. Det siger sig selv,

at rned en begraenset tid til at dykke

ned i digterens omfattende arkiver,

har det vreret smit med egentlig eksakte

resultater, men mulighederne

for at komme til forstielse for vigtige

traek i forfatterskabet har nu alligevel

vreret stsrre end tidligere.

Teddy Petersens bog "Et menneske

kommer derhen, hvor det vil" er en

biografi i klassisk forstand med vregten

lagt pA mennesket og hans ydre

liv, som til gengrld har budt pA lidt

af hvert. Johannes Jorgensen Selskabets

bog "FAGERO" forsoger ogsi at

trenge ind i digterens univers men

ved hjalp af litteraturens gider, stilistiske

p6virkninger og indeligt inspirerede

veje. Det er blevet en antologi

med bidrag fra Per Stig Moller, Henrik

Wivel, Stig Holsting, Oluf Sch


4

Titlerne pA de to boger er begge citater

af Johannes Jorgensen, men

karakteristisk for digteren pi set og

vis selvmodsigende. I digtet

"Fager6", som Johannes Jorgensen

skrev under opholdet i Vadstena under

krigen, stir titlen som et udsagn

om, at vi alle har et sted, vi drsmmer

om at komme til uden at det lykkes

for os.

Nyhedsbrevet vil siden bringe anmeldelser

af de to bager, men kan i

FAGERg

En antologi

Johannes Jorgensen og

Hans forfatterskab.

Red. Stig Holsting

og Oluf Schonbeck

Johannes Jorgensen Selskabet.

263 sider. lllustr.

Pris: 275 kr

Netop udkommet i ltalien:

GIOVANNI JORGENSEN

Biografo di Santa Caterina

af

P. Alfredo Scarciglia O. P.

Omtalt af Birgit Malling Eriksen

Denne publikation ph27 sider, meget tetskrerme i format

n&sten 44, er udkommet primo november 2006 i

Siena. Serdeles interessant lresning, fordi der her er

forskellige informationer, som mig bekendt ikke eksisterer

i danske tekster. Informationer fundet i rnaterialer

i Siena.

Publikationen bestir af 4 kapitler:

owigt ogsl henvise til pressen, der

har vist interesse for udgivelserne.

Som en gestus over for Johannes

Jorgensen Selskabets medlemmer,

har forlaget Frydenlund tilbudt Teddy

Petersens bog med 20o/o rabat -

et tilbud, som vi har valgt ogsi skal

grlde for "Fagero" sorn introduktionspris.

Da vi i den udsendte tryksag

imidlertid glemte at meddele, at

tilbuddet kun gjaldt december m6ned,

har vi besluttet at forlrenge det

til at grlde januar med.

Teddy Petersen

Et menneske kommer derhen,

hvor det vil.

En mands liv - om forfatteren

og journalisten

Johannes Jorgensen.

565 s. lllustr.

Forlaget Frydenlund.

Pris: 399 kr.

P AFtnD() SCAt0tiLtA o t.

GIO\,ANNI JOIi(;I:NSI]:N

Biogmfo di Sink Caterira

il?0)

.etprdjxHl l*miiiiiliamr


l: LO SCRITTORE

Johannes Jorgensens liv.

Johannes Jorgensens boger.

2: VITA ITALIANA

Johannes Jorgensens 6r i Italien.

3: TESTIMONIANZE

Udtalelser om Johannes Jorgensen fra senesisk

kildemateriale.

4. LA BIOGRAFIA DI SANTA CATERINA

Gennemgang af Johannes Jorgensens biografi

Til slut en hel side "bibliografia"

For danske forskere vil isaer dele af

kapitel 2 og hele kapitel 3 vere ny

og sprndeude lasniug.

Det ville jo vrre skont at

oversette alt dette til Nyhedsbrevets

laesere, men... det vil fylde for meget,

og desuden er der io noget, der

hedder ophavsret.

IGpitel 2 har naturligvis mest focus

pA Johannes Jorgensenss Sienaperiode,

"den utroligt lykkelige tid",

som han skriver i en tekst, hvor hau

n&vner nogle af de intemationale

litterater, han msdtes rned. Et kuriosurn:

PA biblioteket sad han faktisk

og studerede Caterina-rnateriale side

om side rned en "konkurrent", Robert

Fawtier. Men de korr godt ud af

det rned hverandre. Han skriver, at

en dag sagde Fawtier Illhan'. "Vi er

to cuterinati!" - "OS dette broder.sskab

mocltog jeg med .fornojelse

"nellu santa memoria" ". (NB:

'irella

santa rnemoria" : "i det hellige

rninde" var det udtryk, sorn Cate-

Pater

Alfredo Scarciglia O.P.

rina's disciple brugte i deres breve

efter hendes dod, - og som Johannes

Jorgensen jo siden hen brugte i et

brev efter Andr6e Carof s dod. ) En

anden oplysning, sorn vist ikke er

trykt i dansk tekst: I Siena kom Johannes

Jorgensen regelmaessigt i

San Domenico for at bede og for at

assistere ved hojmessen.

Kapitel 3 har mange interessante

infonnationer fra forskellige personer,

solrr fortaeller orn ham. Blandt

andet refereres P. Giazinto D'Urso's

vidunderlige beskrivelse af hans besog

hos Johannes Jorgensen i Assisi

d. 5. februar 1952. Den nu afdode P.

D'Urso var sin tids starste autoritet

inden for Caterina-forsk-ningen. (I

dag er den storste autoritet P. Alfredo

Scarciglial) Fra P. D'Urso skal

dog lige citeres dette, hvor han sporger

den danske forfatter om dennes

helgenbiografier: "Hvilken bog er

den mest orersatte? "

[Johames Jorgensen

svarer] "Jeg tror virkelig, at


det netop er Santa Caterina. " (...)

Jeg havde troet, q.t han ville sige San

Francesco. (...) OS han .forklarede

selv, at i virkeligheden var biografien

om Santa Caterina mdske hans

bedste bog. ".Der oplyses, at af de

utallige biografier om Santa Caterina

er Johannes Jorgensens en af de

mest populere; - at endnu i dag er

denne biografi den mest udbredte

Caterina-biografi i verden, idet den

er oversat til over 20 forskellige

sprog; - at dette skyldes ikke blot, at

den er skrevet af en fremragende

forfatter, men ogsi af en ypperlig

historiker.

P. Alfredo Scarciglia skriver:

"Til Santa Caterina og Siena .folte

Giovanni Jorgensen sig tcet knyttet,

uden dog at give a/kald pd sin.forste

kczrlighed til San Frqncesco. Hvert

dr betqlte han med glrede bidrag til

"Unione Cateriqna".

Der citeres redaktoren for

tidsskriftet "S. Caterina da Siena",

hvori han i 1953 skrev: "Giovanni

Jorgensen, den beromte danske skribent,

(...), den scprdeles glodende

caterinato, og .forfaxer til en af de

smukkeste boger om S. Caterina,

har skrevet dqteret d. 14. nov. 1953:

"I mange dr hcr jeg haft den glcede

at modtage og lrese Deres ypperlige

tidsskrift. [Johannes Jorgensen skriver,

at han nu hverken kan lrese eller

skrive. Derfor bliver han nsdt til at

opsige bladet, men ] Jeg vil bede

Dem sende mig hvert dr "Ssntu Caterina

Kalenderen", som jeg altid

her v(Eret meget glad.for. Over min

seng er billederne af San Francesco

og Santa Caterina, Italiens to besrcyattere

og mine yndlingshelgener.

" ". Der n&vnes andre eksempler p5,

at Johannes Jorgensen blev omtalt

som "caterinato", og at han ogs6

selv kaldte sig "caterinato", - endda

"en begejstret caterinato" i sit forord

til biografien.

Kapitel 4. For den, der kender biografien

godt, er det interessant og

dejlig laesning at se, hvad sogneprresten

i S. Caterina's kirke, domenikaneren,

digteren og Caterinaeksperten,

der har lest utallige biografier,

skrevet mange afhandlinger,

holdt mange forehsninger om hende,

- at se hvad netop han bgger

vrgt pi i sin vurdering af denne biografi,

og hvorfor han vaerdsatter den

si hsit.

Denne publikation er nr. 120 i den ansete serie "Quaderni Cateriniani".

Den kan rekvireres hos: Associazione lnternazionale dei Caterinati

Vicolo del Tiratoio. 8

53100 Siena

Italien

website: www. santacaterinadasiena. org eller: www. caterinati. org

e-mail : associazione_caterinati@virgil io. it

Vi kan endvidere henvise til Nyhedsbrevet april 2005, hvor Birgit Malling

Eriksen n@rmere forteller om, hvad Caterinati-begrabet dakker over.


VI HAR MODTAGET

I anledning af udgivelsen af Teddy Petersens bog "Et menneske kommer

hvorhen det vil", blev han interviewet i Jyllands-posten af Lars Ole Knippel. Da

han blev spurgt, om Johs. Jorgensen blev " voldfort af Mogens Ballin til katolicismen?",

skulle Teddy P. have bekraftet dette: " det var jo en ordentlig

blomst i katolikkernes knaphul . . at f5 den kendte digter under fanerne. Efterh6nden

bragtes Jogensen i et afhangighedsforhold til Ballin, der forstrakte

ham med penge og udenlandsrejser. Jorgensen var nodt til at kvittere for

hjalpen og derfor moden til at forlade protestantismen" .

Det pdst6s altsdr her utrolig groft, at Johs. Jorgensens konversion skulle vare

et resultat af banal bestikkelse og pression fra Mogens Ballins side. Men

hvordan passer det med, at Teddy Petersen i sin bog ellers loyalt skildrer konversionen

som den endelige falge af Johs. Jorgensens egne grundige overvejelser

og arlige religiose sogen? Nok var han og Mogens Ballin venner, men

en s6dan uvardig afhangighed var der absolut ikke tale om. Vi m6 altsd alvorligt

opfordre Teddy Petersen til en forklaring.

Kare Jorgen Nybo Rasmussen

Jorgen Nybo Rasmussen

Jeg er glad for, at du synes, at min bog giver en loyal beskrivelse af Jargensens

konversion. Journalisten valgte at sporge til en enkelt del af min nuancerede

gennemgang af Jorgensens livsomstandigheder i den periode. Det svarede

jeg pa, og selvom jeg ville have formuleret det anderledes, vedst6r jeg

mig synspunktet.

Jeg har ikke i bog eller interview brugt ordene "bestikkelse" eller "pression" -

det er din lasning af de dokumenterede kendsgerninger, bogen bringer. Der

er for mig ingen tvivl om, at Johannes Jorgensen i bred, menneskelig, ikkeskonomisk

forstand stod i gald til Ballin, og at et mindre element i hans konversion

derfor ogs6 var et afdrag p6 denne gald.

Uvardigt, skriver du. SAre menneskeligt, synes jeg. Jeg gleder mig i ovrigt til

at lese din grundige gennemgang af det mere dybtliggende religiose aspekter

ved Jorgensens konversion. Jeg er vis p5, at du der ndr vesentligt dybere pd

netop det felt, end min bog gor.

venlig hilsen

Teddy Petersen

OBS! Lsrdag den 23.12. kl. 14 bringer Danmarks Radios P 2 under

overskriften "Alfabet" en udsendelse om bl.a. Johannes Jorgensen,


"VESTERBRO"

EN TIDLIG FAKTIONSTEKST

Indledning.

I nrerverende lille artikel vil jeg omtale

Johannes Jorgensens tekst

"Vesterbro" fra 1893 fordi den er et

eksempel pi en historisk rneget tidlig

faktionstekst i Danrnark. Sarntidig

udviklede Johannes Jorgensen

denne genre til stor kunst og genren

korn til at prege store dele af hans

forfatterskab. I(endte boger som

"K-lokke Roland", "Civita d'Antino",

"Pilgrimsbogen" og "Alvernerbjrerget"

er i virkeligheden skrevet i

faktionsgenren.

Denne lille tekst begrrenser sig

til at forklare, hvad en faktionstekst

er og hiber, at laseren vil lade sig

inspirere til at laese teksten

"Vesterbro".

Hvad er faktion?

Faktion er en genre der blander fagteksten

og skonlitteraturen si der

fremkommer en slags dokumentargenre.

Ordet er fremkommet ved en

blanding af ordene fakta og fiktion.

Hvor fagteksten er lukket og skal

leses med en faktaorienteret lesem6de

er den skonlitteraere tekst 6ben

og skal laeses litteraerl. Faktionstekster

befinder sig lige rnidt imellern.

En faktionstekst har udviklet sig,

fordi forfatteren snsker at udtrykke

noget om en konkret virkelighed,

med sor det med skonlitterare vir-

a/ Susanna Figg6

Lresemider.

I den litterrere lresemide hses det

ukendte som fiktion - og man opretter

et fikti\t univers i sin bevidsthed

i lsbet af hsningen.

Nir vi laser fagteksteluurderer

vi teksten ud fra, om det vi lreser er

sandt eller falskt. Man iuteresserer

sig for det fakruelle men s6danne

afgorelser giver ikke mening i den

litterrre laesernide. En faktionstekst

stiller derfor nogle specielle krav til

laeseren, idet man skal kunne kombirere

en faktaorienteret og litterer

1resem6de. PA den ene side skal man

forvente at teksten taler sandt og

kunne udlede fakta af teksten, pi

den anden side skal rnan benltte litterer

lresemide for at f& teksten til

at give mening fx nir rnan laser metaforer

som udtryk for fakta.

Den specielle faktionsgenre folger i

analyse og fortolkning derfor ikke

den almindeligt anerkendte biografi -

ske, indshistoriske, psykoanalytiske

eller strukturalistiske gangkurve

men er i sin egenart en salnmensmeltning,

en s)'ntese af to stilarter,

sorn skal analyseres og fortolkes pi

sine egne prernisser og sorn kan fore

leseren ind i omrider pi en ny og

medlevende mide siledes sorn Jo-

" Vesterbro

"


hannes Jorgensen har gjort det i faktionsteksten:

"Vesterbro" er en tidlig faktionstekst

fra Johannes Jorgensens hind

og den viser os hans srrlige lidenskabelige

og polemiske stil, sorn

blev sA typisk for harn gennern hans

forfatterskab. Netop denne debatterende

og medlevende stil egner faktionsgenren

sig godt til at udtrykke.

Eksernpel pi karakteristiske

traek af faktion ud fra teksten

"Vesterbro".

1. Johannes Jorgensens tekst er beskrivende

og engageret. Han har

sympati og forstielse for det miljo

og de mennesker han beskriver, men

samtidig er han ogsi forarget og udtrykker

indignation over forholdene

pA Vesterbro. Beskrivelsen er ikke

neutral. I den indledende beskrivelse

af livet i Vesterbrogade siges det

siledes: "Vesterbrogade er denne

Bydels Rygrad. En Rygrad, der er

kncekket og krummet som af meget

Arbejde, og htorfra lange, lige Gader

straaler ud som strcrke Ribben".

Den billedsproglige beskrivelse

forklarer os, at kvarteret er tynget af

arbeidet, rnen alligevel staerkt. Selv

orn teksten blot skal give en introduktion

til bydelens udseende, er der

allerede her med sksnlitterere midler

lagt en r,urdering og holdning ind

i beskrivelsen. En tiisvarende udtryksform

ville man ikke finde i en

geografibog. Gaderne ligger hvor de

beskrives og livet d6r har sikkert

veret som angivet, men beskrivelsen

er ikke neutral som i en fagtekst.

Heraf fremgir det, at teksten er fak-

tionspraeget. Den befinder sig nemlig

et sted midt meliem hensynet til

det saglige indhold og rnAden det

fortelles pi. Johannes Jorgensen

fortsetter sine beskrivelser: " I stive

Geledder knejser de femetagers Lejehuse

og .filder med deres ttendelige

Monotoni Landet mellem Vesterbrogade

og Kabebodstrand. Slagne

efter Linealer staar disse Gader,

gennembrut{te ttf lige suu snorlige

Tlcergader, og yiser ud imod Stranden

en Rctkke gnnske ens, hoje nogne

Guvle".

I ordvalget og vegtningen af

dette ligger ikke en neutral beskrivelse

fra Johannes Jorgensens side

men pi en poetisk og beskrivende

mide, viser Johannes Jorgensen os,

det fantasilose og trosteslose billige

boligbyggeri solx de fattige mennesker

er sluvet sarnrnen i.

2. Saetningernes syntax.

Almindeligvis vil der i litteraere tekster

v&re en srtningskonstruktion

tet kryttet til rytmen, men der kan

vrre ogsi vere sretninger rned tydelig

forvegt eller bagvagt. Srtninger

med forvegt er almindeligt i kompliceret

skriftsprog sorn fx i jura

rnen ikke ahnindeligt i litterere samrnenhange.

Det forekomrner dog i

faktionstekster og i "Vesterbro" findes

folgende: "Og som Mylret af

smna Fsdders skumlende Trcesko-

Trin om Morgenen sumledes og lob i

en Strom, incl uncler Skoleporten,

suuledes spredes nu Lyign afBarnefodder

i TrcBsko ud over alle Vesterbros

Gucler. " Her skal man fsrst

lese hele srtningen, for man til slut

f6r den endelige mening. At vente


10

med den primrere pointe bevirker at

sprending ophobes, fordi rnan rnA

vente, lidt fsr man finder ud af,

hvordan satningen egentlig hrnger

samulen. Det er ogs6 en konstruktion

vi kender fra lyrik, hvor det

"lyriske jeg" talende i nutidsfom,

sretning efter srtning anvender infinite

verber, indtil det endelige hojdepunkt

udlsses og et punktum settes.

3. Afsluhrine.

Det understreges hele tiden i Johannes

Jorgensens sprogbrug, at bydelen

Vesterbro er fattig, beskidt, ussel

og tynget af socialt dirlige kir.

Johanues Jorgensens motiv er

storbyniijoet som har taget en drejning

henimod at blive en rniljobeskrivelse,

der har synpati for arbejderklassen

og de fattige i det davaerende

l(sbenhavn. Miljoet beskrives

bl. a. gennem de konkrete tings udseende

og de handlinger der udspiller

sig i miljoet. Fx. " De

(butikkerne) skrrBmmer ikke de tcuvelige

Kttnder bort med stcerkt Lys

og store Ruder - men med Pris-

Sedler i Vindtteme lokker de ind til

beskedne Handler i Hah,morket t nder

en claarligt passet PetroleLmtslcrmpe

eller et spcu'sommeligt nedskruet

Gssblus".

Johanues Jorgeuseu viser os

indirekte i beskrivelserne, at: "her er

fattigt". Han beskriver det hirde arbeidsliv

i bydelen og den intensitet

af liv, (kun Timeme mellem Morgen

og Middag er Vesterbros stille Tid)

som rider der:. Et Myldr ef Mennesker

.fylder da disse Huse med en

Myretues mangfoldige Travlhecl. Et

Blik pau Gaderne tiser hurtigt, hvor

tcet bebygget denne Egn er, og aJ

ht ad Slctgs Mennesker Folket her

tude bestaar".

Johannes Jorgensen skildrer byens

liv fra morgen til aftenstund

hvor: "Arbejdets store Her drager

ttd" tll de "de udvandredes Hjemfcerd"

begynder. Fsrst bsrr-rene. Ved

to-tiden "slipper Kommuneskolernes

Kempe-bure af Sten og Glas

cleres Hundrede qf smaa Fanger".

56 folger Mendenes Hjemvenden -

"under Fabrikernes skingrende

Korsang gennem Morket, der.falder

paa. Disse Mct:nd, som, odelagt af

en tolv Timers Arbejdsdag, slceber

sig hjem .for at spise". Folkevandringen

holder op og "Arbejdets Ves

terbro g(tar til Hvile " -

" L*sn,vdels ens Vesterbro vaegner ".

Forlystelsesstedeme holder 6bent

den hele lange nat og Johannes Jorgensell

lader sin beskrivelse af

"Vesterbro" ebbe ud i to stemningsbetonede

linjer, hvor natten mettes

af lyde af drosker og hojrostet tale

og kvindeskrig i morket.

Denne lille faktionstekst skulle

oprindeligt angive noget oplysende

og fagligt-geografisk om denne bydel

og blev forste gang trykt i 1893 i

Martinus Galschists "Danmark i

Skildringer og Billeder", siden genoptrykt

posthumt i "De lange Vandringer"

i 1966. Men Johannes Jsrgensen

gav teksten en poetisk drejning

s6ledes, at teksten kunne lreses

pA flere planer. Der er modsatninger,

fakta, holdning, nerve og socialrealistisk

lyrik i denne lille artikel.

Den er polemisk og fuld af engage-


ment og glod. Artiklen er typisk for

den stil og skrivemide som Johannes

Jorgensen senere udviklede til

perfektion og som han skrev mange

af sine varker i. Nir Johannes Jsrgensen

brrendte for en sag, eller blev

indigneret og forarget over religiose,

politiske eller sociale forhold, kunne

han blive enten polemisk eller engageret.

Faktionsgenren egner sig netop

til at udtrykke denne form for

litteratur. "Vesterbro" er hans tidligste

fantasifulde forsog i genren og

anskuet i et tilbageblik - et afsret for

store dele at hans senere vrerker.

Johannes Jorgensen afslutter sin

skildring af Vesterbro s6ledes:

"Oppn paa Hovedgaden - Broen

som den kort og godt kaldes -

tcBnder de store Butiker deres Rader

af gronligt lysende Gaslamper, og

uden for Dansesalene skinner elektriske

Balloner som salvblaa Scpbebobler,

gennem hvis Mcelkemathed

de glodende Kulspidser skimtes som

den rode KcBrne i en blaalig Opal.

Fortovenes Brosten og Fliser, der er

smudsige og vaade, glimter g,tldent,

hvor Vinduernes Gaslys, falder hen

over dem, og lyser under de elektriske

Lamper gronligt som i Maaneskin.

Og langs dette Vesterbro, hvis

Gadesmuds skinner som en Stenlcegning

af Gild, et Solv-Mosaik, flagrer

i Aftenens falske og kunstige Lys lette,

lose Sksnheder deres NatsvcBrmerflugt.

Og i de store Dansesale, hvis

Forgtldning straaler i Gaskronernes

Glans, larmer et gledessygt

Mylr af Kvinder og Mrend til Tonerne

af en Musik, der er hed og hidsende

som den torre, stovede Luft i

de ovedyldte, overhedede Rum.

Og mens Aftenen lider, og Midnat

n(Ermer sig, samles der udenfor

de store Forlystelsessteders Porte

lange Rekker af lukkede Vogne, og

Kuskene, der venter, drikker sigfulde

i Ol, hentet.fra den nrermeste Cigarbutik.

Og Klokken bliver et, og de

ventende Vogne korer bort - ind qd

mod Byen, hvor Natkafeerne endnu

har aabent, eller ned gennem Vesterbros

Sidegader, i hvis lange

marke Mure kun enlige Vinduer

vqqger.

Og hele Natten er der Lyd af

Drosker, som dcnmpet ruller ad

Sporvejsskinnerne, og af hajrastet

Tale og Kvindeskrig i Morket. Og

den raa Naueluft lugter af Cigaret-

Hjemmeside: www.johannesjorgensenselskabet,d k

Bankkonto: 1551 0010132908

I dette nummer af Nyhedsbrevet er der indlagt indbetalingskort til fomyelse af rned-

lemskab afJohannes Jorgensen Selskabet for 2007. Kontingentet er uforandret 125 kr.

BEM.4RK!: Husk at skrive afsendemavn b6de ved benyttelse af indbetalingskortet

og ved netbankoverfsrsel !


JOHANNES JORGENSENS KONVERSION

Endnu en publihction om Johonnes lorgensen ser dogens lys. Tidligere

ncestformond i lohqnnes Jsrgensen Selshobet, largen Nybo Rosmussen

hqr shrevet et lille hefte om lohqnnes Jorgensens honvenionshistorie, som

udgives i Kqtohh Historish Forening ELNOTHs shriftserie som seriens nr.

14.

Som historiher og som hqtolih vil lsrgen Nybo Rosmussen s&ledes hove

scerlige forudsetninger for st hunne tolhe digrterens &ndelige bevceggrunde

til shridtet ind i den hqtolshe

hirhe.

Heftet, som ventes of udhomme i lobet

of lonuqr 2oo7, er pd eo sider og hoster

50 hr + forsendelse.

Foniden p& Jsrgen Nybo Rosmussenr hefte

om lohqnner Jorgensenr honverrion forestiller

Jesu Hjerte Kirhe i Stenosgqde i Ksbenhovn,

som stedet rA ud i t895 det &r, hirhen blev

indviet.

Bestyrelsen onsker selskobets medlemmer og deres fomilier

en velsignet Jul og et godt Nytirl

Johannes Jorgensen Selskabets bestyrelse:

Stie Holstins, Formand, Jagtvej 183 A,2100 KsbenhavnA.

Tlf. 87580303. Redaktsr af Nyhedsbrevet.

Oluf Schonbeck, Frelledvej 14 E, IV., 2200 Ksbenhavn N.

Susanna Fiee6, Sekretrer. Forchhammersvej 13,4. tv.

1920 Frederiksberg C.

Tlf. 32961083

Henning Fink-Jensen, Kasserer, Krogmosevej 28, 2880 Bagsvrerd .

Tlf . 444487 03 e-mail : mail@j ohannesj orgensenselskabet. dk

Ove Klausen, Ottosminde 2, 8900 Randers

Tlf. 86404032. e-post: oklausen@mail. dk

ISSN 1603-2098

More magazines by this user
Similar magazines