Nr.4 - December 2007 - Johannes Jørgensen Selskabet

johannesjorgensenselskabet.dk

Nr.4 - December 2007 - Johannes Jørgensen Selskabet

NYHEDSBREVJohannes Jorgensen SelskabetDecember 2007 5. irs.JOHANNES JORGENSENS HUSI SVENDBORGDen voksende interesse, som mangesteder spores overfor JohannesJorgensen og hans forfatterskab,har sat sig tydelige spor i Fruestrrdei Svendborg. Besogsstatistikkeni huset viser pA andet ir itrrk en fordobling. Det er ikkealene gladeligt, det er ogsi en om-


strndighed som opfordrer tilhandling, sd udviklingen mA fortsrette.Hvis vi hner os tilbage oghviler pi lauerbrerrene, vil stagnationensnart igen indfinde sig. Deter en lerersretning, som ethvertmuseumsmenneske mA indprentesig, for sker der ikke noget nyt, vilinteressen for stedet fortabe sig.Ganske vist betyder det intet forforfatterskabet, som vil leve uafhengigtaf geografiske og fysiskeraffrrner. Men de fleste lresere vilsikkert folge interessen for forfatterskabetop med en naturlig nysgerrighedover for manden. Derforer det vigtigt, at kunne forny ogudvikle udstillingskapaciteten afog til og tillige skabe afvekslendeudbud.Arbejdsgruppen omkring digterensbarndomshjem havde et stykketid overvejet, hvilke mulighederman havde, for at imodekommeden voksende interesse for JohannesJorgensen. I mange Ar var derikke ri5igt sket noget mrerkbart ihuset og besogstallet 16 som oftestpA det rent symbolske. Der var enselvforsterkende tendens i detteforhold. Mange - selv folk fraSvendborg - kendte ikke stedet ogdets historie. Det var alts6 tydeligt,at noget m6tte gores.Til en begyndelse har man valgtat omdsbe huset fra det lidt stovede"Mindestuer" til det lidt mereklingende "Johannes JorgensensHus i Svendborg". Det geografiskeskal med for at prrecisere stedet,hvad man i Svendborg sikkert ikkehar noget imod. I Assisi ligger joogs6 et hus, som kaldes JohannesJorgensens hus, selvom dets statuser anderledes. Det er vigtigt atfremhreve stedet med en museumsstatusfor at gore det mere indbydende.Et museum er i dag ikkeet stovet raritetskammer med mereeller mindre relevante effekter,som eftertiden kan hygge sig med iledige stunder. Et museum skalleve i kraft af sine tilbud og indbyggedefortellinger og muligheder.Desuden skal et museum ogs6vrere arnested for videre studier,og her 6bner Johannes JorgensensHus sig med tilbud for enhver,som kan dokumentere et relevantbehov. Ganske vist befinder devigtigste arkivalier sig ikke her,men huset rummer alligevel vigtigesager til belysning af digterensliv og forfatterskab.shGenvalgVed generalforsamlingen den 10. november genvalgtes formanden, StigHolsting for endnu et Ar og bestyrelsesmedlemmerne Andreas Holsting ogOve Klausen blev genvalgt for en to6rig periode. Til ny suppleant blevBirgitte Karmann Roslev valgt.


Vi har med tilladelse fra forfatteren til nedenstiende,komponisten Bernhard Lewkovitch gengivetfolgende betragtning, som stod at lese i KristeligtDagblad 30. okt. 2007.Bernhard Lewkovitch har selv benyttet teksterafJohannes Jorgensen i sine kompositioner.Aigture fer sang for migafBemhard LewkovitchDen menneskelige stemme er etmrerkeligt organ. Hverken faleLigteller mrerkbart pi anden mide endved hsrelsens hjrelp. Frastodendeeller tiltalende" alt efter hvem derer stemmens modtager. Som indehaveraf et medfsdt og velfungerendestemmeorgan og en tidligtudviklet hsresans harjeg hele livetofte vreret plaget afandres.Kald det en egenskab eller ethandicap, men sidan har det vreret,siden jeg blev 'vrennet fra'. Nogendybere forklaring pi frenomenethar jeg ikke, blot ved jeg, at minhsresans ikke pA mindste mAde harbedraget mig i denne forholdsvisuskyldige mide at sortere minemedmennesker p6.Blandt tv-oplresere, radiospeakere,politikere, pradikanter og andretalere som hurtigsnakkere ogsortsnakkere har jeg ofte dojet medstemmeorganer, der forekom styretafoksetunger, indtil flere lag tandsateller deciderede halsonder.Mrerkeligt nok, for i min opvreksthar der udelukkende vreret tale omet artikuleret dansk med sterk accent,i hjemmet, i skolen og senerei rnit virke blandt ordensbrodre ogprester i de kirker, hvor jeg harvirket.For mine forreldres vedkommendeendda med et dansk som etsprogligt ildvrerk, spyende gnisteraf forrevne gloser til alle sider, ogsom kunne sette modtagerens evnefor rebus- og krydsordslosningpi en hird prsve. Selv blandt forfattereog digtere som oplesere afegne vrerker har oplevelsen haftkarakter af brist i sprogforingeneller udtalen, deres vrerker ufortalt.Dog langtfra nogen regel. Var vipi besog hos Ole Sarvig pi bopreleni Glumso, kunne han - giendefrem og tilbage pi gulvet - deklameresine digte med en stemme sivelmoduleret, at det gav associationertil musik. Pi samme midemed Frank Jeger. Vi gik langeture i skovene omkring Farum og


Ganlose, og den let bsrstede digternermest skulpturerede sine digteundervejs. Hvad man skulle vogtesig for i selskab med en digter, varat bringe andre pi tale, og detgjaldt dem alle. Jeger gjorde grinmed Sarvig, fnyste ad Johannes V.Jensen som lyriker og blev i bedstefald tavs omkring andre. Et af minesidste sporgsmil til Frank Jregervar, hvilken dansk digter han sattemest pris pe, og svaret komprompte: Johannes Jorgensen .De digtere, jeg lrerte at kende,foruden de her omtalte, har pA forskelligvis 'sunget' for mig medhver sin stemme, men ikke JohannesJorgensen Ham har jeg tilgengald oplevet pA en mide, dergjorde et uvisneligt indtryk pAmig.En gang i slutningen af 1940?erne indfandt sig i Sankt AnsgarKirke i Bredgade en lille krumbojetmand til en aftenmesse. Hanudsogte sig en beskeden plads ivenstre sides smi brenkerader forandet gamle billede af JomfruMaria med Jesusbamet. Han havdeomhyggeligt anbragt noget, dermest af alt mindede om et papiromvikletbildrek, som han trillendehavde medbragt. Efter at gudstjenestenvar forbi, og alle havdeforladt kirken, sA han sig forsigtigtom til alle sider flere gange, indenhan tog bildekket' frem, og gikstille frem mod Maria-alteret. Herafviklede digteren sA det papir, derskjulte laurbrerkransen, han dagenforinden var blevet hedret med iDansk Forfatterforening, og lagdeden for fsdderne af Vor Frue,hvorpi han tog plads pA en skammelog blev siddende i en halvtimes tid uden at foretage sig nogetsom helst.Skjult bag en nodepult pi orgelpulpituretiagttog jeg dette srelsommeoptrin i ubemarkethed ogoplevede noget, det ikke er muligtat srette ord pi. En situation, derfordrede virkeligheden fraskrevet,og krrevede overgivelse til en oplevelsesform,ingen anden digter harforundt mig. En form for sordineretsang, indeholdt i Andfuld meditationbortvendt fra denne verden,b6ret af kontemplationens privatekarakter. Hvad jeg oplevede medmine ojne, oplevede jeg som sangfra en digter i tavshed, og vdd,Laurberkransen, som Johannes Jorgensen modtogpd sin 80 drsfodselsdag af Dansk Forfatterforeningbefinder sig i dag pd museet ved Sankt Ansgarskirke i Bredgade i Kobenhavn.4


5hvad der rorte sig i ham uden atkunne forklare det.Jeg kunne have msdt JohannesJorgensen , hvis jeg havde forladtpulpituret og var g6et ned, da hanmed fodslebende skridt gik modkirkens udgang, men jeg fslte, detville vrere upassende, ja krenkendefor den tilstand af ensomhed,han selv havde opsogt og befandtsig i, og som jeg var vidne til. Jeghar altid vreret ked af aldrig at havemsdt Joharmes Jorgensen , mendette har i erindringen ikke tiltagetsig forrang pi bekostning af, hvadjeg denne aften oplevede i kirken.PLANER FOR 2OO8Pi generalforsamlingen fremlagdeformanden planer for selskabetsaktiviteter for nreste 6r. Mest markantbliver Johannes JorgensenSelskabets deltagelse i kulturfestivalenGolden Days in Copenhagen,der som tema har dansk litteraturi 1920eme os 30erne. Desudenforbereder vi udgivelsen af enoversrettelse af Glyn Jones engelskebog om Johannes Jorgensensforfatterskab og Henrik Denmansbibliografi over dansksproget litteraturom Johannes Jorgensen. Deter store opgaver som krrever mangekrrefter og stor opmerksomhed.KONTINGENTFORHOJELSEVed generalforsamlingen den10. november fremsatte bestyrelsenet forslag om en forhojelse afmedlemskontingentet med 5 kr. tilerligt 130 kr. Det blev imodegietfra salen med et andet forslag omat hreve kontingentet med 15 kr. tilirligt 140 kr. Dette forslag blev sAenstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.En kontingentforhojelse bsr altidfolges op afen begrundelse. Fra l.januar stiger portoen kraftigt, ligesomalt andet i samfundet falgerdenne tendens. Det har medfartstigende omkostninger for bestyrelsen.hvilket enhver kan se ud afdet fremlagte og godkendte regnskab.Det er naturligvis aldrigmorsomt for en bestyrelse at msdeop med et onske om at f6 flerepenge, men omstrendighedernensder os. Vi ER ikke en forretning,som krever afkast, men voresaktiviteter afhenger af, at medlemmerneslutter op om dem, selvomvi af og til ffir tilskud fra fondeog gavmilde donatorer. Men efterhAndensom vi merker en stigendeinteresse for vores anliggender


oges ogse vores ambitioner. Ogdet koster naturligvis penge.Ganske vist kan man indvende.at vores forste bogudgivelse, FA-GERO har givet os et pent overskud.men da vi snsker at holdeforlagsvirksomheden adskilt fraforeningens daglige budget, kan vialtsi ikke tappe af denne beholdning.Vi fsrer selvfolgelig ikke"dobbeltbogholderi" - frimrerkekasseog forlagsvirksomhed 96r isamme skuffe men posteringerneholdes adskilt. idet vi har flere udgivelserpi bedding, som vil kreveen del penge.KONTI NGENTI NDBETALING for 2008Med Nyhedsbrevets nr. 4, 2007medfolger indbetalingskort til brugfor betaling af medlemskontingentfor 2008. Det er en stor og glredeligkonstatering, at medlemsskarenvokser for hvert 6r. selvom derDIES IRAEEn liturgisk gendigtningafStig Holstingaltid vil ske en vis afuandring. Daselskabets aktiviteter for en stordel afhrenger af medlemmemeskontingenter, beder vi om, at mansnarest muligt vil benytte kortet.Enhver elsker af klassisk musik vilhuske Mozarts og sikkert ogsAVerdis storsliede Requiem. IsrerVerdis domsbasuner ved indledningentil dommedagssekvensenDies irae kan fr de smi hAr til atrejse sig, men stir dog mere somopera end som liturgisk musik.Men teksten har i hvert fald oftegjort indtryk og mAske er det isrerdenne dommedagssekvens, somhar inspireret komponisterneVredens das! Teksten har sat fantasieni sving, for den er b6devoldsom og frygtindgydende i sitmiddelalderlige sonderknusendeanger-og angstr6b.Teksten til Dies irae tilskrivesgerne franciskaneren Thomas afCelano, som levede samtidig medden hellige Frans af Assisi og somvar helgenens fsrste biograf. Deter en skildring af Jesu genkomstpA himlens skyer, hvorfra han vilholde dom over menneskenes synder.Forfatteren er tynget hirdt af6


sit livs mange brist og faler nrermestintet hib - "Hor mig stonne imin Brode, se min Kind af Skammenglode, skaan mig, Gud, ladmig ej bade".I sin fornedrelse anr6berhan Jesus om barmhjertighedog klynger sig til - "Er min Bon ejverd at hores, lad dig af din Godhedrores, saa til Helved ej jeg fores".Teksten til requiemmessen er sAvidt vides kun oversat 6n gangofficielt til dansk, da den katolskebiskop Johannes von Euch i 1906lod en fuldstendig messetekstil6rets liturgiske kalender udgive ien ny messebog (genudg. i 1926).Det er ogs6 denne oversrettelse,som gerne anvendes i koncertprogrammerved opforelser af de storerequiemmesser her hj emme.Arbej det med tekstoversettelserneblev overdraget Cand.mag.Halfdan Kejser, Cand.theol. NielsHansen og digteren Johannes Jsrgensen.Hvordan de fordelte arbejdetmellem sig vides ikke, kunskriftanalyser vil vel kume udrededette. Men der kan ikke hersketvivl offi, at oversrettelsen/gendigtningen af Dies irae er JohannesJorgensens vrerk, den brererumiskendelig hans prreg. Hansvane tro er der da ogsi tale om enkunstnerisk gendigtning, dog medfuld loyalitet over for forleggetsindhold. Nok var Kejser en habilsalmedister. men han niede absolutikke Johannes Jorgensens formati kunstnerisk styrke.I 1897 benyttede Johannes Jorgensenbrudstykker af den latinsketekst til sekvensen i slutningen afnovellen "Den yderste Dag", hvorhovedpersonen Niels Graff liggerfor doden og efter i tankerne athave revurderet sit gudlose liv ifeberfantasier hsrer de manendeord (Den yderste Dag, s. 118-21).Teksten er som ventelig voldsom,sine steder i vor tids optikm6ske lidt swlstig. Men JohannesJorgensen var pi den tid i gangmed sine franciskanske studier ogfuldt fortrolig med middelalderligtankegang og retorik, si sammenhangenmellem det latinske forlagog oversrettelsen er i godoverensstemmelse.Vil man i daghare den oprindeligerequiemmesses udforming,finder man den ikke mere i liturgisksammenheng, for den blevrendret ved liturgireformen efter 2.Vatikankoncil i 1969. Her blevsekvensen stroget efter at haveveret i brug i 800 ir. Man frygtedeat skremme kirkefolket ved devoldsomme straffebilleder. somman ogsi mente faldt i dirlig samklangmed opfattelse af den kerligeog nidige Gud. Man skal altsisoge til koncertsalene, for at fAden oprindelige tekst. Det betyderogsi, at den gregorianske udforelsestort set kun kan hores p6 pladei das. skont det er her ordene fsrst


kommer til deres fulde ret.Som smagsprave Ph den oPrindeligelatinske tekst og JohannesJorggensens gendigtning falgernogle af sekvensens vers(Messebogen Missale Romanum,Kobenhavn 1926, s.1 141).Vers 4: Mor stup6bit, et nat[ra,/ Cum res0rget creatfra,/Judicanti respons0ra'Dsden og Naturen bever/ naar hver Skabning frem sighever/, som hin RssttilRegnskab kraver,Vers 8: Rex trem6nde majestdtis,/ Qui salv6ndos salvasgratis,/ Salva me, fons Piet6tis.Drot med Atmagts Tordenmine,/ som af Naade frelserdine,/ Godheds Vald, frels mig af Pine.Vers 11: Juste judex ultionis,/ Donum fac remissionis/ Ante diem rationis.Retfards Gud, du Hevnforkynder,/ eftergiv mig mineSynder/, fsr min Regnskabsdag begynder'Vers 18: Lacrimosa dies illa,/ Qua restrget ex favrlla/ Judic6ndusnomo reus.Store Dag, du kummerfulde,/ naar vor Slegt stau op afMulde,/ Og naar Dommens Time kommer.Vers '19: Huic ergo parce Deus:/ Pie Jesu Domine,/Dona eis requiem.Ver, o Gud, en naadig Dommer./ Milde Jesu, Hene Christ,giv dem evig Hvile hist. AmenFOREDRAG i Det ltalienske Kulturinstitut i KsbenhavnTorsdag den 21. februar 2008. Kl. 19.00 holder Birgit Malling Eriksen et foto'foredra-g om "Caterin af Siena . Europa' skytshelgen" pi Det ltalienske Kultur'institut;Gjorlingsvej 11 i Hellerup. Birgit Malling Eriksen har iJlere.ir fulgt Jo'hannes Jorgensenspor i Siena og tog i 2006 initiativetil, at der blev opsat enmindepladJfor den dinske digter pi det hus, hvor han boede under udarbejdel'sen af sit storvark om den italienske helgeninde.Arrangementet sker i samarbejde med Johannes Jorgensen selskabet.Fri entr6.


JOHANN ES JORG ENSEN-SEM I NARIASSISIDet 35. internasjonale seminar,arrangert i Assisi 11.-13. olloberav Det internasjonale selskap forfransiskanske studier, i samarbeidmed Senteret for fransiskanskestudier ved Universitet i Perugia,var - i forbindelse med 50-irs markeringenav forfatterens dsd - vietJohannes Jorgensen.Etter de innledende hilsningerbl.a. fra Stig Holsting, formann forJohannes Jorgensen Selskabet iDanmark, ble seminaret flpnet medet foredrag av Fabio Finotti, somtok for seg temaet litterrere biografierom Frans av Assisi rundt Arhundreskiftet.Fellesnevner fordisse biografiene er sameksistensenmellom realistiske trekk ogelementer hentet de gamle helgenlegender.Ved 6 legge vekt pi denrolle Imitatio Christi spilte i helgenensliv, understreket JorgensenKristi etterfslgelse og inkarnasjonenspoetikk, og reiste samtidig enhistorisk, kulturell, og eksistensiellproblemstilling: muligheten for ileve opp til det fransiskanske hellighetsideali vir tid.Neste foredragsholder var JorgenStender Clausen, som talte om deproblemer Jorgensen-forskningenst6r overfor. Ikke minst er det vanskelig6 skaffe seg et fullstendigoverblikk over hans produksjon,ettersom det fortsatt ikke finnesnoen kritisk utgave av hans samledeverker. Forfatteren, som ikkealltid har nytt like stor interesse ihjemlandet - mest pA grunn av athan ble frosset ut av de litterrerekretser, og ikke fordi han konvertertetil katolisismen - gjorde segbemerket forst og fremst som hagiograf.Innenfor denne litterreregenre fornyet han en tradisjon somvar spesielt sterk i de nordiskeland fra middelalderen helt frem tildet 19.Arhundre.Anna Scattigno avsluttet dagensforedragsrekke med en inng6endeanalyse av Jorgensens intellekluellesoken i ungdomsirene, fra romantikkensstore forfattere til realismenog deretter symbolismen,fram til hans m.ote med den katolsketro under reisen til Italia i7894.Seminarets annen dag ble 6pnetav Giovanni Cereti, som tok forseg Jorgensens konvertering ogforfatterskap i en storre kontekst.Foredraget gav en oversikt overforholdet mellom de forskjelligekristne kirker og den katolske kirkesholdning til andre kirkesamfunn,med hovedvekl pA den okumeniskebevegelse som ledet fremtil det Annet Vatikankonsil.Yvonne Maria Werner holdt de-9


etter et foredrag om katolskmisjon og konvertering i NordenpA 1800 og 19OO-tallet. Den protestantiskekirke i Norden oppfattetkatolisismen som en trussel motnasjonalt og kulturelt samhold,men de liberale reformer pi 1800-tallet gjorde det mulig for den katolskekirke 6 reetablere seg i denordiske land. Werner understreketat konvertittene har spilt enspesielt viktig rolle for katolisismeni Norden ved 6 gi menighetene,som ofte var ledet av utenlandskeprester og nonner, et merskandinavisk preg. Blant konvertittenefinner man si vel kunstneresom embetsmenn, politikere ogmedlemmer av aristokratiet, mende fleste tilhsrte lavere sosiale lag.Jorgensen og hans selvbiografiskebsker ble, naturlig nok, en viktigmodell for nordiske konvertitter.I det neste foredrag talte ogsiFrederic Gugelot om konversjoner,men ni med henblikk pA de kulturelleeliter i Europa. Mellom det19. og 20. hrh konverterte en rekkelitterater til den katolske tro, bokerom emnet ble raskt oversatt tilmange spr6k og gjorde konvertittenesopplevelser kjent i flere land.Katolikkene utgjorde en elitekultur,et mindretall innenfor de intellelluellemiljoer, og dette bidro tili skape et Andelig samhold blantkonvertittene.Om ettermiddagen fulgte to foredragmed fokus pi Jorgensen somfransiskansk forfatter og hagiograf.Stefano Brufani foreleste omDen Hellige Frans av Assisi sett ilys av den livlige historiografiskedebatt om det "fransiskanskesporsmil" som fulgte i kjolvannetav Sabatiers bok om helgenen.Jorgensen levde seg helt inn ifransiskansk kultur og religiositetda han begynte arbeidet med boken.Han studerte kildene og tidligerelitteratur grundig, og valgte 6mile seg med Sabatier pi det historisk-kritiskeog filologiske plan,men unngikk 6 ta stilling for ellerimot den franske forfatterens biografi.Sett fra et metodemessigsynspunkt er altsA Jorgensens bokikke spesielt nyskapende. Menman aner en dypere sammenfletningav selvbiografiske begivenheterog en eksistensiell oppfatningav fransiskansk spiritualitet, etautentisk uttrykk for en uforanderligessens i den kristne tro. Biografiener skrevet med en dikters pennog pit et solid historisk-kritiskgrunnlag.Johannes Jorgensens pilegrimsreiserog boken om det fransiskanskeItalia ble analysert avMario Sensi. Etter konverteringenble dikteren en pilegrim i den helligeFrans' fotspor. I Pilgrimsbogenfra 1903 skildrer dikteren defransiskanske helligdommer hanbesokte ilapet av reisen. Sammenlignerman denne boken med mergjengse beskrivelser av fran-10


11siskanske steder, springer mangelenpA historiske fakta i oynene.Hovedvekten er lagt pi religiosebetraktninger, knyttet til den fransiskansketradisjon.Seminarets siste dag ble 6pnet avSandro Gentili som tok for segJorgensens litterrere vennskap iItalia. Foredraget fokuserte pi engruppe katolske diktere og intellektuellei Toscana. I Siena omgikkesJorgensen Federigo Tozzi ogDomenico Giuliotti, som startetdet katolske tidsskriftet Torre(Tirnet), og i Jorgensen si et bindeleddtil forfattere innenfor denkatolske renessanse i Europa. Senereble vennskapet med GiovanniPapini srerlig viktig. Brewekslingenmellom de to bestir av over160 brev og, pa tross av awikendepolitiske synspunkter pA nasjonalsosialismenansi Jorgensen Papinisom den eneste store "europeiske"forfatter, en vurdering som nokhadde utspring i en dypere spirituellforstAelse.Teddy Petersen redegjorde deretterfor Jorgensens joumalistiskereportasjer fra Italia. Jorgensen erforst og fremst kjent som litterat,dikter og hagiograf, men karrierensom journalist representerte enviktig del av hans forfatterskap.Som den store menneskekjennerhan var, med erme til 6 observereog gjengi detaljer, ble Jorgensenen ambassadsr for Italia i Danmarkog han mottok ogsA en prisfor i ha styrket bindene mellomde to land.Seminaret siste foredrag, holdtav Caterina Zappia og Anna Selberg,utvidet den kulturelle kontekstenytterligere ved 5 ta for segJorgensens vennskap med billedkunstneregjennom flere decennier- fra irhundreskiftets Ksbenhavn,hvor han i tidsskriftet Taarnetsredaksjon samarbeidet med ungesymbolistiske kunstnere, til Assisi,hvor han ofte fikk bessk av gamlevenner, bl.a. Johan Rohde, og tilParis. hvor han i l9l3 matteMaurice Denis, hvis kunst og rollesom talsmann for symbolismen ogfor Nabis-maleme han allerede varfortrolig med. Vennskapet medden franske maleren, som var kjentfor sin dype religiositet og nreretilknytning til ltalia, bygget p6 denkatolske tro og kjrerligheten til denhellige Frans, i tillegg til interessende delte for kunst, reiser ogfotografi.Professor Grado G. Merlo trakktil slutt konklusjonene ved 6 understrekeat interessen for Jorgensenviser stor bredde og at seminareti Assisi har stor betydning, ikkefordi det presenterer losninger,men fordi det reiser nye sporsmil.Referent .fra seminaret: Elisa Santinato.Oversatt og tilrettelagt av AnnaSelberg, dottoressa (Master) veduniversitetet i Perugia.


Nogle af deltagerne i drets generalforsamling i Svendborg samlet omlaing den nyemindesten for Johannes Jorgensen. Fv. bestyrelsesmedlemmerne Stig Holsting,Andreas Holsting, Ove Klausen og Henning Fink-Jensen. Derefter l. suppleantGerd Kjaer, fru Else Johanne Hjorth fra Aalborg og bibliotelar Soren Jensen,Svendborg Bibliotek Selsleabets nestformand, Oluf SchAnbeckvarfotografen.Jofrannes Jorgercen Sefsftgfiets fiestyefse onsQCr affe me[-femmer og [eresfamificr en gtefettg Juf og et goft Arltdr.IIj emmeside : www.j ohannesj orgensenselskabet.d kBankkonto: l55l-0010132908 (Husk at skrive afsendernavn bideved benyttelse af indbetalingskortet og ved netbankoverfsrsel!Johannes Jorgensen Selskabets bestyrelse:Stiq Holstinq, Formand, Jagtvej 183 A, 2100 Ksbenhavn 0.Tlf. 87580303, e-post stig.holsting@mobilixnet.dk Ansv.havende redaktor.Oluf Schonbeck, Nastformand, Falledvej 14E,4.,2200 Ksbenhavn N.Henninq Fink-Jensen, Kasserer, Krogmosevej 28, 2880 Bagsvard .Tlf. 44448703, e-post mail@ohannesjorgensenselskabet.dkAndreas Holstino, Sekretar, Ved Klosteret 6,1.th. 2100 Kbhvn. O,E-post ajholsting@oncable.dkOve Klausen, Ottosminde 2, 8900 Randens T|f.86404032.e-post: oklausen@mail.dkrssN 1603-2098

More magazines by this user
Similar magazines