Ilinniartitsisoq - Lærernes fagforening i Grønland

Ilinniartitsisoq
nr. 2 2005 - marts
Ilinniartitsisoq’mi
tusa gassior
tunngorit
Illit atuarfi nni illoqarfi mmilu
najukkanni susoqartarnersoq
tusarusukkaluaqaarput, taamaammat
Ilinniartitsisoq’mut
allattalerusunngilatit?
Atuarfi ssi nutaamik uiguneqarpa?
Atuarfi tsialammi ilinniartitsisunngorlaajuit?
Pisortatillu
suleqatigiilluarpisi? Ini sannavissi
matuneqarami? Suliffi it
sunik isumalluarfi gaajuk?
Ilinniartitsisoq Kalaallit
Nunaanni ilinniartitsisunut
tamanut atuagassiaassaaq,
aatsaallu taamaalissaaq Kalaallit
Nunaannit tamarmit
tusagassaqartassappat. Ilinniartitsoq’mi
tusagassiortutut
assiliisutulluunniit piukkukkuit
ilinniartitsisoq@grennet.gl
–mut allagit – aammami annerusumikpaasisaqarusuinnaruilluunnit
allariannguarit.
Bliv journalist
på Ilinniartitsisoq
Vi vil så gerne høre hvad der
rører sig på din skole og i din
hjemby, så var det ikke noget
for dig at skrive for Ilinniartitsisoq?
Har din skole fået ny tilbygning?
Er du ny lærer i Atuarfi
ksialak? Har du et godt
samarbejde med din ledelse?
Er jeres sløjdlokale blevet lukket?
Hvad forventer du af din
arbejdsplads?
Ilinniartitsisoq skal være et
blad for alle lærere i Grønland,
og det bliver det kun,
hvis der kan komme historier
fra hele Grønland. Skriv til
ilinniartitsisoq@grennet.gl
hvis du kunne se dig selv som
journalist eller fotograf på Ilinniartitsisoq
– skriv også hvis du
bare er nysgerrig efter at vide
mere.
Kalaallit Nunaanni Meeqqat atuarfi anni
pujortartarneq tassunga killeqarpoq.
Det er slut med at nyde tobak i den
Grønlandske folkeskole.
Foto: Brian Karstesen
Overvej at tage
på efterskole
Vi har været en tur på Rønde
efterskole ved Århus, herfra
bringer vi en dugfrisk artikel
om at være efterskoleelev i
Danmark. Læs den og brug den
evt. i din undervisning.
Side 8
Efterskolernissat
isumalioqqutiginiaruk
Århusip eqqaani Rønde
efterskole tikeraarparput,
tassanngaanniillu Danmarkimi
efterskolemiittarnilersaarut
nutaggarik ilanngupparput.
Taanna atuaruk piumaguillu
atuartitsininni atoriannguaruk.
Qup 9
1

2
Lokale valg eller lærerens valg?
Af Brian Karstensen
I forbindelse med den nye skoleforordning, har den Grønlandske
folkeskole fået et helt nyt fag. Hvordan er faget blevet implementeret,
og hvad er tanken bag ”Lokale valg”?
Da jeg første gang så fagets
betegnelse, var jeg ikke i tvivl om
jeg skulle udtale det ”Lokalevalg”
– her vælger man hvilket lokale
man ønsker være i. Det kan være
musiklokalet, sløjdlokalet, idrætshallen
osv. Jeg skulle blive klogere,
men først efter en samtale med
Bent Mortensen.
Det ”lokale valg”
”I ordet lokale, skal der lægges
det præg som nærkulturen
kan byde ind med, således at de
”lokale valg” præges i forhold
til skolens fysiske beliggenhed i
Grønland. Altså med mulighed for
lokal tilrettelæggelse indenfor de
forskellige discipliner, så nærmiljøets
muligheder og begrænsninger
spiller ind i planlægningen af
undervisningen. Det er skolebestyrelsen
der skal være med til at
forme faget på den enkelte skole”
fortæller Bent.
For første gang nogensinde har
skolebestyrelsen indfl ydelse på
de ting der sker i klasseværelset.
De har mulighed for at bestemme
hvilke lokale elementer der skal
indgå på de forskellige trin af
skoleforløbet. Men er de interesserede
og kvalifi cerede til det?
”Vi har haft skolebestyrelseskurser
langs hele kysten, og her var
medlemmerne meget engagerede i
at udøve deres indfl ydelse.”
Har i noget overblik over hvor
mange steder skolebestyrelsen
konkret, har været med til at
afgøre fagets indhold?
”Vi har ikke lavet nogen undersøgelse
der præcis viser hvordan
implementeringen går, men mit
indtryk er, at man mange steder
ikke er kommet i gang endnu.
Dvs. at lærerne selv laver undervisningsplaner
for faget ud fra de
gamle vejledninger. Det er der
ikke principielt noget galt i.. Det
er der principielt heller ikke noget
galt i, når bare læreren følger faget
”lokale valg’s” formål.
Andre steder har man taget ordet
valg meget bogstaveligt, og derudfra
ladet eleverne vælge frit, men
det er en fejlfortolkning. Her skal
skolerne være opmærksomme på,
at alle elever skal igennem de fi re
hovedområder på hvert trin.”
Læreren med sine begrænsninger
Som uddannet lærer kan man vel
ikke dække alle 4 hovedområder
fyldestgørende, hvad gør man så?
”Det er heller ikke tanken bag
faget. Det er meningen at man
skal tage udgangspunkt i det
lokale og bl.a. benytte sig af folk
fra lokalområdet som undervisere.
Samtidig vil det være hensigtsmæssigt,
at man i forbindelse med
team-dannelserne for de enkelte
klasser, ser på hvilke elementer
indenfor ”Lokale valg” teamet kan
undervise i.
Der skal skabes plads til alle
hovedområder. Der kan sagtens
være fokus på musik og drama i én
periode, mens der arbejdes med
design og sløjd i en anden. Men
samtidig giver det mulighed for,
at have eks. idræt hver uge, eller
måske hver dag. Her kunne skolebestyrelsen
være med til at sætte
fokus på sundhed og motion.”
Idéerne lyder til at være gode, men
Foto: Brian Karstensen
Det nye fag: Design
Udover skolebestyrelsens øgede indfl ydelse er der, i forhold til de
tidligere faggrupper som Lokale valg har afl øst, kommet nye fag
til: arkitektur, drama, bevægelse, udeliv og design.
Design er et fag der har fokus på proces frem for produkt.
”Design er især planlægning af ideprocesser med fokus på forandring
og nytænkning. Undervisningen skal give eleverne bevidsthed
om egne og andres muligheder i de særlige kulturelle fællesskaber
og sammenhænge vi lever i.”
Mange lærere er ikke klar til at varetage denne del af faget, derfor
afholder Inerisavik specielle kurser i design.
hvordan er det praktisk muligt?
Udover at skulle fi nde lærere til at
dække alle hovedområder i hvert
klasseteam, ser jeg også et problem
i at skulle udforme skemaer for
lærere og faglokaler?
”Det er klart at man her i startfasen
vil opleve praktiske problemer,
men jeg tror, at man efterhånden
vil fi nde ud af den model, der passer
bedst til den enkelte skole. Det
er netop formålet at give skolerne
og deres bestyrelser frihed til at
udforme deres skole.”
Faktabox
Foto: Brian Karstensen
Lokale valg blev indført i forbindelse
med ”atuarfi ktialak”.
Faget består af fi re hovedområder:
- Kunst og arkitektur
- Idræt og udeliv
- Musik, sang, bevægelse og
drama
- Håndværk og design
Hvert hovedområde er obligatorisk
på alle trin (yngste-,
mellem- og ældstetrinnet),
men indholdet fastsættes
lokalt. Eleverne skal i løbet
af skoletiden opnå indsigt og
alsidige færdigheder inden for
alle fi re områder.
Du kan fi nde vejledningen på
www.p-center.gl.

Sumiiffi nni ataasiakkaani toqqagassat
imaluunniit ilinniartitsisup toqqaanera?
All. Brian Karstensen
Atuarfi k pillugu peqqussummut nutaamut atasumik Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfi at atuartit-sissummik
(fag) nutaarluinnarmik peqalerpoq. Fagi taanna qanoq atortinneqalerpa, aamma ”Sumiif-fi nni ataasiakkaani
toqqagassat” qanoq eqqarsaateqarluni pilersinneqarpa?
Fagip taaguutaa takoqqaarakku
nalorninngivillunga inimi
sorlermikkumalluni toqqaanermik
paasi-galuarpara. Tassaasinnaavoq
nipilersortarfi k, sanasarfi k,
timersortarfi k il.il. Sunaaffali
allarluinnartumik isumalik,
tamannali aatsaat Bent Mortensen
oqaloqatigereerlugu paasivara.
”Sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat”
”Oqaatsimi ’sumiiffi nni’ pingaar
nerutinneqassapput kulturikkut
qanittumik avatangiisigisat,
taamalu ”sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat” atuarfi up
Kalaallit Nunaanni sumerpiaq
inissisimanera apeqqutaatillugu
sunnerneqassallutik. Tassa
imaappoq ilinniartitsissutissat
assigiinngitsut iluanni
sumiiffi gisami nammineq
aaqqissuussisoqarsinnaallu
ni, sumiiffi usumi qanillugit
avatangiisit periar-fi ssarititaat
amigaataallu atuartitsinerup
pilersaarusiorneranut
sunniuteqartillugit. Atuarfi nni
ataa-siakkaani siulersuisuusut fagip
ilusilersornerani peqataassapput”,
Bent oqaluttuarpoq.
Atuarfi mmi siulersuisut aatsaat
perngavillutik inimi atuarfi usumi
pisussanut sunniuteqartinneqarput.
Periarfi ssaqarput atuarnerup
ingerlanerani alloriarfi nni
assigiinngitsuni sumiiffi mmut
tunngasut ilanngunneqassanersut
aalajangernrnissaannut. Kisiannimi
taamaaliornissartik soqutigaat,
aamma taamaaliornissaminnut
piginnaaneqarpat?
”Sineriak tamakkerlugu
atuarfi mmi siulersuisunik
pikkorissartitsisareerpugut,
ilaasortallu sunniute-qarnissamik
atornissaa tamakkunani assut
pimooruttarpaat.”
Atuarfi nni siulersuisut qassit fagip
tamatuma sunik imaqarnissaanut
aalajangeeqataasimanersut
nalunngilisiuk?
”Atortitsiniarneq qanoq
ingerlanersoq erseqqissumik
takusinnaanngorlugu
misissuisimanngilagut,
uangali isumaqarpunga
sumiiffi nni arlalippassuarni suli
aallartissimanngitsut. Tassa
imaappoq ilin-niartitsisut
namminneq fagimut tassunga
tunngatillugu atuartitsinissamut
pilersaarusiortarput najoqqutassiatoqqat
malillugit.
Tamanna tunngaviatigut
isigalugu ajunngilaq, fagip
”sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat” siunertaa
eqqortikkunikku naammappoq.
Sumiiffi nni allani oqaaseq
toqqa-gassat allassimaneratut
isumaqartinnerusimavaat,
tamannalu aallaavigalugu atuartut
namminneq iluarisaannik
toqqaasillugit, kisianni tamanna
paatsuuineruvoq. Atuarfi it
malugissavaat atuartut tamarmik
immikkoortut pingaarnerit
sisamaasut alloriarfi nni tamani
aqqutigisussaammatigik.”
Fagi nutaaq: Ilusilersuineq
Atuarfi nni siulersuisut sunniuteqarnerulernerata saniatigut fagit
pissuseqatigiikkuttaat siornagut atugaasimagaluartut ‚sumiiffi nni
ataasiakkaani toqqagassat’ kingoraagai eqqarsaatigalugit faginik
nutaanik takkuttoqarpoq: sanaartukkat ilusilersugaanerat, isiginnaartitsineq,
aalaneq, silamiinneq aamma ilusilersuineq.
Ilusilersuineq fagiuvoq naammasisaqarnissaq pinerunagu ineriartortitsinissamik
ukkassiviunerusoq.
„Ilusilersuineq tassaaneruvoq allanngoriartorneq nutaamillu
eqqarsarneq salliutillugit isumassarsia-nik ineriartortitsinermik
pilersaarusiorneq.
Atuartitsinerup atuartut kulturikkut ataatsimoorussani ataqatigiinnernilu
inuuffi gisatsinni nammin-neq allallu periarfi ssaannik
ilisimaarinnilersissavai.“
Fagip immikkoortuata tamatuma isumaginissaanut ilinniartitsut
ilarpassui piareersimanngillat, taa-maattumik Inerisaavik ilusilersuineq
pillugu immikkut ittunik pikkorissartitsisarpoq.
Ilinniartitsisisoq
killilimmik pisinnaasalik
Ilinniartitsisutut ilinniarsimalluni
immikkoortut pingaarnerit sisamat
tamaasa naammaginartumik
suliarineqarsinnaagunanngillat,
taavami qanoq iliortariaqarpa?
”Aammami fagimi tassani
tamanna eqqarsaatigineqanngilaq.
Eqqarsaataavoq sumiffi gisami
pissut-sit aallaavigalugit
ingerlasoqartassasoq, ilaatigut
sumiffi gisami nunaqqatit
atuartitsisutut atortarlugit.
Aamma klasseni ataasiakkaani
ikioqatigiikkuutaanik (team)
pilersitsinermut atatillugu pitsaassaaq
”sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat” iluani immikkoortut
sorliit ikioqatigiit atuartitsissutigisi
nnaaneraat misissoraanni.
Immikkoortut pingaarnerit
tamaasa inissaqartittariaqarput.
Piffi ssami aalajangersimasumi
ukkanneqartut tassaasinnaalluarput
nipilersorneq aamma
isiginnaartitsineq, piffi ssami
allami ilusilersuineq sananerlu
passutiitigalugit. Tamannali
peqatigalugu soorlu
assersuutigalugu sap. akunneri
tamaasa, immaqaluunniit ullut
tamaasa, timersortitsisarnissamut
periarfi ssaqarpoq.
Atuarfi mmi siulersuisut
peqqissutsip timigissarnerullu
ukkanneqarnerunissaannut
tamatumani
sunniuteqarsinnaapput.”
Isumassarsiat ajorpasinngivipput,
kisianni qanorpiaq
ingerlanneqarsinnaappat?
Klasseni ikioqati-giinni tamani
immikkoortut pingaarnerit
tamaasa isumaginissaannut ilinn
iartitsisussarsiortariaqar-nissap
Faktabox
Sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat
”Atuarfi tsialak”mut atatillugu
atuutilersinneqarpoq.
Fagimi immikkoortut pingaarnerit
sisamaapput:
Eqqumiitsuliorneq sanaartukkallu
ilusilersugaanerat
Timersorneq silamiinnerlu
Nipilersorneq, erinarsorneq,
aalaneq isiginnaartitsinerlu
Assassorneq ilusilersuinerlu
Immikkoortut pingaarnerit
tamarmik immikkut alloriarfi
nni tamani (nukarliit, akulliit
aamma anga-julliit atuarfi anni)
pinngitsooratik sammineqartussaapput,
imarisassaalli
sumiiffi mmi namminermi aalajangerneqartassapput.
Atuartut
atuartuunerminni immikkoortuni
sisamani tamani paasisimasa-qarlualissapputtamatigoortunillu
piginnaasaqalerlutik.
Ilitsersuut uani nassaarisinnaavat
www.p.-center.gl.
saniatigut aamma ilinniartitsisut
inillu atuartitsiviit immikkut ittut
skemaliuunnissaat ajornartorsiutaa
ssangatippara?
”Soorunami aallartisarnermi
ajornartorsiutissaqartarsinnaa
voq, isumaqarpungali piffi ssap
ingerlane-rani periaasissamik
atuarfi nnut ataasiakkaanut
naleqqunnerpaamik nassaar
toqartarumaartoq. Tassami
siunertarpiaavoq atuarfi it
siulersuisuilu namminneq
atuarfi mmik ilusilersornissaanut
kiffaann-gissuseqartinneqassasut.”
3

Debat
4

Lærere bliver snydt
Af Brian Karstensen
Den første uge af februar var Sivso på medlemsmøder i Ilulissat og
Qasigiannguit. Ilinniartitsisoq fi k en snak med ham omkring den nye
arbejdstidsaftale efter mødet i Ilulissat.
Hvordan har lærerne det med den
nye arbejdstidsaftale?
Det svinger meget. Mange lærere
mener de bliver snydt, fordi de
ikke kan gennemskue de mange
nye tiltag – samtidig er der problemer
med, at mange lærere ikke
har fået udleveret alle bilag, mens
andre har fået udleveret bilag med
mangelfulde eller forkerte oplysninger.
Hvad er lærerne mest i tvivl om?
Der er to ting som går igen på
skolerne. Den første er løndelen,
hvor lærerne har svært ved at gennemskue
hvordan aktivitetsplanen
hænger sammen, samt hvordan
aktivitetsplansbilaget skal udfyldes.
Bl.a. skal alle møder, såsom
forældremøder, pædagogiske
rådsmøder, afdelingsmøder m.m.,
fremgå af mødeplanen – og her
er det tydeligt at se, at vi er i en
indkøringsfase.
Der er planlægningsredskaber på
vej fra KANUKOKA, som gerne
skulle være med til at gøre lærerne
mere på forkant med aktivitetsplanen.
Egentlig skulle det allerede
have været færdig, men vi regner
med at det kommer indenfor kort
tid.
Den anden er samarbejdsudvalget.
Hvilke beføjelser har SU, og
hvordan skal SU bruges?
Hvad har været den største overraskelse
på turen?
At lærerne stadig tænker i ugenorm
frem for årsnorm. Altså i
hvor mange timer de har hver
uge. Samtidig bruger man ikke
de fl eksibilitets muligheder der er
kommet til, hvilket netop var en af
intentionerne med den nye aftale
og af den nye folkeskoleforordning.
Når en lærer eks. er på kursus, kan
en anden lærer i teamet overtage
de timer, og så til gengæld have
fri på et andet tidspunkt – i sidste
ende skal det hele passe med lærerens
årsnorm.
Det er en aftale der er til gavn
for både lærere, ledelse og elever,
hvis den bruges rigtig. Men det
kræver et opgør med tanken om
et fast skema hele året, og en god
planlægning inden årets begyndelse,
både fra ledelse, de enkelte
afdelinger og lærerteams.
Er ledelse og lærere blevet forberedt
godt nok, på at skulle
omstrukturere arbejdet på denne
måde?
Det er muligt, at der har været for
lidt information omkring brugen
af den nye aftale, men vi håber at
der, allerede fra næste skoleår, vil
blive gjort mere brug af fl eksibiliteten.
Vi har gjort vort til, at
tillidsrepræsentanterne har fået de
nødvendige redskaber
Hvor ser du de største opgaver for
skolerne i det kommende år?
Der ligger store opgaver for
SU, der skal være med til at lave
retningslinjer for skolerne (se
faktabox). SU har en vigtig rolle i
forhold til lærernes trivsel, og her
har ledelsen et stort medansvar i at
få SU til at fungere.
Fra arbejdstidsaftalen
Faktabox
§ 15. Det er samarbejdsudvalgets
opgave at være medbestemmende
ved fastlæggelse af retningslinier
for tilrettelæggelsen af skolens
arbejds- og personaleforhold,
herunder
Arbejdsforhold
• Placering af den daglige arbejdstid
og pauser
• Velfærdsforanstaltninger samt
gennemførelse af disse
• Forhold vedrørende medarbejdernes
sikkerhed
• Udarbejdelse af ordensregler
• Arbejdstilrettelæggelsen
• Fastsættelse af arbejdsmetoder
• Indretning af egnede arbejdslokaler
• Fysiologisk rigtigt indrettede
arbejdspladser
• Hensigtsmæssig udnyttelse af
anlæg, maskiner og materialer
Personaleforhold
• Ansættelser
• Afskedigelser
• Forfremmelser
• Intern uddannelse af medarbejderne
• Omplacering, omskoling og
efteruddannelse af medarbejdere
• Udformning og gennemførelse
af introduktionsprogram
• Stillingsbeskrivelse
• Personalebedømmelse
• Ligestilling mellem kønnene
I overensstemmelse med Rammeaftale af 5. januar 2001 mellem De
Grønlandske Kommuners Landsforening og IMAK om samarbejde og
medindfl ydelse inddrages samarbejdsudvalget i udarbejdelse af de kommunale
skolers retningslinjer for planlægning af lærernes arbejdstid og
ændringer deri, arbejdstidens fordeling, mødeplanens udarbejdelse, tildeling
af tid ud over mødeplanen, ændringer i mødeplanen, anvendelse
af lokaler til aktiviteter, der fremgår af mødeplanen samt bestemmelser
om lærernes træffetider uden for tidsrummet 8-16. Hvor der ikke fi ndes
et egentligt samarbejdsudvalg, sikres læreren indfl ydelse via det samarbejdsforum,
der er etableret i henhold til Rammeaftalen.
5

6
Nyt fra IMAK
Skolerigsdag 2005
All. Paul Raahauge
IMAK’ip siulersuisui Lisbeth
ilagalugu januarimi Danmarkiliarput
Kommunit Kattuffi ata
(Kommunernes Landsforening)
aaqqissugaanik ”Skolerigsdag”eqarnermut
peqataajartorlutik.
Taamaaliorpugut Kalaallit Nunaanni
Meeeqqat Atuarfi at’nik
suliaqarnitsinni isumassarsiassanik
pissarsiorniarluta.
”Skolerigsdag”-eqarnermi sammineqartutpissanganartorpassuupput,
tamanulli tunngatillugu
pingaarnerutinneqarpoq Meeqqat
atuarfi anni naliliisarneq. OECD’p
atuartut atuartinneqarnerminni
pissarsiarisartagaannik misissuilluni
nalunaarusiaata toqqaannartumik
nassataanik Danmarkip
pitsaanerpaajunngitsut akornanni
inissisimanera assut aalassaataasimavoq.
Rigsdag’eqarnermi oqalugiartut
arlalissuupput – danskit atuartitsinermut
naalakkersuisuat; kisianni
aamma allat oqaluuserisaminnik
ilisimannilluartut arlalissuit.
Tamakku ilagaat professor Peter
Mortimore, nalunaarusiamut Pisarapportimut
tassanilu inerniliussanut
atasumik suliami suleqataanerpaat
ilaat.
Siulersuisuni ilaasortat oqalliseqatigiinnut,
”Debatcafeer”, assigiinn-
gitsunut agguataarput, taamaattut
arfi neq pingasuullutik.
Cafe A: Ilikkagassattut oqaatigisaat
ilikkarpakka – kisianni takkuppiarneq
ajorama.
Cafe B: Avataaniit isigalugu:
Peter Mortimore’ip Danmarkimi
meeqqat atuarfi annut isummersuutigiumasai.
Cafe C: Ilinniartitaanermi tamarmik
peqataassapput – suna ingerlatitsisuua,
Steen Elsborg, DPU.
Cafe D: Pingasunik teqeqqulik:
Ilisimatusarneq, atuuttussanngortitsineq
atuinerlu suleqatigiikkaangata,
peqataallutik rektor
Chresten Kruchov, CVU, institutleder
Niels Egelund, DPU aamma
dir. Leo Knudsen.
Cafe E: Atuartut marluinik oqaasillit
atuartinneqarnerata pitsaasusia
sunniuteqassusialu, proffessor
Anne Holmen, DPU.
Cafe F: Nunarsuaq ilisimasanik
ulikkaartoq – ilinniartarnerni
unammiornartut, Kons. Jørn
Skovgaard.
Cafe G: Kommunit allanngortitigaanissaat
meeqqallu attortiasut:
Suliassat nutaat – isit nutaat: borg-
mester Thomas Thors, tarnip pissusiinik
ilisimasalik Rud Sletterød
aamma Visitationschef Thomas
Mogensen.
Cafe H: Meeqqat atuarfi anni nalilersuisarneq
– suna, sooq aamma
qanoq iliorluni?
Lyngby-Taarbæk kommunep
aallartitai: Borgmester Rolf
Aagaard-Svendsen, Meeqqanut
aamma sunngiffi mmut tunngasuni
pisortaq Poul Andersen, atuarfi up
pisortaa Bente Kjøgx aamma immikkoortortami
pisortaq Mette
Lund Thomsen, kingulliit marluk
Hummeltofteskolen-imeersut.
”Skolerigsdagen” ataatsimut
isigalugu nalilissagaanni, taava
tassaassaaq Danmarkimi atuarfi nni
”Nalilersueriaaseq” pilersinniartariaqartoq
– nalilersueriaaseq
ilinniartitsisut atuartullu ingerlaavartumik
ingerlattagassaat
allannikkut pisasassasoq, tamannalu
atuartitsinermut, atuartut
ataasiakkaarlugit ullumikkornit
annerungaartumik aallaavigalugit
pisartussamut tunngavissaliisassoq.
Atuarnerup ingerlanera tamakkerlugu
nalilersuiuartarnissamik
qitiusumiit aalajangersakkamik
atuartitsinermut ministerip oqaasinnaani
oqaatigai, isumaqarluni
Danmarkimi meeqqat atuarfi anni
ajornartorsiutit tamatumuuna ani-
gorneqarsinnaasut, qujanartumilli
peqataajartortitat amerlaqisut,
tassalu kommunini aqutsisuusut
qinikkallu, immikkut ilisimasallit
aggersakkat, atuarfi nnik ingerlatsisut
taakkununnga ilaallutik,
atuartitsinerup taamalu atuarfi mmi
angusat pitsaanerulernissaat pillugu
atitunerungaartunik tamaleraarnerusunillu
isumaqartiterput.
Taanngitsoorusunngilara Cafe
H assorsuaq pissanganarmat.
Hummeltofteskolen atuarfi uvoq
nalilersueriaatsimik ineriartortitseruttulersoq,
tassani atuarfi up
pisortaa aamma immikkoortortami
pisortaq saqqummiussinermmi
assorsuaq tunniusimallutillu uummaarissumik
pissusilersorput.
Maani aamma taasariaqarpoq angusarissaarsimanerminnutatuarfeqarnikkut
pitsaasunik eqqortunillu
suliffeqarnertik pissutaaqataasutut
pingaartut ilaattut erseqqissarmassuk.
Soqutiginnittut kikkulluunniit
inakkusoqaakka annertunerusumik
paasisassarsioqqullugit
uunga: www.kl.dk/313817, tassani
ilanngussat pissanganartorpassuit
nassaarisinnaagassigik.

Skolerigsdag 2005
Af Paul Raahauge
I januar rejste IMAKs bestyrelse
sammen med Lisbeth til Danmark
for at deltage i de danske Kommuners
Landsforenings arrangement
”Skolerigsdag”. Dette gjorde vi for
at få noget input til vores arbejde
med den Grønlandske Folkeskole.
Der var mange spændende emner
på Skolerigsdagen, men et overordnet
tema for alt var Evaluering
i folkeskolen. Som et direkte resultat
af OECD’s rapporter om elevernes
udbytte af undervisningen
i en række lande, har Danmarks
placering lidt nede på rangstigen
virkelig sat sindene i kog.
Rigsdagen bestod af en række
foredrag – den danske undervisningsminister;
men også en række
personer, der havde forstand på,
hvad de talte om. Heriblandt
professor Peter Mortimore, der er
en af hovedkræfterne i forbindelse
med de såkaldte Pisa-rapporter
samt deres konklusioner
Bestyrelsesmedlemmerne havde
fordelt sig på forskellige ”Debatcafeer”,
hvoraf der i alt var 8
forskellige.
Cafe A: Jeg lærte det, de sagde,
jeg skulle – men jeg var der ikke så
meget.
Cafe B: Set udefra: Gode råd til
den danske folkeskole ved Peter
Mortimore.
Cafe C: Alle med i uddannelsessystemet
– hvad er dynamoen ved
Steen Elsborg, DPU.
Cafe D: Trekanten: Når forskning,
implementering og praksis
spiller sammen ved rektor Chresten
Kruchov, CVU, institutleder
Niels Egelund, DPU og dir. Leo
Knudsen.
Cafe E: Kvalitet og effektivitet i
undervisning af tosprogede elever
ved proffessor Anne Holmen,
DPU.
Cafe F: En verden af viden – udfordringer
i uddannelserne ved
Kons. Jørn Skovgaard.
Cafe G: Kommunalreform og de
sårbare børn: Nye opgaver – nye
øjne ved borgmester Thomas
Thors, psykolog Rud Sletterød og
Visitationschef Thomas Mogensen.
Cafe H: Evalueringskultur i folkeskolen
– hvad, hvorfor og hvordan?
Repræsentanter for Lyngby-
Taarbæk kommune: Borgmester
Rolf Aagaard-Svendsen, Børne- og
Fritidsdirektør Poul Andersen,
skoleinspektør Bente Kjøgx og
afdelingsleder Mette Lund Thomsen,
de to sidstnævnte fra Hummeltofteskolen.
Hvis man skal drage en overordnet
konklusion for Skolerigsdagen,
så må det være at der var bred
enighed om nødvendigheden af at
få udviklet en ”Evalueringskultur”
på skolerne i Danmark – en kultur,
hvor den evaluering lærerne og
eleverne laver løbende er skriftlig
og danner grundlag for en undervisning,
der i langt højere grad
end i dag tager sit udgangspunkt i
den enkelte elev. Undervisningsministeren
kom med sit velkendte
udfald om centralt fastsatte evalueringer
igennem hele skoleforløbet
i den tro, at det skulle løse problemerne
i den danske folkeskole,
men der var heldigvis mange de-
legerede, både kommunale ledere
og politikere, inviterede eksperter
herunder skolefolk, som havde en
betydeligt mere bred og nuanceret
opfattelse af, hvordan undervisningen
og dermed resultaterne i
skolen kan blive bedre.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at
Cafe H var meget spændende.
Hummeltofteskolen er en skolen
der er i gang med at udvikle en
evalueringskultur, og Skoleinspektøren
og afdelingslederen var
utroligt engagerede og levende i
deres fremlæggelse. Det er værd
her at nævne, at de understregede,
at en væsentlig forudsætning for
de gode resultater de har opnået er
de gode og rigtige fysiske rammer.
Jeg kan meget anbefale interesserede
at søge yderligere oplysninger
på www.kl.dk/313817, hvor I
vil kunne fi nde mange spændende
indlæg.
7

8
Lærernes Pension’imi soraarnerussutisiassaqarneq
eqqortumik pilersitaava – sillimmasiinikkut taarsiissutissanik
imaqarpa?
Misissuinikkut paasineqarpoq ilinniartitsisut ilarpassui ilinniartitsisut
soraarnerussutisisarfi annut, Lærernes Pension’imut ilanngunnerminni peqqissutsimut
paasissutissanik tunniussisarsimanngitsut. Tamatuma kingunerisarpaa
nalinginnaasunik atugassaqarluni soraarnerussutisiassatigut aaqqissuussiffi gineqanngitsoorneq
– soraarnerussutisiassaqartitaaput sillimasinnikkut taarsiivigineqarsinnaanatik
annikillisanilluunniit taarsii-vigineqarsinnaallutik.
Ilanngunneq, qanoq
iliorluni?
Lærernes Pension’ip
sulisitsisumiit akiliutit siulliit
tigugaangagit ilanngunnissamut
tunngasut ataatsimoortut,
ilaatigut ilanngunnissamut
immersugassartallit,
isumamineertumik
nassiunneqartarput.
ilanngunnissamut immersugassami
ilinniartitsisup isummerfi gisassaraa
soraarnerus-sutisiassaqarnissaq
qanoq ittoq pilersinneqaqqunerini,
ilinniartitsisorlu aamma
peqqissutsimik nalunaarummik
naatsunnguamik
immersuisussaavoq.
Ilinniartitsisut ilarpassuisa
naluaat atorfi nitsitaanerminnut
atasumik isumaqatigiissutitigoo
rtumik soraarnerussutisiassaqar
tarnermut ilanngunneqaramik,
taamaammallu tassa
ilanngunnissamut immersugassaq
Ilinniartitsisut ilaat
sorraarnerussutisiassanut
aningaasaateqarfi mmi, Lærernes
Pension’imi ataasiinnaanngitsunik
policeqarput. Arlalinnik
policeqarneq assigiinngitsunik
peqquteqarsinnaavoq.
Pissutaasut ilagisinnaavaat
siullermik Danmarkimi
kingornagullu Kalaallit Nunaanni
ilinniartitsisutut atorfeqarneq.
Ilinniartitsisoq Kalaallit Nunaanni
atorfi nikkaangat Lærernes
Pension’ip ingerlaannartumik
nutaamik policeliuuttarpaa,
naak ilinniartitsisoq taanna
Danmarkimi atorfeqarnerminut
atasumik Lærernes Pension’imi so
raarnerussutisiassaqareeraluartoq.
Aaqqissuussinerit assigiinnginnerat
tamatumunnga pissutaavoq.
immersorneq ajorpaat.
Peqqissutsimut paasissutissat
Lærernes Pension’imi
tiguneqanngikkaangata
tamanna imaannaanngitsunik
nassataqartarpoq.
Kalaallit Nunaanni
ilinniartitsisut
Ilinniartitsisut Kalaallit
Nunaanni atorfeqartut
ilanngunnermut immersugassamik
nassitsinngitsoortut soraarnerussut
isiassaqalersarput nalinginnaasunik
sillimmasissutitaqanngitsunik.
Aaq-qissuussinermi taamaattumi
soorlu assersuutigalugu
iloqianngornermi soraarneruss
utisiaqarnissaq, ilinniartitsisoq
inuussutissarsiorsinnaassagaluarpat
isumalluutaasussaq, ilaanngilaq.
aamma aaqqissuussinermi
tassani ukiuni siullerni marlunni
ilaanngillat sillimmasiinerit,
toqunermi qaniginerpaasanut
Soraarnerussutisiassat
assigiinngitsut
Soraarnerussutisiassanik
aaqqissuussinerit Danmarkimi
atorfeqarnermut atatillugit
pilersinneqartut arlalitsigut
kapital- aamma ratepension’inik
taaneqartunik ilaqarajupput.
Kalaallit nunaanni taama
kapital- aamma ratepension’inut
akiliutigisat akileraarutissanit
ilanngaatigineqarsinnaanngi
llat. Taamaattumik Kalaallit
Nunaanni ilinniartitsisut
soraarnerussutisiassaat
tamatigut kapital- aamma
ratepension’italernagit
pilersinneqartarput.
Policet arlallit
ikiuutaasussat. Taamaattumik
ilanngunnermi immersugassap
immersorneqarnissaa Lærenes
Pension’imullu utertinneqarnissaa
pingaartorujussuupput.
Ilanngunnermi immersugassaq
Lærernes Pension’ip tiguppagu
aatsaat nalilersorneqassaaq
ilinniartitsisoq nalinginnaasunik
atugassaqartitaalluni
ilanngutissanersoq, tassa imaappoq
sillimmasiinikkut nalinginnaasunik
taarsiiffi gitissin-naalluni.
Amerlanerpaat
nalinginnarnik
sillimmasersinnaapput
Ilinniartitsisut amerlanersaat
nalinginnaasumik taartisissutaasin
naasunik sillimmatitalinnik soraarn
erussutisiassaqalersinnaapput.
Taamaattorli ikittunnguit
peqqissutsimut tunngasut
pissutigalugit sillimmasiinikkut
taartisiassartaqanngitsu
ataasiinnanngortillugit
Policet arlallit police
ataasiinnanngorlugu
eqiternissaat amerlanertigut
ajornartanngilaq, aammalu
tamakku isumagineqarnerannut
aningaa-sartuutit eqqarsaatigalugit
silatusaarnerussalluni!
Policet tamaasa immikkut
aningaasartuutaasarput,
ilinniartitsisorlu arlalinnik
policeqarsimappat taava tamanna
aningaasartuutit amerlanerussutigi
sinnaavaat.
Naalli aningaasartuutitigut
ileqqaagassaqaraluartoq
taamaattoq policet eqiternissaat
tamatigut iluaqutissaasanngilaq.
Policet eqitertinnagit
siunnersorneqarit
nik annikillisanilluunniit
taartisiassartalinnik soraarnerussut
isiassaqalersinnaapput.
Kingusinaanngilatit!
Peqqissutsimut paasissutissanik
sukkulluunniit nassitsineq
ajornartitaanngilaq, aamma
ilanngutereersimagaluaraanniluun
niit. Sillimmasiinermut allagartaq,
police, allanngortittariqassappa
t Lærernes Pension’ip 1.080 kr.
akiliutigitittarpai. Akiliutit taakku
soraarnerussutisiassatut katersanit
ilanngaatigineqartarput.
Nalornivit?
Ilanngunnermut immersugassamik
nassitsinngitsoorsimasunut
ilaanerlutit nalorniguit taava illit
nammineq soraarnerussutisiassan
nut tunngasut nittartakkami www.
lppension.dk, menupunktip ”Min
Pension” ataani takusinnaavatit.
Paasissutissat namminerisamik
Soraarnerussutisiassanut police ataasiinnaanngila?
Sillimmasertinnermi allagartat, policet, arlallit ataatsimut
kattullugit police ataasiinnanngortikkaanni
aningaasartuutissaagaluanik ileqqaagassaqarpoq.
Soraarnerussutisiassanut
aaqqissuussinerit atugassarititaat
assigiinngitsuusinnaapput – tassa
imaappoq sillimmasiinikkut
taarsiissutissartaat
assigiinngitsuullutik. Policet
ataatsimut eqiterneqassappata
tamanna tamatigut pisarpoq
policemi kingullermik
akiliiffi usimasumi
atugassaritinneqartut malillugit.
Lærernes Pension
attavigiuk
Policet ataatsimut eqiternialernia
lersinnagit siunersiueqqaarnissaq
tamatigut isumatusaarnerusarpoq.
Lærernes Pension’imi atuisunik
sullissivik attavigineqarsinnaavoq
oqarasuaat 39 17 68 21
sianerfi galugu. Tamatuma

Er pensionsordningen i Lærernes Pension
oprettet korrekt – indeholder den
forsikringsdækninger?
En undersøgelse har vist, at mange lærere ikke har indsendt helbredsoplysninger,
da de blev meldt ind i Lærernes Pension. Det betyder, at de ikke har en pensionsordning
på normale vilkår – de har en pensionsordning uden eller med nedsatte
forsikringsdækninger.
Indmeldelse, hvordan?
Når Lærernes Pension modtager
de første indbetalinger fra en
arbejdsgiver, bliver der automatisk
sendt en indmeldelsespakke, som
bl.a. indeholder en indmeldelsesblanket.
På indmeldelsesblanketten
skal læreren tage stilling til,
hvilken pensionsordning, der skal
oprettes, og læreren skal også
udfylde en kortfattet helbredserklæring.
Mange lærere er ikke klar over, at
de er omfattet af en overenskomstpension
som led i deres ansættelsesforhold,
og de udfylder derfor
ikke indmeldelsesblanketten.
Når Lærernes Pension ikke modtager
helbredsoplysninger ved
indmeldelse, har det store konsekvenser.
Lærere i Grønland
Lærere, ansat i Grønland, der ikke
indsender indmeldelsesblanketten,
får en pensionsordning uden de
normale forsikringer. Ordningen
indeholder f.eks. ingen invalide-
Der er lærere, som har mere end
én police i Lærernes Pension. Der
kan være forskellige årsager til, at
man har fl ere policer. En af årsagerne
kan være, at man har været
ansat som lærer først i Danmark
og derefter i Grønland.
Når en lærer bliver ansat i Grønland,
opretter Lærernes Pension
automatisk en ny police, selv-om
samme lærer allerede har én pensionsord-ning
i Lærernes Pension,
som led i et ansættel-sesforhold i
Danmark. Årsagen er, at ordningerne
ikke er ens.
Forskellige pensionsordninger
Pensionsordninger, oprettet som
led i et ansættelsesforhold i Danmark,
indeholder ofte både kapital-
og ratepension. I Grønland
pension, som dækker, hvis læreren
mister sin erhvervsevne. Ordningen
indeholder, de første 2 år, heller
ingen forsikringer, som hjælper
de nærmeste ved dødsfald.
Det er derfor meget vigtigt, at
indmeldelsesblanketten udfyldes
og returneres til Lærernes Pension.
Først når Lærernes Pension har
modtaget indmeldelsesblanketten,
vurderes det, om læreren kan
optages på normale vilkår, det vil
sige med normale forsikringsdækninger.
De fl este kan få normale
forsikringer
Størstedelen af lærerne har mulighed
for at få en pensionsordning
med forsikringsdækning på
normale vilkår.
Der vil dog være nogle få, som af
helbredsmæssige årsager får en
pensionsordning med ingen eller
nedsatte forsikringsdækninger.
Det er ikke for sent!
er det ikke muligt at få fradrag for
indbetalinger til en kapital- og
ratepension. Pensionsordninger til
grønlandske lærere bliver derfor
altid oprettet uden kapital- og
ratepension.
Flere policer kan samles
til én police
Det er som oftest muligt at samle
fl ere policer til én police, og det
kan være en god idé af hensyn til
administrationsomkostningerne!
Der betales omkostninger for hver
enkelt police, og har læreren fl ere
policer, kan det betyde højere
omkostninger.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at
det er en fordel at samle policerne,
selvom der er omkostninger at
spare.
Man har altid ret til at indsende
helbreds-oplysninger, også efter
indmeldelsen er sket. Lærernes
Pension tager et gebyr på 1.080
kr., hvis policen skal ændres.
Gebyret trækkes af pensionsordningens
depot.
Er du i tvivl?
Er du i tvivl, om du er en af dem,
som ikke har indsendt indmeldelsesblanketten,
så kan du se din
egen pensionsordning på hjemmesiden
www.lppension.dk under
menupunktet ”Min Pension”.
Oplysningerne er sikret med et
personligt password, som kan
bestilles på hjemmesiden.
Mere end én police i Lærernes Pension?
Der kan være omkostninger at spare, hvis man vælger
at samle fl ere policer til én police.
Få rådgivning, før policer
bliver samlet
Pensionsordningerne kan være
på forskellige vilkår – det vil sige
have forskellige forsikringsdækninger.
Når policer skal samles,
vil det altid ske på de vilkår, der er
gældende for den police, hvor der
senest er sket indbetaling.
Kontakt Lærernes Pension
Det er en god ide altid at søge
rådgivning, før man vælger at
samle sine policer. Kundecentret
i Lærernes Pension kan kontaktes
på telefon 39 17 68 21. Her kan
man få rådgivning om konsekvenserne.
Faktabox
Aamma annertunerusumik
siunnersorneqarsin-naavutit
Lærernes Pension’imi atuisunik
isumaginniffi k attavigalugu,
oqarasuaat 39 17 68 21.
Du kan også få yderligere rådgivning
ved at kontakte Kundecentret
i Lærernes Pension på
telefon 39 17 68 21.
9

Naliliisoq
10
Simon og Emma på isen.
Let-læsningsbog fra special-pædagogisk
forlag.
Skrevet af: Ole Svarre.
Fag: Dansk for både dansk og
grønlandsksprogede.
Klassetrin: 4.-6.kl.
”Simon og Emma på isen” er
én bog ud af fl ere i en serie, der
handler om vennerne Simon og
Emma. Simon og Emma oplever
mange ting sammen og i denne
bog udspiller der sig et ”mindre
drama” da Simons ven Mads går
gennem isen for at rede en svane
der er frosset fast.
Chit Chat
Allattut: Paul Shipton aamma
Coralyn Bradshaw
Naqiterisitsisoq: Oxford
Atuartitsissut: Tuluttoorneq
Tassa Tuluttoornermik aallarterlaanut
atortussaqqissut. Taakku
tassaapput atuartunut atuagassartaa
kusanavissoq qalipaatigissaartorlu,
atuagaq suliassiissutinik
imalik, cd kiisalu ilinniartitsisumut
ilitsersuusiaq. Atortussat taakku
massakkut klassenut siullernut
marlunnut atortuassiat pineqarsinnaapput.
Atuakkani naapinneqartuartussat
tassaapput pop’inik nipilersortartut,
sullernit sikannertuut arlallit
kiisalu uumasorujuk assut inussiarnersoq.
Pingaartumik pop’inik nipilersortartut,
tassa inuusuttuaqqat
sisamat, atuartunik tiguaasarput.
Erinarsuuterpassuit sammisassaaqqallu
aqqutigalugit atuartut
tuluttut tunngaviliisumik ilinniassapput.
Pingaartumik erinar-
Værd at vide om ”Pirater”.
Faglitterær bog fra forlaget
Flachs.
Fag: Dansk for dansksprogede eller
til brug ved emnearbejde.
Klassetrin: Dansk for dansksprogede
4.-9. kl. Emnearbejde 4.-11.
”Værd at vide om” er en serie
fra forlaget Flachs. Bøgerne kan
bruges som fagbøger ved emnearbejde
eller som danskmateriale i
danskundervisningen.
”Pirater” fortæller om alt hvad der
er værd at vide om pirater og giver
svar på: Hvad en pirat er, om sørøverskibe,
om livet ombord, om
deres værktøj, hvor der har været
pirater og meget mere.
Bogen er fl ot illustreret og fanger
Bogens tekst er brudt meget op,
så læsestykkerne ikke bliver så
lange. Samtidig er bøgerne kun
på 15 sider og lix 5, så elever der
ikke er så gode til dansk kan derfor
overskue at læse den færdig.
Special-pædagogisk forlag
har udgivet fl ere
letlæselige serier
så kig forbi deres
hjemmeside:
www.spf-herning.
dk.
Bøgerne koster:
52,00 kr. eksl. moms
suuterpassuit taakku
ilinniutini taakkunani iluaqutaasutut
isigaaka, tassami isumaqarama
ullumikkut allamiut oqaasiinik
ilinniartitsisarnermi erinarsuutit
akuttuallaartartut.
Ilinniutit nuutitaat cd pitsaasumik
immiussaavoq aammalumi pinngitsoorneqarsinnaanani.
Ilinniutit
ataatsimoortut taakku atugassatut
assut inassutiginarput, allamiut
oqaasiinik ilinniarnermi kujumitsinnartumikavatangiisiliornissamut
pitsaalluinnartumik periarfi ssiipput.
Ilinniusiat akii: Activity
Book kr. 65,- Class Book
kr. 95,- og CD kr. 289,-
akii tamarmik Momsi
ilanngunnagu. Chit
Chat pillugu paasisaqarnerorusukkaanni
uaniittut
www.englishcenter.dk
atuaannariaapput.
O L E S V A R R E
Simon og Emma
på isen
S P E C I A L - P Æ D A G O G I S K F O R L A G
øjeblikkeligt læserens interesse. En
meget fl ot bog for få penge!
I ”Værd at vide om” kan man også
læse om; Hajer, Dinosaurer, Mumier,
Månen, Rumskibe og meget
meget mere. Forlaget udgiver også
andre faglitterære serier. Kig på
forlagets hjemmeside for mere
information: www.fl achs.dk.
Bøgerne i serien koster: 58,00 incl.
moms.
Simon og Emma på isen.
Atuagaq atuaruminartoq naqiterisitsisarfi
mmit special-pædagogisk
forlag-imeersoq.
Allattoq: Ole Svarre.
Atuartitsissut: Danskisut, taamatut
kalaallisullu oqaasilinnut.
Alloriarfi nnut: 4.-6.kl.
”Simon og Emma på isen”
atuakkat ikinngutigiit Simon
aamma Emma inuttaralugit
naqitat arlallit ilagaat. Simon
aamma Emma marluullutik
assigiinngitsunik misigisarpassuaqartarput,atuakkamilu
uani ”ilungersunartorsiulaavipput”
Simon’ip
ikinngutaa Mads qussuk
sikumut nippulluni qerrussaasimasoq
aannaanniaraluarlugu
Chit Chat
Af Paul Shipton og Coralyn
Bradshaw
Udgivet af: Oxford
Fag: Engelsk
Her er et bogsystem til Engelsk på
begynderniveauet. Systemet består
af en fl ot og farverig elevbog, en
opgavebog, en cd og en lærervejledning.
I øjeblikket fås systemet
til de 2 første klassetrin.
Bøgernes gennemgående
fi gurer er en
popgruppe, en
række biller og et
venligt monster.
Specielt popgruppen,
bestående
af 4 teenagere, er
med til at fange
elevernes interesse.
”Pirater” pillugit ilisimasariallit.
Naqitserisitsisarfi up Flachs-ip
atuaganngortitaa.
Atuartitsissut: Dansk danskisut
oqaasilinnut imaluunniit aalajangersumik
sammisaqarluni
atorneqarsinnaasoq.
Alloriarfi it: Dansk danskisut
oqaasilinnut 4.-9. kl. Aalajangersumik
sammisaqarluni 4.-11.
”Ilisimasariallit” atuakkat arlaliupput
naqiterisitsisarfi mmit
Flachs-imeersut. Atuakkat aalajangersumik
sammisaqarnermi
najoqqutassatut imaluunniit
danskisut atuartitsinermi danskisoorutigalugit
atorneqarsinnaapput.
”Pirater” piiaasut pillugit paasisarialinnik
sunilluunniit oqaluttuartuuvoq
makkulu pillugit paasis-
sikukkut nakkarmat.
Atuakkap oqaasertai agguataagarujussuupput
taamalu atuagassartai
takivallaassanatik. Aamma atuakkat
15-iinnarnik quperneqartarput
aamma lix 5-iullutik, taamalu
atuartut qallunaatut pikkorissorsuunngikkaluanit
ajornartorsiornani
naallugit atuarneqarsinnaallutik.
Special-pædagogisk forlag atuakkanik
arlalikkaartunik atuaruminartunik
saqqumiisareerpoq
taassuma nittartagaani
www.spf-herning.dk –imi alakkarterneqarsinnaasunik.
Atuakkat moms ilanngunnagu
52,00 kr.-neqarput.
Med masser af sang og små aktiviteter
lærer eleverne grundlæggende
engelsk færdigheder. Netop de
mange sange ser jeg som systemets
fordel, da der efter min mening er
alt for lidt sang i fremmedsprogsundervisningen
i dag.
Den tilhørende cd er af god
kvalitet og samtidig uundværlig.
Materialet kan varmt anbefales,
det giver fremragende muligheder
for at lave et inspirerende fremmedsprogsmiljø.
Priserne på systemet: Activity
Book kr. 65,- Class Book kr. 95,-
og CD kr. 289,- alle priser er eksl.
Moms. Læs mere om Chit Chat på
www.englishcenter.dk.
sutissiilluni: piiaasoq sunaagami,
piiaasut umiarsuaat, umiarsuarmi
inuuneq, sakkuutaat, sumi piiaasoqarsimasoq
allarpassuillu.
Atuagaq assiliartalersorluagaavoq
takuinnarlugu soqutiginarluni.
Atuagatsialassuaq akisunngitsoq!
”Ilisimasariallit”-ni aamma atuarneqarsinnaapput;
Eqalussuit,
Dinosaurusit, Toqungasut paniinnartut,
Avataarsualiartaatit allarparujussuillu.
Naqiterisitsisarfi k
taanna aamma atuakkanik allanik
saqqummiisarpoq. Annerusumik
paasisassarsiorlutit naqiterisitsisarfi
up nittargaa alakkaruk: www.
fl achs.dk
Atuakkat taakku momsi ilanngunnagu
58,00 kr.-nik akeqartarput.

Læs højt om ”Julen”.
Stor højtlæsningsbog fra forlaget
Alinea.
Skrevet af: Inger Brinkmann og
Birgitte Brinkmann Thomasen.
Fag: Dansk for både dansk og
grønlandsksprogede og religion/
livsfi losofi .
Klassetrin: 1.-7. kl.
Læs højt om ”Julen” er en omskrivning
af juleevangeliet, der
ligger meget tæt på biblens tekst.
Bogen er både farverig og meget
fl ot illustreret og med sit store
format vækker den hurtigt børnenes
interesse.
På bagsiden af bogens omslag
Electronic Brainbox 518
Nioqquteqartoq: Brain-Power
Atuartitsissut: Fysik, Pinngortitalerineq
og Sumiiffi nni ataasiakkaani
toqqagassat
Aqqa siunertaalu kiisami imminnut
ataqatigiilluinnarput – aatsaat tassa
illerfi usaq qaratsamik aallartitsisinnaaq.
Illerfi usaq atuartut marluk
peqataatillugit misilittagarput
misilittagassanik 518-ersuar¬nik
sammisassartaqarpoq.
Atuartut misilittaasitavut immikkutilitsersuunneqaqqaanngikkaluarlutik
Brainbox atorlugu
misilittaallutik aallartipput,
sivitsunngitsorlu atuagartaaneersunik
misilittaallutik allamik sammisaarupput.
Tamassa nipi, saviup
kajungerisaa, qaamaneq, motori
il.il. atorlugit misilittagssat, elektronikkip
suuneranik paasinninnissamut
naammattut. Tamakku
tamaasa saattumut manis-sumut
“seqqortiinnartarlugit” passunneqartarput,
tassalu parnaarutit
seqqortartut Brainbox’ip pitsaaqutaasa
pingaar¬nersarigunarpaat
står julesalmen ”Et barn er født i
Betlehem” og bagerst i bogen kan
man læse Juleevangeliet citeret
direkte fra Biblen. Der er altså et
samlet juleforløb gemt i én bog!
Bogen bør helt klart overvejes i
forbindelse med materialebestilling
til skoleåret 2005/2006.
I samme ”Læs højt”-serie er der
fl ere højtids bøger under udarbejdelse.
Læs mere på forlagets
hjemmeside: www.alinea.dk.
Priser:
Stor bog: 150,00 kr. eksl. moms.
Lille bog: 79,00 kr. eksl. moms.
– uani ledningerpassuarnik puussaarutissaqanngilaq.
Atortussiaq taanna Fysik-imik
atuartitsinermi piukkunnaatilerujussuuvoq,
aammalumi aki-soorujussuunngimmat
atuarfi it illerfi -
usanik misilittaatinik taamaattunik
pisiniarnissamut periarfi ssaqarluarput.
Brainbox fysikkertitsinermi
qangaanit atortorineqartartunut
naleqqiul-lugu paasilertoruminartuuvoq.
Pisariitsuliaagami
atualerlaaniit atorneqarsinnaavoq.
Atuartut misilittaasitavut 9. klassemeersuupput,
tassalu taamaammat
atortussiaq taanna periarfi ssaqarpassuaqarpoq.
Atortussiaq 518-inik misilittagassartaqarluni
momsi ilanngunnagu
kr. 375,20-inik akeqarpoq.
Taamaattut minnersaat 88-inik
misilittagassartalik taamaallaat kr.
135,20-qarpoq. Periarfi ssat annertunerusumik
allaatigineqarnerat
Brain-Power’ip nittartagaani
www.brain-power.dk -mi takukkit.
”Juulli” pillugu nipituumik
atuarit
Atuagarujussuaq nipituumik
atuagassaq naqiterisitsisarfi mmit
Alinea-meersoq.
Allattut: Inger Brinkmann
aamma Birgitte Brinkmann Thomasen.
Atuartitsissut. Dansk danskisut
kalaallisullu oqaasilinnut aamma
upperisale-rineq/inuunermik
paasinninneq:
Alloriarfi it: 1.-7. kl.
”Juulli” pillugu nipituumik atuarit
juullip iivankiiliuanik allannguallatsitsineru-voq
biibilip oqaasertaanit
allaavallaanngitsoq. Atuagaq
qalipaatigissaaqaaq kusanartunillu
assiliartalersugaalluni, angisuujugamilu
erniinnaq meeqqanit
soqutigineqalersussaalluni.
Atuakkat ungaluata tunuaniippoq
tussiut juullisiut ”Et barn er født i
Betle-hem” (Annaassisoq inunngortoq),
atuakkamilu kingullersaavoq
Juullip iivan-kiiliua Biibilimit
allanngortinnagu assilisaq. Tassa
imaappoq juullip ingerlarna
ataqatigiissunngorlugu atuakkami
ataatsimi sammineqarpoq!
Atuagaq ukiumut atuarfi usumut
2005/2006-imut atortussanik in-
Electronic Brainbox 518
Forhandles af: Brain-Power
Fag: Fysik, Naturfag og Lokale
Valg
Navn og formål hænger for en
gangs skyld godt sammen – her
er virkelig en kasse der kan sætte
hjernen i gang. Kassen vi testede
med et par elever, havde ikke
mindre end 518 eksperimenter at
byde på.
Uden videre instruktioner gik vore
testelever i gang med at eksperimentere
med Brainbox, og der
gik ikke lang tid, før eleverne var
opslugte af at lave eksperimenter
fra den medfølgende bog. Her
er eksperimenter med lyd, magnet,
lys, motor m.m., alt hvad der
skal til for at opnå forståelse af
elektronikkens verden. Det hele
”klikkes” på en plade, og netop
det smarte system med tryklåse
er måske Brainbox’s største fordel
niminniinis-samieqqarsaatigisariaqavippoq. ”Nipituumik atuagassat” ilassaat
nalliuttorsuarnut tunngasut arlallit
suliara-lugit ingerlanneqarput.
Annerusumik paasisaqarusukkuit
naqiterisitsisarfi up nittartagaa
alakkaruk: www.alinea.dk.
Akit:
Atuagaq angisooq: momsi
ilanngunnagu 150,00 kr.
Atuagaq mikisoq: momsi
ilanngunnagu 79,00 kr.
– her er ikke bunker af forvirrende
ledninger.
Produktet har et stort potentiale i
Fysik-undervisningen, og den forholdsvis
lave pris, giver skolerne
reel mulighed for at indkøbe de
eksperimenterende kasser. I forhold
til traditionelle komponenter
i fysikundervisning, giver Brainbox
mulighed for et godt overblik.
Aldersmæssigt kan systemet, pga.
dets enkelthed, sagtens bruges
helt fra indskolingen. Eleverne vi
brugte i vores test gik i 9. klasse, så
det er altså et produkt med masser
af muligheder.
Udgaven med 518 eksperimenter
koster kr. 375,20 ekskl. moms.
Den mindste udgave med 88
eksperimenter kan fås for kun kr.
135,20. Se yderligere beskrivelser
af mulighederne på Brain-Powers
hjemmside www.brain-power.dk.
Af anmelder Rikke Jacobsen
11

Stillinger
Et helt andet Grønland…?
QEQERTARSUAQ KOMMUNE søger nye lærere til skoleåret
2005 / 2006.
En lille kommune indbyggermæssigt, og ellers en kommunen på sin helt egen ø,
”DISKOØEN”.
Qeertarsuaq kommune har to skoler:
QEQERTARSUUP ATUARFIA er byskolen, med ca. 210 elever fordelt på 1.-
11.klasse. Skolen er fuldstændig nyrenoveret og fremtræder med lyse og venlige
klasselokaler, fuldt udbyggede faglokaler og velfungerende edb-faciliteter.
AALUNNGUUP ATUARFIA er bygdeskole i Kangerluk med pt. 7 elever. Der er til
skolen knyttet et fjernundervisningsprojekt med undervisnings-tilbud til alle elever
og gode supervisionsmuligheder for lærerne. Mobillærerordningen fra byskolen til
skolen køres i perioder. Og når der er behov.
Ved begge skoler vil der desuden være muligheder for at arbejde ved
fritidsvirksomheden.
Der er også mulighed for at undervise i byens lokaleskole – Najukkami Ilinniarfik.
Skolevæsnet lægger vægt på at være udviklingsorienteret, implimentering af
Atuarfitsialak (skolereformen) kører godt, og vi prioriterer efteruddannelse af
medarbejderne højt, både i form af kurser på skolen og ved deltagelse i PDuddannelser,
mv.
På QEQERTARSUUP ATUARFIA har vi brug for lærere der kan varetage
undervisning indenfor en bred vifte af fag. Vi har især brug for lærere der kan
undervise i fysik på trin 3 og sprogfag på alle trin.
Ved ansættelse i QEQERTARSUAQ KOMMUNE er der gode bolig-muligheder,
og vi er behjælpelig med at skaffe institutionsplads / dagpleje, hvis du har behov
for det.
Hvis du har lyst til at vide mere om mulighederne i vores skolevæsen, kan du
kontakte ledende skoleinspektør Kristian Broberg e. mail: atuarqeq@greennet.gl
eller souschef Anders Stephensen på tlf. 00299-921248 / 541348 fax 921120 . Du
kan også klikke dig ind på kommunens hjemmeside på www.qeqertarsuaq.gl.
I Qeqertarsuaq Kommune ansættes du enten som tjenestemand eller
overenskomsansat efter de gældende overenskomster mellem lærerorganisationen
IMAK og Grønlands Hjemmestyre. Der anvises bolig og ydes fri
tiltrædelsesrejse efter de gældende regler.
Ansøgningsfristen er 18. marts, og ansøgningen sendes til:
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Box 514, 3953 Qeqertarsuaq
Kalaallit Nunaat alla…?
QEQERTARSUUP KOMMUNE-a ukiumut atuarfiusumut
2005/2006.- mut ilinniartitsisussarsiorpoq.
Qeqertarsuup kommunea marlunnik atuarfeqarpoq:
QEQERTARSUUP ATUARFIA illoqarfimmi atuarfiuvoq, 210-nik atuartoqartoq 1.
klassemit 11. klassemut agguataarsimasunik. Atuarfik tamarmi
nutarteqqammerpoq inillu atuarfiusut qaamallutillu inigiuminartuullutik, faginut
assigiinngitsunut init allilersimasut edb-eertarfiillu atortorissaarluinnartut.
AALUNNGUUP ATUARFIA nunaqarfimmi Kangerlummi inissisimavoq 7 - inik
atuartulik. Atuarfimmut avataanit ilinniartitsineq ingerlanneqarpoq atuartunut
tamanut neqeroorutaasoq ilinniartitsisunullu nakkutilliilluni ilitsersuussinissamut
periarfissaqarluni pitsaalluinnartunik. Qeqertarsuup Atuarfianiit ilinniartitsisut
piffissani aalajangersimasuni orniguttarput, pisariaqartitsisoqartillugu.
Atuarfinni arlariinni taamatuttaaq periarfissaavoq sunngiffimmi atuartitsisutut
sulissalluni.
Atuarfeqarfimmit pingaartinneqarpoq Atuarfitsialammut iserluarnissaq
annertuutigullu ingerlallualereerluni – atuarfik Alloriarfinnut aggugaavoq -
piareersarluarneq, ineriartortitsinissaq, sulisullu ilinniartitaanerat
pingaartinneqaqaluni, atuarfimmi pikkorissarnertut ingerlallugu aammalu PD-kkut
ilinniarneq, atuarfinni inerisaasoqarneq il.il.
QEQERTARSUUP ATUARFIA-ni ilinniartitsisunik pisariaqartitsivugut faginut
assigiinngitsunut ilinniartitsisinnaasunik. Pingaartumik ilinniartitsisut
pisariaqartippavut fysikkimik, takornartallu oqaasiinut alloriarfinni tamani
atuartitsisinnaasut nipilersornermillu ilinniartitsisinnaasut klassenut tamanut..
Ilinniartitsisunuttaaq periarfissaavoq illoqarfitsinni Najukkami Ilinniarfik
atuartitsivigissallugu.
QEQERTARSUUP KOMMUNE-ani atorfinitsitaanermi inissaqarniarnikkut
periarfissat pitsaasuupput, aammalu pisariaqartitsiguit,
meeqqerivimmut/ulluunerani paaqqinniffimmut pissarsiniarninni ikiuussinnaalluta.
Sunngiffimmik nuannarisaqartuugaanni periarfissat assigiinngitsut pitsaasuupput.
Atuarfitsinni periarfissat annertunerusumik paasisaqarfigerusukkukkit, Atuarfiit
pisortaanerat Kristian Broberg e. mail: atuarqeq@greennet.gl imaluunniit
pisortap tullia Anders Stephensen atassuteqarfigisinnaavatit oqarasuaatikkut
00299-921248/ 541348 fax 921120 Aammattaaq kommunep hjemmesideanut
www.qeqertarsuaq.gl
Qeqertarsuup kommuneani tjenestemanditut imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut
atorfinitsinneqarsinnaavutit ilinniartitsisut kattuffiata IMAK-ip
Namminersornerullutillu Oqartussat isumaqatigiissutaat atuuttut malillugit.
Malittarisassat atuuttut malillugit inissamik tunniussisoqassaaq
atorfinikkiartornermilu angalanermut akiliussisoqassalluni.
Qinnuteqarnermi killissarititaavoq 18. marts, qinnuteqaallu
uunga nassiunneqassaaq.
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Box 514
3953 Qeqertarsuaq
Lærer i Ilulissat og Qasigiannguit
Ilulissat og Qasigiannguit, der er nabokommuner med tæt samarbejde,
søger i fællesskab et antal lærere til ansættelse pr. 01.08.05. Nydimitterede
vil dog kunne ansættes pr. 01.07.05.
Ansøgningsskema samt informationsmateriale om kommunerne fås
ved henvendelse til skoledirektør Lasse Østergaard, Ilulissat, tlf. 00299
943344, fax 00299 944350, e-mail lo@ilulissat.gl eller ledende skoleinspektør
Ole Kølle, Qasigiannguit, tlf. 00299 914442, fax 00299 911533,
e-mail ol@qaskom.gl.
Besøg også kommunernes hjemmesider, hvor ansøgningsskemaer samt
informationsmateriale også kan hentes: www.ilulissat.gl og www.qasigiannguit.gl.
Ansøgning på særligt ansøgningsskema stiles til:
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Boks 517
3952 Ilulissat
og/eller
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Boks 117
3951 Qasigiannguit.
Ansøgningerne skal være forvaltningerne i hænde senest den 1.
marts 2005.
Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og IMAK. Ansøgere,
der kommer fra en tjenestemandsstilling, vil bevare retten til denne ansættelsesform.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohavefl ytning, sker i
henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og
IMAK.
Ilinniartitsisut Ilulissanut
Qasigiannguanullu
Ilulissani Qasigiannguanilu, kommunini sanileriinni qanittumillu suleqatigiiffi
usuni, ataatsimoorluni ilinniartitsisunik arlalinnik 01.08.05-imi
atorfi nittussanik pissarsiortoqarpoq. Ilinniartitsisunngorlaalli 01.07.05imi
atorfi nissinnaapput.
Qinnuteqarnermi immersugassat paasissutissallu kommunini atuarfeqarnermut
pisortanut ukununnga saaffi ginnilluni pineqarsinnaapput
Lasse Østergaard, Ilulissat, tlf. 00299 943344, fax 00299 944350, e-mail
lo@ilulissat.gl imaluunniit atuarfi mmi pisortaq Ole Kølle, Qasigiannguit,
tlf 00299 911442, fax 00299 911533, e-mail ol@qaskom.gl.
Taamatulli aamma qinnuteqarnermi immersugassat paasissutissallu kommunit
hjemmesidenut ukununnga saaffi ginnilluni pineqarsinnaapput.
www.ilulissat.gl aamma www.qasigiannguit.gl.
Qinnuteqarnermi immersugassat immikkut ittut atorlugit qinnuteqaatit
uunga ingerlatinneqassapput:
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Boks 517
3952 Ilulissat
og/eller
Kultur- og undervisningsforvaltningen
Boks 117
3951 Qasigiannguit
Qinnuteqaatit allaffeqarfi nni tiguneqarsimassapput kingusinnerpaamik
martsip aallaqqaataani 2005.
Kalaallit nunaanni naalakkersuisut IMAK-illu isumaqatigiissutaat tunngavigalugit atorfi nitsitsisoqassaaq.
Qinnuteqartut atorfi lioreersut atorfi nitsitaanertik attatiinnarsinnaavaat.
Malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit akilerneqartartussamik illussaqartitsisoqarsinnaavoq.
Akissarsiat atorfeqarnermullu atugassarititaasut, ilaatigut atorfi nikkiartorluni angalanermi
pigisallu nuunneqartarnerinut tunngasut Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut IMAK-illu
isumaqatigiissutaat atorfi ninnerup nalaani atuuttut tunngavigalugit iluarsineqassapput.
13

Nyt fra IMAK
14
Microsoft Offi ce’imik IMAK’imi ilaasortanut
tamanut tunissuteqarneq
Immaqa ilaasa eqqaamassavaat Microsoft’ip Danmarks Lærerforening’imi ilaasortat
tamaasa, taamaallaat Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu ilaasortat minillugit, 2003-mi
upernaakkut Cd-rom’imik Microsoft Offi ce XP-mik tunissuteqarfi gimmagit.
Microsoft Danmark’ip, Namminersornerullutik
Oqartussat
aamma IMAK’ip akornanni isumaqatigiissutigineqarpoq
Offi ce
versioni nutaanerpaaq IMAK’ip
Kalaallit Nunaanni ilaasortaanut
tunis-sutigineqassasoq.
Tassa imaappoq IMAK’imi ilaasortat
tamarmik Cd-rom’imik
Microsoft Offi ce Student and
Teacher Edition 2003-mik
imalimmik Microsoft’imiit
nassiussarsisin naassapput. Nunatsinni
nassiussuunneqarnissaa
Namminersornerullu tik Oqartussat
isumagissavaat, taakkulu
aamma ilinniartitsinermi atortussanik
nassaarsimapput atuarfi nnut
nassiussorneqartussanik.
Poortukkap taassuma imarai:
Word 2003, Excel 2003, Power-
Point 2003 kiisalu Outlook 2003
– tamarmik tassaasut sakkussat
ilinniartitsisut ullut tamarluinnaasa
atorfi ssaqartitaat.
Maani nunatsinni Akileraartarnermut
Pisortaqarfi k siumoortumik
isumaqatigiissuteqarfi gineqareerpoq
tunissut taanna sulinermut
atasumik imaluunniit angerlarsimaffi
mmi atorneqaraluarunillunniit
akileraarutaassanngitsoq, tassa
Cd-rommit nassiussorneqarneranni
siunertaammat programmit
Donation af Microsoft Offi ce
til alle medlemmer af IMAK
Som nogle måske husker, donerede Microsoft i foråret 2003 en Cd-rom med
Microsoft Offi ce XP til samtlige medlemmer af Danmarks Lærerforening på
nær medlemmerne i Grønland og på Færøerne.
Nu er der indgået en aftale mellem
Microsoft Danmark, Grønlands
Hjemmestyre og IMAK om
at Offi ce i den nyeste version doneres
til medlemmerne af IMAK i
Grønland.
Det betyder, at samtlige medlemmer
af IMAK i løbet af foråret
vil have mulighed for at modtage
1 Cd-rom fra Microsoft, der
indeholder den danske version af:
Microsoft Offi ce Student and Teacher
Edition 2003. Distributionen
i Grønland vil blive foretaget af
Grønlands Hjemmestyre, som
desuden har fundet frem til et undervisningsmateriale,
som vil blive
Udgivet af
IMAK
Redaktør
Brian Karstensen
Box 518
3952 Ilulissat
Tlf. 230 500
Tlf. 945 945
Fax undervejs
Ilinniartitsisoq@greennet.gl
udsendt til skolerne.
Denne pakke indeholder: Word
2003, Excel 2003, PowerPoint
2003 samt Outlook 2003 – alle
sammen værktøjer, man som lærer
har brug for hver eneste dag.
Her i Grønland er der på forhånd
indgået en aftale med Skattedirektoratet
om, at denne gave er
skattefri, hvad enten den benyttes
arbejdsmæssigt eller i privat
sammenhæng, idet formålet med
udsendelsen af Cd-rommerne er
at give alle lærere et kompetenceløft
indenfor brugen af de nævnte
Oversættelse
Lars Peter Olsen &
Peter Frederik Rosing
Oplag
1.250 stk.
Tryk
Offsettrykkeriet Midtjylland
Næste nummer
1. april 2005 deadline 1.
marts
programmer. Brev fra Skattedirektoratet
herom vil kunne hentes
fra IMAKs hjemmeside på www.
imak.gl
Med venlig hilsen
Sivso Dorph
taaneqartut atorneranni ilinniartitsisutpisinnaasaqarnerulersinnissaat.
Tamanna pillugu Akileraartarnermut
Pisortaqarfi mmit
allakkat IMAK’ip nittartagaani
www.imak.gl aaneqarsinnaapput.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Sivso Dorph

Attat 2.0 – sådan kommer du i gang/Attat 2.0 – taamatut aallartissaatit:
Indlæg i konferencer / Isumasioqatigiinnerni ilanngussat
1
2
I nr. 7 2004 var der en kort introduktion til, hvorledes man kobler sig
på ATTAT – fi nder frem til konferencen IMAK – og får den lagt ud på
skrivebordet, så den er nem at fi nde næste gang.
Denne gang skal handle om at læse indlæg – besvare indlæg samt selv
lave nye indlæg til IMAK FSKGRØ-konferencen – og alle andre konferencer
på ATTAT i øvrigt.
No. 7 2004’mi naatsumik ilitsersuuteqarpoq, ATTAT qanoq iliorluni
iserfi gineqarsinnaasoq – nanillugulu konferencen IMAK (isumasioqatigiiffi
k) – allaffi ullu qaavanut ilillugu, tullianimut naniuminarnerulersillugu.
Matumani pineqartussaq tassaavoq ilanngutat atuarnissaat – ilanngutat
akinissaat kiisalu nammineq nutaanik ilanngussinissaq IMAK
FSKGRØ-konferencen’imut – aamma ATTAT’mi konference’nut,
isumasioqatigiiffi nnut allanut tamanut.
Sidste gang stoppede vi her.
For at åbne IMAK FSKGRØkonferencen
skal du dobbeltklikke
på ikonet.
Kingullermik taanna uniffi gaarput,
killiffi gaarput.
IMAK FSKGRØ-konferencen ammarniarlugu
assiliartaa marloriaammik
klikkissavat, tuussavat.
Nu dukker dette vindue op:
I ARKIV 2002-2003 kan du fi nde gamle indlæg.
Under delelinien ligger de indlæg, der er kommet i konferencen i
2004.
IMAK har bestemt at benytte denne konference til almindelig medlemoplysning
– f.eks. de to høringssvar om boligforordningen samt
oplysning om åbningstider i julen o.s.v.
For at åbne et indlæg skal man dobbeltklikke på navnet – f.eks. Sport
og skole.
Maanna igalaaq
taanna nuivoq:
ARKIV 2002-2003’mi,
toqqorsivik, ilanngussaareersutnanisinnaavatit.
Titarnerup immikkoortitsissutaasup
ataaniipput
ilanngussat konferencen 2004’mi takkussimasut..
IMAKp aalajangerpaa konference, isumasioqatigiiffi k, taanna atussallugu
ilaasortanut nalinginnaasumik paasissutissiinermut – soorlu assersuutigalugu
tusarniaanermut akissutinut marluusunut tunngasunut
ineqarnermut peqqussummut kiisalu juullikkunni piffi ssat ammasarfi nnut
il.il.
Ilanngussaq ammarumallugu ateq marloriaammik toorneqassaaq –
soorlu assersuutigalugu Sporti atuarfi llu.
Hvis man efter at have læst indlægget
har lyst til at kommentere det, gøres
det nemmest ved at taste ”CTRL +
ø” – dvs. tryk CTRL-tasten ned, og
mens du holder den nede, tryk så på
bogstavet ”ø” én gang.
Ilanngussaq atuareerlugu oqaaseqarfi
gerusuleraanni, tamanna ajornannginnerusumik
pissaaq allallugu ”CTRL + ø” – tassa imaappoq
tooruk CTRL-tuugassaq naqillugulu, toorsimatillugu naqinneq
”ø” tooruk ataasiarlugu.
3
Af Ole Frederiksen
Nu åbnes et nyt vindue – men den oprindelige tekst er markeret med
grå overstregning:
Læg mærke til – inde i den røde ring der vist ved siden af:
Indlægget hedder som det oprindelige: Sport og skole – men foran
står der nu Re: - det betyder at dette indlæg er lavet som et svar på
det oprindelige indlæg.
I feltet Til: indsættes automatisk
IMAK FSKGRØ
som modtager – det betyder,
at indlægget pr. automatik
sendes til konferencen.
Placer nu musepilen øverst til
venstre i indlægget – tast RE-
TUR et par gange, så du får
plads til at skrive dit indlæg.
Maanna igalaaq nutaaq ammarpoq – kisianni oqaasertaqqaava qasertunngortinneqarsimavoq:
Malugiuk – ringip aappaluttup iluani saniani takutinneqartumi:
Ilanngussap atini ateriinnarpaa: Sport aamma atuarfi k – kisianni siornatungaani
maanna allassimavoq: Re: - taanna isumaqarpoq, ilanngussaq
taanna allanneqarsimasoq ilanngutaareersumut akissutitut.
Inissami Til, Uunga: automatiskimik allanneqassaaq IMAK FSKGRØ
tigusisutut – tamanna isumaqarpoq, ilanngussaq automatiskimik,
ingerlaannartumik, nassiunneqassasoq konference’mut, isumasioqatigiinnermut.
Maanna musip, terissap, qarsuata nuua inissiguk qulaani ilanngutap
saamiatungaanut – allaguk RETUR marloriarlugu, taava inissaqalerputit
illit ilanngussavit allannissaanut.
Skriv indlægget færdigt – se herunder:
Slut af med at sende indlægget – klik
på ikonet for Send meddelelse og
Luk – vist ved den røde pil
Ilanngussaq inerlugu allaguk – takukkit
ataaniittut:
Naggasiutiguuk ilanngussaq nassiullugu
– tooruk tuugassaq SEND
nassiullugu nnalunaarut aamma LUK – qarsup aappaluttup saniani
ersersinneqartoq.
Nu ser du atter indholdet af
konferencen – læg mærke til,
at der nu er et nyt indlæg Man
ser det er nyt, fordi der er et
rødt fl ag foran – det betyder at
du endnu ikke har læst indlægget.
Maanna takoqqippatit konference’p
imai – malugiuk, maanna nutaamik ilanngussaqartoq. Takuneqarsinnaavoq
nutaajusoq, tassami siornani aappaluttumik erfalasoqarpoq
– tamanna isumaqarpoq, ilanngussaq suli atuarsimanngikkit.
6
Lav selv et nyt indlæg:
Åbn konferencen IMAK FSKGRØ som vist tidligere.
Klik på Kuverten som vist ved siden af for at
lave en ny meddelelse.
Nammineq nutaamik ilanngutassiorit:
Ammaruk konferencen IMAK FSKGRØ siusinnerusukkut
takutinneqareersoq. Klikkeruk, tooruk,
Kuverten, allakkap puua, saniani ersersinneqartoq
ilisimatitsissut nutaaq suliarineqaqqullugu.
7
4
5
15

Vi lærer bedst, når vi nyder, det
vi gør.
Det kan være forklaringen på, at
vi mennesker “leger” os til nye
kompetencer,
når vi er helt små.
Skak kan opleves som både
inspirerende og udfordrende.
Skak træner den matematisk
logiske kompetence og anvendes
flere steder som supplement
til matematikundervisningen.
Læring kan derfor leges ind på
en enkel og funktionel måde.
16
Sdr. Hernhultvej Hernhultvej 23
Postboks 867
Telefon (00 299) 32 25 50
Fax ax (00 299) 32 50 61
E-m E-m@il @il imak@imak.gl
WWW www.imak.gl
Deadline
for næste nummer
LEG OG LÆRING
IMAK
Siulittaasoq/formand
1. marts
Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph
Naapinneqarsinnaavoq peqatigiiffi up allaffeqarfi ani.
Træffes i foreningens sekretariat.
Siulersuisoqarfi k/bestyrelse
Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph
Ilinniartitsisoq/lærer Esther Rosing, Nuuk
Ilinniartitsisoq/lærer Johan Reimer, Aasiaat
Ilinniartitsisoq/lærer linniartitsisoq/lærer Poul Raahauge, Nanortalik
Ilinniartitsisoq/lærer Ivalo Motzfeldt, Qaanaq
Arctic Import A/S Arctic Import A/S
Industrivej 13 - Box 580 Tagholm 12 - Box 120
GL-3900 Nuuk DK-9400 Nørresundby
Tlf. 32 32 13 Tlf. 96 32 19 00
Fax 32 23 73 Fax 96 32 19 10
info@arcticimport.gl info@arcticimport.dk
www.arcticimport.gl www.arcticimport.dk
Allatseqarfi k/Sekretariatet
Ammasarpoq ataasinngorneq - tallimangorneq
Nal. 11.00 - 16.00
Åbent mandag - fredag
Klokken 11.00 - 16.00
Fuldmægtig
Jensigne Bergstrøm
Sagsbehandler
Lisbeth Frederiksen