Ilinniartitsisoq - Lærernes fagforening i Grønland

2
Lokale valg eller lærerens valg?
Af Brian Karstensen
I forbindelse med den nye skoleforordning, har den Grønlandske
folkeskole fået et helt nyt fag. Hvordan er faget blevet implementeret,
og hvad er tanken bag ”Lokale valg”?
Da jeg første gang så fagets
betegnelse, var jeg ikke i tvivl om
jeg skulle udtale det ”Lokalevalg”
– her vælger man hvilket lokale
man ønsker være i. Det kan være
musiklokalet, sløjdlokalet, idrætshallen
osv. Jeg skulle blive klogere,
men først efter en samtale med
Bent Mortensen.
Det ”lokale valg”
”I ordet lokale, skal der lægges
det præg som nærkulturen
kan byde ind med, således at de
”lokale valg” præges i forhold
til skolens fysiske beliggenhed i
Grønland. Altså med mulighed for
lokal tilrettelæggelse indenfor de
forskellige discipliner, så nærmiljøets
muligheder og begrænsninger
spiller ind i planlægningen af
undervisningen. Det er skolebestyrelsen
der skal være med til at
forme faget på den enkelte skole”
fortæller Bent.
For første gang nogensinde har
skolebestyrelsen indfl ydelse på
de ting der sker i klasseværelset.
De har mulighed for at bestemme
hvilke lokale elementer der skal
indgå på de forskellige trin af
skoleforløbet. Men er de interesserede
og kvalifi cerede til det?
”Vi har haft skolebestyrelseskurser
langs hele kysten, og her var
medlemmerne meget engagerede i
at udøve deres indfl ydelse.”
Har i noget overblik over hvor
mange steder skolebestyrelsen
konkret, har været med til at
afgøre fagets indhold?
”Vi har ikke lavet nogen undersøgelse
der præcis viser hvordan
implementeringen går, men mit
indtryk er, at man mange steder
ikke er kommet i gang endnu.
Dvs. at lærerne selv laver undervisningsplaner
for faget ud fra de
gamle vejledninger. Det er der
ikke principielt noget galt i.. Det
er der principielt heller ikke noget
galt i, når bare læreren følger faget
”lokale valg’s” formål.
Andre steder har man taget ordet
valg meget bogstaveligt, og derudfra
ladet eleverne vælge frit, men
det er en fejlfortolkning. Her skal
skolerne være opmærksomme på,
at alle elever skal igennem de fi re
hovedområder på hvert trin.”
Læreren med sine begrænsninger
Som uddannet lærer kan man vel
ikke dække alle 4 hovedområder
fyldestgørende, hvad gør man så?
”Det er heller ikke tanken bag
faget. Det er meningen at man
skal tage udgangspunkt i det
lokale og bl.a. benytte sig af folk
fra lokalområdet som undervisere.
Samtidig vil det være hensigtsmæssigt,
at man i forbindelse med
team-dannelserne for de enkelte
klasser, ser på hvilke elementer
indenfor ”Lokale valg” teamet kan
undervise i.
Der skal skabes plads til alle
hovedområder. Der kan sagtens
være fokus på musik og drama i én
periode, mens der arbejdes med
design og sløjd i en anden. Men
samtidig giver det mulighed for,
at have eks. idræt hver uge, eller
måske hver dag. Her kunne skolebestyrelsen
være med til at sætte
fokus på sundhed og motion.”
Idéerne lyder til at være gode, men
Foto: Brian Karstensen
Det nye fag: Design
Udover skolebestyrelsens øgede indfl ydelse er der, i forhold til de
tidligere faggrupper som Lokale valg har afl øst, kommet nye fag
til: arkitektur, drama, bevægelse, udeliv og design.
Design er et fag der har fokus på proces frem for produkt.
”Design er især planlægning af ideprocesser med fokus på forandring
og nytænkning. Undervisningen skal give eleverne bevidsthed
om egne og andres muligheder i de særlige kulturelle fællesskaber
og sammenhænge vi lever i.”
Mange lærere er ikke klar til at varetage denne del af faget, derfor
afholder Inerisavik specielle kurser i design.
hvordan er det praktisk muligt?
Udover at skulle fi nde lærere til at
dække alle hovedområder i hvert
klasseteam, ser jeg også et problem
i at skulle udforme skemaer for
lærere og faglokaler?
”Det er klart at man her i startfasen
vil opleve praktiske problemer,
men jeg tror, at man efterhånden
vil fi nde ud af den model, der passer
bedst til den enkelte skole. Det
er netop formålet at give skolerne
og deres bestyrelser frihed til at
udforme deres skole.”
Faktabox
Foto: Brian Karstensen
Lokale valg blev indført i forbindelse
med ”atuarfi ktialak”.
Faget består af fi re hovedområder:
- Kunst og arkitektur
- Idræt og udeliv
- Musik, sang, bevægelse og
drama
- Håndværk og design
Hvert hovedområde er obligatorisk
på alle trin (yngste-,
mellem- og ældstetrinnet),
men indholdet fastsættes
lokalt. Eleverne skal i løbet
af skoletiden opnå indsigt og
alsidige færdigheder inden for
alle fi re områder.
Du kan fi nde vejledningen på
www.p-center.gl.