MONTREAL - Koordinat

gløder kun tavshed. Gløden, cigarernes, er en ø, midt i
mørke, jeg er sulten, hvis det begynder at regne regner
alting ad helvede til. Du spørger ikke. Jeg svarer ikke.
Ikke den dag. Doktoren inderst i mig, vil pille. Nøgen
kan man begynde og i en seng, du har ikke sovet et
landskab og har intet navn, kun en pris. Jeg har stadig ar
og du har stadig ar, det er som om vi har boet i
hinanden, ligefrem tilsluttet til hinanden. Forbindelsen
halter. Med kridt en tegnet hjort med kridt en tegnet
hjort altid fanget i springet mellem seng og tilsluttet
natligt askelandskab. Alting skylder os at komme
serveret. Mens vi ligger og hjorten springer kommer
landskabet. Doktoren rider en traktor gennem
landskabet han har roser visnede i visne armhuler, vi
sniffer roserne og han beder os om fred. Vi skal ikke
bruge ham. Kom lille skildpadde. Kun dig. Dagen
svinder, sole flokkes, ilt er livet, stjerner, vi er stjerner
revet fra billeder, ud af dem og ind her, nøgne i sengen,
uden tale, ordene bliver i hovedet, en sort sky kommer
slør om sole, de fylder ikke meget. Sneen er ikke sne.
Det der falder, er aske. Hver skorsten er et krematorium
hver cigaret er en slagter blodig tilsølet af dagens