MONTREAL - Koordinat

ud over kan nok i flere tal sammen udgøre vores
ensrettede stød af sakkende støn mens Tristan bagfra og
jeg ser landskabet taler og dirigerer køretøjet vidtkring
om den storladne over i fedt krop. Hun takker med sit
navn og siger ’Kald tre gange og klip heels together
you’ll know I ved bedre end jeg hvad jeg taler om.’ Vi
ved ikke skid og det kan nok lige akkurat mødes i noget
ligegyldigt ’Whatever christ.’ Ihvertfaldet taler jeg det
indvendigt ved end ikke om de udgør ord henover
munden mede en sort tape af kraftig slag pig, nu skal jeg.
Indisponibel og langt hoved som dem man ser for sig.
Det er de lange baner, brysttagfat, men i grunden ligge
hospital og aldrig komme udenfor, i vejret, er du med, i
vejret der i dag er alle steder af alle steder en Paris hvor
Tristan ikke gemmer sig i sengen, men gemmer pikkent
i sengen i munden, volder de hvide noget nej vil det
hvide uddu kan det komme det, et snøft, han er lusket
og brun og slikker sig om munden, han er arkitekt og
uden ansvar for sammenstyrt og henoveropOP til dage
en dag som i dag: hvad loves det nok det noget andet og
jeg ser hende bagfra tarrrrr frarrrr og larmr lam sidst i
stolen og ikke mere end at hun med snøfteriet vakker