XXX - Nyt Liv

SERIE
54 LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE II
Men i stedet anmelder ærkebiskoppen Luther
til Rom for kætteri, og Luther må i forhør
i Augsburg hos kardinal Cajetan. Her oplever
Luther til sin gru, at kardinalen slet ikke
er indstillet på at drøfte Skriften, men bare
vil have Luther til at tilbagekalde sine udfald
mod afladen.
Det har Luther ikke samvittighed til at gøre.
”Ikke desto mindre er jeg dog et menneske,
der kan fejle, og jeg har underkastet mig og
underkaster mig også nu den hellige kirkes
legitime bedømmelse og bestemmelse.”
Luther er ydmyg over for situationen. Men
han er samtidig klippefast og ikke til at rokke.
Han er åben over for at kunne tage fejl, men
han forlanger en legitim bedømmelse fra den
katolske kirke. Det får Luther ikke – men han
får det, som han senere kalder for pavens
”nøgne ord”, dvs. en ubegrundet pavelig erklæring
om, at det er kirkens tro, at kirken
med salget af afladsbreve kan eftergive mennesker
deres straf i skærsilden som følge af
kirkens fuldmagt til at forvalte helgenernes
overskydende gode gerninger.
Vil du underkaste dig pavens bestemmelse?
Intense og forvirrede skrifter
Luther nægter med bævende hjerte at adlyde
paven, og efter råd fra sine venner flygter han
fra forhøret for at undgå kætterdommen i
Rom.
I den følgende tid tager det, som begyndte
som en almindelig indbydelse til disputation,
mere og mere form af et opgør med selve
pavens autoritet. Luther tog fat om det, der i
hans øjne lignede en vissen gren. Med tiden
måtte han til sin forfærdelse indse, at grenen
var vissen, fordi den sad på et udgået træ.
Det var stammen selv, der måtte rykkes op
med rode og smides ud af Guds kirke.
Det har været en hård kamp for Luther at gå
Deri har Luther sin frimodighed
– ikke i sig selv og sin egen
tankeklarhed, men i det ydre ord,
som altid er klart som det levende
vand.
imod paven. Det har været med den yderste
modvilje, Luther har sat sig op imod det, som
han er blevet opdraget med som den eneste
rette, kristne tro. Hele tiden hjemsøgte tvivlens
anfægtelse ham: Er alene du klog? Hvad
nu, hvis det var dig, der tog fejl?
Derfor gik der tid, før Luther kunne aflægge
sig hele den katolske kirkes vranglære. Skriftens
lys begyndte at brænde i Luthers hjerte,
men stadig strittede mange ting i hele hans
opdragelse imod, hvad han læste i Skriften.
Det giver Luthers skrifter frem til 1518 et
utroligt intenst og kæmpende skær, men også
et flakkende og forvirrende lys, fordi de springer
frem og tilbage mellem klare og uklare
formuleringer. Dette præg har gjort Luthers
tidligste skrifter og forelæsninger populære
blandt teologer gennem de sidste hundrede
år. Det er ligesom mere spændende at læse
Luther i denne tid – fordi der er formuleringer,
som man vanskeligt kan få til at harmonere
med klassisk luthersk teologi.
Den overstrømmende interesse for Luthers
teologi før 1518 står i en mærkelig kontrast
til den advarsel, Luther kommer med i forordet
til sine samlede skrifter, som han mod sin
vilje er blevet presset til at udgive:
”Først af alt beder jeg min gudfrygtige læser,
og det for vor Herre Jesu Kristi egen
skyld, om at læse alt dette med forstand – og
dertil med stor overbærenhed. Læseren skal