DjH Nyt december 2007 - Den jydske Haandværkerskole

DjH Nyt 

Magasinet for Den jydske Haandværkerskole • december 2007 

Installatørstuderende på studietur til Berlin 

Både Grundfos i Wahlstedt og Siemens fabrikkerne i Berlin blev 

besøgt 

Årets læreplads 2007 

Nordisk Wavin i Hammel blev DjH’s vinder af årets læreplads 

Viden til tiden – oplevelse af moderne 

seksualoplysning 

Skolehjemmet havde Lysthuset på besøg. De gjorde brug af både 

stand up, monolog og teater i deres formidling af et altid højaktuelt 

emne

Indhold 

3 

5 

7 

8 

9 

10 

13 

14 

16 

18 

20 

22 

22 

23 

24 

Siden sidst 

Installatørstuderende på 

studietur til Berlin 

Årets Læreplads 2007 

Grundforløbstilbygning 

Rokadedag på Industrivej 

Omveje til Salamanca 

Østjyllands bedste skoleidé 

Kolleger i servicebranchen 

Viden til tiden – oplevelse af 

moderne seksualoplysning 

Nyt fra afdelingerne 

Skolehjemmet 

Navne 

Nyt fra personaleforeningen 

Helle Thorning-Schmidt 

på DjH 

Ny Toyota Sportswagon 

8 

Grundforløbstilbygningen 

Den nye grundforløbstilbygning 

bliver indrettet flot og farverigt. 

23 

13 

10 

Omveje til 

Salamanca 

Børge Olsen 

studerede spansk 

i fire uger på 

Colegio Delibes. 

Læs hans 

levende beretning 

om turen 

til Salamanca. 

Østjyllands bedste skoleidé 

Skolekonkurrencen Østjyllands bedste 

skoleidé er nu i gang. Konkurrencen 

afsluttes med finale den 2. februar, 

når DjH har åbent hus. 

Helle Thorning Schmidt 

På tur i valgbussen kom Helle Thornings-Schmidt forbi DjH. Hun 

fik en rundvisning på skolen, hvor hun interesseret snakkede 

med de elever, hun mødte.

af Henrik Øelund 

Siden sidst 

De fysiske rammer 

For knap et år siden – 24. januar – afholdt vi 

licitation over ny tilbygning på Skovvej og 

renovering af en del af det eksisterende elområde. 

Jeg forventer vi kan holde den officielle 

indvielse i forbindelse med åbent hus lørdag 

den 2. februar. I den sidste del af byggeperioden 

er der også blevet skiftet vinduespartier 

og tilføjet solgardiner i facaden på A-fløjen, 

så der er ikke noget at sige til, hvis mange 

længes efter helt almindelige forhold. Man er 

utålmodig efter at håndværkerne går i gang, 

men glæder sig dobbelt når de er færdige. 

Torvet ved Ellemosevej/Skovvej har vi jo 

længe sukket efter at få gjort færdigt; nu skulle 

det være ganske vist. De sidste mobillifte er 

væk, og der er fra vores side givet grønt lys til 

entreprenøren – så når du læser dette håber 

jeg meget, at man er gået i gang med arbejdet, 

herunder P-reguleringen ved Akademiet. Det 

man kan frygte, er at årstiden kan bruges 

som begrundelse for yderligere udskydelse af 

opstart. 

Færdiggørelsen ved Skovvej/Ellemosevej er 

ikke ensbetydende med, at vi så kan læne os 

tilbage og slappe af på bygningssiden. Fokus 

og energi drejes lidt mod nord, mod køkken 

og Industrivej. Der arbejdes allerede intenst 

med udbygning i forlængelse af opvaskeområdet, 

så hele den proces kan komme til at 

køre mere hensigtsmæssigt. 

Industrivej er jo en ordentlig mundfuld, 

så her arbejdes med forskellige etaper. For 

lægmand ser det ud som om, det vil være en 

god ide at begynde med teorilokaler, vinduer, 

døre, gange og indgangsparti. Og det er også, 

hvad jeg hører eksperterne vurdere. En nærmere 

konkretisering i form af en handlingsplan 

er undervejs og inddrager selvfølgelig 

også brugerne. I princippet er processen 

allerede startet med tømrerafdelingens overtagelse 

af det nu tidligere el grundforløbsområde 

og de heraf afledte konsekvenser. 

Fortsættes næste side 

DjH Nyt • december 2007 

December er mørk 

og trist, og lige 

sådan er det med 

torvet. Snart er det 

solhverv og lyset 

vender, og vi ser 

frem til, at det også 

sker for torvet. 

3

Forsat fra forrige side 

EUD-udbud 

I november skulle vi ansøge om EUD-udbud 

gældende fra sommeren 2008. Det sker typisk 

hver 3. – 4. år og sidst i 2003. Det er altid 

spændende at se, hvad andre erhvervsskoler 

finder på at søge, herunder specielt om der 

er noget, der kan genere vores udbud. I en 

udbudsrunde er der en tendens til, at flere 

skoler bliver overivrige, og søger ud over 

hvad en rationel analyse tilskriver. Samtidig 

er det sjældent, at nogen begrænser sit udbud, 

selv om det nok ville være fornuftigt ud fra 

en økonomisk og kvalitetsmæssig betragtning. 

På dagen hvor den elektroniske ansøgning 

blev låst, havde DjH søgt de tre grundforløb 

og de fire hovedforløb, vi har i dag. I forhold 

til dette udbud var det eneste overraskende, 

at Københavns Tekniske Skole har søgt plastmageruddannelsen. 

I udbudsansøgningen 

har man fra KTS’s side ganske vist hverken 

forstået regionernes rolle, forskellen mellem 

ungdomsplastmager og voksenplastmager 

eller for den sags skyld at der i 2006 på landsplan 

– dvs. på DjH – var 24 årselever fordelt 

på hovedforløbets tre uddannelsesprofiler. 

Derfor var det også godt at erfare, at det 

faglige udvalg for plastuddannelsen fortsat 

anbefaler, at plastuddannelsen foregår på 

henholdsvis AMU-Syd (voksenplastmager) 

og på DjH (ungdomsplastmager). Vi forventer, 

at undervisningsministeriet stadfæster denne 

anbefaling og vores øvrige udbud den 21. 

december. 

KVU 

Som omtalt i septembernummeret blev der i 

juni indgået en politisk aftale om KVU-området. 

Folketingsvalget samt forskellige usikkerhedspunkter 

har betydet, at den efterfølgende 

lovgivning forsinkes. Alt tyder derfor på en 

udskydelse af processen. Man kan gætte på 

1. januar 2009 eller 1. august 2009. Vi er afklarede 

i vore holdninger i Erhvervsakademi 

Nordøstjylland, men jeg tror det er godt for 

det endelige nationale fundament, hvis man 

giver udmøntningsprocessen den fornødne 

tid. 

Kvalitet og elevtilfredshed 

Den meget markante stigning i elevtilfredshed, 

som vi kunne konstatere efter 1. halvår, 

har holdt sig også i 2. halvår. Der er ingen 

tvivl om, at skolehjemsbyggeriet og diverse 

lokaleændringer har virket som katalysatorer 

på en lang række områder. Det er også glædeligt, 

at det systematiske arbejde med pædagogiske 

principper og processer tydeligt kan 

aflæses i de ca. 1.800 evalueringer. 

4 DjH Nyt • december 2007 

Selv om man selvfølgelig håber, at det store 

arbejde, der udføres af alle på skolen, fortsat 

forbedrer evalueringerne, skal det ikke være 

nogen hemmelighed, at jeg ikke havde forventet 

en så markant stigning i tilfredshed 

for 2007. Dette på baggrund af, at vi allerede 

i forvejen har en meget høj tilfredshedsgrad, 

at de unge generelt kan være vanskelige at 

stille tilfredse, at vi det meste af året har ligget 

i byggerod, med deraf følgende gener for 

mange af vore kunder, og at vi er trængt på 

Industrivej. Set i det perspektiv er det samlede 

resultat meget positivt. 

Lidt mere upåagtet er der de sidste to år 

arbejdet med kursisttilfredshed i forhold 

til AMU-systemet ”Vis kvalitet”. Den gennemsnitlige 

vurdering er nu godt 4,1 på en 

5-skala. Går man ned i underemnerne, kan 

man se topevalueringer af det, der foregår på 

skolen. Det, der ligger under gennemsnittet, 

er spørgsmålet om ”Kendskab til kursusmål 

inden kurset”. Der er både i 2006 og 2007 

gjort mangt og meget for at få det område 

med helt i top, men det vil også i 2008 være 

en udfordring for os at få det tema med op. 

Ser vi på de enkelte fagområder, er det glædeligt 

at se, at vi på landsplan ligger i ”top 3” 

indenfor tekniske installationer (el) og industriens 

fællesudvalg (plast). 

Nyt regeringsgrundlag 

Endelig må vi heller ikke glemme, at der 

siden sidst har været valg. Vi oplevede lidt 

af atmosfæren, da vi havde besøg af Helle 

Thorning Schmidt. Et rigtig godt besøg, hvor 

eleverne, som ved Bertel Haarders besøg, var 

i centrum i præsentationen af skolen. 

På uddannelsesområdet er der tradition for 

brede forlig, og i kølvandet på Globaliseringsrådets 

arbejde i 2005 er der over et bredt felt 

indgået en række forlig. Derfor var der ikke 

lagt op til de store overraskelser i forbindelse 

med formuleringen af regeringsgrundlaget på 

vores område, hvilket heller ikke skete. Punkt 

10 i regeringsgrundlaget ”Undervisning og 

uddannelse i verdensklasse” opsummerer de 

allerede vedtagne elementer, herunder trepartsaftalen 

for efter- og videreuddannelsesområdet. 

Men det er sådan set også rigeligt med ny lovgivning 

vedrørende brobygning fra folkeskolerne, 

EUD-reform, ny institutionslov for KVU 

og reform på efteruddannelsesområdet. 

Ud over at varetage den daglige drift er jeg 

sikker på, at der bliver udfordringer nok med 

at få konkretiseret alt dette ind i hverdagen i 

2008. 

Alle ønskes en rigtig god jul og et godt nytår.

af Kim Topp 

Installatørstuderende 

på studietur til Berlin 

Installatørstuderende fra 2., 3. og 4 semester og fire lærere; Leif 

P. Jensen, Finn Klitgård, Gunner Møller og Kim Topp, var i dagene 

5.-8. november 2008 på studietur til Berlin. Turens primære formål 

var både at udvide den tekniske og den kulturelle horisont 

Mandag d. 8. november kl.8.00 startede 

bussen fra Ellemosevej 36 med kurs mod 

Wahlstedt, en by på størrelse med Hadsten 

lidt SØ for Neumünster. Her skulle vi besøge 

byens fabrik; pumpefabrikken Grundfos. På 

fabrikken blev vi godt modtaget af et par 

unge trainees, der havde fået til opgave at 

vise os rundt og fortælle os om Grundfos. Alle 

elinstallatør studerende ved hvad Grundfos 

producerer, men hvordan pumperne bliver 

produceret interesserede alle. Ikke mindst det 

at se, hvordan motorviklingerne bliver lavet 

automatisk på en robotlignende maskine. 

Vi blev beværtet med typisk tysk kantinemad. 

De fleste valgte ”Carrywurst mit 

pommes”, hvilket ikke blev sidste gang på 

denne studietur. Efter en god oplevelse drog 

vi videre mod Berlin, hvor vi ankom kl. ca. 

20.00. 

Vi blev hurtigt indkvarteret på vore værelser, 

4-6 personers rum af en rimelig ”hostelkvalitet”. 

Herefter var det ud at finde aftensmaden. 

Vores hotel lå i Berlinkvarteret Kreuzberg, 

et typisk arbejderkvarter i det tidligere 



Studerende og lærere 

på Siemens tekniske 

akademi 

5

Studerende og lærere ved Berlin olympiske stadion 


vest Berlin. Alle havde lidt svært ved at finde 

en ordentlig ”billig-restaurant”, og det viste 

sig da også dagen efter, at vi var gået den forkerte 

vej om boligkareen. 

Siemens Technische Akademie 

Næste morgen kl. 8.15 var der afgang til 

Siemensstat, hvor vi skulle besøge Siemens 

Technische Akademie. En skole som flere 

af DjH`s medarbejdere har besøgt. Her blev 

vi vist rundt af Thomas Bruse. Det kunne 

tydeligt mærkes, at vi var på et sted hvor 

”mentaliteten” var noget anderledes end det 

skolemiljø, vore studerende normalt færdes 

i. Underviserne gik med jakke og slips i teorilokalerne, 

og når undervisningen foregik i 

værkstederne eller praktiklokaler, var den 

brune kittel kommet over jakken. Der var 

stille, ja næsten tyst i lokalerne, 

kun lyden af skævbidere og 

skruetrækkere, der bliver ført af 

kyndige lærlingehænder, hørtes. 

Alle Siemens lærlinge bliver 

specielt udvalgt, og kun ca. 

20 % af ansøgerne bliver optaget. 

Leif P., Finn, Gunner og 

jeg selv blev hurtigt enige om, 

at ”her kunne vi lære noget”. 

Respekt og ”ordnung muss 

sein” er jo noget en lærer helst 

ser. Men nej, vi indså alligevel, 

at vores danske mentalitet og 

mere åbne undervisningsform 

passer både os og vore stude- 


Thomas Bruse fra Siemens fortæller 

rende bedre. Så det der med ”jakke og slips” 

blev hurtigt lagt på hylden. 

Efter besøget på skolen, var vi forbi en 

af Siemens produktionsvirksomheder. En 

fabrik der producerer elektronik til fiber-højhastigheds 

kommunikation. Igen en ”sjov” 

oplevelse. En blanding af et meget højteknologisk 

miljø og med gammeldags bygninger 

og ledelsesprincipper. Tyst og ikke et smil på 

læben. Vore studerende talte da også højlydt 

om det i bussen derfra, og de mente at lønnen 

skulle være meget høj, for at de ville lade sig 

ansætte der. 

Krobal på tysk 

Efter besøget ved Siemens foregik den sidste 

del af eftermiddagen med en lille bussightseeing 

i Berlin på vej hjem til hotellet. 

Aftenen og den efterfølgende dag var udlagt 

til kulturel adspredelse i små grupper. Der 

blev besøgt mange spændende steder. Berlin 

Technishe Museum, Brandenburger Tor, 

Rigsdagsbygningen, Fernseeturm og sikkert 

meget mere. En del studerende var også ude 

at kikke på nattelivet, og et stort hit var et 

skisportssted opført på Potsdamer Platz. Der 

var både skibakke og tivoli. Det, der tiltrak 

de studerende mest, var et ”afterskiing sted” 

i bedste tyrolerstil med massive bænke og 

borde. Der blev serveret tysk øl og jægerthe 

af piger i passende tyrolerkjoler – jo det var 

noget drengene kunne lide. Med til det tyske 

krobal var også vores enlige kvindelige studerende, 

og hun morede sig på lige fod med 

drengene med dans på og hamren i bordet til 

tysk schlager musik. 

Næste formiddag gik turen hjemad kl. 10.00 

i en rolig bus. Alle var trætte efter tre dages 

mættende oplevelser. Der studerende takker 

skolen for det økonomiske bidrag, der gjorde 

at turen ikke var så belastende på SU-økonomien. 

Dansk Elforbund skal også have en tak 

for et sponsorbeløb til turen.

af Anne Hansen Aamand 

Årets læreplads 2007 

Virksomheden Nordisk Wavin A/S i Hammel blev Den jydske 

Haandværkerskoles vinder af årets læreplads 2007. Nordisk 

Wavin går nu videre til den nationale konkurrence, hvor 

vinderen kåres på Christiansborg mandag den 26. november. 

Nominering 

Plastmagerelev Carsten N. Andersen havde 

indstillet sin læreplads, Nordisk Wavin A/S i 

Hammel, til konkurrencen med begrundelsen: 

”Selvom Wavin er stor, er ledelsen ikke langt 

væk. Jeg har oplevet en stor grad af fleksibilitet, 

og har jeg haft specielle ønsker vedrørende mit 

arbejde, er der altid taget hensyn til det.” 

Carsten har fået stor anerkendelse for sit arbejde, 

og blev allerede tidligt i sit elevforløb tilbudt fast 

arbejde efter endt uddannelse. Han trives godt 

med gode kolleger, og har oplevet en høj grad af 

tilfredshed. 

Prisoverrækkelse 

Prisoverrækkelsen fandt sted på Wavins 

adresse i Hammel onsdag den 7. november. 

Uddannelsesleder Allan Rasmussen, Den jydske 

Haandværkerskole overrakte præmien, en akvaral 

malet af den sydfynske kunstner Tilde Carlsen. 

”Blandt de indstillede virksomheder til Årets 

læreplads blev Nordisk Wavin valgt på grund 

af måden, de håndterer og beskæftiger lærlinge. 

Plastmagerlærlingene tildeles af ledelsen et ansvar, 

og der sættes stor lid til, at lærlingene kan klare 

de udfordrende opgaver. Samtidig står der altid 

en erfaren kollega parat til at støtte og vejlede, 

hvis der er behov for det. Der tages hensyn til den 

enkelte lærling i forbindelse med planlægningen 

af arbejdstider således, at der kan blive tid til 

familien og fritidsinteresser. Denne fleksibilitet er 

væsentlig i en branche med skiftende arbejdstider,” 

sagde Allan Rasmussen ved overrækkelsen. 

Han pointerer videre, at uddannelsesplanlægningen 

for plastmagerlærlinge på Wavin er 

eksemplarisk, og det sikres, at lærlingene kommer 

omkring alle de produktions- og funktionsområder, 

virksomheden beskæftiger sig med. Samtidig 

er det tydeligt, at lærlinge fra Wavin får rum til at 

udvikle sig såvel fagligt som personligt og socialt. 

Administrerende direktør Ole Ahrenfeldt Jensen 

udtrykte glæde og stolthed over at være vinder af 

Årets læreplads 2007. 

”Det er rart, når en virksomheds medarbejdere 

synes deres arbejdsplads er god at være på, 

og det er især dejligt, at der findes unge mennesker, 

der tør sige det”, sagde han og takkede 

Carsten Andersen for indstillingen, og Den jydske 

Haandværkerskole fordi valget faldt på Nordisk 

Wavin. Han pegede på vigtigheden af, at en virksomhed 

kan tiltrække lærlinge, og roste personaleforeningen 

for deres håndtering af Wavins lærlinge. 

Også Den jydske Haandværkerskole fik et par ord 

med på vejen. 

”Vi er glade for samarbejdet med plastafdelingen,” 

sagde han. Ole Ahrenfeldt Jensen har også en post 

som næstformand i Plastindustrien, hvorfor han har 

kendskab til Den jydske Haandværkerskole fra flere 

vinkler. 

Om konkurrencen: Årets læreplads 

Hver teknisk skole har siden år 2000 haft mulighed 

for, efter indstilling fra en lærling som går på skolen, 

at udvælge én virksomhed til årets læreplads. 

På Den jydske Haandværkerskole har vi årligt elever 

fra mellem 600 – 800 virksomheder spredt over 

hele landet, og det betyder, at udvælgelse til årets 

læreplads ikke nødvendigvis behøver at være en 

lokal virksomhed. 

I indstillingen fra lærlingen skal han 

eller hun beskrive: 

• Arbejdsforholdene og trivsel på arbejdspladsen 

• Respekten for det arbejde, som udføres og respekten 

for det at være lærling 

• Hvorvidt man får tildelt udfordrende arbejdsopgaver 

• Og om lærepladsen gør noget særligt for den 

enkelte 


Uddannelsesleder 

Allan Rasmussen, 

Den jydske Haandværkerskoleoverrækker 

præmie og 

blomster til administrerende 

direktør 

Ole Ahrenfeldt 

Jensen, Nordisk 

Wavin,Hammel, der 

blev årets vinder af 

konkurrencen ’Årets 

læreplads 2007’ 

7

af Bente Kjærgaard 

Grundforløbstilbygning 

Indretning af et undervisningsrum 

I løbet af efteråret er vi en gruppe af undervisere, 

der har arbejdet med indretningen af 

den nye grundforløbstilbygning til eleverne 

på teknologi og kommunikation. Præmisserne 

for tilbygningen var, at den skulle rumme 60 

elever, multiværksted, grupperum, kontor til 

team GF og kontor til Jesper Kofoed. 

Gruppens overvejelser 

Fra start var det vigtigt for os at skabe et 

læringsrum, hvor pædagogik og målgruppe 

kunne gå op i en højere enhed. Vi tror på, at 

den menneskelige tænkning og opdragelse 

skal fungere i helheder, hvis resultatet skal 

blive et individ, der i klassisk forstand er dannet 

og evner at anskue problemer i sammenhæng. 

Det er vores mål at skabe et levende og 

inspirerende undervisningsmiljø, med kreativitet 

og kvalitet som bærende elementer. 

I praksis er tilbygningen indrettet med to 

store værksteder som bærende grundide. 


Store dele af den teoretiske og praktiske 

elundervisning kommer til at foregå i værkstederne. 

Det skal være nemt og naturligt at 

gå fra teori til praksis og omvendt. Da vi samtidig 

ved, at vi som individer lærer forskelligt 

(Gardner) og at omgivelserne har betydning 

for vores indlæring, har vi forsøgt at opbygge 

et undervisningsmiljø med farver, sofa og 

hyggekroge. Flotte og kreative omgivelser 

påvirker individet og styrker fokus på det 

gode håndværk. Det betyder blandt andet, at 

der til værkstedet er indkøbt to røde lædersofaer, 

70 skamler i grønne, røde og blå farver 

og grønne planter. Grupperummene er indrettet 

med stort bord og stole i røde og grønne 

farver. Også på lærerværelset er der tænkt i 

miljø. Vi har forskellige farver på kontorstolene, 

og også her kommer der grønne planter. 

Vi glæder os meget til at tage lokalerne i 

brug. Det bliver spændende at arbejde med 

eleverne i de nye omgivelser.

Pædagogik og Gardner 

Elafdelingens pædagogik 

I elafdelingen er det vores mål at arbejde 

med den innovative læring. En læreproces 

hvor elev og underviser sammen udforsker 

faget gennem projekter og øvelsesopgaver. 

I den daglige undervisning tages 

der udgangspunkt i eleven og dennes færdigheder. 

Der lægges vægt på aktivering 

af eleven, således at eleven selv arbejder 

sig til læring. Det er et mål for elafdelingen 

at tilgodese forskellige intelligenser og 

læringsstile i undervisningen, ved hjælp af 

differentierede indlæringsmetoder. 

af Finn Døssing 

Rokadedag på 

Industrivej 

At tømrerafdelingen mangler plads, kan man blive 

overbevist om, ved at gå en tur i værkstedet hen mod, 

at holdene afslutter deres opgaver. 

For at tage toppen af problemerne blev der for 

ca. 2 år siden opført et telt, og efterfølgende 

blev der indgået lejemål i industriparken på 

Bavnealle. Alle aktiviteter er sat i værk som 

brandslukning for at få hverdagen til at fungere. 

Men nu skulle det være ganske vist, at elektrikerne 

kan tage den nye værkstedstilbygning 

i brug fra uge 3 2008 og dermed forlader 

multiværkstedet torsdag uge 51. Det er helt 

vist, at tømrerne begynder at undervise i teorilokalerne 

x128 og x129 og i det nye værksted 

fra onsdag uge 1 2008. 

Denne rokade medfører en del omflytning. 

3/5 af pavillonen fjernes fra uge 1-3 af en 

efterskole, og efterfølgende bygges der en 

kold hal, der skal bruges til opførelse af tømrer- 

og tækkekonstruktioner. De sidste 2/5 af 

Gardners otte intelligenser 

Gardner er en amerikansk kognitiv psykolog, født i 1943, ansat ved 

Harvard-universitetet. Han er bedst kendt for sin teori om forskellige 

typer af intelligens. 

1. Visuel intelligens: Rumlig eller visuel intelligens. Laver f.eks. modeller 

2. Kropslig intelligens: Kinæstetisk. Går f.eks. rundt mens man lærer 

3. Social intelligens: Social- menneskevenlig, er god til gruppearbejde 

4. Selvforstående intelligens: Arbejder bedst alene og i eget tempo 

5. Musisk intelligens: Musik er vigtig. Hører det mens man arbejder 

6. Sproglig intelligens: Formulere det man læser med egne ord 

7. Logisk- matematisk intelligens: God til at kategorisere 

8. Naturalistisk intelligens: God til at klassificere og/eller se på ligheder 

og forskelle 

pavillon skal forsat anvendes til teoriundervisning. 

For at få etableret adgang til det nye værksted 

er maskinerne i maskinværkstedet flyttet 

rundt, og bredbåndspudseren og afkorteren er 

flyttet til lageret. 

Torsdag uge 51 flytter tømrereleverne møblerne 

fra pavillon til de nye teorilokaler, og 

el-grundforløbseleverne fjerner installationer 

fra kabinerne. Det område ved x115, der har 

været brugt til praktikundervisning møbleres 

således, at det kan bruges både til lektieområde 

og undervisning. Inden uge 1 tømmer en 

entreprenør multiværkstedet for elstande, og 

først i det nye år monteres der port mellem 

værkstederne. 

Som afslutning er der at sige, at vi ser frem 

til at få mere plads. 


9

af Børge Olsen 

Klassebillede. 

Børge Olsen 

studerede spansk 

i 4 uger på 

Colegio Delibes. 

Omveje til Salamanca 

Børge Olsen har været i Spanien for at studere spansk. 

I ‘omveje til Salamanca’ beretter han levende om turen til 

Salamanca, hvor han i fire uger gik på Colegio Delibes 

Det var blevet mørkt, og grænsen til Spanien 

var efterhånden ganske tæt på. Jeg holdt ind 

på en rasteplads for at strække benene, løbe 

en lille tur, og huskede det allervigtigste: At 

fjerne det lille spanske flag, jeg havde som 

klistermærke bag på bilen. Jeg var nu på vej 

ind i Baskerlandet og skulle ikke have noget 

klinket med ETA og deres sympatisører. 

Sidstnævnte består bl.a. af nogle ungdomsbander, 

som har specialiseret sig i Kale borroka, 

hvilket nærmest kan oversættes til gadeaktioner. 

De stopper f.eks. en bus på gaden 

og sætter ild til den. Passagererne må så se at 

komme ud i en fart. Eller de smadrer butiksruderne 

til de forretninger, som ikke vil betale 

beskyttelsespenge til ETA. Her i begyndelsen 

af november brændte de et antal tilfældige 

biler af i Guernika, som ligger en snes kilo- 


meter øst for Bilbao, og nogle politibetjente 

kom lettere til skade i arbejdet med at dæmpe 

volden. I sådanne aktioner bærer alle betjente 

elefanthuer for ikke at blive genkendt af de 

unge. Det kan nemlig koste dem selv eller 

deres nærmeste familiemedlemmer dyrt. En 

bil, dansk eller ej, med et spansk flag bagpå 

ville også være et oplagt mål. 

Næste morgen var der kø på omfartsvejen 

ved San Sebastian. Efter ti minutters sneglen 

sig frem viste årsagen sig at være en politikontrol. 

Tre politibiler holdt på tværs af vejen, 

så man måtte zigzagge sig igennem. Der var 

seks-syv betjente, som alle, bortset fra ham 

som kontrollerede bilisternes identitet, havde 

fingeren klar på maskinpistolens aftrækker. 

Der blev ikke smilet. 

Det gjorde byen til gengæld. Pragtfuldt

eliggende ved Biskayen mellem Urumeaflodens 

udmunding og lagunen med sandstranden 

og domineret af smukke palæer fra 

begyndelsen af 1900-tallet. 

Men jeg skulle lidt sydpå til Hernani, nærmere 

bestemt dens kirkegård. 

Borgerkrigens ofre 

I Spanien var der borgerkrig fra 1936 til 1939. 

En del af hæren anført af general Franco 

gjorde oprør mod regeringen, vandt krigen og 

indførte et højreorienteret, fascistisk diktatur, 

som først afsluttedes i perioden efter Francos 

død i 1975. 

Allerede i sommeren 1936 indtog Francos 

tropper den lille by Hernani, og alle, der 

havde støttet regeringssiden for åbenlyst, 

var flygtet. Alligevel blev ca. 200 mennesker 

fængslet og siden skudt og smidt i fællesgrave 

forskellige steder i byen. De seneste to-tre år 

har man gravet dem op, man kunne finde 

- det er blevet til 129 - og begravet dem på 

kirkegården, hvor der er indrettet en lille mindehal 

og rejst et monument. På mystisk vis er 

alle arkiver om disse mennesker forsvundet i 

tiden efter Francos død. Barskt for dem, som 

har mistet deres kære, og ingen steder har at 

gå hen og sørge. 

Skeletter fra middelalderen 

Et hundrede kilometer inde i landet ligger 

Vitoria, som er hovedstaden i Baskerlandet. 

Man kommer dertil gennem en hel del bjerge, 

som næsten ikke mærkes på grund af alle de 

nye motorveje, som spanierne har bygget gennem 

de sidste ti år. Værtinden på hotellet var 

venlig og advarede mig om, at byens parkeringsvagter 

var temmeligt ivrige i tjenesten. 

Gaderne i bymidten har form som et elliptisk 

kæmpe edderkoppenet, og i ellipsens ene 

brændpunkt sidder ikke en edderkop, men 

domkirken. Den er egentlig lukket på grund 

af restaurering, men denne lørdag formiddag 

var der rundvisning. Restaureringen er planlagt 

til at vare ca. ti år, idet selve bygningens 

struktur skal stabiliseres. Hele kirkegulvet var 

gravet op, og skeletterne i middelaldergravene 

lå lige så nydeligt på rad og række under 

stilladsbroen, som vi gik på. Kirkebygningen 

indgik i forsvarsmuren, som havde løbet hele 

vejen rundt om det højdedrag, som bymidten 

lå på. Stedets historie blev ridset op i en lille 

introduktionsfilm, og det var slående at se de 

små bondehytter i deres græsningsfolde sammenlignet 

med den enorme kirkebygning, der 

rejste sig lige ved siden af. Kirkens og herskerens 

magt stillet til klar skue. 

Der sad ganske rigtigt en seddel i vindues- 

Byinteriør fra Salamanca 

viskeren, da jeg over middag kom tilbage 

til bilen. Den fik lov til at bidrage til byens 

varmeforsyning via en affaldskontainer i nærheden. 

El Burgo de Osma er en lille, fin by et par 

hundrede kilometer nord for Madrid. Om 

aftenen, når køligheden sænker sig, kommer 

familierne hen på pladsen med de store 

træer foran rådhuset og hygger sig en times 

tid. Børnene leger, forældrene og bedsteforældrene 

snakker og slapper af, og de lidt større 

drenge suser rundt på cykler og skateboards. 

Pigerne går rundt i små grupper og hvisketisker. 

Lidt senere i baren kører TV’et, og jeg 

ser Barça blive ydmyget af en eller anden 

inferiør klub, mens jeg venter på at restauranten 

skal åbne kl. ni. Et bord til én person, por 

favor, og en karaffel rødvin og lidt vand til 

maden. 

Romertidens storby 

Lidt udenfor El Burgo, på vej mod vest passerede 

jeg et skilt til en seværdighed, UXAMA. 

Fik ikke drejet af, men vendte alligevel om for 

at se nærmere. Hele landskabet her bestod af 

uopdyrkede, bløde bakker med afvisnet vegetation 

på den røde jord, og grusvejen førte op 

til en lille udstillingsbygning med en papirlap 

udenpå, som henviste besøgende til at fortsætte 

op ad vejen. Jeg besluttede at spadsere: 



11



Et enkelt måltid 

Søndag formiddag, strålende solskin og ikke 

en vind rørte sig. 

Der havde ligget en hel by i romertiden. 

Informationstavler fortalte om de udgravede 

murrester, og at byen ikke havde været helt 

lille, kunne man slutte af at den havde haft en 

cisterne, et vandreservoir af betragtelig størrelse, 

inde i en bakketop og udmuret i beton. 

Man kom derned, 3½ - 4 meter, ad en meget 

snæver vindeltrappe, og reservoiret har vel 

haft et gulvareal på omkring 100 m 2 . Væg- og 

gulvsamlinger omhyggeligt tætnet med beton. 

Oppe på jorden var de fundne mur- og søjlerester 

ikke i sig selv spektakulære, og der var 

ingen smukke gulvmosaikker. En tavle nævnte 

dog, at man havde fundet en mosaik, men 

ikke noget om, hvor man nu kunne se den. 

Maurernes tårn 

Vejen snoede sig videre opad, og på bakketoppen 

stod der et cirkelrundt tårn, som 

maurerne havde bygget, vel omkring år 

1000. Området langs Duero-floden var i 

århundreder grænseland mellem maurerne 

(dvs. araberne) i midt- og sydspanien og de 

kristne småkonger i nord. Fra tårnet var der 

Et gadebillede fra besøg i byen Sevilla 

en imponerende udsigt over det smukke 

rødbrune landskab, og man kunne se en tre 

fire andre tårne, som alle var led i en meget 

lang forsvarskæde, mere eller mindre følgende 

Duero-floden. Fra tårnene kunne man, 

udover at holde øje med eventuelle fjendtlige 

bevægelser, signalere til de andre i kæden ved 

hjælp af spejle, røg eller om natten, ild. Ved 

hvert tårn var der en lille garnison af soldater, 

og der havde været gulve i flere etager, hvor 

de kunne være i ly. De bløde bjerge i horisonten 

var vel omkring 20 kilometer væk. 

Hen på eftermiddagen passerede jeg Segovia 

med dens flotte domkirke knejsende i gyldent 

eftermiddagslys, men det var tiden at komme 

til Salamanca. Landskabet er her fladt sletteland 

med lidt kreaturer her og der. 

I Salamanca fandt jeg imod alle odds en parkeringsplads 

i Calle Mallorca, hvor jeg skulle 

bo. Næste morgen initialtest i spansk sprog på 

Colegio Delibes, hvor jeg som elev for femte 

gang blev godt modtaget af Aurora, Alfredo 

og de andre. 

Herefter hverdag med fem timers grammatik, 

konversation og litteratur. Og tilhørende 

hjemmearbejde.

af Allan B. Rasmussen 

Østjyllands bedste 

skoleidé 

Østjyllands bedste skoleidé er en 

konkurrence for 9. og 10. klassetrin 

i Østjylland. Konkurrencen 

har afsæt i naturfag og eleverne 

dyster om at få den bedste idé 

til en opfindelse eller videreudvikling 

af idéen. 

I slutningen af oktober modtog alle skoler i 

Østjylland, der har afgangsklasser, en pakke 

fra Den jydske Haandværkerskole. I pakken 

var der informationsmaterialer og tilmeldingsblanketter 

til konkurrencen om at finde 

på Østjyllands bedste skoleidé eller opfindelse. 

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem 

Den jydske Haandværkerskole og Concept 

og formålet er, at sætte fokus på innovation 

og naturvidenskabelige fag i folkeskolen. For 

vores vedkommende er det samtidig en kærkommen 

lejlighed til, at gøre opmærksom på 

HTX-uddannelsen, som vi starter til august. 

Projektet Østjyllands bedste skoleidé gennemføres 

for 9. – 10. afgangsklasser i december 

og januar og afsluttes med en finale her 

på Den Jydske Haandværkerskole, for de 8 

bedste projekter, samme dag som vi har åbent 

hus – den 2. februar 2008. 

Har deltagerne, i projektfasen, behov for lidt 

hjælp eller input for at komme videre, kan 

klassen rekvirere en livline her fra DjH. En 

underviser vil da rykke ud i klassen og i op til 

2 timer svare på spørgsmål og give sparring i 

forhold til projektet. 

TV2 Østjylland 

TV2 har valgt at følger nogle af projekterne, 

og de vil i løbet af vinteren lave flere indslag, 

Se også 

Østjyllands 

bedste skoleidé 

Har du en god idé? 

Er du vild med naturfag 

og teknik? 

Vil du ha’ det sjovt 

i timerne? 

Tænker du nyt og 

anderledes? 

Er du god til at samarbejde? 

hvor elevernes arbejde følges, og vil blive vist 

i regional TV. 

På finaledagen vil der ligeledes blive en 

reportage, hvor TV2 følger finaledeltagerne, 

og er med når vinderne kåres. 

Finale og præmier 

Nysgerrig? 

– så se her 

Har du sammen med din klasse 

Østjyllands bedste skoleidé kan 

I vinde 25.000 kr. 

til en spændende 

klasseoplevelse 

Selve finalen og kåringen foregår på akademiet 

fra kl. 13 – 15, og til at finde vinderne er der 

nedsat et dommerpanel, bestående af ledende 

erhvervsfolk og designere fra Østjylland. 

Vinderklassen vil modtage 25.000,- kr, mens 

der er henholdsvis 10.000 og 5.000 kroner til 

nummer to og nummer tre. Præmierne skal 

bruges til en fælles klasseoplevelse. 

Vi glæder os meget til at følge projekterne og 

håber på, at skolerne rundt i Østjylland vil 

tage godt imod idéen. 


13


Kristoffer 


De arbejder for at gøre menne 

Fællesbetegnelsen for Kristoffer og Heidi er service, og de 

Den mandlige tjener i restauranten hedder Kristoffer 

Korshøj. Han er 23 år, og har været på DjH siden 

påsken 2007. Kort forinden afsluttede han sin uddannelse 

til tjener på Slotskroen i Randers, hvor han arbejde 

sin sidste tid som tjenerelev. Elevtiden bragte ham 

også forbi restaurant Fru Larsen i Laurbjerg. 

Egentlig vidste Kristoffer ikke, hvad han skulle give 

sig til efter efterskolen. Et par ord fra en bekendt om 

en uddannelse indenfor restaurationsbranchen vakte 

interesse, og Kristoffer startede i en kombineret kokke- 

og tjeneruddannelse hos Emerys i Århus. Der fandt 

han ud af, at han syntes bedre om tjenergerningen end 

om kokkens tjans i køkkenet, men han lærte samtidig 

at sætte pris på det arbejde, der udføres ved gryderne. 

Spændende menuer rystes ikke ud af ærmet, der er 

hårdt arbejde og viden bag hver en lækker ret, der 

serveres. 

På DjH arbejder Kristoffer i restauranten sammen 

med Marianne. De sørger for at give kursister og 

gæster den bedste betjening. Kursisterne skal føle, 

de får det optimale ud af deres kursusophold. Den 

respons Kristoffer får fra kursisterne tyder på, at han 

når målet, og det kan enhver, der har spist i restauranten 

vist kun bakke op om. 

Det er ingen hemmelighed, at bølgerne kan gå højt, 

når det hele bogstaveligt talt koger, og der er travlhed 

i afdelingen. Men det er her, man mærker, at man 

lever ifølge Kristoffer. 

”Det er jo ikke sådan, at vi kan tilbyde at lave det hele 

om i morgen, hvis vi laver noget, der ikke er godt,” 

fortæller han. ”Vi har én chance, og så skal det hele 

bare være i top. Jeg vil gerne gøre det bedst mulige og 

give det ultimative. Det bedste ved arbejdet er at gøre 

folk glade, og give dem lidt mere end de forventer, så 

de får en god dag.” 

Privat bor Kristoffer i Kristrup, Randers sammen med 

sin kæreste Bitten, der er sygeplejestuderende, og 

deres dansksvenske gårdhund. Kristoffer har to aftenvagter 

om ugen, så det tidligere job som karatetræner 

er for tiden lagt på hylden, det passede ikke sammen 

med aftenvagter. Når tiden er til det tager Kristoffer 

gerne en løbetur. Ellers går fritiden med at besøge 

venner og hjælpe gamle kolleger, der har egne restauranter, 

med at servere. Det sker også, at nogle venner 

holder fest, hvor de gerne vil have ’besøg’ af en professionel 

tjenerven. 

KRISTOFFER KORSHØJ 

KOLLEGER I SERV

ICEBRANCHEN 

sker glade, og de kan lide det. 

bidrager dagligt på hver sin vis til, at andre får en god dag. 

Heidi 

Heidi Lorenzen, 37 år, har siden august været at finde i 

skolens reception, hvor hun primært tager imod gæster 

og passer telefonen. Sideløbende fungerer hun som 

kasserer, booker skolens eksterne arrangementer, taster 

kursistevalueringer ind på ’vis kvalitet’ og regner priser 

sammen på arrangementsbestillinger. 

Heidi er født og opvokset på Fanø, hvor hendes 

familie har en campingplads, så det lå lige for, at Heidi 

skulle uddannes indenfor samme branche. Valget faldt 

på receptionist, og hun undersøgte mulighederne for 

uddannelse i Tyskland, men endte som receptionistelev 

på Fanø Feriehotel Vesterhavet på et tidspunkt, hvor 

turismen på Fanø var på sit højeste. 

”Jeg har oplevet otte timers ventetid på færgen, men 

sådan er det ikke mere,” fortæller hun. Siden flyttede 

Heidi til Skagen, hvor hun arbejdede omkring otte år 

på Hotel Skagen Strand. 

”Det var lagt hjemmefra, men naturen ligner lidt hinanden, 

så forskellen føltes ikke så stor,” fortæller Heidi. 

Det udfordrende ved receptionistjobbet er mødet med 

mange forskellige mennesker. 

”Jeg kan godt lide at snakke med mennesker og servicere 

dem, så de får en god oplevelse”, smiler Heidi. 

Her på skolen tager hun godt imod kursisterne og hjælper 

elever, der har mistet ’en tyver’ i sodavandsautomaten, 

låst sig ude fra værelset eller skal have udbetalt 

befordringsgodtgørelse. 

Hun er dog lidt i tvivl om, hvor godt et indtryk hun 

gjorde på en bestemt elev, hun en dag ved et uheld 

var ved at skyde ned med en flute i bistroen. På hans 

ansigtsudtryk at dømme, så det ud til, at han helst ville 

løbe skrigende bort, og Heidi har da heller ikke set ham 

siden. 

Jobbet som receptionist på DjH kombineres fint med 

de kontoropgaver Heidi har, og som hun efterhånden 

værdsætter lige så meget som serviceopgaverne. Hun 

var før hun tiltrådte på DjH ansat hos T&O Stelectric i 

Randers som kontorassistent. 

Heidi har de sidste seks år boet i Hadsten. Sammen 

med Henrik, der er uddannet kok, men kører som sælger, 

bor hun i en gammel villa i cykelafstand fra DjH. 

Heidi og Henrik er forældre til Gustav på syv og Victor 

på fire år. Fritiden bruger Heidi på sine børn og på, 

sammen med Henrik, at sætte villaen i stand. Og hvis 

der er tid, sætter hun sig gerne med en spændende kriminalroman. 

HEIDI LORENzEN 


15


Viden til tiden 

– oplevelse af moderne 

Under mottoet ’viden til tiden’ rykkede Lysthuset en aften ind på 

på skolehjemmet om sex, prævention, seksuelt overførte sygdom 

mindede om en bolchebutik med farvestrålende bolcher i glas, sol 

kombinationer til små penge 

Christian Andersen lagde ud med stand-up, 

der legaliserede en tøvende start på seksuallivet. 

Han tog elever med i showet, og hængte 

dem ud over for hinanden til stor morskab for 

kammeraterne, og måske også lidt for dem 

selv. De overordnede budskaber var, at det 

er helt ok ikke at have haft sex med nogen, 

selvom man er fyldt 19 eller mere, og at i forholdet 

til det andet køn, er et nej med et ’e’ 

et nej. Er der flere ”e’er” (neeeeeej), forholder 

det sig måske lidt anderledes. 

I aftenens videre forløb blev deltagerne delt 

op i to hold, hvor det ene så teater, og det 

andet skulle ud til fire forskellige oplevelsesrum. 

Senere på aftenen byttede holdene roller. 


Fængslende teater 

Lysthusets teaterensemble præsenterede ’In 

dream’. En teaterforestilling til unge, om unge 

– spillet af unge. 

Scenen var Roskilde festival, hvor Janus, 

Mille og Tina mødtes efter ikke at have set 

hinanden i lang tid. Gennem skiftende fortællinger 

tog de hver især publikum med på 

et tilbageblik i deres liv, der både handlede 

om egne og fælles oplevelser, for til sidst at 

mødes på den aktuelle festival. Der var fokus 

på livets udfordringer, overlevelse, kærlighed 

og afmagt med beretning om sex, rus, vold, 

død, håb og kærlighed. Rollerne som de tre 

unge spilles overbevisende af Esben Smed, 

Skolehjemseleverne fik seksualundervisning på en meget anderledes måde, da Lysthuset 

mødte op. Informationen var direkte og uden omsvøb. Brugbar viden blev præsenteret 

på en måde der både inkluderede humor og seriøsitet, omkring vigtige forhold i livet, 

og det gjaldt alt fra kønssygdomme, prævention og sex til følelser og misbrug.

seksualoplysning 

Teknisk Akademi, hvor de på utraditionel vis informerede unge 

me og konsekvenser deraf. I deres kondomeri, der mest af alt 

gte de kondomer i farver og udformning af alle tænkelige 

Pernille Kølbæk og Cathrine Rahbek, der 

betegner sig selv som amatørskuespillere. Fra 

betragterens side med mindst tryk på amatør. 

De fyldte auditoriets rammer godt ud, og fangede 

på magisk vis publikums fulde opmærksomhed 

i den time forestillingen varede. 

Oplevelsesrum 

Fire klasseværelser var indrettet til oplevelsesrum 

og bød på monolog, film og lyd. 

Merethe Moesgaard og Thomas Sejersen stod 

for monologerne: Om en pige der havde forelsket 

sig i en dreng med indvandrerbaggrund, 

og den problematik der var i, at to kulturer 

stødte sammen. Og om drengen med det vilde 

sexliv med vekslende partnere uden brug af 

kondom, der endte med en smertefuld klamydiaoplevelse, 

ubehagelige rygter, piger der 

ikke gad ham længere, og en konklusion om 

at et kondom nok var en god ide i fremtiden. 

Filmen fokuserede på utroskab, kønssygdom 

og smittespredning, og lydoplevelsen gav en 

fornemmelse af, hvordan de unge passer på 

hinanden og vil reagere i forskellige situationer. 

Et mørklagt rum, hvor lytterne sad på 

gulvet, forstærkede intensiteten af oplevelsen. 

Kønssygdomme og prævention 

Helge Myrup og Anne Caroline Røigaard 

leverede et foredrag med humoristisk tilgang 

på kønssygdomme, konsekvens og prævention. 

Emnets seriøsitet lod sig dog ikke fornægte. 

På en uformel måde opfordrede de til 

brug af kondom og forklarede om valg af den 

rigtige størrelse. De ridsede op, hvilke former 

for sygdomme sex uden kondom kan resultere 

i, og hvilke konsekvenser de har for den 

enkelte. Det hele illustreret af høje tal hentet 

fra statistikker over sexoverførte sygdomsforløb 

og i værste fald død. 

Undervejs blev der opfordret til spørgsmål, 

og flere elever greb chancen og fik svar på 

problematikker, der optog dem. 

Kondomeriet 

Mia Sandholt og Vibeke Thorup, projektansatte 

i Lysthuset, styrede kondomeriet bistået 

af Mias kæreste, der gav en hånd med opsætning 

af diverse remedier. Samtidig var Mia 

kontaktperson, og den der overordnet havde 

styr på, hvad der skulle foregå. 

Efter lidt genert pjatten og snakken rundt 

om salgsboden, tog en elev mod til sig og 

købte 10 kondomer, som han selv valgte ud 

og puttede i en lille brun pose. Det slog hul på 

bylden, og der kom gang i handelen. 

Kondomeriet omsatte for 8-900 kr. Og med 

en pris på kondomer til 10 for 30 kr. er det jo 

op til den enkelte selv at stille et regnestykke 

op. Selvom der også smuttede et par plysbetrukne 

håndjern over skranken, udtrykker 

facit, at de unge er klar til at tage et ansvar. 

Dagen derpå 

Dagen efter kan vi konstatere, at arrangementet 

var en succes. Det er målt på egne iagttagelser 

af deltagerantallet, oplevelse af aftenen 

og ikke mindst på respons fra deltagende elever. 

Vel og mærke kommentarer leveret dagen 

efter. 

Lysthuset 

Lysthuset er Århus Kommunes center for fremme af seksuel 

sundhed og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme, 

hiv/aids og uønsket graviditet for unge i alderen 

15 - 30 år – Et sted, hvor unge kan søge oplysning og rådgivning 

om sex. 


17

Nyt fra afdelingerne 

Tømrerafdelingen 

af Finn Døssing 

Grundforløbene 

Grundforløbseleverne på teknologi og kommunikation, 

håndværk og teknik samt bygge 

og anlæg er i gang med den fagrettede del 

af forløbet, og det forventes, at næsten alle 

vil kunne få udleveret grundforløbsbevis i 

uge 51. I uge 42 begyndte tømrer/tækkemands 

praktikvejsholdene deres første 10 

uger af grundforløbet, og i uge 15 2008 vender 

de tilbage for at tage de sidste 10 uger af 

grundforløbet. Eleverne på grundforløbene 

håndværk og teknik samt teknologi og kommunikation 

begynder deres grundforløb uge 

3 2008. Tilmeldingerne indikerer, at der bliver 

to hold teknologi og kommunikation samt to 

hold håndværk og teknik. Grundforløbene 

i første ½ år af 2008 gennemføres efter den 

gamle bekendtgørelse, og fra august 2008 skal 

grundforløbene gennemføres efter den nye 

bekendtgørelse. 

Tækkemandsafdelingen 

I uge 43 påbegyndte svendeprøveholdet deres 

4. hovedforløb. Holdet vender tilbage i uge 1 

2008 for at gennemføre det 5. og sidste hovedforløb, 

der afsluttes i uge 6 med den teoretiske 

del af svendeprøven for tækkemandsspecialet. 

I uge 14 og 38 er der praktisk svendeprøve, 

og tækkemandssvendene vil være udlært den 

fredag, de får overrakt svendebeviset. 

Først i januar afholder Tækkemandslauget 

DTL deres årlige konference på skolen. Det 

er altid spændende at overvære de faglige 

drøftelser. Lærebogen om tækkematerialer er i 

skrivende stund sendt til forfatteren Leif Tarp 

fra DjH som prøvetryk, og det forventes, at 

bogen kan udgives først i det nye år. 

Tømrerafdelingen 

I efteråret er der gennemført en del hovedforløb 

fordelt over H.1.-H.4. H.4’erne vender tilbage 

uge 6. 2008 for at gennemføre det femte 

og sidste hovedforløb. Det sidste hold H.4 


sluttede deres skoleophold uge 48. Fra uge 46 

til og med uge 49 har der løbende været besøg 

af elever fra områdets skoler. Elevernes introduktionsophold 

omfatter en dag på bygge 

og anlæg samt på plastafdelingen og i elafdelingen. 

Alle dage begynder i bistroen med 

morgenmad. 

I uge 51 er det store rokadedag, da teoriundervisningen 

fra uge 1 skal foregå i x128 og 

x129, der hidtil har været brugt af elgrundforløbene. 

Det medfører, at møblerne fra de eksisterende 

teorilokaler i pavillon om torsdagen 

skal flyttes. I januar 2008 bliver 3/5 af pavillon 

fjernet, og der bliver opført en kold hal, 

der skal anvendes til udførelse af tække- og 

tømmerkonstruktioner. 

Plastafdelingen 

af Allan Rasmussen 

Som alle øvrige erhvervsuddannelser skal 

plastmageren have ny bekendtgørelse til 

august 2008. 

Samtidig ændres grundforløbene, og fag, 

som tidligere har ligget i vores indgang, forsvinder. 

I grundforløbsindgangen produktion og 

udvikling, hvor plastmageren er placeret, er vi 

sammen med 40 andre uddannelser! 

Det er op til skolen selv at definere, hvordan 

fagene skal sammensættes, for at eleverne 

opnår de kompetencemål, som er beskrevet 

for at bestå grundforløbet. Vi har i dag afsluttende 

matematikeksamen på grundforløbet. 

Den forsvinder, og grundforløbet skal i stedet 

afsluttes med en projekteksamen, som skal 

bestås med minimum 02, for at eleverne kan 

fortsætte på hovedforløbet. 

Da matematik er et væsentligt fag for plast-

mageren, arbejder vi for at dette i stedet kommer 

til at indgå på 1. hovedforløb. 

En fordel for os er, at vi som ene udbydere 

af ungdomsplastmageruddannelsen har 

rimelig medindflydelse på indholdet og sammensætningen 

af fag i uddannelsen. Vi samarbejder 

med det faglige udvalg og AMUSYD i 

forbindelse med revision af bekendtgørelsen. 

Foruden matematik ønsker vi at grundfagene 

dansk, samfundsfag og informationsteknologi 

indgår på hovedforløbene. 

Plasttekniker 

En meget spændende og positiv mulighed 

i forbindelse med revisionen er, at vi har 

beskrevet en plastteknikeruddannelse som en 

ét års overbygning på plastmageren. Denne 

er beskrevet som en vekseluddannelse med 

praktik på en virksomhed og i alt 25 ugers 

skolegang på DjH. 

Vi har tænkt os, at bl.a. fag som polymerkemi/materialelære, 

økonomi, teknisk engelsk, 

produktudvikling og design, konstruktion 

og kvalitetskontrol skal indgå i uddannelsen. 

Plastteknikeruddannelsen skal afsluttes med 

et virksomhedsrelateret projekt, som kan være 

udvikling og produktion af et nyt emne fra 

idé til færdigt produkt, og hvor globalisering 

og internationalisering skal indgå som overvejelser 

i forbindelse med løsning af opgaven. 

Jeg anser den igangværende revision af 

plastmageruddannelsen som et stort løft både 

fagligt og niveaumæssigt, og håber meget 

på, at plastteknikeruddannelsen vil blive 

godkendt i ministeriet og i Industriens udviklingsudvalg. 

Både plastmageruddannelsen og plastindustrien 

har virkelig behov for en plastteknikeruddannelse. 

IVOLVE 

Vi er netop ved at afslutte vores Leonardo 

projekt IVOLVE. Projektet, som vi har sammen 

med skoler fra Sverige, England, 

Bulgarien, Schweiz og Spanien, har nu varet 

i tre år og et håndgribeligt resultat heraf er 

bogen, som på dansk har fået titlen ”På jagt 

efter…. den ideelle kombination af undervisningsmetoder”. 

Vi præsenterede bogen på uddannelsesmessen 

i Hillerød i november måned, og kan være 

tilfredse med den interesse, der var for projektet 

og for bogen. På messen blev der udleveret 

ca. 100 bøger, og er der nogle, der er interesseret 

i et eksemplar, er man meget velkommen 

til at henvende sig i plastafdelingen. 

Samtidig med at vi lukker ét EU projekt ned, 

er vi ved at starte det næste op. Vi har fået 

godkendt et nyt to års EU Leonardoprojekt 

omhandlende vidensudvikling. Projektet er 

med partnere fra Bulgarien og Grækenland, 

og formålet er overføring af viden til 

Bulgarien i forbindelse med genanvendelse af 

plast. 

Baggrunden for vores deltagelse i projektet 

er et tidligere EU projekt, hvor vi udviklede 

undervisningsmateriale vedrørende genanvendelse 

af plast. 

Der er opstartsmøde i Danmark primo januar, 

hvor vi for første gang skal møde de nye 

partnere fra Grækenland, og hvor vi blandt 

andet skal ud og besøge en plastvirksomhed. 

Jeg synes det på mange måder er givtigt og 

vigtigt, at vi som skole og afdeling deltager i 

internationale projekter, og på den måde får 

skabt samarbejde med skoler rundt i Europa. 

Leonardoprojektet IVOLVE, som plastafdelingen er en del af, nærmer sig 

sin afslutning. Et resultat af projektet er bogen ”På jagt efter…. den ideelle 

kombination af undervisningsmetoder”, der blev præsenteret på messe i 

Hillerød. 


19

af Frank Gotfredsen 

100% KAMMERAT 

Skolehjemmet 

Skolehjemmet 

Belægningen på skolehjemmet har fra august 

og til jul været god. Da vi startede sidst i juli, 

havde vi efter planen to senge i overskud, så 

det var med at holde tungen lige i munden, 

da eleverne mødte ind efter sommerferien. 

Der er som regel lidt udsving til enten den 

ene eller anden side, hvor der er nogle, der 

gerne vil bo, her men ikke lige har fået dette 

meddelt. Eller det modsatte hvor nogle, der 

har boet her tidligere, ikke denne gang ønsker 

at bo her, dog uden at meddele det. Det kan 

også være, at en elev bliver rykket i skoleforløbet 

i sidste øjeblik på grund af meget 

arbejde i firmaet. Så det viste sig efter et par 

dage, at der var lidt luft af samme grund med 

flytning af skoleforløb, og at der ikke mødte 

så mange op på grundforløbet som der var 

tilmeldt. Det blev dog ændret i 3. modul af 

grundforløbet, hvor vi fik mange ind med 

merit og fra andre skoler. I sidste halvdel af 

efteråret har der været lidt ledige pladser på 

det nye skolehjem, og dem har vi anvendt til 


Kampagnen 100% KAMMERAT har 

fokus på TRAFIKSIKKERHED med 

baggrund i alt for mange trafikdræbte 

på de danske veje. 

100% KAMMERAT besøger skolehjemmet 

på DJH 

onsdag den 7. november 

kl. 18.30 til 20.30 

i bistroen 

Program 

En trafikpilot fortæller om TRAFIKSIK- 

KERHED og svarer på spørgsmål 

En pårørende til en trafikdræbt 

fortæller om hendes oplevelse af at 

miste et kært menneske. Hvilke konsekvenser 

har det - både personligt og 

familiært 

Kaffe/sodavand og kage til alle 

kursister i den udstrækning, der har været 

behov for det. 

Multibanen 

Nu hvor solen ikke er så lang tid på himlen, 

er der større behov for, at der er lidt flere 

tilbud til eleverne efter undervisningen. Nu 

er de ikke så længe på multibanen, som i de 

lune sensommeraftner, hvor der bliver spillet 

bold til langt ud på aftenen, og der er kø for 

at komme til. Men på trods af vejrets luner 

bliver den stadig benyttet, og hele området 

ligger badet i lys fra projektørerne mens drengene 

med ivrige råb får brugt noget af deres 

fysiske energi efter en måske lidt mere stillesiddende 

dag i undervisningen, herligt. 

Lysthuset, sex og sundhed 

Et af tilbudene til at fylde tiden ud med 

en mørk aften slut oktober, var Lysthusets 

besøg på vores skolehjem. Lysthuset er 

bosiddende i Århus, og er en ungdomsrådgivning 

i forbindelse med sex og sundhed. 

ONSDAG D. 14. NOV. 

kl. 15.45 - 20.30 

virksomhedsbes Ø g p Å c e r e s b r y g geriet i Århus 

Busafgang fra torvet kl. 15.45 

Vi får en rundvisning og ser 

på de tekniske installationer 

på bryggeriet. 

Begrænset deltagerantal 

(max. 25) 

Tilmelding efter først til mølle 

princippet.

Sundhedsministeriet kørte en kampagne 

mod seksuelt overførte sygdomme, herunder 

klamydia, og uønsket graviditet. I den forbindelse 

var Lysthuset på besøg og gav vores 

unge en utraditionel oplevelse om problemet. 

Indhold og forløb er omtalt andet sted i bladet. 

Fokus på trafiksikkerhed 

I november havde vi besøg af Mie Schack 

Nielsen, der er trafikpilot ved Rådet for Større 

Færdselssikkerhed og Betina Pedersen, der 

er pårørende til en trafikdræbt ung mand. 

Besøget kom i stand efter Mie havde henvendt 

sig til skolen for at henlede opmærksomheden 

på den daværende kampagne: 100 % kammerat. 

Den gik ud på at tage ansvar for sine venner, 

kammerater, medtrafikanter og sig selv 

når man færdes i trafikken. Foredraget blev 

holdt på en ny og spændende måde, hvor Mie 

fortalte om færdselssikkerhed med fokus på 

hastighed, spritkørsel og erfaring i at færdes 

i trafikken og på landevejen, understøttet af 

små filmklip, power point billeder og lyd, alt 

sammen sammenlignet med egne erfaringer. 

Eleverne blev aktiveret i foredraget, ved at de 

skulle afgive sms-afstemning over nettet på 

flere spørgsmål om hastighed, spritkørsel og 

det at sige fra til noget man ikke vil være med 

til i trafikken. 

Til sidst i foredraget blev afstemningen 

offentliggjort, og tro det eller lad være, men 

de fremmødte elever havde en bedre holdning 

til trafiksikkerhed end gennemsnittet for 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Østjylland og landsgennemsnittet. Om så de 

150 elever, der ikke mødte op, er bedre bilister 

uden behov for oplysning om trafiksikkerhed, 

må være op til fantasien. 

I aftenens anden runde var Betina Pedersen 

på. Hun er en 26-årig pige, der for seks år 

siden mistede sin lillebror i en trafikulykke. 

Efterfølgende har hun valgt at tage med ud 

til sådanne foredrag for at fortælle sin historie, 

om hvordan hun har oplevet at miste et 

kært familiemedlem, og hvilke tragiske eftervirkninger 

det har givet. Det gjorde hun på 

en meget medrivende måde, støttet op af en 

serie billeder omkring fortiden, bilulykken 

med døden og tiden efter. Jeg er sikker på, at 

det har givet stof til eftertanke hos mange af 

vores elever på en positiv måde. 

Besøg på Ceres i Århus 

En onsdag aften hvor der var meget mørkt, 

tog vi sammen med 25 elever ind til Ceres i 

Århus for at se, hvordan man laver øl. Turen 

var lavet sammen med Dansk Metal, og de 

havde allieret sig med en medarbejder på 

bryggeriet til at vise os rundt og fortælle om 

det gyldne bryg. Det startede i den nye del 

af bryggeriet i gadeplan hvor toppen af otte 

store tanke i rustfri stål stak op igennem gulvet. 

For at se bunden af de otte meter høje 

tanke blev vi nødt til at bevæge os to etager 

ned. Det var i kælderregionen fra gammel 

tid med store hvælvinger i murene, og hvor 

NB! 

Torsdag den 29. november kl.17.30 - PRÆCIS 

En julehyggeaften, der starter 

med middag i bistroen: 

And, flæskesteg og medister 

Brune og hvide kartofler 

Rødkål, asier og tyttebær 

Risalamande med kirsebærsauce 

Efter middagen er der julebingobanke 

med mange fine 

præmier (værdi op til 900 kr.) 

og flotte sidegevinster. 

Pris pr. spilleplade: 10 kr. 

Medbring selv brikker til 

pladen. 

Påklædning: Ikke arbejdstøj! 


Julebingobanko 


21


Navne 

Velkommen til 

gærmassen blev renset ud af tankene og øllet 

ledt videre til tapperiet. Turen blev afsluttet i 

bryggeriets hyggekælder, hvor Ceres var vært 

ved en smagsprøve af deres mange forskellige 

ølmærker også mange, som vi slet ikke ser 

på hylderne her i landet. Efter turen var der 

forsinket aftensmad i vores egen bistro: Flutes 

med pålæg, sodavand og kage. 

Fiskeri 

Fiskesæsonen i åen er ved at være forbi for i 

år, og nu har medlemmerne tid til andre ting 

end at fiske. Vi har lokalerne og den lokale 

forening havde manden, der havde været på 

fisketur i Alaska sammen med sin svigersøn 

for at fange kongelaks i floderne. Bendt 

Ørskov Larsen havde sammensat et foredrag, 

der kunne tage pusten fra enhver lystfisker, 

og sluttede af med et billedshow fra turen, 

hvortil der var sat noget dejligt afstressende 

musik. Hadsten Lystfiskeriforenings medlemmer 

sammen med vores elever udgjorde 

omkring 40 personer. En rigtig naturoplevelse. 

Linda Quist 

Begyndt i caféen den 30. oktober 

Birgitte Andersen og Birgit Lyck Nielsen 

Tiltrådt i rengøringsafdelingen den 4. oktober 

Marie Lenti Larsen, caterelev 

Begyndt i køkkenet den 19. november 

Sætternissen var her ... 

- allerede i septembernummeret, hvor vi kom 

til at lykønske Poul Henning Nielsen fra tømrerafdelingen 

med 65 års fødselsdagen. Det beklager 

vi meget, for han blev naturligvis kun 60 år. 

Så tillykke med de 60 år til Poul Henning. 

Tillykke til 

Rikke V. Schmidt 

Med 20 år, den 27. januar 2008 

Gunver M. Abild 

Med 50 år, den 5. april 2008 


Efter deadline bliver der et foredrag fra en 

anden naturoplevelse, hvor et af medlemmerne 

har været på en jagt og fisketur til 

Grønland. Det glæder vi os meget til. 

Julebingobanko 

Her i den begyndende julehygge tid har vi 

afholdt vores årlige julebingoaften, der starter 

med en god traditionel julemiddag med and, 

flæskesteg, medister og dertil hvide og brune 

kartofler og ikke mindst den gode brune sovs. 

Tallerknerne syntes at være for små denne 

aften, de blev fyldt til randen og med top på. 

Det var smovs for eleverne. Efterfølgende var 

der selvfølgelig risalamande med mandler i 

til mandelgaver. Da madorgiet var overstået 

kunne spillet begynde. Vi havde med hjælp 

fra vores indkøbere her på skolen fået sponsor 

gaver fra vores leverandører, og tak for det. 

Vi havde i hvert fald en gave til hver, og det 

er jo lidt dejligt at kunne forkæle dem lidt 

sådan en aften. Også en tak til Anne Marie 

der var ved at få julepapir på hjernen under 

indpakningsøvelsen. 

Nyt fra 

personaleforeningen 

Den 28. februar 2008 afholdes generalforsamling i 

personaleforeningen. 

Vi starter i vor restaurant kl. 16.00 med brød, 

kaffe, øl og vand. 

Program: 

Kl. 16.00 Generalforsamling. 

Kl. 16.45 Går vi over i Hadsten Bowlingcenter og 

har bowling turnering et par timer. 

Kl. 19.00 Spisning i Hadsten Bowling Center. 

Noter det allerede nu i din kalender. Nærmere 

information og tilmelding udsendes i januar. 

NB! 

Der er stadig flere billetter til nytårskoncerten den 

16. januar i Sløjfen. Henvendelse til Anne Marie 

Sørensen


Helle Thorning- 

Schmidt på DjH 

På tur i valgbussen kom Helle Thorning-Schmidt forbi 

DjH, fik en rundvisning og en let frokost alt imens hun 

ivrigt snakkede med elever og ansatte 

Så blev der udskrevet valg, og det betyder 

heftig politisk aktivitet landet over. Aviser 

rydder forsider, tv ændrer programmer, og 

politikere drager ud i landet for at komme 

tættere på vælgerne, trykke dem i hånden og 

få en snak med dem om hverdagens udfordringer. 

Hvordan er det nu og hvordan bliver 

det, hvis de kommer til magten. 

Helle Thorning-Schmidt drog den 29. oktober 

på tur med valgbussen. Af hendes hjemmeside 

kan man, se at den er udstyret med en 

stor rød sofa, og et kæmpebillede af hende på 

siden – ”Det skal man lige vænne sig til”, skriver 

hun om billedet. 

Tirsdag den 30. oktober kom bussen forbi 

Hadsten, hvor Helle Thorning-Schmidt 

sammen med Iben Sønderup, lokal kandidat 

for Socialdemokraterne, og Carl Johan 

Rasmussen, viceborgmester i Favrskov kommune 

besøgte DjH. 

Veloplagt klædt i rødt og sort steg hun ud af 

bussen fulgt af et større opbud af pressefolk. 

Uformelt præsenterede hun sig som Helle og 

spurgte frisk folk, såvel leder som elev, hun 

mødte på sin vej om alt muligt vedrørende 

skolen, uddannelse og forskellige opgaver. 

Velforberedt og positiv. 

En times rundvisning 

Besøget blev indledt i mødelokalet med en 

kort præsentation af DjH, og det vi står for, 

24-timersskolen, internationalisering og benchmarking. 

Især opbygningen med kostskoleprincippet 

fik stor bevågenhed. 

”Det lyder som en god skole”, var Helle 

Thorning-Schmidts slutbemærkning til introduktionen. 

På Teknisk Akademi mødte Helle Thorning- 

Schmidt og Iben Sønderup to studerende, der 

fortalte om deres afgangsprojekt og mentorordningen 

i elafdelingen, som de begge er den 

del af. I køleafdelingen mødte hun en svendeprøveklasse, 

og spurgte interessant til deres 

projekter. ”Er det svært, og når I det?”, ville 

Helle Thorning-Schmidt vide, før hun ønskede 

held og lykke, og turen gik videre forbi 

Styrings- og reguleringscenteret til restauranten, 

hvor en flok elever stod og ventede. 

Over en let frokost fløj spørgsmålene ivrigt 

over bordet, og selvom der ikke var lagt op til 

et egentligt vælgermøde, var det ikke helt frit 

for et par politiske kommentarer. 

Tiden for besøget på DjH lakkede mod 

enden, og Helle Thorning-Schmidt med følge 

satte kurs mod den ventende bus. 

”Tak for denne gang, jeg synes det har været 

rigtigt hyggeligt. Undskyld mine mange 

spørgsmål, men jeg har fået meget ud af at 

være her. Det har været spændende”, var de 

sidste ord fra Helle Thorning-Schmidt før 

hun steg på bussen til en ½ times afslapning i 

den røde sofa før næste stop på universitetet 

i Århus. 

”Er det svært? Når 

I det?” ville Helle 

Thorning-Schmidt 

vide, da hun besøgte 

en svendeprøveklasse 

i køleafdelingen på 

turen rundt på DjH. 

DjH Nyt • 23 

december 2007 23


ADRESSE 

Den jydske Haandværkerskole 

Skovvej 30 

8370 Hadsten 

Ny Toyota 

Sportswagon 

Skolen har indkøbt en ny Toyota Sportswagon, 

der skal overtage pladsen efter den lille blå 

Toyota, der er udtjent efter mange års tro tjeneste. 

Den nye Toyota har fået et filmovertræk, 

der på bemærkelsesværdig vis bringer DjH ud 

på de danske landeveje. DjH’s fire hovedområder 

er symboliseret på forskellig måde. 

Tlf. 8698 0755 

Fax: 8691 5240 

E-mail: djh@hadstents.dk 

www.hadstents.dk 

Deadline for næste nummer: 

Den 7. marts 2008 

REDAKTION 

Henrik Øelund (Ans.) 

Anne Hansen Aamand 

PRODUKTION 

Concept Tryk Aps 

Tlf. 87 610 610 

I perioden indtil den 2. februar skal Toyotaen 

primært køre for de ’livliner’ der skal rundt 

på skolerne, der deltager i konkurrencen 

Østjyllands bedste skoleidé. Senere vil den 

figurere i bookingsystemet på intranettet.

DjH Nyt december 2007 - Den jydske Haandværkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?