Udkast til vejledning til bekendtgørelse om køleteknikeruddannelsen

Vejledning til bekendtgørelse om 

Køleteknikuddannelsen 

Undervisningsministeriet 

Uddannelsesstyrelsen 

Vejledning til bekendtgørelse om Køleteknikuddannelsen 

1

Forord 

Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør 

sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag 

for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale 

undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3. 

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de 

gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens 

juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via 

ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. 

Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail. 

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det 

faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. 


2

Indholdsfortegnelse 

FORORD................................................................... 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE................................. 3 

UDDANNELSENS MÅL:........................................ 4 

UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR 

M.V. ........................................................................... 6 

ADGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØB:........... 7 

SKOLEUNDERVISNING:...................................... 7 

DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG:............. 9 

FAGBESKRIVELSE GRUNDFORLØB: 

UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG...... 10 

GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK .......................... 10 

MONTAGE- OG SAMMENFØJNINGSTEKNIK ............ 11 

STYRINGSTEKNIK ................................................. 12 

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: 

OMRÅDEFAG ....................................................... 13 

SMÅ KØLEANLÆG................................................. 13 

KOMMERCIELLE KØLEANLÆG .............................. 15 

INDUSTRIELLE KØLEANLÆG ................................. 17 

TERMISK SAMMENFØJNING................................... 18 

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: 

BUNDNE SPECIALEFAG.................................... 19 

KØLETEKNIK 1 NYT FAG ...................................... 19 

KØLETEKNIK 2 ..................................................... 21 

PLADSBYGGEDE KØLEANLÆG .............................. 23 

ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER 

.................................................................................. 24 

VALGFRI SPECIALEFAG .................................. 26 

ERHVERVSRETTET PÅBYGNING .................. 32 

BEDØMMELSE M.V. ........................................... 32 

SVENDEPRØVEN................................................. 32 

TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER .......................... 32 

RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG - 

BEDØMMELSE ....................................................... 32 

IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN................................ 32 

DEN SKRIFTLIGE PRØVE........................................ 33 

RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING 33 

DEN PRAKTISKE PRØVE ........................................ 33 

BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING.................. 34 

KARAKTERBEREGNING......................................... 34 

KARAKTERSKALAER ............................................ 34 

INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE...................... 35 

MERIT (GODSKRIVNING)...................................... 35 

KOMPETENCEVURDERING: ................................... 35 

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE..................... 35 

KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL 

HOVEDBEKENDTGØRELSEN § 4.................... 36 

BILAG TIL VEJLEDNING TIL 

BEKENDTGØRELSE OM 

KØLETEKNIKUDDANNELSEN...................FEJL! 

BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 

VALGFRI SPECIALEFAG FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE 

DEFINERET. 

ERHVERVSRETTET PÅBYGNING . FEJL! BOGMÆRKE 

ER IKKE DEFINERET. 


3

Uddannelsens mål: 

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2. 

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. 

De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Tekniskfaglige 

og almen-faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. 

De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge 

på nedenstående elementer: 

Teknologi og værktøj: Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under 

hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan 

vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. 

Motorik og perception: Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og 

høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer 

m.v. 

Information: Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige 

datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af 

data i relation til en given opgave eller et givet problem. 

Systemer: Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. 

Ressourcebevidsthed: Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere 

ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. 

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal 

tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen. 

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et 

fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag 

og specialefag. 

De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: 

Innovation, 

Fleksibilitet, 

Ansvarlighed, 

Medansvar for egen læring, 

Kvalitetsbevidsthed, 

Deltagelse i projektorganisation, 

Samarbejde og kommunikation, 

Kundebetjening internt/eksternt og 

Instruktionsteknik. 

Se skemaet side 6 og endvidere en nærmere beskrivelse på siderne 25 og 26 


4

Fokusområder 

Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de 

forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. 

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven 

fornødne generelle og specifikke kompetencer. 

Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen, udover de rent faglige 

kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav som skal tilegnes. 

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af 

grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde 

med det lokale uddannelsesudvalg. 

Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. 

Udvikling af: Uddannelsesår 

Teknisk-faglige kvalifikationer: 

Almen-faglige kvalifikationer: 

Almene og personlige kvalifikationer: 

1. 2. 3. 4. 

Vælge og anvende værktøjer i 

forhold til en given opgave. 

Planlægge og gennemføre montage og 

demontage af køletekniske installationer. 

Planlægge og gennemføre eftersyn på 

køleanlæg. 

Fejlfinde og fejlrette på køleanlæg. 

Udvise hensyn til miljø- og sikkerhedsmæssig forhold. 

Anvende fysiske grundbegreber 

i relation til faget. 

Problemløse i forhold til faglige 

problemstillinger. 

Anvende IT. 

Samarbejde og bidrage til problemløsninger i 

forhold til helheden i en arbejdsproces. 

Yde kundeservice, herunder 

vejledning af kunder. 

Udvise kvalitetsbevidsthed. 

Tage medansvar for egen læring. 


5

Uddannelsens varighed, struktur m.v. 

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4. 

I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske 

overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter 

(undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de to skoleperioder. 

Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende model over 

uddannelsens struktur. Se tillige efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med områdefag og 

specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår, 

herunder en vejledende placering af skoleperioderne. 

De obligatoriske og ikke-obligatoriske specialefagsmoduler skal som hovedregel placeres 

hensigtsmæssigt inden for de to sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt 

planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvår af 2. uddannelsesår. 

Nedenstående model angiver eksempler på uddannelsesforløb for i køleteknikeruddannelsens 2 trin. 

Strukturmodel, køletekniker 

Skoleundervisningen varer i alt 55 uger og veksler med praktikuddannelsen, som vist i modellen. 

1. år 2. år 3. år 4. år 

Grundforløb 

Håndværk 

og 

Teknik 

= Skoleundervisning 

H1 

10 

uger 

Strukturmodel, køleassistent 

Skoleundervisningen varer 30 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen. 

1. år 6. mdr. 

Grundforløb 

Håndværk 

og 

Teknik 

= Skoleundervisning 

H1 

10 

uger 


H2 

10 

uger 

H3 

10 

uger 

H 

4 

5 

6

Adgangskrav til hovedforløb: 

Til bekendtgørelsens kapitel 2 §5. 

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og 

personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af 

bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbsbekendtgørelsens 

§ 2. 

Skoleundervisning: 

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14. 

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk 

undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder 

at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. 

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med 

materialeanvendelse. 

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og 

videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets 

udvikling. 

Præstationsstandarder 

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, 

dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given 

aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af 

kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. 

De tre niveauer: 

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en 

kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. 

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i 

uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og 

grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - 

og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. 

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig 

ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. 

Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en 

opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og/eller i samarbejde med 

andre - under hensyntagen til opgavens art. 

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt 

ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere 

lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 


7

Fagplan for uddannelsen 

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne 

afslutningstidspunkter (uddannelsesår): 

De fag, der i skemaet er anført med fede typer, gennemføres alene af elever med specialet 

køletekniker. 

GRUNDFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år 

Fremmedsprog, engelsk, niveau F 2,0 * 

Naturfag, niveau F 2,0 * 

Materialeforståelse 1,0 * 

Produktudvikling, produktion og service, modul 1 1,0 * 

Produktudvikling, produktion og service, modul 2 1,0 * 

Dansk, niveau F 2,0 * 

OMRÅDEFAG 

Grundlæggende Køleteknik (grundforløbet) 3,0 * 

Montage- og sammenføjningsteknik (grundforløbet) 3,0 * 

Styringsteknik (grundforløbet) 2,0 * 

Små køleanlæg 2,5 * 

Kommercielle køleanlæg 3,5 * 

Industrielle køleanlæg 3,0 * 

Termisk sammenføjning 1,0 * 

SPECIALEFAG 

Køleteknik 1 1,5 * 

Køleteknik 2 4,5 * 

Pladsbyggede køleanlæg 3,0 * 

Valgfri specialefag 2,0 * 

VALGFAG 1,0 * 

VALGFAG 4,0 * 


8

Den erhvervsfaglige indgang: 

Til Grundforløbsbekendtgørelsens § 9 

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang ”Håndværk og Teknik” er adgangsgivende til 

hovedforløbet køleteknikuddannelsen. 

Køleteknikelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- 

Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for køleteknikuddannelsen. 

Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): 

Grundlæggende køleteknik, 3,0 uger 

Montage- og sammenføjningsteknik, 3,0 uger 

Styringsteknik, 2,0 uger 

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. 

For yderligere information om grundforløbet ”Håndværk og Teknik” henvises til særskilt 

bekendtgørelse og vejledning. 


9

Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag 

Til bekendtgørelsens § 9 

Grundforløb Grundlæggende køleteknik 

Niveau Begynderniveau 

Varighed 3,0 uger 

Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til køleprocessen og 

grundlæggende færdigheder i opbygning af enkle køleanlæg. 

Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at håndtere kølemidler 

i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter. 

Mål og øvrige rammer 

Eleven har grundlæggende kendskab til termodynamiske begreber, 

herunder anvendelsen af trykskalaer, temperaturskalaer og varmelære 

ved opbygning af enkle køleanlæg. 

Eleven har grundlæggende kendskab til gældende normer og standarder 

for udførelse af arbejdsforberedelse og dokumentation. 

Eleven har grundlæggende kendskab til køleprocessen samt enkle 

køleanlægs opbygning og funktion.Eleven kan under vejledning 

opbygge enkle køleanlæg.Eleven kan foretage elementær indregulering 

af køleanlæg. 

Eleven kan kombinere de erhvervede kvalifikationer inden for montage- 

og sammenføjningsteknik og styringsteknik i opbygningen af enkle 

køleanlæg. 

Eleven kan udvise bevidsthed om de særlige forhold 

vedrørendepersonlig sikkerhed og miljøbeskyttelse der gør sig gældende 

forarbejde med køleanlæg.. 

Komponenter: 

Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til 

simple køleanlæg nødvendige komponenter, når der foreligger en 

anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter kompressor, kondensator, 

fordampere og komponent til regulering af kølemiddel. Supplerende 

komponenter er: manometre, filtre og afspærringsventiler. 

Automatik 

Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til 

styring af simple køleanlæg nødvendige automatikkomponenter, når der 

foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske 

termostater og pressostater. 

Dokumentation 

Eleven kan udføre tegning af rørdiagrammer til simple køleanlæg i 

henhold til gældende danske standarder. 

Praktikregler Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: 

• Montage af komponenter og rør efter dokumentation. 

• Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og 

evakuering. 


10

Grundforløb Montage- og sammenføjningsteknik 



Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i 

bearbejdning, sammenføjning og montage af rør og komponenter til 

køleanlæg. 

Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i 

overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav. 


Eleven kan tildanne rør ved bukning og skæring. 

Eleven kan sammenføje rør og komponenter ved anvendelse af 

mekaniske og termiske sammenføjningsteknikker. 

Eleven kan udføre kvalitetskontrol på det udførte montagearbejde, 

herunder tæthedsprøvning af rørsystemer. 

Eleven kan under vejledning udføre miljø- og sikkerhedsmæssig korrekt 

evakuering af rørsystem samt efterfølgende påfyldning af kølemiddel. 

Eleven har begyndende forståelse for karakteren af køleteknisk montage, 

herunder korrekt anvendelse af det i branchen normalt forekommende 

værktøj og udstyr. 

Eleven er sikkerheds- og miljøbevidst i omgangen med kølemidler. 

Eleven er bevidst om de særlige forhold vedrørende personlig sikkerhed 

og miljøbeskyttelse der gør sig gældende for arbejde med køleanlæg. 

Komponenter 

Eleven kan efter vejledning udvælge rør og sammenføjningsmetode ved 

montage af simple køleanlæg, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. 

Komponenterne omfatter følgende: Reduktioner og lign. for 

hårdlodning, flaresamlinger, rørholdere m.m. 


• Tildannelse og sammenføjning af komponenter og rør. 

• Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og 

evakuering. 


11

Grundforløb Styringsteknik 


Varighed 2,0 uge 

Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i 

opbygning af el-tekniske styringer til køleanlæg. 


overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav 


Eleven har kendskab til elektriske grundbegreber. 

Eleven har kendskab til gældende normer og standarder for udførelse af 

diagrammer. 

Eleven kan opbygge enkle eltavler og sammenbygge disse med enkle 

køleanlæg. 

Eleven kan anvende sin matematiske viden til el-tekniske beregninger, 

herunder strøm, spænding, modstand. 

Eleven kender sikkerhedsrisici ved arbejde med spændingsførende dele 

og udviser sikkerhedsbevidsthed ved arbejde med elektricitet. 

Elektroteknik 

Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre 

styring som anvendt på simple køleanlæg og indbygge denne i en 

kontrolleret og godkendt tavle. 

Dokumentation 

Eleven kan løse opgaver i tegning af kredsskemaer til simple køleanlæg 

med anvendelse af gældende danske standarder. 


• Opbygning af simple elektriske kredsløb efter dokumentation. 

• Medvirken ved afprøvning af og montage af simple elektriske 

styringer. 


12

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag 


Hovedforløb Små køleanlæg 

Niveau Rutineniveau 


Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af 

montageopgaver og eftersyn på små køleanlæg. 


overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter. 


Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre rørmontage på 

små køleanlæg med tilhørende styring ud fra en korrekt dokumentation. 

Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig 

montere anlæggets styring. 

Eleven kan selvstændigt udføre tæthedsprøvning af små køleanlæg med 

efterfølgende evakuering. 

Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig 

påfylde kølemiddel og olie i korrekt mængde. Inden påfyldning kan 

eleven demonstrere kendskab til miljø- og sikkerhedsregler ved at 

redegøre for proceduren ved påfyldning og ved at anvende korrekt 

personlig beskyttelse. 

Eleven kan sætte anlægget i drift og indregulere anlægget til opgivne 

driftsdata. 

Eleven kan selvstændigt fejlfinde og fejlrette på små anlæg ud fra 

korrekt dokumentation. 

Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre en demontage 

af små køleanlæg på en sådan måde, at bortskaffelse af kølemiddel og 

eventuelt olie sker efter gældende bestemmelser. 

Eleven kan lagre komponenter til senere anvendelse. 


Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre, ud fra en 

anlægsbeskrivelse, udvælge de til små køleanlæg nødvendige 

komponenter. Komponenterne omfatter kompressorer, kondensatorer, 

receivere, fordampere og komponent til regulering af kølemiddel. 

Supplerende komponenter er: mekaniske, modulerende regulatorer, filtre 

og automatikkomponenter. 


13

Elektroteknik 

Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre 

styring til et lille køleanlæg og indbygge denne af styringen i en 

kontrolleret og godkendt tavle. 

Dokumentation 

Eleven kan selvstændigt udføre tegning af rørdiagrammer og 

kredsskemaer til små køleanlæg med anvendelse af gældende danske 

standarder. 

Generelt 

Eleven kan: 

• Selvstændigt søge information og vejledning til givne opgaver. 

• Udvise omtanke ved sit arbejde med nye eller mindre kendte 

arbejdsopgaver, og gøre opmærksom på situationer, der for eleven 

ikke er betryggende. 

Praktikregler Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver: 

• Tildannelse af rør, montage og demontage af rørinstallationer. 

• Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg. 

• Håndtering af kølemidler og olie. 

• Start og indregulering af anlæg 

• Renovering af anlægskomponenter. 

• Information, data og dokumentation for komponenter. 


14

Kommercielle køleanlæg 

Niveau Avanceret niveau 


Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i montage og styring af 

køleanlæg samt i udførelse af eftersyn på kommercielle køleanlæg i 

henhold til gældende lovgivning. 


overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for 

montage og demontage af køleanlæg. 


Eleven kan planlægge egne arbejdsopgaver, hvori indgår flere 

entrepriser. 

Eleven kan deltage i projekt- eller opgaveplanlægning. 

Eleven kan udføre isolering af rør og enkeltkomponenter i henhold til 

gældende standarder og regler. 

Eleven kan udføre montage af kommercielle køleanlæg med tilhørende 

styringer ud fra korrekt beskrivelse og dokumentation. 

Eleven kan forbinde, programmere og justere elektroniske regulatorer. 

Eleven kan beskrive og gennemføre en procedure for idriftsætning af 

nye anlæg. 

Eleven kan udføre fejlfinding og fejlretning på køleanlæg ud fra 

dokumentation og herunder påvise fejl henført til elektroniske 

regulatorer. 

Eleven kan fremskaffe dansk eller fremmedsproget information, data og 

anden dokumentation til brug ved service på anlæg. 

Eleven kan vurdere ressourcebehov ved reparationer og ændringer af 

anlæg. 

Eleven kan rapportere mundtligt og skriftligt på fagligt niveau om 

arbejdsopgavers udførelse. 

Parallel-koblede komponenter 

Eleven kan udvælge de til kommercielle køleanlæg nødvendige 

komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Parallelt koblede 

komponenter omfatter også nødvendigt reguleringsudstyr til 

eksempelvis olietilbageførsel. Komponenterne omfatter kompressorer i 

parallel, kondensatorer, receivere og fordampere i parallel samt 

mekaniske og elektroniske komponenter til regulering af 

kølemiddeltilførsel. 


Eleven kan udvælge de til styring af kommercielle køleanlæg 

nødvendige automatikkomponenter, når der foreligger en 

anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske og elektroniske 

termostater, tryktransmittere og pressostater, regulatorer til 

kapacitetskontrol på kompressorer, kondensatorer og fordampere. 


15

Elektroteknik 

Eleven kan udføre komplette styringer til kommercielle køleanlæg efter 

egen dokumentation. 

Eleven kan anvende plc-styringer. 

Eleven kan anvende pc til programmering af plc og elektroniske 

regulatorer. 

Eleven kan forbinde elektromotorer med forskellige strømbegrænsende 

viklingstyper eller startudstyr. 

Dokumentation: 

Eleven kan selvstændigt udføre dokumentation af kommercielle 

køleanlæg. Dokumentationen omfatter rørdiagrammer, 

hovedstrømsskemaer, nøgleskemaer, forbindelsesdiagrammer til plcstyringer, 

komponentlister og betjeningsvejledninger. 

Lovgivning: 

Eleven kan udføre arbejdet med kommercielle køleanlæg i henhold til 

gældende lovgivning. Herunder relevante bekendtgørelser og standarder 

eksempelvis: Trykudstyrsdirektivet, Bekendtgørelse om trykbeholdere 

og rørsystemer under tryk, Instruktion for eftersyn, Alarmanlæg, love og 

bekendtgørelser om levnedsmidlers opbevaring, KMO mv. 

Eleven kan føre tilsynsbog for eftersynspligtige anlæg. 

Generelt: 

Eleven kan vurdere problemstillinger af faglig og samarbejdsmæssig art, 

og søge løsninger ved samarbejde med andre. 

Eleven kan vejlede kunder og brugere om køletekniske installationer. 

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: 

• Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg. 

• Start og indregulering af kommercielle anlæg. 

• Rapportering om arbejdsopgaver. 

• Information og instruktion af kunde og bruger. 

• Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr. 


16

Hovedforløb Industrielle køleanlæg 



Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opbygning og 

idriftsættelse af industrielle køleanlæg. 


overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for 

montage og demontage af køleanlæg, indeholdende gruppe I og II 

kølemidler. 


Eleven kan beskrive anlægsdesign for industrielle køleanlæg samt 

beskrive og gennemføre procedure for opstart af industrielle køleanlæg 

med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type I og II. 

Eleven kan udføre eftersyn og service samt fejlfinding og fejlretning på 

industrielle køleanlæg med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type 

I og II. 


Eleven kender design, konstruktion og styring af industrielle 

kompressorer, typer af kondensatorer, køletårne, receivere, fordampere, 

separatorer og pumpebeholdere. 


Eleven kan anvende sikkerheds- og reguleringsautomatik, hoved- og 

pilotventiler samt svømmere. 

Elektronisk regulering 

Eleven kan anvende kompressorstyringer og elektroniske 

niveauregulatorer. 

Dokumentation 

Eleven kan fremstille rørdiagrammer for industrielle køleanlæg og 

tilhørende hjælpesystemer, eksempelvis kølevandssystemer. 

Lovgivning 

Eleven kan udføre arbejdet med industrielle køleanlæg i overensstemmelse 

med den specifikke lovgivning vedrørende ammoniak som 

kølemiddel, herunder procedure for alarmering ved uheld med udslip. 


• Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg. 

• Start og indregulering af industrielle køleanlæg. 

• Rapportering om arbejdsopgaver. 

• Information og instruktion af kunde og bruger. 

• Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr. 


17

Hovedforløb Termisk sammenføjning 



Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i termisk 

sammenføjning af rør til brug ved montage af køleanlæg. 

Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i hårdlodning af 

kobberrørsinstallationer. 


Svejsning 

Eleven kan udføre TIG og gas-svejsning af rør i stillingerne 2R og 5R 

frit drejelig med fuld gennembrænding til visuel bedømmelseskarakter 

2, DS325 

Hårdlodning 

Eleven kan udføre hårdlodning på kobberrørsinstallationer med 

tilsatsmateriale af sølv og fosfor. Lodningerne skal overholde gældende 

standard for montage af køleanlæg. 

Eleven kan anvende en loddeprocedure. 

Praktikregler Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver: 

• Tildannelse af rør. 

• Hårdlodning ved montage og demontage af rørinstallationer. 

• Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg. 


18

Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag 


Hovedforløb Køleteknik 1 Nyt fag 



Formål 

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af simple 

køletekniske beregninger for små køleanlæg. 

Formålet er endvidere, at eleven kan tegne og forklare kredsprocesser 

for små køleanlæg. 


Eleven kan redegøre for de fysiske forhold, hvorunder køleanlæg 

arbejder. 

Eleven kan udvælge enkeltdele til køleanlæg på baggrund af givne 

kapaciteter, anlægsspecifikationer og driftsforhold. 

Fysiske forhold 

Eleven kan foretage beregninger af energitransport og kuldeydelse for 

simple køleprocesser. 

Kredsprocesser 

Eleven kan indtegne kredsprocesser i h, log p-diagrammer for simple 

køleanlæg. 

Eleven kan udlede fysiske konstanter og specifikke ydelser for et givet 

kølemiddel ved hjælp af h, log p-diagrammer. 

Varmetransmission 

Eleven kan forklare faktorer for varmeoverførsel og varmeisolering. 

Dimensionering 

Eleven kan, ud fra givne kapacitetsbehov, udvælge et køleanlægs 

hovedkomponenter. 

Eleven kan udvælge ekspansionsventil, når kapacitet og trykfald er 

givet. 

Energioptimering 

Eleven kan forklare driftsmæssige forhold, der har indflydelse på 

køleanlæggets energiforbrug. 

Praktikregler Eleven anvender sit kendskab til køleanlægs fysiske opbygning og 

anlæggets termodynamiske arbejdsforhold til, i samarbejde med andre, 

at gennemføre montage, ombygning, demontage, service og eftersyn af 

køleanlæg. 


19

Eleven kan: 

• Indsamle data og information om komponenter, anvendt i køleanlæg 

og i køle-frysehusinstallationer i almindelighed til vurdering af 

installationens generelle tilstand. 

• Angive midler for eventuelle vedligeholdsarbejder. 

• Medvirke ved planlægning af køleanlægsinstallationer ud fra 

kundens ønsker om generelle forhold for anlægget. 


20

Hovedforløb Køleteknik 2 



Formål 

Modulets formål er, at eleven selvstændigt kan udføre køletekniske 

beregninger til givne opgaver, og at eleven kan tegne og analysere 

kredsprocesser for alle typer køleanlæg. 

Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i dimensionering og 

energioptimering af køleanlæg ud fra givne specifikationer. 


Eleven kan, ud fra sit kendskab til varme- og effektberegninger, 

dimensionere sektioner og komplette køleanlæg på baggrund af givne 

kapaciteter, anlægsspecifikationer og driftsforhold. 

Eleven kan foretage systematisk indsamling og bearbejdning af data til 

analyse af køleanlægs driftsstilstand. 

Fysiske forhold 

Eleven kan foretage beregninger af energitransport og kuldeydelse for 

specielle køleprocesser. 

Kredsprocesser 

Eleven kan indtegne kredsprocesser i h, log p-diagrammer for alle typer 

køleanlæg med kølemidler af gruppe I og II. 

Eleven kan anvende aflæste fysiske konstanter og specifikke ydelser fra 

relevante diagrammer ved dimensionering af køleanlæg. Ny beskrivelse 

Varmetransmission 

Eleven kan selvstændigt løse opgaver inden for varmetransmission og 

kan forklare, hvilke faktorer, der påvirker varmeudveksling i 

varmevekslere og ved isolering af rør og køle- fryserum. Ny beskrivelse 

Dimensionering 

Eleven kan, ud fra givne kapacitetsbehov, udvælge et køleanlægs 

hovedkomponenter og beregne rørledninger ved hjælp af nomogrammer 

og pc-programmer. 

Eleven kan dimensionere ventiler efter beregning af kapacitet og 

trykfald. Ny beskrivelse 

Energioptimering 

Eleven kan, efter indsamling af data, vurdere driftsmæssige forhold, der 

har indflydelse på køleanlæggets energiforbrug. 

Eleven kan anvende h, log p-diagrammer og kølemiddeltabeller til 

optimering af køleanlæggets energiforbrug. Ny beskrivelse 

Praktikregler Eleven anvender sit kendskab til køleanlægs fysiske opbygning og 

anlæggets termodynamiske arbejdsforhold til selvstændigt at 


21

gennemføre montage, ombygning, demontage, service, eftersyn og 

energioptimering af køleanlæg. 

Eleven kan: 

• Selvstændigt indsamle data og information om komponenter, 

anvendt i køleanlæg og i køle-frysehusinstallationer i almindelighed 

og sammenligne disse med givne specifikationer til vurdering af 

anlæggets og dets installationers tilstand. 

• Angive midler for eventuelle optimeringer og vedligeholdsarbejder. 

• Medvirke ved planlægning og dimensionering af køleanlæg ud fra 

kundens ønsker om specielle forhold for anlægget. 


22

Hovedforløb Pladsbyggede køleanlæg 



Formål 

Modulets formål er, at eleven kan konstruere, fremstille og aflevere et 

pladsbygget køleanlæg efter gældende lovgivning. 

Formålet er endvidere, at eleven kan anvende den nationale lovgivning, 

der gælder for eftersyn, drift og vedligehold af køleanlæg i Danmark. 


I projekt-problem-orienteret uv-form konstruerer, fremstiller og 

afleverer eleven et pladsbygget køleanlæg. Projektoplægget skal give 

mulighed for, at eleven vælger bedste alternative anlægstype. Projektet 

kan indeholde kølemidler af gruppe I og II samt sekundær køling. 

Udførelse af anlæg 

Eleven monterer et pladsbygget køleanlæg og udfører de nødvendige 

procedurer for kontrol af anlægget. 

Eleven udfører eftersyn og vedligehold på det færdige anlæg efter 

gældende lovgivning. 

Komponenter og automatik 

Eleven vælger bedst egnede komponenter og anviser alternativer. 

Elektronisk regulering 

Eleven anvender elektronisk regulering, hvor dette er muligt. 

Lovgivning 

Eleven gennemfører projektet efter gældende lovgivning i forbindelse 

med konstruktionskontrol, fremstillingskontrol og slutkontrol. 

Eleven udfører eftersyn på det færdige anlæg efter national lovgivning. 

Dokumentation 

Eleven fremstiller fuld dokumentation for anlægget og beskriver de 

anvendte procedurer. 

Eleven fremstiller projektrapport. 


Montage, idriftsætning og aflevering af pladsbyggede køleanlæg. 

Rapportering af udført arbejde. 

Tilstandsrapportering og energioptimering af køleanlæg. 

Information og instruktion af kunde og bruger. 


23

Almene og personlige kompetencer 

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. 

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et 

fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, 

valgfag og grundfag. 

Almene og personlige kompetencer 

Mål og øvrige rammer Innovation 

Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. 

Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en 

simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til 

økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm. 

Fleksibilitet 

Eleven kan udvise fleksibilitet. 

Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde 

udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i 

projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende 

grupper i en “åben værksteds-model”. 

Ansvarlighed 

Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde. 

Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens 

arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af 

planlægningsterminer. 

Medansvar for egen læring 

Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. 

Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og 

bearbejder information til viden. 

Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. 

Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen 

indlæringsadfærds stærke og svage sider. 

Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige 

vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og 

indhentning af manglende viden. 

Kvalitetsbevidsthed 

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til 

kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse. 

Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til 

kvalitetsbegrebet. 

Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har 

kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. 

Deltagelse i projektorganisation 

Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan 


24

deltage i projektorganiserede opgaver. 

Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens 

øvrige medarbejdere. 

Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om 

behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at 

skabe overblik i projektarbejdet. 

Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. 

Samarbejde og kommunikation 

Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og 

kommunikationsteknikker. 

Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. 

Eleven opnår, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået 

indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt 

problem- og konfliktløsning. 

Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner. 

Kundebetjening internt/eksternt 

Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og 

opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. 

Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for 

produktionsprocessen og produktkvaliteten. 

Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og 

eksterne ”kunder”). 

Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel 

som aftager af disses produkter eller ydelser. 

Instruktionsteknik 

Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. 

Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og 

andre i virksomhedens organisation. 

Eleven opnår forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, 

samt for evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål). 

IT kompetencer: 

Eleven anvender IT som værktøj til opgaveløsning og 

kommunikation under hele uddannelsesforløbet..Eleven kan 

anvende tekstbehandling og regneark til dokumentation af det 

udførte arbejde. 

Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og 

personlige kompetencer gennem: 

• Fleksibilitet og ansvarlighed. 

• Selvstændig vidensøgning til givne opgaver. 

• Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring. 

• Deltagelse i projektorganiserede opgaver. 

• Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe 

selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og 

udførelse. 


25

Valgfri specialefag 

Til bekendtgørelsens §13 

Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og 

praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i valgfrit specialefag, der vurderes at have særlig interesse 

eller beskæftigelsesmæssig relevans for køleteknikeren. 

Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes. 

Valget foretages blandt oversigt over valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsens § 55, stk. 2, 3 og 4, 

der indgår som bilag til denne vejledning. 

Eleven vælger valgfri specialefag i samarbejde med praktikvirksomheden. Valget af de valgfri 

specialefag baseres på elevens evner og interesser samt på praktikvirksomhedens behov og 

praktikbeskæftigelsesmuligheder. 

Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om 

valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden 

påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet. 

Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler. 

1. 41330 Køleteknik, Kobberrør (Varighed 5 dage) 

Deltageren har grundlæggende har kendskab til kobbers fysiske og kemiske egenskaber. Deltageren har 

grundlæggende kendskab til anvendelse af kobberrør i køleanlæg og kan medvirke ved 

oplægning/montering af kobberrør. Deltageren har kendskab til løsbare og faste samlemetoder for 

kobberrør. Deltageren kan tildanne og rengøre kobberrør og fittings til lodning, udvælge 

tilsatsmaterialer og brændertype, udføre lodningen korrekt og fejlfri, rengøre, korrosionsbeskytte og 

isolere det udførte arbejde. Deltageren har kendskab til risici i forbindelse lodning af kobberrør med 

tilsatsmaterialer og arbejder med forståelse for sikkerhed og miljø. 

2. 41335 Køleteknik, Luftkonditioneringsanlæg, auto (Varighed 5 dage) 

Deltageren har grundlæggende kendskab til køleprocessen i A/C-anlæg og praktisk kendskab til A/Canlægskomponenter. 

Deltageren kan montere, afprøve og servicere A/C-anlæg i henhold til gældende lov. 

Deltageren kan håndtere kølemidler og olier i henhold til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser. 

3. 41332 Køleteknik, Kølemidler (Varighed 5 dage) 

Deltageren har udvidet kendskab til kredsprocessen og h, log p-diagrammet. 

Deltageren har grundlæggende kendskab til kølemidlernes kemiske og fysiske egenskaber. Deltageren 

kan klassificere og gruppere kølemidlerne efter forskellige standarder. 

Deltageren kan sammenligne og udvælge kølemidler og egnede olier til forskellige anlægstyper og 

drifts- og miljøkrav, bl.a. ved brug af pc-programmer. 

Deltageren kan medvirke ved håndtering af CO2 og HC kølemidler. 

Deltageren har kendskab til gældende love, bekendtgørelser og sikkerhedsforskrifter på området. 


26

4. 41328 Køleteknik, Beregning (Varighed 5 dage) 

Deltageren kan beregne nødvendig kuldeydelse for mindre, kommercielle køleanlæg. Deltageren har 

kendskab til beregninger vedrørende fugtig luft. Deltageren har kendskab til udvælgelse af hoved- og 

automatikkomponenter samt rørdimensioner til mindre, kommercielle køleanlæg. Deltageren kan 

anvende h, log p-diagrammet ved beregninger og analyse af kredsprocessen. Deltageren har kendskab til 

pc-programmer, datablade og lignende, der kan anvendes i forbindelse med ovenstående delmål. 

Deltageren kan foretage praktiske målinger på køleanlæg i drift. 

5. 41334 Køleteknik, Lovgivning, Kommercielle anlæg (Varighed 5 dage) 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i gældende EU-lovgivning i forbindelse med konstruktion, 

fremstilling og afsluttende verifikation af kommercielle køleanlæg. 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i dansk national lovgivning, der gælder for drift og 

vedligehold af køleanlæg i Danmark. 

Deltageren kan indplacere et kommercielt køleanlæg i den lovgivning, der gælder i EU og som gælder i 

Danmark som national lovgivning. 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i miljølovgivning og miljøregler gældende for køleanlæg i 

Danmark. 

Deltageren kan opstille en liste over nødvendig dokumentation i forbindelse med konstruktion, 

fremstilling og afsluttende verifikation af forskellige størrelser og typer af kommercielle køleanlæg. 

6. 41336 Køleteknik, Regulering og overvågning af køleanlæg (Varighed 5 dage) 

Deltageren har kendskab til elektronisk regulering og overvågning af køleanlæg inden for et eller flere 

af følgende delområder: 

Kompressordelen, Kondensatordelen eller Fordamperdelen. 

Deltageren har et sådant kendskab til elektronisk regulering og overvågning i det valgte delområde, at 

kendskabet opfylder de krav, der stilles for de enkelte elementer: Dokumentation, Montage, 

Indregulering, Fejlfinding og Driftsoptimering. 

7. 41333 Køleteknik, Lovgivning, Industrielle anlæg (Varighed 5 dage) 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i gældende EU-lovgivning i forbindelse med konstruktion, 

fremstilling og afsluttende verifikation af industrielle køleanlæg. 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i dansk national lovgivning, der gælder for drift og 

vedligehold af køleanlæg i Danmark. 

Deltageren kan indplacere et industrielt køleanlæg i den lovgivning, der gælder i EU og som gælder i 

Danmark som national lovgivning. 

Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i miljølovgivning og miljøregler gældende for køleanlæg i 

Danmark. 

Deltageren kan opstille en liste over nødvendig dokumentation i forbindelse med konstruktion, 

fremstilling og afsluttende verifikation af forskellige størrelser og typer af industrielle køleanlæg. 

8. 41324 Køleteknik, Større anlæg, NH3, A (Varighed 5 dage) 

Deltageren har grundlæggende kendskab til opbygning og funktion af større ammoniakanlæg for 1- og 

2-trins drift med hensyn til hovedkomponenter, ventil- og svømmer automatik. Deltageren kan 

fremstille rørdiagram for ammoniakanlæg. Deltageren har grundlæggende kendskab til 

stempelkompressorens funktion og driftsautomatik. Deltageren kan under tilsyn foretage opstart af 

anlæg. Deltageren kan medvirke ved eller under tilsyn foretage arbejdsrutiner som udtagning af olie- og 

ammoniakprøver, foretage aftapning af olie, vand og luft og starte automatisk afrimning i henhold til 


27

driftsjournal. Deltageren har grundlæggende kendskab til ammoniak som kølemiddel og kender risici 

ved anvendelsen heraf. 

9. 41323 Køleteknik, Større anlæg, NH3, B (Varighed 5 dage) 

Deltageren har udvidet kendskab til anlægstyper og moderne anlægsdesign af større ammoniakanlæg for 

1- og 2-trins drift og economizer drift. Deltageren har kendskab til anlæg med pumpecirkulation, til 

kølemiddelpumper og pumpekarakteristikker. Deltageren har kendskab til skruekompressorens funktion 

og driftsautomatik. Deltageren kan ændre anlæggets set-punkter ved brug af pc-programmel og anden 

elektronisk bestykning. Deltageren kan medvirke ved fejlfinding, indgreb og reparation på anlægget. 

Deltageren har kendskab til ammoniak som kølemiddel og kender risici ved indgreb i anlæg. 

10. 41273 Klimateknik A (Varighed 5 dage) 

Deltagerne har kendskab til almindeligt forekommende ventilationstekniske anlægstyper, deres 

opbygning, funktion og virkemåde og kan vælge korrekte komponenter til anlægsopbygning. Herunder 

kendskab til love og bekendtgørelser omhandlende klima- og ventilationstekniske anlæg. 

Deltagerne kan udføre korrekt måling af lufthastigheder, trykfald på komponenter og foretage 

lækagemåling. 

Deltagerne kan udfylde rapporter for volumenstrømme, driftstilstand og lækagemåling i henhold til 

anerkendte danske og internationale normer. 

Deltagerne har kendskab til de grundlæggende elementer der er en betingelse for et menneskes 

opfattelse af termisk komfort. 

11. 41275 Klimateknik, Service/drift B (Varighed 5 dage) 

Deltagerne kan udføre nødvendige målinger på klima- og ventilationstekniske anlæg for bestemmelse af 

driftstilstanden, og kan udarbejde/udfylde målerapporter som dokumentation for udført service. 

Deltagerne kan ud fra egne målinger foretage den nødvendige service for at opretholde optimale 

driftsforhold. 

Deltagerne kan udfra målte driftsdata beregne installationens SEL-værdi og vurdere den i forhold til 

myndighedskrav. 

Deltagerne kan foretage en korrekt afcheckning af et ventilationsanlægs automatik-, funktions- og 

indstillingsværdier efter SBI-checkliste. 

Deltagerne kan selvstændigt opstille et vedligeholdelsesskema med tilhørende arbejdsbeskrivelse for et 

aktuelt anlæg. 

12. 41276 Klimateknik Service/drift C (Varighed 5 dage) 

Deltagerne har praktisk og teoretisk kendskab til klima- og ventilationstekniske anlægs regulerings- og 

styringssystemers opbygning funktion og virkemåde 

Deltagerne kan kontrollere, indstille, efterjustere og funktionsafprøve reguleringskredse og kan vælge 

korrekte komponenter til anlægsopbygning.Deltagerne kan udføre en springfunktionsanalyse, indstille 

og afprøve en regulators stabilitet og reguleringsevne. 

Deltagerne har kendskab til fordele/ulemper ved almindeligt forekommende vandkredsopbygninger - 

shuntregulering, vandstrømregulering, dobbelt shunt. 

Deltagerne kan bestemme vandmængder for en varmeflade ud fra dimensionerende data, herunder 

bestemme den relative afkølingseffekt. 

Deltagerne kan indregulere og dokumentere indreguleringen i rapportform. 

Deltagerne kan udføre arbejde ved og i tavleanlæg under spænding (LAUS) i henhold til gældende 

sikkerhedsbestemmelser. 


28

13. 41279 Klimateknik, Indregulering af anlæg (Varighed 5 dage) 

Deltagerne har teoretisk kendskab til indreguleringsmetoderne, proportional- og forindstillingsmetoden 

således, at de selvstændigt kan planlægge og gennemfører indregulering. 

Deltagerne kan placere målepunkter korrekt og udføre en traversmåling i såvel rektangulære- som 

cirkulære kanaler efter NVGs (Nordisk Ventilationsgruppes) retningslinier. 

Deltagerne kan planlægge og efterfølgende gennemføre indregulering efter proportionalmetoden, eller 

forindstillingsmetoden - eller en kombination af de nævnte metoder. 

Deltagerne kan beskrive og udføre korrekt aflevering af et ventilationsanlæg med udgangspunkt i et 

konkret projekt efter de retningslinier der er givet i DS 447. 

Deltagerne kan ud fra valgt målemetode og måleinstrumenter bestemme den totale måleusikkerhed for 

alle målinger. 

Deltagerne kan udfærdige de nødvendige rapportskemaer som dokumentation for, at anlægget 

overholder gældende projekt på afleveringstidspunktet. 

14. 41280 Klimateknik, Målinger/indeklima (Varighed 5 dage) 

Deltagerne kender de faktorer der har indflydelse på menneskets opfattelse af det termiske og 

atmosfærisk indeklima. 

Deltagerne kan beskrive og anvende komfortindekset i henhold til DS/ISO 7730, og udføre målinger og 

rapportering i henhold til SBI-anvisning nr.130 (Måling af termisk indeklima) og angive 

forbedringsmuligheder. 

Deltagerne kan ved måling af luftens middelhastighed og standardafvigelse beregne 

turbolensintensiteten og efterfølgende bestemme dens betydning for indeklimaet. 

Deltagerne kan udfylde rapportskema, Vejledende SBI-formular 586/3.38, som dokumentation for målte 

og skønnede indeklimafaktorer. 

Deltagerne har kendskab til lydtekniske begreber. Hvordan lyd påvirker mennesket i hverdagen. 

Deltagerne kan beregne et ventilationsanlægs lydtryksniveau, og foretage korrektion for målt 

efterklangstid. 

Deltagerne kan indsætte målet lydværdier i NR-kurver, og vurdere de anbefalede vejledende værdier 

efter DS 447 er overholdt. 

Deltagerne har kendskab til måling og beregning af lydtryksniveauet (støj) fra et ventilationsanlæg, og 

hvilke retningslinier der skal anvendes. 

Deltagerne kan udfylde en rapport som dokumentation for lydtryksniveauet, og til senere brug for 

beregninger af lyddæmpende foranstaltninger. 

15. Svejseteknisk område (Varighed 5 dage) 

Svejsekurserne gennemføres i åbne værksteder. Værkstederne omfatter følgende svejseprocesser: 

Proces 111: Lysbuesvejsning med beklædt elektrode. 

Proces 131: MIG-svejsning med massiv tråd 

Proces 135: MAG-svejsning med massiv tråd 

Proces 136: MAG-svejsning med pulverfyldt tråd/aktiv gas 

Proces 141: TIG-svejsning 

Proces 311: Gassvejsning med oxygen og acetylen. 

Kurserne dækker 3 niveauer: 

Kantsømme, stumpsømme i plade samt stumpsømme i rør. 

Deltagerne opnår manuelle færdigheder samt teoretisk viden vedrørende den valgte svejseproces og 

niveau. 


29

Deltagerne kan ud fra såvel svejseprocedurespecifikationer som mundtlig instruktion, selvstændigt 

svejse i de materialer, dimensioner og positioner, der er karakteristiske for det enkelte kursus. 

Åbne værksteder omfatter undervisning hvor deltagerne med samme lærer/lærere deltager i samme 

lokale på forskellige kompetencegivende kurser inden for området, og i nogle tilfælde på forskellige trin 

af samme kompetencegivende kursus. 

Deltagerne kan optages løbende, når der er ledige pladser.Kurset afsluttes når den enkelte deltager har 

opfyldt kursusmål og/eller aflagt og bestået den praktiske og teoretiske prøve. 

16. 41135 PLC Introduktion (Varighed 5 dage) 

Deltageren kender til anvendelsesområder for PLC systemer sammenholdt med andre styringsteknikker, 

således at deltageren er i stand til at vælge de forskellige systemer i relation til styringsopgaven og 

kender PLC systemers karakteristiske blokke og deres virkemåde, således at deltageren kan redegøre for 

programbearbejdning, scantid og I/O statusregister. 

Deltageren kan anvende PCen for programmering (ladder) af PLCen, herunder save/loade og arkivere 

PLC programmet. 

Deltageren kender sammenhængen mellem grund-symbolernes koblinger i serie, parallel og slutte/bryde 

funktioner. ( and or og not), herunder opstille grundelementernes sandhedstabeller samt omsætte enkle 

grundelementer til PLC programmer. 

Deltageren kan programmere logiske grundkoblinger, samt simple kombinationer heraf, herunder 

redigere programmer, samt ændre timer/ tællerværdier. 

Deltageren kan konvertere mindre nøgleskemaer og logikdiagrammer til ladderdiagrammer. 

Deltageren kan overholde de gældende grundlæggende miljø- og sikkerhedsregler for mindre PLC 

styrede anlæg. 

17. 41136 PLC Kombinatorisk (Varighed 5 dage) 

Deltageren har viden om anvendelsen af en PLC styring, således at deltageren kan anvende sin viden til 

at udvælge PLC systemer, fastlægge antal ind- og udgange samt definere krav til PLCens ydeevne. 

Deltageren kan fortråde I/O kort vha. dokumentation, herunder har viden om EMC i forbindelse med 

PLC styringer. 

Deltageren kan programmere mindre kombinatoriske PLC- programmer, som fx start/stop, reversering, 

stjerne/trekant starter o. lign., hvor der anvendes bit instruktioner. 

Deltageren kan anvende og udarbejde dokumentation efter gældende regler for en PLC styring. 

Deltageren kan anvende en klargørings- og idriftsætningsbeskrivelse for et mindre PLC styret anlæg og 

redegøre for de sikkerhedsmæssige aspekter ved drift af aktuelle anlæg. 

Ved hjælp af funktionsbeskrivelse kan deltageren udføre fejlfinding på et specifikt anlæg på 

nedenstående hovedområder: 

Styre- føler- og handleorganer 

Parameterafhængige fejl 

Fejlbetjening 

18. 41137 PLC Sekventiel (Varighed 5 dage) 

Deltageren kan anvende programmeringsprincipper, hvor der anvendes bitinstruktioner i forbindelse 

med ladder/logik diagrammer samt timere og tællere. 

Deltageren kan programmere en sekventiel PLC styring for et mindre automatisk anlæg iht. gældende 

standard. 

Deltageren kan udføre fejlfinding til modulniveau på et PLC styret anlæg, herunder anvende ladder- og 

sekvensdiagrammer, klemlisteplaner og I/O-tabel. Deltageren kan vurdere de sikkerhedsmæssige 

aspekter ved fejl. 


30

Deltageren kan udvælge, justere og tilslutte elektroniske følere, såvel PNP som NPN-følere. 

Deltageren kan montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring, herunder tage hensyn til EMC krav. 

Deltageren kender til montage og anvendelse af operatørpaneler. 

Deltageren kan udarbejde/ajourføre dokumentation af PLC styringer. 

Deltageren opnår viden så gældende sikkerheds- og miljøkrav overholdes. 

19. 41139 PLC Analog (Varighed 5 dage.) 

Deltageren kan anvende programmeringsprincipper, hvor der anvendes ord instruktioner, herunder 

anvende de specielle matematiske instruktioner for analog signalbehandling, samt strukturering af 

programmet i blokke/subrutiner. 

Deltageren kan anvende de talformater, der anvendes i forbindelse med PLC-programmering. 

Deltageren kan montere, afprøve og idriftsætte analogmoduler, herunder kontrollere og kalibrere typiske 

følere og transmittere. 

Deltageren kan programmere et PLC program, som anvendes for analog signalbehandling, herunder 

skalering af analog værdier, herunder beregne opløsningsgraden i relation til antal anvendte bit i A/D og 

D/A konvertering. 

Deltageren kan ved hjælp af softwaren fremstille relevant programdokumentation som: 

Ladder, instruktionsliste, logik og krydsreference. 

Deltageren kan gennemføre en systematisk fejlsøgning af et anlæg på modulniveau, hvor der anvendes 

analoge PLC-moduler, samt anvende programdokumentation og andet relevant diagram- og 

skemamateriale. 

Deltageren kan foretage idriftsætninger efter gældende sikkerheds- og miljøforeskrifter. 

20. Transportkøl (Varighed 1 uge) 

Mål: Efter gennemført modul har eleven grundlæggende kendskab til opbygningen af køleanlæg, som 

finder anvendelse ved lastvogns- og containertransport af køle- og frysevarer og praktisk kendskab til 

anlægskomponenterne. Eleven kan fejlfinde og udskifte defekte komponenter, afprøve og servicere 

anlægget i følge manualer. Eleven kan håndtere kølemidler og olier i henhold til gældende sikkerheds- 

og miljøbestemmelser. Eleven har grundlæggende kendskab til data logging systemer. Eleven er 

orienteret om ’controlled atmosphere’-anlæg. 

21. Vandbehandling (Varighed 1 uge) 

Mål: Efter gennemført modul har eleven grundlæggende kendskab til forskellige typer af 

kølevandsinstallationer, hvor i indgår vandforbrugende komponenter som køletårne. Eleven har 

grundlæggende kendskab til forskellige vandbehandlingsmetoder. Eleven er orienteret om kemi og 

korrosion, bakteriologi og sundhedsrisici i forbindelse med kølevand. 

22. Hermetiske apparater (Varighed 1 uge) 

Mål: Efter gennemført modul har eleven grundlæggende kendskab til hermetiske apparater, som 

anvendes i konsumleddet fx soft ice / slush ice maskiner, isterningsmaskiner, fadølsanlæg etc. Eleven 

udviser forståelse for hygiejnekrav og kender til sundhedsrisici i forbindelse med maskiner beregnet for 

fødevarer. 

23. Specielle køleanlæg (Varighed 1 uge) 

Mål: Efter gennemført modul har eleven et grundigt kendskab til mangfoldigheden af specielle 

køleanlæg og de forhold, under hvilke de anvendes. Eleven kan anvende tidligere erhvervede tekniskfaglige 

og almen-faglige kompetencer i relation til køleanlæg udviklet til specielle forhold. Tænkelige 


31

anlægsvarianter fx peltier-element, absorptionsanlæg, ekstraktionsanlæg, kryoanlæg, ejektorkøling, 

frysetunneler, jordfrysning. 

Erhvervsrettet påbygning 

Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra bilaget til vejledningen, vælge moduler til erhvervsrettet 

påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4. 

Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal 

skoleuger. 

Bedømmelse m.v. 

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§ 18-21 

Svendeprøven 

Grundlaget for køleteknikuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne til uddannelsen. 

Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele 

uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. 

Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven. 

Tilvejebringelse af opgaver 

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 

Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra 

de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for 

køleteknikuddannelsen. 

Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse 

Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder 

før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. 

Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og 

arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen. 

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 

Iværksættelse af prøven 

Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. 

Skolen modtager oplysning herom. 

For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende 

svendeprøveaflæggelsen. 

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved 

bedømmelsen. 

Prøverne for køleteknikuddannelsens specialer gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og 

består af de nævnte elementer: 


32

Prøven gennemføres inden for en varighed af 72 klokketimer og består af de nævnte elementer: 

1. Skriftlig prøve 

2. Praktisk prøve 

Den skriftlige prøve 

Den skriftlige prøve afholdes i de sidste tre uger af uddannelsens sidste skoleperiode med en varighed af 

8 klokketimer. 

Den skriftlige prøve tildeles ved lodtrækning og består af en åben produktionsforberedende opgave og 

en køleteknisk teoriopgave. 

Ved opgaveløsningen må alle udleverede undervisningsmaterialer samt personlige notater medbringes. 

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 

1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever 

med handicap af maj 1994. 

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning 

Den skriftlige prøve bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter prøven er udført. De to 

skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminator) giver samlet én karakter for den skriftlige prøve. 

Den praktiske prøve 

Den praktiske prøve afholdes i de sidste tre uger af uddannelsens sidste skoleperiode med en varighed af 

64 klokketimer. 

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. 

Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve. Skuemestrene 

(censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af den praktiske prøve. 

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren 

samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: 

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt 

elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, 

arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. 

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: 

Køletekniker: 

• Den udførte dokumentation i henhold til gældende lovgivning 

• Projektrapport 

• Logbog med elevens oplevelser ved gennemførelse af prøven 

• Håndværksmæssig udførelse 

• Helhedsindtryk 

Køleassistent: 

• Den udførte dokumentation 


33

• Håndværksmæssig udførelse 

• helhedsindtryk 

Bedømmelse og karaktergivning 

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den 

anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniskfaglige 

og almen-faglige kvalifikationer samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den 

gennemførte uddannelse. De to skuemestre (censorer) og læreren (eksaminator) giver samlet én karakter 

for den praktiske prøve. 

Karakterberegning 

Eksamenskarakteren = Karakter Skriftlig prøve * 0,25 + Karakter Praktisk prøve * 0,75 

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at 

karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding. 

For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 6, og at karakteren for 

den praktiske prøve er mindst 6. 

Karakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding. 

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den 

endelige karakter er beregnet. 

Karakterskalaer 

13-skalaen 

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende: 

13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation 

11: for den udmærkede og selvstændige præstation 

10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation 

09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel 

08: for den middelgode præstation 

07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel 

06: for den netop acceptable præstation 

05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation 

03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation 

00: for den helt uantagelige præstation. 

Verbal 5-trins skala (Som påføres svendebrevet ) 

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for 

opnåelse af karakteren 13. 

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11. 

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9. 

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6. 

Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6. 


34

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter 

den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. 

For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse". 

Indstilling til ny svendeprøve 

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny 

prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6. 

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en 

ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. 

Merit (Godskrivning) 

Der henvises til § 47 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, samt §57 i bekendtgørelse om lov om 

erhvervsuddannelser. 

Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen. 

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt 

dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *). 

Kompetencevurdering: 

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af 

Køleteknikuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål 

at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7). 

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk 

skoles konklusioner, til det faglige udvalg. 

*) ”Relevant erhvervserfaring” defineres som: 

”Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen 

anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag”. 

Videregående uddannelse 

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af køleteknikeruddannelsens fag 

have betydning. 

Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning. 

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse 

muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer. 

Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som køletekniker vil være: 

1. Installatør AK 

2. Maskinist / maskinmester 

3. Diplomingeniør 


35

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og 

uddannelsesbekendtgørelser. 

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4 

Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten. 

Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende 

kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse. 

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte 

rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels 

via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, 

uddannelsen retter sig mod. 

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre: 

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål. 

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i 

overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. 

Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder 

for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. 

Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede 

medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. 

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder. 

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at 

variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler 

elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov. 

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter 

sig mod. 

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, 

uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål 

og indhold. 

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale 

uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner. 

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel. 

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af 

praktikvirksomheder og behandling af klagesager. 

Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale 

uddannelsesudvalg. 

Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal 

skoleuger. 


36

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om køleteknikeruddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?