Danskernes syn på Kolding - Damvad

More documents

Recommendations

Info

FIGUR 20: BOSÆTTELSE I KOLDING KOMMU- NE – REGION SYDDANMARK Jeg kunne virkelig godt tænke mig at bo der Jeg kunne Ved ikke 1% godt tænke 12% mig at bo der 10% Jeg kunne ikke så godt tænke mig at bo der 28% Jeg kunne ligeså godt tænke mig at bo mange andre steder 49% Spørgsmål: Kunne du tænke dig at bo i Kolding Kommune? Ikke stillet til indbyggere i Kolding Kommune. N=239. 4.3.3 Kolding Kommunes service- og strukturforhold Undersøgelsens respondenter er blevet bedt om at vurdere, hvilke af en række service- og strukturforhold de synes karakteriserer Kolding by og nær- område. I denne forbindelse har flest lagt vægt på FIGUR 21 Forhold der karakteriserer Kolding by og Kolding Kommune En by der er let at komme til og fra i bil Gode adgangsmuligheder til naturområder En god og hyggelig atmosfære i midtbyen En by der er let at komme til og fra med offentlig transport Muligheder for kunst- og kulturoplevelser på højt niveau Et godt og varieret udbud af specialforretninger Et omfattende udbud af fritidsmuligheder Gode transportmuligheder i nærområdet Gode muligheder for interessante jobs i nærområdet Et godt by- og natteliv Et godt udbud af sundhedsplejemuligheder Et rigt foreningsliv Et godt udvalg af attraktive byggegrunde og boligområder Godt udvalg af skoler af god kvalitet Gode aktivitetsmuligheder for seniorer Gode plejemuligheder for ældre Mange og ikke for dyre daginstitutionsmuligheder 18 DANSKERNES SYN PÅ KOLDING DAMVAD.COM de gode adgangsmuligheder til Kolding for bilister. 34,1 pct. af respondenterne har vurderet, at det er let at komme til og fra Kolding i bil. Lidt færre, 22,1 pct. af respondenterne, har ment, at det er let at komme til og fra Kolding med offentlig transport. En fjerdedel (25,4 pct.) af respondenterne mener, at Kolding karakteriseres ved gode adgangsmuligheder til naturområder, mens 22,8 pct. hæfter sig ved Kolding som en by med en god og hyggelig atmosfære i midtbyen. Længere nede på listen finder vi en række service- og strukturforhold, der kan være svære at forholde sig til for respondenter med begrænset kendskab til Kolding. Det er derfor ikke overraskende, at en forholdsvis lille andel af undersøgelsens respondenter har hæftet sig ved eksempelvis ”gode aktivitetsmuligheder for seniorer” som værende karakte- riserende for Kolding. 2,3% 1,3% 3,3% 5,7% 4,8% 8,9% 8,8% 8,4% 11,8% 10,6% 13,5% 13,1% 17,2% 22,8% 22,1% 25,4% 34,1% 0% 10% 20% 30% 40% Spørgsmål: Nedenfor præsenteres en række forhold, som kan karakterisere en by og dens nærområde. Hvilke af disse forhold, mener du karakteriserer Kolding? N=1200.
5 Metode Omdømmeanalysen gennemføres som en todelt spørgeskemaundersøgelse, der indeholder både et kvantitativt og et kvalitativt delelement. 5.1.1 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Dataindsamlingen i forbindelse med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er foretaget af Userneeds A/S på vegne af DAMVAD. Userneeds er Nordens ledende leverandør af dataindsamling til professionelle brugere af markedsanalyse og har Nordens største forbruger- og borgerpanel. Det er Userneeds’ Danmarkspanel bestående af 150.000 panelister, der har ligget til grund for un- dersøgelsens kvantitative dataindsamling. På vegne af DAMVAD har Userneeds gennemført 1200 interview blandt deltagerne i firmaets Dan- markspanel. Stikprøvens størrelse er blandt andet bestemt af et ønske om at kunne sammenholde undersøgelsens resultater på regionsniveau. Såle- des har det været muligt at sammenholde kendskab og opfattelse af Kolding Kommune på henholdsvis det nationale og regionale plan (altså henholdsvis i hele Danmark, og lokalt i region Syddanmark). Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er blevet gennemført som en repræsentativ undersø- gelse af Danmarks befolkning mellem 18 og 65 år. Den anvendte stikprøve på 1200 besvarelser er repræsentativ på køn, alder og geografi, sådan FIGUR 22 Repræsentativitet i stikprøve som det fremgår af figur 22. Da repræsentativitet på uddannelse ikke har kun- net garanteres, er stikprøven blevet vægtet på plads i forhold til uddannelsesniveau. Userneeds har således sikret den samlede stikprøve på ud- dannelsesniveauerne grundskole (27-37%), ung- domsskole og erhvervsuddannelse (37-47%) og videregående uddannelse (21-31%). Dette har sikret at vægtene ikke bliver for store og samlet set derfor, at der kan opretholdes en høj datakvalitet. Det har i vægtningen af data ikke været nødven- digt at anvende vægte højere end 2. Spørgerammen, der har ligget til grund for dataindsamlingen, er inkluderet som en del af rappor- tens bilag. 5.1.2 Uddybende kvalitativ spørgeskemaundersø- gelse Dataindsamlingen til den uddybende kvalitative spørgeskemaundersøgelse baserer sig ligeledes på Userneeds Danmarkspanel. I forbindelse med udsendelsen af de kvantitative spørgeskemaer, blev der spurgt til hvorvidt respondenterne var inte- resserede i på et senere tidspunkt at svare uddybende på de opstillede spørgsmål. Blandt respondenter, der svarede ”ja” til dette spørgsmål, ind- samlede Userneeds efterfølgende 293 uddybende kvalitative besvarelser. I forbindelse med rekrutte- ringen til den uddybende undersøgelse er respondenter, der i det oprindelige spørgeskema har sva- Userneeds, 2011 DANSKERNES SYN PÅ KOLDING DAMVAD.COM 19
Page 1 and 2: Danskernes syn på Kolding En kommu
Page 3 and 4: Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Indledn
Page 5 and 6: At der ligger et betydeligt potenti
Page 7 and 8: 3 Generelt kendskab til og opfattel
Page 9 and 10: Attraktiv beliggenhed Når responde
Page 11 and 12: FIGUR 9 Opfattelse af Kolding - mes
Page 13 and 14: aggrund skulle angive, hvorvidt de
Page 15 and 16: I forbindelse med de heraf følgend
Page 17: Blandt respondenterne fra Region Sy
Page 21 and 22: Bilag Samlet liste med svarfrekvens
Page 23 and 24: Anvendt spørgeramme - kvantitativ
Page 25 and 26: Er en by/kommune der ligger i føre
Page 27 and 28: Zoneterapeutskolen i Kolding Intern
Page 29 and 30: Anvendt spørgeramme - kvalitativ u
Page 31 and 32: [Boks med ”ved ikke” som svarmu
Page 33 and 34: i. Ja ii. Nej iii. Ved ikke a. JA:

Danskernes syn på Kolding - Damvad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?