Visionen om BispeBjerg Bakke - Realdania Byg

herrerne var nødt til at gå meget mere
ind i processen. Vi fik nedsat et bygherreudvalg,
som mødtes en gang om måneden,
hvis der var behov for det. Når der
kommer ubalance mellem pris og kvalitet
i et byggeri, er det særligt vigtigt, at bygherren
er aktiv og hele tiden bedømmer,
om planerne er realistiske. Det er vigtigt
for os, at vores projekter har demonstrationsværdi
– også i forhold til økonomi. Hvis
Bispebjerg Bakke var blevet en halv gang
dyrere, som det så ud til, da samarbejdet
med håndværksmestrene brød sammen,
ville andre ikke have råd til at bygge noget
tilsvarende. Og så var vi endt med at
bygge et spektakulært hus, der kunne stå
i raritetskabinettet, men var resultatet af
en urealistisk proces”.
Da NCC kom ind i projektet, blev der lavet
en såkaldt partnering­aftale, hvor entreprenøren
arbejdede tæt sammen med de
af projektets parter, der stadig var med på
vognen. Sammen gik man gik i gang med
at pege på muligheder for at spare penge,
så Bispebjerg Bakke kunne realiseres. Projektleder
i NCC, Torben Sørensen, fortæller:
”Da vi kom ind i billedet, lå der allerede et
fint materiale fra den tidligere proces, som
vi arbejdede videre på. Men man kunne
godt mærke, at der var hellige køer, der
skulle slagtes med bygherrer, arkitekter og
Bjørn Nørgaard. Vi gik ind og pegede på
steder, hvor man kunne ændre økonomien
ved at finde nye løsninger”.
I partnering­modellen var også håndværkerne
inviteret til at deltage i udviklingen
af byggeriet. En af dem, der har været
med til at finde alternative løsninger, så
økonomien og byggeprocessen kunne
hænge sammen, er murerformand Kim
Cordsen. Han fortæller:
”Jeg har været med til at lave en masse
ændringer på huset. For eksempel var
det meningen, at man ville lave omkring
43 forskellige udgaver af de formsten,
der bliver brugt for at lave husets runde
hjørner. Men 43 forskellige sten i to farver
– det kan man slet ikke håndtere på
en byggeplads. Allerede på det tidspunkt
vidste jeg, at jeg skulle lave byggeriet, og
derfor ville jeg jo have, det skulle være så
nemt som muligt. Så jeg prøvede, om det
ikke kunne klares med færre formsten.
Og det var faktisk pærelet! Så vi ringede
til arkitekterne, og de kunne jo næsten
ikke få armene ned, da de så, at det kunne
lade sig gøre”.
46 47