Regulering af svømmebade og tilsyn - Spildevandsinfo.dk

Lynettefællesskabets Miljøgruppe
Miljøgruppen er et samarbejde mellem Lynettefællesskabets
8 ejerkommuner (Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg, Herlev,
Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Rødovre kommune).
Miljøgruppens vision er at medvirke til at skabe et bedre vandmiljø
i og omkring Hovedstadsområdet. Miljøgruppens arbejde
er centreret omkring miljøforvaltning herunder:
•
•
•
•
Spildevand fra industri
Spildevand fra husholdninger
Overfladeafstrømning der ledes til kloak
Koordinering af spildevandsplanlægning mellem
ejerkommunerne
Yderligere information om miljøforvaltning findes på
www.spildevandsinfo.dk
Fokusstoffer – tungmetaller og organiske miljøskadelige stoffer
Lynettefællesskabet I/S ønsker at være på forkant med overholdelse af danske og internationale krav til emissioner af tungmetaller og organiske
miljøskadelige stoffer. I nedenstående tabel er udpeget en række fokusstoffer, som renseanlæggene er opmærksomme på, kan blive kritiske i
fremtiden i forhold til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåens emissioner. Begrundelsen for udvælgelsen af stofferne er kort beskrevet
i tabellen. Stoffer som periodevist er målt tæt på eller over danske eller EU Miljøkvalitetskrav er medtaget. Slambekendtgørelsens grænseværdier
til slam, som skal udbringes på landbrugsjord er også medtaget som kriterium, fordi det er Lynettefællesskabet’s målsætning at overholde disse
grænseværdier uanset, at slammet i dag forbrændes.
Listen over fokusstoffer et værktøj for oplandskommunerne i forhold til hvilke stoffer de bør have særlig fokus på ved regulering af spildevandskilder.
Listen over fokusstoffer bliver løbende opdateret.
Fokusstoffer for Lynettefællesskabets renseanlæg
Fokusstof Begrundelse Eksempler på kilder
Cadmium Slamkvalitetskrav Pigmenter, legeringer, maling, batterier, tobak, urenhed i metaller, kunstgødning
Kobber DK Miljøkvalitetskrav Overfladeafstrømning (kobbertage, bremsestøv) og afsmitning fra drikkevandsinstallationer
Krom DK Miljøkvalitetskrav Legeringer, pigmenter i maling og plast, overfladebehandling, garvning
Kviksølv Slamkvalitetskrav Tandfyldninger, batterier, lysstofrør, billygter, termometre, kraftværker
Nikkel Slamkvalitetskrav Legeringer, pigmenter, batterier, katalysatorer, svejsepulver, friktionsmidler, ledere, tekstilfarver
DEHP Slamkvalitetskrav
DK Miljøkvalitetskrav
NPE Slamkvalitetskrav
EU Miljøkvalitetskrav
PVC-plast, tilsætning til maling, antiskummiddel, emulsionsmiddel i kosmetik, desinfektionsmidler
Maling, rengøringsmidler, plastik, tekstiler, bilvaskkemikalier, lak, shampoo/balsam, lim
PAH Slamkvalitetskrav Forbrænding af olie, kul, gas og affald, træimprægnering, farvepigmenter
Bisphenol A DK Miljøkvalitetskrav PVC og anden plast, epoxymaterialer, polycarbonat
Triclosan Internationale PNEC*-værdier Tandpasta, sæbe, deodoranter, rengøringsmidler, maling, tekstiler, plastprodukter
PFAS Internationale PNEC*-værdier Imprægneringsmidler, vand- og smudsafvisende tekstiler, teflonbelagte produkter, smøremidler
Persistente klorerede
forbindelser
Persistente lægemiddelstoffer
DK og EU Miljøkvalitetskrav Returskyllevand fra svømmebade, desinfektionsvæsker,
Resistensrisiko
Internationale PNEC*-værdier
Referencer: BEK nr 1650 af 13/12/2006, Com (2006) BEK nr. 1669 af 14/12/2006
* Predicted No Effect Concentration
Forbrug af lægemidler på hospitaler og i den primære sundhedssektor
Regulering af svømmebade og tilsyn
Et svømmebad består af ét eller flere bassintyper. Her er fokuseret på
svømmebassiner med en længde på 25 m eller mere. I forbindelse med
nyere anlæg kan der være tilknyttet børnebassin, soppebassin, spabad
m.m. Til hver bassintype er knyttet forskellige lovmæssige kvalitetskrav,
som er beskrevet i Svømmebadsbekendtgørelsen.
Lovgivning og standarder
Svømmebadsbekendtgørelsen beskriver, hvordan egenkontrollen af
bassinvandet skal gennemføres, og hvilke kvalitets- og kontrolkrav der
er gældende. Dertil kommer en række anlægs- og driftskrav.
Der eksisterer en Norm for svømmebadsanlæg (DS 447:1996), som
i 2009 forventes erstattet af to standarder, der vedrører henholdsvis
sikkerhedskrav til udformningen og sikkerhedskrav til driften af svømmebade.
Vandbehandling i svømmebade
Et svømmebad skal være forsynet med et recirkuleringsanlæg med
tilhørende vandbehandlingsanlæg, så bassinvandet kan leve op til
kvalitetskravene fastsat i Svømmebadsbekendtgørelsen.
Grundelementerne i et vandbehandlingssystem er selve bassinet, og i
forlængelse heraf er der et udligningsbassin og en skylletank. Desuden
er anlægget udstyret med et grovfilter samt anlæg til syredosering og
dosering af flokkuleringsmiddel for at forbedre filtrenes effektivitet.
Sandfiltrene fjerner filtrerbare urenheder som hår, fibre, hudskæl m.m.
Inden vandet returneres til bassinet doseres med klor.
Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i svømmebade
Klor er det foretrukne desinfektionsmiddel til sikring af den hygiejniske
kvalitet af bassinvandet i svømmebade. Klor er effektivt over for en
lang række mikroorganismer. Klor reagerer hurtigt og fastholder en
blivende desinfektionseffekt, så længe der er tilstrækkeligt med aktivt
klor til stede i bassinvandet. Klor reagerer imidlertid ikke alene over for
mikroorganismer.
Ved reaktion med organiske og uorganiske forbindelser udskilt af de
badende (sved, spyt, urin og hudceller) dannes en række desinfektionsbiprodukter
(DBP). De mest kendte DBP’er er kloraminer (bundet klor)
som monokloramin, dikloramin, trikloramin og organiske kloraminer
samt klorerede organiske forbindelser som f.eks. trihalomethaner
(THM). Desinfektionsbiprodukternes sundhedsskadelige virkninger er
veldokumenteret, og der er gennemført studier, som dokumenterer, at
THM kan optages af de badende og resultere i udvikling af astma, øget
infektion i luftvejene, øget risiko for permanente lungeskader, irriterede
øjne, næse- og svælgirritationer, kroniske luftvejssygdomme.
Vand, der stammer fra returskylning af svømmebadenes sandfiltre,
vil indeholde DBP – herunder triklormethan og triklorethylen – som i
spildevandsmæssig henseende er A-stoffer, der er uønskede i afløbssystemet,
og som bør erstattes eller reduceres til et minimum.
De miljø- og sundhedsskadelige effekter ved DBP gør, at der er behov
for at erstatte klor eller reducere brugen af klor. I svømmebadene kan
der være behov for at supplere de eksisterende renseteknologier med
teknologier, der gør det muligt at reducere klorforbruget og dermed
tilstedeværelsen af de uønskede DBP’er.
Analyseparameteren AOX (adsorberbart organisk halogen) er en
samleparameter og i returskyllevand fra sandfiltre vil AOX hovedsagelig
bestå af trihalomethaner, halogenerede eddikesyrer, klorpicrin, klorketoner,
klornitriler, klorphenoler og chloraminer. Specielt chloroform, triklormethan
og triklorethylen og triklorphenoler er ikke-letnedbrydelige,
har høj toksicitet og er bioakkumulerbare. Der har været målt AOX-koncentrationer
på op til 2400 µg/l i returskyllevand, men koncentrationen i
tilløbet til danske renseanlæg varierer mellem 30 og 300 µg/l.
DEHP og andre phthalater kan optræde bassinvandet og disse stoffer
stammer fra plastfurer og plastholdige byggematerialer. Med udgangspunkt
I EU-vandkvalitetskriteriet på 1,3 µg DEHP/l er den maksimalt
acceptable tilløbskoncentration til renseanlæg 8,7 µg/l.

Forslag til regulering af spildevand
Svømmebade skal søge om tilladelse til at aflede spildevand, og i den
forbindelse bør der udarbejdes en spildevandsteknisk beskrivelse, som
indeholder oplysninger om:
•
•
•
•
Den afledte spildevandsmængde for henholdsvis sanitært
spildevand og returskyllevand fra sandfiltre pr. døgn og pr. år. Data
oplyses som maksimal mængde pr. døgn og målte mængder pr. år
Spildevandets temperatur, pH og ledningsevne samt koncentrationer
af forurenende stoffer (DEHP, AOX) måles i en årlig tidsproportional
døgnprøve udtaget fra returskyllevandet
Planer om at indføre teknologier, der kan nedsætte forbruget af klor
til desinfektion af svømmebadsvandet til et minimum i forhold til
kravene i Svømmebadsbekendtgørelsen
Årligt forbrug af råvarer til kloring (natriumhypoklorit eller
natriumklorid) og til pH-regulering af bassinvandet
Derudover anbefales det at svømmebadene arbejder på at udfase brugen
af rengøringsprodukter og -produkter til personlig hygiejne (sæbe i
dispensere), som indeholder A og/eller B stoffer.
Teknologier til behandling af svømmebadsvand
Sandfiltre er den mest udbredte teknologi ved recirkulering af bassinvand.
Mikroorganismer fjernes i et vist omfang og ved adsorption fjernes
organiske stoffer, der kan være udgangsmateriale for DBP’er.
Aktiv kulfilter, UV-anlæg, ozon-anlæg, membranfiltre og avancerede oxidationsprocesser
kan med varierende effektivitet reducere frit og bundet
klor samt organiske stoffer, som kan være udgangsmateriale for DBP’er.
Dertil kommer effektiv fjernelse af bakterier protozoer og virus. Kun aktiv
kulfilter er udbredt i danske svømmebade.
Vandbehandlingssystem
Kemikalier
For at uskadeliggøre og hæmme væksten af sygdomsfremkaldende
bakterier, virus svampe og parasitter skal bassinvandet i svømmebade
tilsættes klor. Koncentrationen af frit klor (Cl 2 , Cl - , HOCl/OCl - ) i indendørsbassiner
med en længde på mindst 25 m skal som minimum være 0,5
mg/l og maksimalt 3,0 mg/l. For øvrige bassintyper skal koncentrationen
ligge mellem 1,0 og 5,0 mg/l.
De mest anvendte metoder til desinfektion er elektrolyse af natriumklorid
eller dosering af natriumhypoklorit. Anvendes elektrolyse til klorfremstilling,
mindskes risikoen for uheld med giftige klorgasser, idet klorgassen
produceres i takt med, at den forbruges.
Natriunhypoklorit er meget ustabilt og nedbrydes hurtigt til sine bestanddele
(Na + og ClO ). Ved kontakt med syre udvikles hurtigt klorgas. Denne
fare vil altid være til stede i svømmehaller, som anvender natriumhypoklorit
til kloreringen, idet der anvendes 30% saltsyre til justering af
bassinvandets pH.
Fare- og risikomærkning for 30% saltsyre:
Fare: Lokalirriterende
R34: Ætsningsfare
R37: Irriterer åndedrætsorganer
Fare- og risikomærkning for natriumhypoklorit:
Fare: Ætsende
R31: Udvikler giftig gas ved kontakt med syre
R34: Ætsningsfare
R50: Meget giftig over for organismer, der lever i vand
Tilsyn og rapportering
Kommunen skal føre regelmæssigt tilsyn med de hygiejniske forhold i
svømmebade og bassinvandet skal overholde kvalitetskrav vedrørende
klarhed, pH, frit klor, bundet klor, permangenat tal, THM, kimtal,
coliforme bakterier og pseudomonas bakterier. I datarapporten om
”Svømmebade i Lynettefællesskabet” er omfanget af tilsyn og kontrol
med bassinvandet i fire storkøbenhavnske kommuner beskrevet.
Det anbefales, at der gennemføres en årlig rapportering om antallet
af badende, vandforbrug, spildevandsforhold og kemikalieforbrug.
Vandforbruget bør opgøres i forbrug af spædevand til bassiner,
vandforbrug til rengøring og sanitære formål samt øvrigt vandforbrug
herunder forbrug til returskyl af filtre. Rapportering af data vedrørende
spildevandforhold og kemikalier er beskrevet i afsnittet om Forslag til
regulering af spildevand.
Definitioner
Frit klor: er summen af Cl 2 , Cl - , HOCl/OCl -
Bundet klor (eller kloraminer): er en gruppe af kvælstofforbindelser der dannes når frit klor reagerer med kvælstofforbindelser, der er
tilført bassinvandet i form af urin og sved. Kloraminer giver svie i øjnene, irritation af slimhinder og ubehagelig lugt. Klors bakteriedræbende
effekt reduceres når det er bundet til kvælstofforbindelser.
THM (TriHaloMethaner): TMH er fællesbetegnelse for kloroform (CHCl 3 ), monobromdiklormethan, (CHCl 2 Br), og dibrommonoklormethan
(CHClBr 2 ) og bromoform (CHBr 3 ),
Desinfektionsbiprodukter (DBP): Udover bundet klor og THM dannes en række andre DBP herunder:
Klorerede og halogenerede eddikesyreforbindelser, haloacetonitriler, halopropanoner, klorphenoler, halonitromethaner,canogenklorid
Klorgas (Cl 2 ): Ved opløsning af klorgas i vand spaltes Cl 2 molekylet og danner hypoklorsyre (HOCl) og klorid (Cl - )
AOX: Adsorberbare halogenerede organiske forbindelser. Omtrent halvdelen af DBP vil blive bestemt ved en AOX-analyse. Flygtige forbindelse
medbestemmes ikke nødvendigvis ved en AOX-analyse. Prøveopbevaring –håndtering og -konservering har stor betydning for
analyseresultatet.
Referencer
Miljøministeriet (2005), Bekendtgørelse om svømmebassiner m.v. og disses kvalitet BEK nr. 288 af 14/04/2005.
Miljøministeriet (2006), Vandkvalitet i offentlige svømmebade og muligheder for forbedringer Miljøprojekt nr. 1075 2006
Miljøministeriet (2007), Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade Miljøprojekt nr. 1153 2007
Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen (2005) Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004 – Måleprogram for
Gladsaxe Svømmehal. Rapport udarbejdet af DHI april 2005
Lynettefællesskabet I/S (2008) Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland. Datarapport ,
Miljøministeriet (2006). Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2
2006
DS 477:1996 Norm for svømmebadsanlæg
DS/EN 15288-1: Svømmebassiner – Del 1 Sikkerhedskrav til udformningen
DS/EN 15288-2: Svømmebassiner – Del 2 Sikkerhedskrav til driften
Miljøstyrelsen (1988) Kontrol med svømmebade Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 1988