11520009 Resistens Final Report - Spildevandsinfo.dk

Antibiotikaresistente bakterier i spildevand 

Undersøgelse af spredning fra Rigshospitalet til 

Renseanlæg Lynetten 

Lynettefællesskabet I/S 

Rapport 

Marts 2012

Godkendt af: 

X 

Approved by 

Signed by: Ulf Nielsen 

This report has bred under the DHI Business Management System 

certified by DNV to comply with 

ISO 9001: Quality Management System 

13-03-2012

Antibiotikaresistente bakterier i 

spildevand 

Undersøgelse af spredning fra 

Rigshospitalet til Renseanlæg Lynetten 

Klient Lynettefællesskabet I/S 

Klientens repræsentant Kim Rindel 

Projekt nr. 11520009 

Klassifikation Tilhører klienten 

Forfattere Christine Anna Hastrup 

Claus Jørgensen 

Jette Wille Lentz Fredskilde 

Ulf Nielsen 

i

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 BAGGRUND ................................................................................................................. 1 

2 FORMÅL ....................................................................................................................... 2 

3 MÅLEPROGRAM .......................................................................................................... 3 

3.1 Prøvetagningsprogram .................................................................................................. 3 

3.1.1 Rigshospitalet ............................................................................................................... 3 

3.1.2 Renseanlæg Lynetten ................................................................................................... 4 

3.2 Analyseprogram ............................................................................................................ 5 

3.2.1 Tabletmetoden .............................................................................................................. 7 

3.2.2 E-Test (Epsilometer Test) ............................................................................................. 7 

3.2.3 MALDI-TOF-MS ............................................................................................................ 7 

3.2.4 Ribotypning ................................................................................................................... 7 

4 RESULTATER OG DISKUSSION ................................................................................. 9 

4.1 Forekomst af bakterier og resistens .............................................................................. 9 

4.2 E. coli – ribotyper og resistensmønstre ....................................................................... 11 

4.3 Klebsiella – ribotyper og resistensmønstre .................................................................. 14 

5 KONKLUSION ............................................................................................................ 16 

6 ANBEFALINGER ........................................................................................................ 17 

7 REFERENCER ........................................................................................................... 18 

BILAG A.................................................................................................................................... 23 

BILAG B.................................................................................................................................... 25 

BILAG C ................................................................................................................................... 27 

BILAG D ................................................................................................................................... 29 

BILAG E.................................................................................................................................... 31 

BILAG F .................................................................................................................................... 33 

i DHI

ii DHI

1 BAGGRUND 

Der har været et stigende forbrug af antibiotika i Danmark siden starten af 00’erne 

(Statens Serum Institut, 2010). Et stigende antibiotikaforbrug medfører øget 

antibiotikaresistens. Tidligere undersøgelser og måleprogrammer har vist, at 

antibiotikaresistente bakterier forekommer i hospitalsspildevand, på renseanlæg, og i 

vandmiljøet (Lynettefællesskabet, 2004; Lynettefællesskabet, 2007; Miljøstyrelsen, 

2002). Hvis mennesker eksponeres for spildevand, er der en risiko for at blive inficeret. 

Hvis der er tale om infektion med antibiotikaresistente patogene bakterier, kan 

behandlingen besværliggøres eller i særligt uheldige tilfælde umuliggøres. 

Baggrunden for dette projekt er et ønske om at undersøge spredningen af 

hospitalsspecifik antibiotikaresistens til kloakker, renseanlæg og vandmiljø med henblik 

på at forbedre datagrundlaget for at vurdere risikoen for at blive inficeret med 

antibiotikaresistente bakterier. I Danmark bliver 10 % af humane antibiotika anvendt på 

hospitaler (Statens Serum Institut, 2010). Der forekommer multiresistente bakterier på 

hospitalerne. Hospitalernes antibiotikaforbrug giver samtidig et øget selektionspres, 

hvor væksten af følsomme bakterier hæmmes, og væksten af modstandsdygtige 

bakterier fremmes. Dette kan medføre, at antibiotikaresistente bakterier har en fordel 

over for mere følsomme bakterier i spildevand med antibiotika. 

For at undersøge, om antibiotikaresistens kan spores direkte tilbage til specifikke 

hospitaler, er Rigshospitalet valgt som case. Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) på 

Rigshospitalet har opbygget en databank med ribotyper (rRNA-profiler) af alle 

multiresistente E. coli og Klebsiella, som er identificeret på Rigshospitalet siden 2005. 

E. coli eller Klebsiella betegnes som multiresistent, hvis den er resistent over for to af 

følgende tre antibiotika: Gentamicin, cefuroxim og ciprofloxacin. Endvidere omfatter 

databanken profilerne for de identificerede vancomycin-resistente enterokokker (VRE). 

Ved sammenligning af ribotyper af antibiotikaresistente bakterier fundet i 

Rigshospitalets spildevand, på Renseanlæg Lynetten og i Øresund med ribotyperne i 

IHE’s databank vil det være muligt at vurdere, om den nedstrøms målte 

antibiotikaresistens kan spores tilbage til Rigshospitalet. Nærværende projekt vil 

dermed bidrage til mere viden omkring sammenhængen mellem hospitalerne og 

antibiotikaresistens i vandmiljøet. 

1

2 FORMÅL 

Formålet med undersøgelsen er at screene for spredningen af hospitalsspecifik 

antibiotikaresistens fra hospitaler til renseanlæg og vandmiljø. Der arbejdes konkret 

med Rigshospitalet og Renseanlæg Lynetten, som Rigshospitalet afleder til. Samtidig 

undersøges forekomsten af vancomycin-resistente enterokokker på renseanlæg og i 

vandmiljø. Herunder er det formålet at: 

udtage prøver fra henholdsvis Rigshospitalet, Renseanlæg Lynetten og Øresund 

identificere og isolere antibiotikaresistente bakterier fra de tre lokaliteter 

anvende ribotypning til kortlægning af rRNA-profiler af de fundne 

antibiotikaresistente bakterier 

sammenligne rRNA-profilerne af de fundne antibiotikaresistente bakterier med 

rRNA-profiler i Rigshospitalets databank for at afklare, om de fundne 

antibiotikaresistente bakterier kan spores tilbage til Rigshospitalet. 

2

3 MÅLEPROGRAM 

3.1 Prøvetagningsprogram 

Der er taget prøver fra følgende tre lokaliteter: 

Rigshospitalet 

Renseanlæg Lynetten 

Kongedybet i Øresund 

3.1.1 Rigshospitalet 

Der blev udtaget spildevandsprøver fra Rigshospitalet tirsdag den 30. august 2011 

mellem kl. 10.00 og kl. 10.30. Prøverne blev taget i brønden på 

personaleparkeringspladsen langs Blegdamsvej (markeret med en stjerne på Figur 3-1). 

Figur 3-1 Kort over Rigshospitalets område, hvor prøvetagningsbrønden er markeret med en stjerne. 

Bygninger, der afleder spildevand til prøvetagningsbrønden, er markeret med pile til 

prøvetagningsbrønden. Det originale billede er udlånt af Rigshospitalet. 

Pumper, der afleder regn- og drænvand til prøvetagningsbrønden, blev standset under 

prøvetagningen. Det forventes dermed, at prøverne udelukkende består af sanitært 

spildevand. 

Fordelingen af spildevand, der afledes til prøvetagningsbrønden, er ifølge teknisk 

personale på Rigshospitalet estimeret til ca. 90% fra centralbygningen, sydbygningen og 

mellembygningen og ca. 10 % fra epidemi- og infektionsafdelingen (stiplet linje). 

Der blev udtaget ialt ca. 30 liter spildevand. Spildevandet blev efter prøvetagning 

sammenblandet i forholdet 90:10, jf. ovenstående. 

Figur 3-2 viser prøvetagningsbrønden. 

3

Figur 3-2 Billede af prøvetagningsbrønden ved Rigshospitalet med prøvetagningsudstyr. 

3.1.2 Renseanlæg Lynetten 

Der blev udtaget tre prøver fra Renseanlæg Lynetten: Én fra indløbet, én fra indløbet til 

biologisk rensning og én fra udløbet. Vand fra indløbet til biologisk rensning er primært 

renset, men ikke biologisk renset, og i tilfælde af højt flow med overløb vil vandet fra 

indløbet til biologisk rensning være sammenligneligt med overløbsvandet, da overløb 

sker efter primær rensning. 

Prøverne blev taget som flowproportionelle døgnprøver fra kl. 9 den 29. august 2011 til 

kl. 9 den 30. august 2011. Hver prøve blev taget i en PE-dunk med et volumen på 5 

liter. Prøverne blev opbevaret på køl. 

Der var flere kraftige regnbyger i Københavnsområdet i prøvetagningsperioden. 

3.1.3 Kongedybet, Øresund 

Sedimentprøver blev indsamlet i Kongedybet i Øresund tæt på udløbet fra Renseanlæg 

Lynetten. Indsamlingen fandt sted den 29. august 2011. Sedimentet blev indsamlet fra 

en RHIB (Rigid-Hulled Inflatable Boat) ved brug af en grab i 6,8 meters dybe. Punktet, 

hvor sedimentet blev indsamlet, har koordinaterne N55º41.761’ E012º38.890’. Dette 

punkt er cirka 200 meter fra udløbet fra Lynetten. 

Muslingerne blev indsamlet i en 10-liters plastspand ca. 50 meter fra punktet, hvor 

sedimentet blev indsamlet. Efter indsamling blev muslingerne transporteret til DHIs 

laboratorier i plastspanden, hvorefter muslingerne blev renset og skallerne fjernet. 

4

Figur 3-3 Kort over København og Kongedybet i Øresund (Eniro/Krak, 2011). Prøvetagningsstedet for 

sediment og muslinger er markeret med rødt. 

3.2 Analyseprogram 

Analyser blev udført i DHIs laboratorier samt på IHEs laboratorier på Rigshospitalet. 

Resistensbestemmelserne omfattede tre typer af testbakterier: Escherichia coli, 

Klebsiella pneumoniae og enterokokker. Protokoller for bestemmelserne fremgår af 

Bilag A-C. Der blev i alt analyseret for resistens over for fem antiobiotika. Tabel 3-1 er 

en oversigt over antibiotika og testbakterier anvendt i analyserne. 

Tabel 3-1 Antibiotika og tilhørende anvendelsesområder samt testbakterier og anvendte breakpoints for 

hvert antibiotikum 

Antibiotikum Anvendelse Testbakterie(r) 

Ciprofloxacin 

Hospitaler og 

primærsektor 

Cefuroxim Hospitaler 

Gentamicin Hospitaler 

Meropenem Hospitaler 

E. coli og 

Klebsiella 

E. coli og 

Klebsiella 

E. coli og 

Klebsiella 

E. coli og 

Klebsiella 

5 

Breakpoint 

[µg/ml] 1 

Vancomycin Hospitaler Enterokokker 4 

1. (EUCAST, 2011) 

For spildevandsprøverne fra Rigshospitalet og Renseanlæg Lynetten blev der testet for 

resistens for alle tre typer testbakterier. 

Bestemmelse af ”suspekte E. coli” blev gennemført ved spredning af spildevandsprøven 

i triplikat på Oxoid Brilliance agar, der er en selektiv agar for coliforme bakterier. Alle 

violette kolonier blev talt som ”suspekte E. coli”, idet der ikke blev gennemført 

yderligere verifikation af de enkelte kolonier. Brilliance agaren var enten uden 

antibiotika eller med antibiotika, henholdsvis ciprofloxacin (1 mg/l), gentamicin (4 

1 

8 

4 

8

mg/l) og cefuroxim (8 mg/l). De angivne koncentrationer af ciprofloxacin, gentamicin 

og cefuroxim er breakpoints, og bakteriekolonier dyrket ved eller over denne 

antibiotikakoncentration må anses for at være resistente (EUCAST, 2011). 

For bestemmelse af ”suspekte Klebsiella” blev der spredt spildevandsprøve i enkelt 

udsæd på blodagar og i dobbelt udsæd på HiCrome TM agar, en selektiv agar for 

Klebsiella. For begge typer agar blev der lavet plader uden antibiotika samt plader med 

Ciprofloxacin (1 mg/l), Gentamicin (4 mg/l) og Cefuroxim (8 mg/l) tilsat agaren. Alle 

lilla-mangenta røde kolonier blev talt som ”suspekte Klebsiella”. 

Figur 3-4 Billede af E. coli, coliforme og ikke coliforme bakterier dyrket på Oxoid Brilliance agar. Foto: 

DHI. 

For at teste for multiresistens blev der udvalgt fem E. coli og Klebsiella fra hver plade 

med henholdsvis ciprofloxacin, gentamicin og cefuroxim. De udvalgte kolonier blev 

overført til nye agarplader, en plade pr. koloni. Kolonierne blev testet for Ciprofloxacin-, 

Gentamicin-, Cefuroxim- og Meropenemresistens ved tabletmetoden. MALDI- 

TOF-MS blev brugt til artsbestemmelse. Udvalgte isolater blev ribotypet og E-testet. 

For bestemmelse af suspekte Enterokokker blev der spredt prøve i duplikat på Slanezt 

agar uden antibiotika samt på agar med Vancomycin (4 mg/l). Der blev testet for 

Vancomycinresistens ved tabletmetoden, og artsbestemmelse blev gennemført med 

MALDI-TOF-MS. Udvalgte isolater blev ribotypet og E-testet. 

For muslingeprøverne blev muslingekødet blendet i et våd vægt:volumen forhold på 

1:10. Bakterier blev dyrket i MacConkey bouillon uden antibiotika samt med 

henholdsvis Ciprofloxacin (1 mg/l), Gentamicin (4 mg/l) og Cefuroxim (8 mg/l). 

Samme procedure blev fulgt for sedimentprøverne. 

6 

Violet: 

E. coli 

Pink: 

coliform 

Blå: 

Ej coliform 

eller E. coli

3.2.1 Tabletmetoden 

Tabletmetoden bruges til bestemmelse af resistens over for forskellige antibiotika. 

Tabletmetoden er baseret på diffusion af antibiotika i agar. 

Resultaterne af tabletmetoden er for hvert antibiotikum enten følsom, intermediær eller 

resistent. Hvis resultatet er følsom, betyder det, at bakterien ikke har nogen påviste 

resistensmekanismer mod det pågældende antibiotikum. I medicinsk forstand betyder 

følsom, at antibiotikummet forventes at have virkning ved standarddosis. Hvis resultatet 

er intermediær, betyder det, at bakterien har nedsat følsomhed over for det pågældende 

antibiotikum. Medicinsk kan dette betyde, at stoffet evt. kræver en højere dosering, eller 

at stoffet opkoncentreres på infektionsstedet. Hvis resultatet er resistent, betyder det, at 

bakterien har en til flere resistensmekanismer, som gør, at bakterien ikke påvirkes af det 

pågældende antibiotikum. Dette bevirker, at en infektion med denne bakterie ikke vil 

kunne behandles med det pågældende antibiotikum (Dansk Selskab for Klinisk 

Mikrobiologi, 2004). 

3.2.2 E-Test (Epsilometer Test) 

E-test bruges til at fastlægge MICkoncentrationen 

for bakterier. Testen består af 

en plastikstrip påført antibiotika i stigende 

koncentration ned langs længden af strippen. 

Strippen placeres på en agarplade og inkuberes. 

Der opstår en hæmningszone omkring strippen, 

som vist på Figur 3-5. MIC (Minimum 

Inhibition Concentration) værdien aflæses 

direkte på strippen og angiver den laveste 

antibiotika koncentration, der skal til for at 

hæmme bakteriernes vækst (Dansk Selskab for 

Klinisk Mikrobiologi, 2004). 

3.2.3 MALDI-TOF-MS 

MALDI-TOF-MS er i dette studie brugt til artsbestemmelse af bakterier baseret på 

proteiner. Det er en koblet analysemetode bestående af tre dele: MALDI (Matrix 

Assisted Laser Desorption Ionization), TOF (Time of Flight) og MS (Mass 

Spectrometry). Proteiner fra de bakterier, der ønskes artsbestemt, ekstraheres og 

indlejres i en matrix. Matrixen beskydes med en laserstråle, hvis energi bevirker, at 

proteinmolekyler ioniseres. Efterfølgende accelereres proteinmolekylerne i et elektrisk 

felt. De ioniserede molekylers forskellige masser gør, at forskellige molekyler får 

forskellige hastigheder, som registreres og danner et spektrum. Spektret er specifikt for 

den pågældende mikroorganisme, som identificeres ved sammenligning med kendte 

referencespektre i en database (OUH, 2009). 

3.2.4 Ribotypning 

Ribotypning er en metode, der anvendes til at identificere bakteriestammer. Metoden 

virker ved, at en bakteriestamme isoleres, og der ekstraheres genomisk DNA. DNA’et 

kappes med et restriktionsenzym og separeres ved gelelektroforese. 16S og 23S rRNA 

bruges som probe. Gelen fotograferes og analyseres digitalt på en computer, hvor 

billedet sammenlignes med tidligere undersøgte bakterier i en database. Ribotypen er 

således en slags fingeraftryk, der fortæller om DNA’et som koder for rRNA. 

7 

Figur 3-5 Eksempel på agarplade med Etest 

(kilde: Wikipedia)

Ribotypning anvendes som fast procedure på Rigshospitalet, udført af 

Infektionshygiejnisk Enhed, ved udredning af infektionsudbrud samt ved overvågning 

af særlige bakterietyper i forbindelse med eventuel spredning af infektioner og analyse 

til sammenligning af resistente bakterier (Infektionshygiejnisk Enhed, 2007). 

8

4 RESULTATER OG DISKUSSION 

4.1 Forekomst af bakterier og resistens 

Der blev fundet multiresistente bakterier (resistente for mindst to antibiotika) i 

spildevandsprøverne, mens de hverken blev fundet i sedimentprøverne eller i 

muslingerne. De følgende resultater er derfor kun for spildevandsprøverne. Tabel 4-1 

viser de fundne koncentrationer af suspekte E. coli, suspekte Klebsiella, suspekte 

enterokokker og coliforme bakterier i spildevandsprøverne. 

Bakterie 

E. coli 

Klebsiella 

Coliforme 

Enterokokker 

Tabel 4-1 Total koncentration af suspekte E. coli, suspekte Klebsiella, suspekte enterokokker og 

coliforme bakterier i spildevandet fra hvert prøvetagningssted samt koncentrationen af hver 

type bakterie resistent over for udvalgte antibiotika fra hvert prøvetagningssted. 

Prøvetagningssted 

Total 

Ciprofloxacin 

resistente 

bakterier 

9 

Cefuroxim 

resistente 

bakterier 

Gentamicin 

resistente 

bakterier 

Vancomycin 

resistente 

bakterier 

[kim/ml] [kim/ml] % [kim/ml] % [kim/ml] % [kim/ml] 

Rigshospitalet 22.700 7.140 31 1.050 5 1.090 5 - 

RL tilløb 31.800 1.270 4 1.000 3 1.320 4 - 

RL tilløb bio 40.100 1.730 4 1.180 3 909 2 - 

RL udløb 1.550 59 4 55 4 55 4 - 


RL tilløb 69.400 2.270 3 2.180 3 1.070 2 - 

RL tilløb bio 49.500 1.770 4 1.910 4 1.800 4 - 

RL udløb 2.880 82 3 64 2 82 3 - 


RL tilløb 89.600 2.720 3 2.820 3 1.729 2 - 

RL tilløb bio 93.700 2.820 3 2.950 3 1.409 2 - 

RL udløb 5.500 104 2 105 2 100 2 - 

Rigshospitalet 39.100 - - - (5) 

RL tilløb 26.600 - - - (27) 

RL tilløb bio 1.080 - - - (< 5) 

RL udløb 2.910 - - - (36) 

( ) Kolonier kunne ikke verificeres som enterokokker på IHE 

Der ses en tendens til, at koncentrationen af total kimtal er lavere i spildevandet fra 

Rigshospitalet end i tilløbet til Renseanlæg Lynetten, mens den laveste koncentration 

blev observeret i det rensede spildevand. Renseeffektiviteten over renseanlægget for de 

målte bakterier ligger omkring 95%. En rensningsgrad på 95% ses ofte, men 

rensningsgrader på > 99% er ikke udsædvanlige (Erichsen et al., 2006). 

Der er generelt fundet flere suspekte Klebsiella end suspekte E. coli. Klebsiella og E. 

coli tilhører begge gruppen af coliforme bakterier. Summen af E. coli og Klebsiella 

burde derfor være mindre end eller lig med koncentrationen af totale coliforme 

bakterier. Generelt var der god overensstemmelse, idet niveauerne var ens, som det

Antibiotikum 

fremgår af Tabel 4-1. Dog ses det, at for mange af prøverne er summen af suspekte 

Klebsiella og suspekte E. coli lidt højere end koncentrationen af totale coliforme (13% 

til 92% højere). Det skyldes, at selektiviteten af de anvendte agar er forskellig, og at 

man derfor ikke umiddelbart kan sammenligne tallene. Endvidere kan det skyldes, at 

nogle af de suspekte Klebsiella og de suspekte E. coli ikke var Klebsiella eller E. coli. 

Det ses også, at der generelt var flere resistente bakterier i spildevandsprøverne fra 

Rigshospitalet end i prøverne fra Renseanlæg Lynetten. Koncentrationen af resistente 

bakterier i Renseanlæg Lynettens tilløb og tilløb til biologisk rensning var nogenlunde 

ens, mens den laveste koncentration blev målt i udløbet. Andelen af resistente bakterier 

i tilløb og udløb fra Lynetten var 2% til 4%, mens andelen af resistente bakterier var 

væsentligt højere i spildevandet fra Rigshospitalet (12% til 31%) med undtagelse af 

cefuroxim og gentamicin resistente suspekte E. coli, hvor kun 5% var resistente. 

De resistente bakterier, der findes i spildevandet, kommer enten fra inficerede patienter, 

er dannet i kloakken ved celledeling (vertikal overførsel) eller ved udveksling af 

genetisk materiale mellem bakterier (horisontal overførsel). Ved en intensiv anvendelse 

af antibiotika forventes der at ske en selektion af resistente bakterier, så en større andel 

af patienterne udskiller resistente bakterier til spildevandet. Ved en høj koncentration af 

antibiotika i spildevandet forventes det, at resistente bakterier vil have en 

konkurrencemæssig fordel og dermed have en forøget koncentration og procentvis 

andel. En stor andel af de antibiotika, der anvendes i oplandet til Renseanlæg Lynetten, 

bliver brugt på Rigshospitalet (se Tabel 4-2). Dette stemmer overens med, at de højeste 

andele af resistente bakterier blev fundet ved Rigshospitalet. Desuden ses det, at andelen 

af resistente bakterier generelt var højest for cefuroxim og ciprofloxacin, hvilket 

stemmer med, at forholdet mellem den beregnede koncentration af antibiotikum i 

spildevandet set i forhold til breakpoint koncentration var højest for disse. 

Tabel 4-2 Forbrug og beregnet spildevandskoncentration af de antibiotika, der er anvendt i studiet (DHI 

2011). Tabellen viser endvidere antibiotikakoncentrationen i de agar, som er anvendt til 

tællingerne (breakpoint), samt forholdet mellem beregnet antibiotikakoncentration i 

spildevandet og forholdet mellem beregnet antibiotikakoncentration (Rigshopitalet og 

Renseanlæg Lynetten) og koncentration i agar. 

Forbrug 

RH 

Forbrug 

RL 

opland 

Forbrug 

RH 

Konc. 

spildevand 

RH 

10 

Konc. 

tilløb RL 

Konc 

agar 

*Spildevand 

(RH)/Agar 

*Spildevand 

(RL)/Agar 

(kg/år) (kg/år) % (µg/l) (µg/l) (µg/l) % % 

Cefuroxim 156 276 56 646 4,7 8000 8 0,1 

Gentamicin 0,9 2,3 38 3,6 0,04 4000 0,1 0,001 

Ciprofloxacin 51 184 28 211 3,1 1000 21 0,3 

Meropenem 74,7 89 84 310 1,5 

*Den beregnede koncentration i spildevandet/koncentrationen i agar benyttet til tælling 

På baggrund af prøvetagninger er det ikke muligt at vurdere indholdet af multiresistente 

bakterier opstrøms Rigshospitalet. Det er muligt, at nogle patienter inficeret med 

multiresistente bakterier på Rigshospitalet forlader hospitalet, mens de stadig bærer 

multiresistente bakterier. Dette vil medføre, at den multiresistente bakteriestamme både 

vil være til stede i Rigshospitalets spildevand og i husspildevandet fra patientens hjem. 

Der blev ikke fundet vancomycin resistente enterokokker i spildevandet.

4.2 E. coli – ribotyper og resistensmønstre 

Tabel 4-3 viser resultaterne af resistensbestemmelser gennemført af IHE af E. coli i 

spildevandprøverne. Der blev analyseret 15 stammer fra hver af de fire 

spildevandsprøver. Hver spildevandsprøve blev spredt på tre agarplader tilsat 

antibiotika, henholdsvis ciprofloxacin, cefuroxim og gentamicin, for at selektere for 

resistente stammer. Fra hver agarplade blev der udtaget fem E. coli stammer. Hver 

stamme blev rendyrket på en ny agarplade, og resistens over for ciprofloxacin, 

cefuroxim, gentamicin og meropenem blev testet ved tabletmetoden. Resultatet F er 

markeret med grøn skrift og indikerer en følsom stamme, I er markeret med gul skrift 

og indikerer en intermediær stamme, og R er markeret med rød skrift og indikerer en 

resistent stamme. 

Det ses, at de stammer, der er isoleret fra agarplader tilsat ciprofloxacin, alle er bestemt 

til at være ciprofloxacinresistente. Det samme gælder for cefuroxim. For gentamicin er 

prøven fra RL tilløb en undtagelse, idet alle stammer er følsomme over for gentamicin. 

Det formodes, at der er tale om en laboratoriefejl, idet stammer fremdyrket på en 

agarplade med gentamicin burde være resistente overfor gentamicin. 

Tabel 4-3 Resistensmønstre for de 15 dyrkede E. coli stammer fra spildevandsprøverne fra henholdsvis 

Rigshospitalet, tilløb til RL, tilløb til biologisk rensning på RL og udløb fra RL. F betyder, at 

stammen er følsom, I betyder intermediær og R betyder resistent. 

Dyrket på plade 

med 

ciprofloxacin 


med cefuroxim 


med gentamicin 

ciprofloxacin 

Rigshospitalet RL tilløb RL tilløb bio. RL udløb 

cefuroxim 

gentamicin 

meropenem 

ciprofloxacin 

11 

cefuroxim 

gentamicin 

meropenem 

R F F F R R F F R F F F R R F F 

R F F F R F R F R R F F R R F F 

R F F F R F F F R R F F R F R R 

R F F F R F F F R R F F R F F R 

R F F F R I F F R R F F R F F R 

F R R F F R F F R R F F R R F F 

F R R F R R F F F R F F F I F F 

F R R F R R F F R R R F F R F F 

R R R F F R F F R R F F R R F F 

R R R F R R F F F R F F F R F F 

F F R F F I I F F R R F F F R F 

F I R F F F F F R F R F F I R F 

F F R F F F F F R F R F F I R F 

R R R F F F F F F R R F R F R F 

R R R F F F F F F I R F 

ciprofloxacin 

cefuroxim 

gentamicin 

meropenem 

ciprofloxacin 

cefuroxim 

gentamicin 

meropenem

Der blev fundet 7 multiresistente E. coli stammer med 4 forskellige resistensmønstre på 

Rigshospitalet, 3 multiresistente E. coli stammer med 3 forskellige resistensmønstre i 

tilløbet til Lynetten, 11 multiresistente E. coli stammer med 5 forskellige 

resistensmønstre i tilløbet til biologisk rensning og 7 multiresistente E. coli stammer 

med 4 forskellige resistensmønstre i udløbet fra Lynetten. 16 multiresistente E. coli 

stammer blev udvalgt til ribotypning. De ribotypede stammer er markeret med en grå 

kasse i Tabel 4-3. 

Resultaterne af ribotypningen af de udvalgte E. coli stammer er vist i Tabel 4-4. Af de 

16 ribotypede E. coli stammer var der 10 forskellige ribotyper. 9 af de 10 ribotyper var i 

forvejen kendt og en del af Rigshospitalets databank, hvilket betyder, at de tidligere er 

forekommet på Rigshospitalet. Den ene ukendte ribotype blev fundet i tilløbet til 

biologisk rensning på RL og blev tildelt ribotypenummeret 876-S6. 

Ribotype 70-S4 blev identificeret i spildevandet fra tilløbet til RL og i tilløbet til 

biologisk rensning på RL. Selvom ribotypen er den samme, viser Tabel 4-4, at de 

analyserede E. coli stammer har forskellige resistensmønstre. 

Ribotype 129-S1 blev identificeret i spildevandsprøverne fra alle fire 

prøvetagningssteder, henholdsvis Rigshospitalet, tilløb til RL, tilløb til biologisk 

rensning på RL og udløb fra RL. Alle fire 129-S1 stammer har forskellige 

resistensmønstre. 

Tabel 4-4 Ribotyper for de analyserede multiresistente E. coli fundet i spildevandet fra Rigshospitalet, 

tilløb til RL, tilløb til biologisk rensning på RL og udløb fra RL. Resistens over for Ciprofloxacin, 

Cefuroxim, Gentamicin og meropenem er også vist. F betyder følsom, I betyder intermediær, 

og R betyder resistent. De ribotyper, der er identificeret fra mere end et prøvetagningssted, er 

markeret med fed skrift. 



RL tilløb 

RL tilløb bio 

ciprofloxacin 

cefuroxim 

12 

gentamicin 

meropenem 

Ribotype 

F R R F 70-S3 

F R R F 129-S1 

R R R F 163-S2 

R R R F 163-S2 

R F R F 70-S4 

R R F F 70-S4 

R R F F 129-S1 

R R F F 70-S4 

F R R F 125-S2 

R F R F 129-S1 

R R R F 104-S1 

R F R F 876-S6

RL udløb 

R R F F 71-S2 

R R R F 129-S1 

R R F F 424-S2 

R F R F 166-S7 

På den ene side indikerer fundet af en multiresistent E. coli ribotype 129-S1 i alle 

prøverne, at multiresistente E. coli fra Rigshospitalet kan nå Renseanlæg Lynetten og 

blive udledt, enten gennem renseanlægget eller i forbindelse med en overløbshændelse. 

På den anden side indikerer forskellene i deres resistensmønstre, at de fundne E. coli 

type 129-S1 stammer fra forskellige kilder. 

Ribotypning er baseret på forskelle i den DNA, der koder for de ribosomale subunits 

5S, 16S og 23S. Det betyder, at der godt kan være forskelle i den øvrige del af det 

kromosomale DNA, selvom ribotypen er den samme. Desuden kan samme ribotype 

bære plasmider med forskellige resistensegenskaber. Derfor kan to stammer af samme 

ribotype have forskellige resistensmønstre. Det er f.eks. vist for quinolone kromosomalt 

båret (GyrA) resistens i Clostridium dificile (Carman et al., 2009). 

Kromosomalt bårne resistensegenskaber ændrer sig ikke over kort tid, da det kræver en 

mutation. Der kan dog være hurtige fænotypiske ændringer, da den resistente egenskab 

ikke udtrykkes under alle forhold (se Schreiber, 2011), men det forventes, at 

dyrkningsforholdene ved resistensbestemmelserne er ensartet, så de fænotypiske 

ændringer ikke vil blive detekteret med de metoder, der er anvendt i nærværende studie. 

Kromosomalt bårne resistensegenskaber forventes derfor ikke at ændre sig på den korte 

tid, der er mellem Rigshospitalet og Renseanlæg Lynetten. Derimod kan plasmidbårne 

resistensegenskaber ændre sig over relativt kort tid ved horizontal overførsel mellem 

bakterier. F.eks. beregnede Marcinek et al. (1998), at der skete mellem 10 4 og 10 8 

plasmidoverførsler pr. 4 timer i et renseanlæg. Der er derfor sandsynligt, at der sker en 

ændring af de plasmidbårne resistensegenskaber mellem Rigshospitalet og 

Renseanlægget. 

Resistens over for ciprofloxacin, cefuroxim, gentamicin og meroponem kan både være 

båret kromosomalt og ved plasmider (Schumacher et al., 1996; Suh Yah. 2010; Center 

for Disease Control, 2010; Cheung et al., 2005; Fujisawa-Kon et al., 1981, Kaufhold & 

Potgieter, 1993). Det betyder, at resistensmønstrene i princippet godt kan ændre sig på 

vej ned igennem kloaksystemet ved horisontal overførsel af plasmider. 

Det er også muligt at samme ribotype har eksisteret på Rigshospitalet med forskellige 

ribotyper. Ved opslag i Rigshospitalets database kan det ses, at der fra januar 2008 til 

december 2011 har været identificeret 90 isolater af E. coli ribotype 129-S1. De 90 

isolater har et varierende resistensmønster, hvilket tyder på, at det er en klon, der har 

været længe på Rigshospitalet, eller som muterer hurtigt (Andersen, 2012). 

Det konkluderes, at der er fundet multiresistente E. coli ribotype 129-S1 ved alle 

prøvetagningssteder. Da de har forskellige resistensmønstrer, er det sandsynligt, at de E. 

coli ribotype 129-S1, der er fundet ved Renseanlæg Lynetten, ikke er de samme som de, 

der er fundet ved Rigshospitalet. Men det kan ikke udelukkes, at det er de samme, da 

resistensmønstret kan ændre sig på vejen gennem kloaksystemet. 

13

4.3 Klebsiella – ribotyper og resistensmønstre 

Tabel 4-5 viser resistensmønstre for Klebsiella stammer dyrket fra spildevandsprøverne 

fra Rigshospitalet og indløbet til RL. Der blev ikke isoleret nogle resistente Klebsiella 

stammer i spildevandet fra indløbet til biologisk rensning på RL eller i udløbet fra RL. 

Der blev generelt ikke fundet lige så mange multiresistente Klebsiella stammer som 

resistente E. coli stammer. Der var 10 multiresistente Klebsiella stammer fra 

spildevandsprøven fra Rigshospitalet med 3 forskellige resistensmønstre. Der var 2 

multiresistente Klebsiella stammer fra spildevandet fra tilløbet til RL, og begge 

stammer havde samme resistensmønster. De multiresistente Klebsiella stammer, der 

blev udvalgt til ribotypning, er markeret med en grå kasse i Tabel 4-5. 

Tabel 4-5 Resistensmønstre for de 10 dyrkede Klebsiella stammer fra spildevandsprøven fra 

Rigshospitalet og de to stammer fra tilløb til RL. 

Fra agarplade 

med 

ciprofloxacin 

Fra agarplade 

med cefuroxim 

Fra agarplade 

med gentamicin 

ciprofloxacin 

Rigshospitalet RL tilløb 

cefuroxim 

14 

gentamicin 

meropenem 

R R R F R R F F 

R R R F R R F F 

R I R F 

R R R F 

R R R F 

I R R F 

R R R F 

R R R F 

R R R F 

R R R F 

Resultaterne af ribotypningen af de udvalgte Klebsiella stammer er vist i Tabel 4-6. Der 

blev fundet tre ribotyper ialt. To af de tre udvalgte stammer fra Rigshospitalet havde 

samme ribotype, 876-S1. 

ciprofloxacin 

cefuroxim 

gentamicin 

meropenem

Tabel 4-6 Ribotyper for de analyserede multiresistente Klebsiella fundet i spildevandet fra 

Rigshospitalet, tilløb til RL, tilløb til biologisk rensning på RL og udløb fra RL. Resistens over 

for ciprofloxacin, cefuroxim, gentamicin og meropenem er også vist. F betyder følsom, I 

betyder intermediær, og R betyder resistent. 



ciprofloxacin 

cefuroxim 

15 

gentamicin 

meropenem 

Ribotype 

R R R F 876-S1 

I R R F 876-S1 

R R R F 233-S7 

RL tilløb R R F F 111-S6

5 KONKLUSION 

Hovedkonklusion af nærværende projekt er, at det ikke kan udelukkes, at de 

multiresistente bakterier fundet ved Renseanlæg Lynetten stammer fra Rigshospitalet. 

Konklusionerne kan opdeles baseret på testbakterierne E. coli, Klebsiella og 

enterokokker. 

For E. coli blev 16 stammer udvalgt til ribotypning. Samme ribotype, 129-S1, blev 

fundet ved alle fire prøvetagningssteder, både på Rigshospitalet og Renseanlæg 

Lynetten. Der er således mulighed for, at resistente bakterier af denne ribotype ved 

Renseanlæg Lynetten er kommet fra Rigshospitalet. Bakterierne med ribotype 129- 

S1 fra de fire prøvetagningssteder har dog alle forskellige resistensmønstre, hvilket 

vil sige, at de er resistente for forskellige antibiotika. Stammerne er således ikke 

ens, selvom de har samme ribotype. 

Forskellen i resistensmønstre kan skyldes flere ting. Det er muligt, at bakterierne 

har fået/tabt resistensegenskaber over for visse antibiotika via overførsel med andre 

bakterier i kloaksystemet. Det er også muligt, at samme ribotype er forekommet på 

Rigshospitalet med forskellige resistensmønstre. 

Der blev udvalgt 4 Klebsiella stammer til ribotypning, tre fra Rigshospitalets 

spildevand og én fra tilløbet til Renseanlæg Lynetten. Ribotypen fra tilløbet til RL 

var forskellig fra ribotyperne identificeret i Rigshospitalets spildevand. 

Der blev ikke fundet vancomycinresistente enterokokker. 

Dertil kan tilføjes, at det kun er et begrænset antal stammer, der er udvalgt til ribotypning. Det er 

muligt, at der har været andre ribotyper, som er forekommet ved mere end et af 

prøvetagningsstederne, men som bare ikke er blevet identificeret. 

16

6 ANBEFALINGER 

For at få mere viden omkring kilder til multiresistente bakterier i oplandet til 

Renseanlæg Lynetten kræves videre undersøgelser af spildevandet i oplandet til 

renseanlægget. Metoden med ribotypning af multiresistente stammer kan ikke 

fastlægge, hvorfra en bestemt bakterie stammer. Metoden kan derimod påvise, at en 

stamme fundet ved renseanlægget er den samme som en stamme identificeret ved en 

specifik kilde (i dette tilfælde Rigshospitalet). Resultaterne af nærværende studie har på 

denne måde vist, at der er en vis sandsynlighed for, at nogle af de multiresistente 

bakterier fundet ved Renseanlæg Lynetten stammer fra Rigshospitalet. Resultaterne kan 

dog ikke udelukke, at de multiresistente stammer fundet ved renseanlægget kommer fra 

andre kilder i oplandet, da indholdet af multiresistente bakterier og deres ribotyper ikke 

kendes for f.eks. husspildevand. 

Det videre arbejde med sporing af resistens i oplandet til Renseanlæg Lynetten 

anbefales at indeholde prøvetagning af spildevand flere steder i oplandet samt 

efterfølgende ribotypning af fundne multiresistente stammer. Prøver af spildevand taget 

opstrøms fra Rigshospitalet vil belyse indholdet af multiresistente bakterier og deres 

ribotyper i spildevand uden påvirkning af et hospital. Sammen med prøver fra 

Rigshospitalet vil det være muligt at lave en sammenligning, der giver et billede af, om 

der er visse ribotyper, der primært er hospitalsspecifikke, og om der generelt er stor 

forskel på indholdet af multiresistente bakterier i hospitalsspildevand og husspildevand. 

Flere prøver vil gøre det muligt mere nøjagtigt at bedømme, om Rigshospitalet er en 

betydelig kilde til multiresistente bakterier på Renseanlæg Lynetten. 

En fremtidig undersøgelse kunne også indeholde prøvetagning og ribotypning af 

multiresistente bakterier i spildevand fra andre hospitaler i oplandet for at belyse, om de 

ribotyper, der er kendt fra Rigshospitalet, er specifikke for Rigshospitalet, eller om de er 

fælles for hospitaler generelt. 

17

7 REFERENCER 

Andersen, L. P., 2012 

Personlig kommunikation om tidligere forekomst af ribotyper på Rigshospitalet 

Carman R. J., Genheimer, C. W., Rafii, F., Park, M., Hiltonsmith, M. F. & Lyerly, D. 

M., 2009 

Diversity of moxifloxacin resistance during a nosocomial outbreak of a predominantly 

ribotype ARU027 Clostridium difficile diarrhea 

Anaerobe, 15, s. 244-248 

Center for Disease Control, 2010 

Laboratory Detection of Imipenem or Meropenem Resistance in Gram-negative Organisms 

http://www.cdc.gov/HAI/settings/lab/lab_imipenem.html#a5 

Cheung, T. K. M., Wai Chu, Y., Yu Chu, M., Ha Ma, C., Hung Yung, R. W. & Man 

Kam, K., 2005 

Plasmid-mediated resistance to ciprofloxacin and cefotaxime in clinical isolates of Salmonellsa 

enterica serotype Enteritidis in Hong Kong 

Journal of Antimocrobial Chemotherapy, 56, s. 586-589 

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, 2004 

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis referencegruppe vedrørende antibiotika 

resistensbestemmelse- Klaringsrapport 

http://www.dskm.dk/pdf/rapporter/DSKM-rapporter/klaringsrapport-RETTET.pdf 

DHI, 2011 

Pharmaceuticals Database 

Eniro/Krak, 2011 

Kort over København og Øresund 

http://map.krak.dk/ 

Erichsen, A.E., Kaas, H., Dannisøe, J., Mark, O. og Jørgensen, C., 2006 

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye 

badevandsdirektiv 

Miljøprojekt Nr. 1101 

EUCAST, 2011 

Data from the EUCAST MIC distribution website 

European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing 

http://eucast.org 

Fujisawa-Kon, N., Ike, Y., Shimizu, S. Motohashi, K., Hashimoto, H. & Mitsuhashi, S., 

1981 

Identification of R plasmids mediating gentamicin resistance from Escherichia coli 

strains in Japan 

Antimicrobial Agents and Chemotherapy, 19(6), s. 1070 

Infektionshygiejnisk Enhed, 2007 

18

Årsberetning 2007 

http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/D9F7172B-190D-4DA0-81B3- 

E347DE24F197/0/IHE%C3%A5rsberetning2007.pdf 

Kaufhold, A. & Potgieter, E., 1993 

Chromosomally mediated high-level gentamicin resistance in Streptococcus mitis 

Antimicrobial Agents and Chemotherapy, 37(12), s. 2740-2742 

Lynettefællesskabet I/S, 2004 

Måleprogram- Antibiotikaresistens I spildevand fra et sygehus og et boligområde 

Samarbejdsprojekt mellem Lynettefællesskabets Miljøgruppe og Statens Serum Institut. 

Rapport udarbejdet af DHI. 

Lynettefællesskabet I/S, 2007 

Kortlægning og vurdering af spildevand med antibiotika og resistente bakterier fra 

hospitaler 

Rapport udarbejdet af DHI. 

Marcinek, H., Wirth, R., Muscholl-Silberhorn, A. & Gauer, M.,1998 

Enterococcus faecalis gene transfer under natural conditions in municipal sewage water 

treatment plants 

Applied Environmental Microbiology, 64(2), s. 626-632 

Miljøstyrelsen, 2002 

Occurrence and fate of antibiotic resistant bacteria in sewage 

Miljøprojekt Nr. 722 

OUH, 2009 

Årsrapport 2009 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 

Statens Serum Institut, 2010 

Fakta om antibiotikaforbrug: Antibiotikaforbrug i Danmark 

http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Antibiotikaforbrug/Fakta%20 

om%20antibiotikaforbrug.aspx 

Schreiber, C., 2011 

Einträge, Vorkommen, Verbreitung und gesundheitliche Bedeutung 

antibiotikaresistenter Bakterien in Abwasser und Gewässern 

Ph.D., Rheinischen Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn 

Schumacher, H., Skibsted, U., Skov, R. & Scheibel, J., 1996 

Cefuroxime Resistance in Escherichia coli. Resistance Mechanisms and Prevalence. 

APMIS- Acta pathologica, microbiologica, et immunologica Scandinavica, 104, s. 531- 

538 

Suh Yah, C., 2010 

Plasmid-Encoded Multidrug Resistance: A case study of Salmonella and Shigella from 

neteric diarrhea sources among humans 

Biological Research, 43, s. 141-148 

19

21 

B I L A G

BILAG A 

Protokol for bestemmelse af resistens mod ciprofloxacin, gentamicin og cefuroxim 

hos Escherichia coli og coliforme 

Definition 

Suspekte E. coli defineres som violette kolonier på Oxoid Brilliance E. coli/coliform selective 

agar (CM1046). Coliforme defineres som lyserøde kolonioer på Oxoid Brilliance E. 

coli/coliform selective agar (CM1046) efter inkubation i 24 timer ved 44 °C. 

Prøvetagning og transport 

Prøverne er udtaget, og transport er arrangeret af DHI - UAI. 

Reagenser 

Trypton-saltvand: 

Trypton 1,0 g, natriumklorid 8,5 g 

Oxoid Brilliance E. coli/coliform selective agar (CM1046) (28.1 g/l) med og uden antibiotika. 

Natrium-cefuroxim, Sigma-Aldrich C4417-1G. Der opløses 80 mg i 10 ml MQ vand og tilsat 

1,00 ml/l agar. 

Gentamicin opløsning, Sigma-Aldrich G1397-10ML (50 mg/l). Der tilsættes 80 µl/l agar. 

Ciprofloxacin. Sigma-Aldrich 17850-5G-F. Der afvejes 100 mg/100 ml sterilt MQ-vand med 1 

ml 1M HCl og tilsættes 1 ml/l agar. 

Udførelse 

Der laves 10-fold fortyndingsrække. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i duplikat på Brilliance uden antibiotika. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i duplikat på Brilliance tilsat ciprofloxacin 

(1 mg/l), gentamicin (4 mg/l) eller cefuroxim (8 mg/l). 

Plader inkuberes ved 44 °C i 22-26 timer. 

Aflæsning 

Alle violette kolonier tælles som suspekte E. coli. 

Alle pink kolonier tælles som coliforme. 

Alle tydeligt blå eller farveløse kolonier anses for at være andre end E. coli eller coliforme. 

Kolonier, der er pink, men med svag blå nuance, tælles som coliforme. 

Det ene sæt plader sendes til IHE efter tælling. 

Kontroller 

E. coli ATCC 25922 er følsom over for ciprofloxacin (MIC < 0,015 mg/l), gentamicin (MIC = 

0,1 – 1 µg/ml) og cefuroxim (MIC = 2 – 8 µg/ml) og anvendes som positiv kontrol. Spredes også 

på agar uden antibiotika for substratkontrol. 

23

BILAG B 

Protokol for bestemmelse af resistens mod vancomycin hos suspekte 

enterokokker 

Definition 

Suspekte enterokokker defineres som bakterier der ved 44 °C ± 0,5 °C kan vokse på Slanetz & 

Bartley Agar (Oxoid) under reduktion af TTC. 


Prøverne er udtaget, og transport er arrangeret af DHI - UAI. 

Reagenser 

Pepton-saltvand (ISO8199:1988) 

Pepton 1,0 g, natriumklorid 8,5 g 

Vancomycin, Sigma-Aldrich 861987-250mg. Der er opløst 40 mg/10 ml MQ-vand og tilsat 1 

ml/l agar. 

Slanetz & Bartley (Oxoid) agar. 

Udførelse 

Der laves 10-fold fortyndingsrække. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i duplikat på Slanezt agar uden antibiotika. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i duplikat på Slanezt agar med vancomycin 

(4 µg/ml). 

Plader inkuberes ved 44°C ± 0,5°C i 44 ± 4 timer. 

Alle kolonier, der vokser frem som røde kolonier, tælles. Der laves ikke verifikation. 

Andelen af suspekte enterokokker, der vokser på agar med antibiotika, beregnes. 

Kontroller 

Enterococcus faecalis ATCC 29212 anvendes som positiv kontrol (MIC 2 – 6 mg/l). Spredes 

også på agar uden antibiotika for substratkontrol. 

25

BILAG C 

Protokol for bestemmelse af resistens mod ciprofloxacin, gentamicin og 

cefuroxim hos suspekte Klebsiella 

Definition 

Suspekte Klebsiella sp. defineres her som kolonier, der giver ”purple-magenta” farvede kolonier 

på HiCrome Klebsiella Selective Agar efter inkubation i 24 timer ved 37 °C. 


Prøverudtagning og transport arrangeres af DHI - UAI. 

Reagenser: 

Pepton-saltvand (ISO8199:1988) 

Pepton 1,0 g, natriumklorid 8,5 g 

Natrium-cefuroxim, Sigma-Aldrich C4417-1G. Der er opløst 80 mg i 10 ml MQ vand og tilsat 

1,00 ml/l agar. 

Gentamicin opløsning, Sigma-Aldrich G1397-10ML (50 mg/l). Der tilsættes 80 µl/l agar. 

Ciprofloxacin. Sigma-Aldrich 17850-5G-F. Der afvejes 100 mg/100 ml sterilt MQ-vand med 1 

ml 1M HCl og tilsættes 1 ml/l agar. 

Udførelse 

Der lave 10-fold fortyndingsrække. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i dublikat på HiCrome Klebsiella 

Selective Agar uden antibiotika. 

Der spredes 0,1 ml af prøve og fortyndinger af prøve i dublikat på HiCrome Klebsiella 

Selective Agar tilsat ciprofloxacin (1 mg/l), gentamicin (4 mg/l) eller cefuroxim (8 mg/l). 

Plader inkuberes ved 37 °C i 22-26 timer. 

Alle ”purple-magneta” kolonier tælles som suspekte Klebsiella sp. 

Hvis der er stor usikkerhed om vurdering af positive kolonier, føres et passende udvalg (cirka 5 

fra hver prøve uden antibiotikum og 5 fra hver prøve med gentamicin) videre på HiCrome 

Klebsiella Selective Agar for yderligere verifikation. Klebsiella sp er store fede kolonier. 

Kontroller 

Der anvendes ikke kontroller, idet det antages, at antibiotika aktiviteten kontrolleres i forbindelse 

med undersøgelse af E. coli. Årsagen er, at vi ikke har en kontrolstamme med kendt følsomhed. 

27

Analyser, muslingeprøver 

DHI: Muslingekød blendes 10 % (gwt/vol) og spredes som angivet for spildevandsprøver. 

Desuden dyrkes op i MacConkey bouillon med og uden antibiotika (ciprofloxacin 1 mg/l, 

gentamicin 4 mg/l, eller cefuroxim 8 mg/l). Rør sendes til IHE. 

28

BILAG D 

IHEs resultater for enterokokker dyrket på Slanetz agar. 

29

BILAG E 

31

BILAG F 

IHEs resultater for E.coli, Klebsiella og enterokokker i sedimentprøverne fra Kongedybet. 

33

11520009 Resistens Final Report - Spildevandsinfo.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?