Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Figur 2.20 Boxplot, der som
Fig. 2.19 viser ændringer i
en række variable langs en
gradient i søstørrelse. For
yderligere forklaring se Fig.
2.19. Data fra overvågningssøerne
baserer sig kun på
prøver fra en enkelt dag.
44
Antal dyreplanktonarter
Dyreplankton (mg l -1)
Dyre-/fytoplankton ratio
40
30
20
10
0
2,0
1,5
1,0
0,5
0
2,0
1,5
1,0
0,5
0
0,01-0,1
0,1-1
1-3
3-10
Søareal (ha)
10-100
100-1000
Søareal (ha)
Tilsyneladende er andelen af cyclopoide vandlopper og hjuldyr af
den samlede biomasse af dyreplankton større i småsøerne end i de
større søer, og omvendt er andelen af Daphnia og calanoide vandlopper
større i de større søer. Det til trods for at mange af småsøerne er
uden fisk. Normalt er høj andel af cyclopoide copepoder og lav andel
af Daphnia nemlig udtryk for et højt prædationstryk. Noget af forklaringen
kan ligge i, at de større søer i Danmark også er relativt dybe
(Fig. 2.19), og alt andet lige aftager prædationsrisikoen med stigende
vanddybde (Jeppesen et al., 1997). Men det kan også skyldes, at invertebratprædatorer
spiller en betydelig rolle i mange småsøer og måske
her mere end kompenserer for prædationstrykket fra fisk. En alternativ
forklaring er, at det større dyreplankton skjuler sig ved bunden
eller i bredzonen i dagtimerne i de lavvandede småsøer for at undgå
prædatorer, og at man ville have fået et andet billede, hvis prøvetagningen
havde været foretaget om natten.
Forholdet mellem biomassen af dyreplankton og planteplankton
varierer meget søerne imellem og ikke entydigt langs en gradient i
søareal. Flere af småsøerne har haft ekstremt høje ratioer (>10). Ratioer
bør dog ikke tillægges for stor betydning, da der kun er foretaget
prøvetagning 1 gang og for en del søers vedkommende i maj-juni,
Calanoide vandlopper (%) Daphnia (%)
Hjuldyr (%) Cyclopoide vandlopper (%)
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
0,01-0,1
0,1-1
1-3
3-10
10-100
100-1000