Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

lemstillinger. I den sammenhæng kan det også være relevant at undersøge forekomsten af særlige arter, der f.eks. er nævnt som karakteristiske arter for nogle af habitatdirektivets naturtyper eller omfattet af de nationale rødlister over truede arter. En liste over de mere overordnede beskrivende undersøgelser er en række nævnt i Tabel 5.3 med en kort angivelse af baggrunden for deres anvendelse. Tabel 5.3 Typer af specialundersøgelser med baggrund og bemærkninger for undersøgelsernes anvendelse. Specialun- Baggrund/bemærkninger dersøgelse Padder Undersøgelser af paddebestande er især relevant i vandhuller og mindre småsøer med ringe eller ingen forekomst af fisk. For at give en tilstrækkelig beskrivelse vil det ofte være nødvendigt med flere besøg i løbet af sæsonnen. Der henvises til tidligere udarbejdede metoder i forhold til tilsyn (Wederkinch, 1988). Smådyr Undersøgelser af smådyr kan indgå i den almindelige beskrivelse og kan bidrage til at karakterisere søtilstanden. Undersøgelsen kan gennemføres med forskellige metoder og detaljeringsgrad, men hvis det er muligt, tilrådes anvendelsen af kvantificerbare indsamlinger eller semikvantitative vurderinger af artshyppigheder. Anvendelsen af smådyr som til bestemmelse af den økologiske kvalitet er beskrevet af Adrados (1991). Der mangler dog en egentlig udvikling og evaluering af mulige prøvetagningsmetoder på dette område. Fugle Forekomsten af fugle kan vurderes med vidt forskellig detaljeringsgrad – fra en simpel registrering af tilstedeværende arter ved et eller få besøg eller ved en mere detaljeret sæsonbeskrivelse af ynglende og rastende arter. Der mangler en udvikling af standardiserede metoder. Pattedyr Pattedyr-forekomsten kan vurderes ved lokalitetsbesøgene, herunder evt. også på baggrund af spor eller ekskrementer (f.eks. odder). Standardiserede metoder mangler. Fisk Tilstedeværelsen af fisk udgør en vigtig strukturerende faktor, der påvirker en række af de øvrige vandkvalitetsmæssige forhold i søen, og det kan derfor være relevant at undersøge bestandsstørrelse og -sammensætning. Undersøgelsen er ikke relevant i de helt små søer, hvor der efter alt at dømme ikke findes fisk. I de større søer anvendes som regel fiskeri med biologiske oversigtsgarn for at kunne give både en kvalitativ og kvantitativ vurdering af fiskebestanden. Elektrofiskeri kan også indgå i undersøgelsen. I mindre søer kan det ofte være tilstrækkeligt med få eller enkelte garn for at give et indtryk af bestanden. Som udgangspunkt skal garn stå natten over, men det vil evt. være muligt at gennemføre undersøgelser, hvor garnene tages op samme dag. Der mangler indtil videre tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Dyreplankton Planteplankton Dyreplanktonet udgør ofte et vigtigt led i fødekæden og kan, hvis det er til stede i tilstrækkelig mængder, begrænse mængden af planteplankton og dermed medvirke til at skabe klart vand. For prøvetagning og oparbejdning henvises til metoderne anvendt i de større søer (Søndergaard et al., 1999). Planteplanktonsammensætning og mængde forventes ligesom i de større søer i høj grad at afhænge af næringsstoftilgængelighed. For metoder henvises til metoderne anvendt i de større søer (Søndergaard et al., 1999). Pesticider Pesticider kan forventes at påvirke vandkvaliteten i især de mindre søer og i søer, der ligger tæt op ad områder, hvor der anvendes pesticider. For prøvetagning og metoder henvises til metoderne anvendt i de større søer (Søndergaard et al., 1999). Palæolimnologi Palæolimnogiske undersøgelser af rester i bunden af søer har vist sig som et kraftfuld redskab til at vurdere den biologiske tilstand tilbage i tiden og til screening af overvågning af søernes tilstand. Metoden er dog ikke afprøvet for småsøer. Der henvises til bl.a. Odgaard et al. (1997). 59
60 6 Referencer Adrados L.C., (1991): Find liv i vandhullet. En vejledning til registrering af vandhuller og bestemmelse af den økologiske vandkvalitet. Natur og Ungdom, 100 s. Bennion, H. & Smith, M.A. (2000): Variability in the water chemistry of shallow ponds in southeast England, with special reference to the seasonality of nutrients and implications for modelling trophic status. Hydrobiologia 436: 145-158. Berg, S. & Mæhl, P. (1998): Genetablering af Oldenor på Als. Ferskvandsfiskeribladet 96: 81-89. Breukelaar, A.M., Lammen,s E.H.R.R, Klein Breteler, J.G.P. & Tatrai, I. (1994): Effects of benthivorous bream (Abramis brama) and carp (Cyprius carpio) on sediment resuspension and concentrations of nutrients and chlorophyll-a. Freshwat. Biol. 32: 113-121. Briggs, L. (1984): Vandhuller og søer på Ærø. Skov- og Naturstyrelsen og Odense Universitet, 137 s. Byrnak, L. (1994): Krebsesøer og ørredsøer. En undersøgelse af den økologiske betydning af ørred- og krebseudsætning. Skov- og Naturstyrelsen, 51 s. + bilag. Biggs, J., Fox, P. Nicolet, M. Whitfield & Williams, P. (1999): The value of the pond. FBA News 8: 1-3. Damgaard, J., Holmen, M. & Olesen, J. (2000): Damrokker og ferejer – de temporære vandes levende fossiler. Naturens Verden 4: 12-24. Ejbye-Ernst,E. O. Jepsen & P. Reschat (2001): Sedimentfjernelse i søer. Vand og Jord 8,2: 61-66. Fog, K. (1993): Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Skov- og Naturstyrelsen, 170 s. Fog, K,. Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. (1997): Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gads forlag, København. Fog, K. (1998): Kapitel 7.16, Padder i: Stoltze M. og Pihl S. (red.) Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Fog, K. & P. Wiberg-Larsen (2002): Miljøtilstanden i 110 små fynske søer 1997-2000. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen. Frederiksborg Amt (2000): Notat om overvågning af vandhuller, damme og søer i Horns Herred 2000.
Page 1:
Småsøer og vandhuller Miljøminis
Page 4 and 5:
Datablad Titel: Småsøer og vandhu
Page 6 and 7:
4 Værdisætning, etablering og ple
Page 9 and 10: 8 Sammenfatning Ud af omkring 120.0
Page 11: 10 søer under 1 hektar adskiller s
Page 14 and 15: 1.2 Formål Formålet med dette pro
Page 16 and 17: hundestejler, der hurtigt kan indta
Page 18 and 19: givet, om der er observeret fisk el
Page 20 and 21: Tabel 2.1 Udviklingen i antallet af
Page 22 and 23: Figur 2.2 Fyns amt. Arealanvendelse
Page 24 and 25: Figur 2.4 Vandkemiske målinger i s
Page 26 and 27: Figur 2.6 Data fra 10 småsøer i U
Page 28 and 29: Figur 2.9 Responskurver for de 6 fl
Page 30 and 31: trådalgernes dominans ved at fjern
Page 32 and 33: Figur 2.12 Oversigt over undervands
Page 34 and 35: Figur 2.14 Oversigt over rørskov-
Page 36 and 37: næringsfattige områder. Største
Page 38 and 39: 2.6 Smådyr De fleste data og under
Page 40 and 41: Figur2.18 Sammenligning af antal sm
Page 42 and 43: Nipigget hundestejle har formentlig
Page 44 and 45: søerne fra 0-1 arter i søer under
Page 46 and 47: hvor der ofte forekommer nedgræsni
Page 48 and 49: Figur 3.1 Sammenhæng mellem sigtdy
Page 50 and 51: Figur 3.2 Sammenhæng mellem 32 sm
Page 52 and 53: permanent vandstand eksempelvis kan
Page 54 and 55: europæisk sammenhæng er der i for
Page 56 and 57: Figur 4.1 Sammenhæng mellem 83 van
Page 58 and 59: større søer har vist, at der kan
Page 62 and 63: Frederiksborg Amt, Københavns Amt,
Page 64 and 65: Sønderjyllands Amt (1991): Humlebj
Page 67: 7 Bilag 7.1 Skemaer til registrerin
Page 70 and 71: SKEMA 3: FLORA OG FAUNA (ARTER OG U
Page 72 and 73: Uddybende vejledninger/forklaringer
Page 74 and 75: v. Andeholdets betydning estimeres
Page 76 and 77: Ja Nej Hvis ja, hvor hyppigt ______
Page 78 and 79: Tabel 7.3.1 Oversigt over arter fun
Page 80 and 81: Tabel 7.3.3 Oversigt over arter fun
Page 82 and 83: Figur 7.3.1 Forekomsten af plantear
Page 84 and 85: Figur 7.3.4 Forekomsten af plantear
Page 86 and 87: Figur 7.3.6 Oversigt over undervand
Page 88 and 89: Tabel 7.4.2 Oversigt over smådyrsa
Page 98 and 99: Sigara fossarum 1,2 2,3 >=1,2 >=2,3
Page 100 and 101: Tabel 7.5.1 Forekomst af fytoplankt
show all

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?