Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

europæisk sammenhæng er der i forbindelse med udpegningen af de
særlige bevaringsværdige naturyper, de såkaldte EF-habitatområder
eller NATURA 2000 -nettet af naturområder, også som udgangspunkt
anvendt planter til at karakterisere og identificere de enkelte naturtyper
(Skov- og Naturstyrelsen, 2000).
I andre sammenhænge er der foretaget en statistisk analyse af data fra et
større antal søer for at se, hvordan søerne grupperer sig. Et eksempel er
her Palmer et al. (1992), der gennemførte en analyse (TWINSPAN) af
plantedata fra 1124 søer, småsøer og vandhuller i England, Skotland og
Wales. På baggrund af denne analyse kunne søerne grupperes i 10 typer,
defineret ud fra forekomst af planter og alkalintet, pH og ledningsevne
(Tabel 4.2). Blandt Palmers konklusioner var også, at undervands- og
flydebladsplanter udgjorde et bedre grundlag for klassifikation end anvendelsen
af alle arter, sandsynligvis fordi den emergente vegetation er
påvirket af andre forhold end åbentvandsvegetationen.
Endelig er der i nogen sammenhænge forsøgt med en egentlig og
mere detaljeret værdisætning dækkende de fleste naturmæssige
aspekter (Tabel 4.3). Dette gælder eksempelvis i forbindelse en rapport
til beskrivelse af vådområders ændring ved ændret vandindvending
(Frederiksborg Amt, 1995). I denne rapport er der for grupperne
planter, insekter, fugle, padder og krybdyr defineret, hvad der
skal til for at opfylde en given værdisætning, herunder også forekomst
af eventuelle rødlistearter. Tabellen er taget med her for at give
et eksempel på, hvilke krav der kan stilles til vådområder for at opnå
en given kvalitet. I de fleste sammenhænge er der angivet krav til
både arter og levesteder.
Tabel 4.2 Klassifikation af engelske søer efter forekomst af planter. Baseret på Palmer et al. (1992).
Type Karakteristik pH
(25-75 %
kvartiler)
Alkalinitet
(25-75 %
kvartiler)
Typiske plantearter
1 Dystrof 4,3-5,2 - Sphagnum, Juncus bulbosus, Potamogeton polygonifolius
2 Oligotrof, lavalkalin
3 Oligotrof, lavalkalin
4 Blandet påvirkning
5,8-6,8 0,1-0,4 Juncus bulbusus, Potamogeton polygonifolius, P. natans, Littorella
uniflora, Lobelia dortmanna,
5,9-6,9 0,1-0,3 Myriophyllum alterniflorum, Isoetes lacustris, Fontinalis antipyretica.
7,2-8,5 0,5-2,2 Littorella uniflora, Potamogeton natans, P. filiformis, P. praelongus,
Myriophyllum alterniflorum, M. spicatum, Chara spp.
5 Mesotrof 6,4-7,4 0,2-0,5 Littorella uniflora, Myriophyllum alterniflorum, Nitella, Potamogeton
spp., Elodea canadensis
6 Brakvand 8,2-8,6 0,2-0,6 Potamogeton pectinatus, Ruppia,
7 Eutrof, højalkalin
8 Eutrof, højalkalin
9 Eutrof, højalkalin
10a Eutrof, højalkalin
10b Eutrof, højalkalin
7,6-9,1 1,5-2,4 Littorella uniflora, Potamogeton natans, P. filiformis, P. praelongus,
Myriophyllum. spicatum, Chara
7,4-8,3 - Lemna minor, Callitriche stagnalis, Polygonum amphibium
6,9-8,0 0,5-2,8 Nuphar lutea, Nymphaea alba
6,9-8,3 0,7-2,2 Myriophyllum spicatum, Potamogeton pectinatus, Elodea canadensis,
Lemna minor
8,0-8,4 1,0-1,9 Myriophyllum spicatum, Potamogeton pectinatus, Chara spp.
53