Kvalitetsrapport 2011 12 Christinelyst - Christinelystskolen - Lemvig ...

Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012 

KVALITETSRAPPORT 

CHRISTINELYSTSKOLEN 

SKOLEÅRET 2011/2012 

Side 1 af 28 sider


Christinelystskolen skoleåret 2011/2012 

1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5. 

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. 

Christinelystskolen har i skoleåret 09/10 afsluttet et pædagogisk udviklingsarbejde under 

overskriften "Ny skole - nyt indhold". Temaet har været pædagogiske læringsmiljøer og fælles 

trivsel. Udfordringen har været: Hvordan skaber vi et nyt indhold i nye omgivelser? 

På baggrund af "evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø, der skaber personlig, 

social og faglig læring for alle elever" har målet været at skabe rum og mulighed for refleksion 

over egen og fælles praksis. Hvad virker og hvad er knap så godt…? I forlængelse af dette tema 

har skolen formuleret sit "læringsgrundlag" og peget på en praksis for "god undervisning" 

på en evidensbaseret baggrund. I skoleåret 10/11 er der samlet op på denne indsats 

mhp. et øget fokus på begrebet klasseledelse, der har været skolens indsatsområde i skoleåret 

11/12. 

Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte 

elev uddelegeret til de selvstyrende team. Skolen har formuleret principper for teamsamarbejdet, 

som beskriver rammer og forventninger til årets teamsamarbejde. Der er formuleret forventninger 

om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som 

helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen. 

Årsplaner udformes i LærerIntra efter fælles skabelon for den enkelte afdeling. Planerne fremlægges 

for elever og forældre på efterårets forældremøder eller på ForældreIntra. Årsplaner er 

endvidere tilgængelige på skolens hjemmeside. Til sikring af undervisningens kvalitet anvendes 

bl.a. rundgangsmetode og samtaler med udvalgte lærere og klasser. 

Generelle observationer og indsatsområder drøftes med de enkelte team. Udviklings- og personalesamtaler 

med udvalgte lærere gennemføres løbende gennem skoleåret. De enkelte klassers 

planer fremlægges for skolens ledelse via LærerIntra. 

Barometerundersøgelser drøftes med den enkelte klasselærer eller afdelingsteamet. Det samme 

gør sig gældende for resultaterne af nationale test. 

Skoleledelsen deltager i 2 teammøder pr. skoleår og ad hoc når det skønnes, der er behov for 

ledelsens tilstedeværelse 

I skoleåret 09/10 har skolens evalueringskultur været et selvstændigt indsatsområde som har 

været drøftet ved møder for det samlede personale i løbet af året. I skoleåret 10/11 er der 

løbende fulgt op på denne indsats. Skolens Pædagogiske Udviklingscenter (PUC) er udnævnt til 

tovholder for skolens evalueringskultur. Dokumentet "Profiler & Overgange", som beskriver 

afdelingernes mål, profil og evalueringspraksis revideres løbende. Dokumentet er sidst revideret 

i skoleåret 11/12. Der anvendes flere anerkendte evalueringsværktøjer på skolen, hvor 

PUC er vidensbank for skolens samlede evalueringspraksis. 

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.1 

Det er ledelsens vurdering, at skolens evalueringskultur er under positiv udvikling, og at relevante 

evalueringsresultater anvendes målrettet til justering af den daglige undervisning. Nati- 

Side 2 af 28 sider


onale test og prøveresultater drøftes med alle lærere. Hvor det anses for relevant, føres der 

særlige samtaler, med fagets undervisere. 

Skolens læseresultater peger på, at en systematisk indsats på dette område har ført til skærpet 

opmærksomhed omkring den samlede læseindsats på skolen. Der er fortsat fokus på læsningens 

betydning for alle fag. Fremadrettet vil skolen have øget opmærksomhed på elevernes 

matematikfærdigheder. Vi må fortsat konstatere, at nogle elever præsterer utilfredsstillende i 

faget matematik ved de afsluttende prøver. Desværre ser vi også nogen sammenhæng mellem 

utilfredsstillende resultater og elever, der er kommet til skolens overbygning fra andre skoler, 

hvor undervisningen i faget måske er grebet anderledes an. 

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.2 

Christinelystsskolen har gennem flere skoleår arbejdet med et stort pædagogisk udviklingsarbejde 

omkring pædagogiske læringsmiljøer. Som en del af denne indsats har kommunale indsatsområder 

været inddraget på baggrund af drøftelser af kvalitetsrapportens anbefalinger. 

Arbejdet i 10/11og 11/12 har i vid udstrækning fulgt beskrivelsen herunder. Dog har der i skoleåret 

10/11 været særligt fokus på skolens måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning 

på. Flere afdelinger har arbejdet systematisk med fleksibel tilrettelæggelse, holddeling og tolærer 

ordninger. 

I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2007/2008 vedtog skolebestyrelsen, FU og pædagogisk 

råd at arbejde videre med udgangspunkt i de aftalte indsatsområder: 

1. Forventningerne til alle elever er tydelige og ambitiøse - elevplaner. 

2. Der er en tidlig og målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens 

behov. 

3. Pædagogiske læringsmiljøer - evidensbaserede indikatorer for en god undervisning. 

4. Ny skole nyt indhold - trivsel, respekt og æstetik i undervisningen. 

De nævnte indsatsområder har været på den pædagogiske dagsorden i hele skoleåret 

09/10 & 10/11 & 11/12 og er stadig under udvikling. Til de nævnte områder er i skoleåret 

10/11 endvidere kommet arbejdet med den internationale dimension i alle afdelinger. Endvidere 

har skolen i skoleåret 10/11 konsolideret indsatsen omkring de internationale klasser, 

hvor hele førskoleområdet er blevet et nyt område for skolen. 

I forlængelse af ovenstående er der i skoleåret 11/12 arbejdet målrettet med den internationale 

dimension. Ledelse og lærerrepræsentanter har været på genvisit på Christinelystskolens 

finske venskabsskole i Jyväskylä. Der har været studiebesøg på vores kontaktskole 

i Torino med særligt fokus på området specialundervisning og inklusion. 

Christinelystkolen har været vært for besøg fra Torino og skolens leder har været på studiebesøg 

i London under overskriften Ledelse af Innovation og Kreativitet. Et andet centralt 

tema i skoleåret 11/12 har været innovation og kreativitet. Skolen har udviklet en innovationslæseplan 

og lavet et større udviklingsprojekt i samarbejde med B&O. Endelig har skolens 

internationale klasser udbygget arbejdet med sprogstimulering af førskolebørn. 

Der er vedtaget fælles skabelon for elevplaner i alle skolens afdelinger. Overgangen mellem 

afdelingerne er beskrevet og rammesat i dokumentet "Profiler & Overgange", der opdateres 

løbende. Dokumentet har gennemgået en større revidering og opdatering i skoleåret 

Side 3 af 28 sider


11/12. Indsatsområdet "Pædagogiske læringsmiljøer / ny skole - nyt indhold" beskrives og 

udvikles i skoleåret 08/09 og 09/10 og 10/11. 

I løbet af skoleåret 11/12 har indsatsområdet fået fornyet fokus med særligt henblik på 

området inklusion og rummelighed. Her har skolen haft besøg af den kommunale inklusionskonsulent, 

der har lavet en kort introduktion til PALS for skolens samlede pædagogiske 

personale. 

Skolens samlede udvikling sker indenfor rammerne af fire overordnede rammesætninger: 

1) Skolens Læringssyn (udarbejdet i skoleåret 08/09) 

2) De fysiske rammer 

3) Evalueringskulturen 

4) Undervisningens tilrettelæggelse, alle team har arbejdet med Oldenborg Dekalog 

Skolens AKT indsats er centreret omkring skolens Ressourcecenter ”Huset”, hvor fleksibel 

tilrettelæggelse gør hurtig indsats mulig. I alle afdelinger er en lærer eller pædagog med 

efteruddannelse inden for AKT-området. 

Det er samlet set ledelsens vurdering, at vi er nået langt med de anførte indsatsområder, 

men et voksende elevtal og flere elever med en anden skolebaggrund udfordre den fælles 

forståelsesramme. Det samme gør sig gældende for skolens personale. Christinelystskolen 

har gennem de sidste år modtaget et meget stort antal lærere fra andre kommunale skoler, 

hvilket har været en voksende udfordring for skolens "oprindelige" kultur og personale. 

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.4 

Personalet vurderer, at skolen er nået 77 % i forhold til målet. 

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. 

Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen . P: 3 . V: 3. 

Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 

P: 3 . V: 3. 

Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på 

baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. 

P: 3 . V: 3. 

Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og 

behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på 

at opnå progression for den enkelte elev . P: 3 . V: 3. 

Indsatsen på dette område er central for skolen. En tilstrækkelig differentieret undervisning og 

en løbende intern evaluering er en kerneopgave for skolens forskellige team. Det er ledelsen 

opfattelse, at vi er nået rigtigt langt med denne målsætning og at det fortsatte fokus på begrebet 

"god undervisning" er med til at fastholde og udvikle dette fokus. Alle team har arbejdet 

med indsatsområdet i forbindelse med udviklingsarbejdet "Pædagogiske læringsmiljøer" 

Det fælles læringssyn er sammen med en opmærksomhed på skolens evalueringskultur med til 

at forstærke dette fokus. 

Side 4 af 28 sider


Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers 

indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og 

samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. 

Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. Personalet vurderer, at skolen er 

nået 78 % i forhold til målet. 

Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de 

bedst tilrettelægger undervisningen . P: 5 . V: 4. 

Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes 

behov . P: 5 . V: 4. 

Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (Eplan)....Det 

er skolens mål at nå % på denne ønskede tilstand. Eleverne vurderer, at skolen er 

nået 64 % i forhold til målet. 

Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål . P: 3 

. V: 3. 

Eleverne bliver udfordret i undervisningen . P: 3 . V: 3. 

Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt 

såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde . P: 3 . V: 3. 

Arbejdet med elevplaner er stadig på vej. Der sker en stadig udvikling i retning af at elevplanen 

bliver et brugbart redskab i dialogen mellem elev, lærer og forældre. Processen er stadig 

ny og skal finde sin plads i forhold til andre måde at evaluere og udvikle undervisning på.. 

Den ønskede tilstand: ...Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende 

mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation 

og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål 

og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 


Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen 

. P: 3 . V: 3. 

Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser 

på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten 

. P: 3 . V: 3. 

Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen 

herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen . P: 3 . V: 3. 

02 Udfordringer for alle. 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 5. Skolens vurdering, af i 

hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. 

Fra Bekendtgørelsen:Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. 

Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende 

børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. 

Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? 

Side 5 af 28 sider


Skolens elevgrundlag er primært indenfor gruppe 1, 2 og 3 på børnelinialen. Vi har dog også 

nogle elever fra meget ressourcesvage hjem. Forældrekredsen er blandt de kortuddannede 

målt på landsgennemsnittet, men også på dette område er der store variationer. Pædagogisk 

har skolen derfor valgt at tilrettelægge undervisningen med inspiration fra MI, Cooperative 

Learning og elementer af systemisk pædagogik. 

Specialundervisning koordineres og tilrettelægges af skolens Ressourcecenter hvor alle team er 

repræsenteret. Der finder systematisk holddannelse sted flere steder i skoleforløbet medens 

to-lærerordninger er koncentreret omkring skolens indskoling og mellemgruppe, men i skoleåret 

10/11 og 11/12 har der også været muligheder i skolens udskoling. Børn med særlige 

talenter søges tilgodeset gennem målrettet undervisningsdifferentiering. 

Fra Bekendtgørelsen: ...Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og 

vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager 

undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. 

Skolen prioriterer den specialpædagogiske indsats højt. I en sammenfattende vurdering af det 

faglige niveau for elever, der modtager specialpædagogisk bistand på skolen, vurderer skolen 

at indsatsen bærer frugt. 

Det kan oplyses, at 98% af timer gennemføres som planlagt. 

Klasserne undervises af linjefagslærere i hovedparten af de planlagte timer. 

Der anvendes i gennemsnit 15 % af skolens budget til undervisningsaktiviteter på efter/videreuddannelsesområdet. 

Andelen af elever der undervises i forskellige specialpædagogiske foranstaltninger fremgår af 

Faktabox 2.3.1. Denne fordeling vurderer skolen som tilfredsstillende. 

De pædagogiske processer i tilbuddene - i henhold til §8 stk.. 2 - er under ét tilfredsstillende. 

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens 

tilrettelæggelse er samlet set i orden. Elevplanens anvendelse vurderes at være 

på et tilfredsstillende niveau set i forhold til samarbejdet mellem skole og hjem. 

Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev 

vurderes at være godt på vej. 

Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af redskabet som 

tilfredsstillende. 

Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er 


Skolebestyrelsen har fastsat principper for en række af skolens aktiviteter ( bl.a. skole/hjem 

samarbejdet, lejrskoler, klassedannelse m.fl.) 

Resultaterne for elever, der modtager specialpædagogisk bistand, set i forhold til eleverne under 

ét vurderes til at være tilfredsstillende. 

Vurderingen er, at de tilgængelig oplysninger er fyldestgørende 

Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til Faktaboxene i rapporten og 

dels på selvevalueringer. 

Side 6 af 28 sider


02 Udfordringer for alle 2.2 

Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale 

samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen .og 

det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering 

af undervisningen 



Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er 

stigende . P: 3 . V: 3. 

Skolens organisering og praksis er fleksibel . P: 3 . V: 3. 

Skolens organisering og praksis er fleksibel . P: 3 . V: 3. 

Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at 

eleverne undervises i den almene undervisning . P: 3 . V: 3. 

Ressourcetildelingen understøtter inklusion . P: 3 . V: 3. 

Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen 

. P: 3 . V: 3. 

Skolen arbejder målrettet på at flest muligst skal undervises i nærmiljøet. Mange elever med 

udfordrende adfærd og vanskelige sociale problemstillinger rummes på skolen, men det er 

samtidig et mål, at rummeligheden skal være meningsfuld. For nogle elever er et specialtilbud 

uden for skolen fortsat den bedste løsning. Det er en målsætning at indsatsen omkring udsatte 

elever bæres af alle og ses som en samlet opgave, så udsatte børn og unge ikke kun bliver et 

ansvar for særligt uddannet personale. I den forbindelse er skolens overordnede værdigrundlag 

til løbende debat i skolens afdelinger. Den pædagogiske praksis skal tage sit udgangspunkt 

i skolens overordnede værdier. 

02 Udfordringer for alle 

Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 . 

Christinelystskolens specialpædagogiske indsats tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag, 

skolens læringssyn og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer, der som målsætning har 

at skabe trivsel og udvikling for alle elever. På Christinelystskolen er arbejdet med inklusion 

ikke primært et spørgsmål om en bestemt metode, men i højere grad oplevelsen af en mental 

model, der rammesætter de værdier, vi har i skolens samlede pædagogiske praksis. Skolens 

værdigrundlag, læringssyn og arbejdet i de selvstyrende team udgør tilsammen de tandhjul, 

der driver den specialpædagogiske praksis. Det er afgørende for den daglige praksis, at alle 

lærere og pædagoger ser den specialpædagogiske bistand som en naturlig del af deres arbejdsområde. 

På den baggrund er skolens personale uddannet indenfor klasseledelse, anerkendende 

pædagogik og elemeter fra metoder som LP og PALS. I hver afdeling har skolen 

endvidere mindst en, der har efteruddannelse indenfor området AKT. 

I "Huset", der også kaldes skolens ressourcecenter, samles trådende for den samlede specialpædagogiske 

indsats. Personalet i Huset har en bred erfaring indenfor hele det specialpædagogiske 

område. Huset tilbyder supervision til lærere og pædagoger mht. til aktuelle udfordringer 

i skole og sfo. Det er husets personale, der laver observationer, beskrivelser, testning 

Side 7 af 28 sider


mm. i forbindelse med elever eller klasser, der skal tilbydes en særlig indsats. I forlængelse af 

denne indsats gives der skoleåret igennem konsultativ bistand på skolen i et tæt samarbejde 

med personale fra PPR. 

Elever, der mangler faglig eller social træning, tilbydes kursusforløb af kortere eller længere 

varighed. Undervisningen kan foregå i eller omkring klassen eller i særligt afgrænsede perioder 

i Husets undervisningslokaler. Undervisningen foregår i et tæt samarbejde med elevens lærere, 

så der er en fortsat kontakt til klassen og den undervisning, der foregår her. Efter hver indsats 

evalueres forløbet, og der tages stilling til, om indsatsatsen skal fortsættes, justeres eller 

helt ophører.......Undervisningen i Huset dækker en bred vifte af aktiviteter fra praktisk / musiske 

til mere bogligt orienterede opgaver. En ufuldstændig oplistning af Husets aktiviteter 

kunne se således ud: 

Faglig specialundervisning indenfor primært dansk, læsning, matematik, sprog. 

AKT-indsatser i forhold til enkeltelever og klasser. 

Motorik, musik, hjemkundskab, sløjd og andre former for kreativ musisk aktivitet som elementer 

af specialundervisning. 

Elevsamtaler. 

Forældresamarbejde - herunder supervision på forældrerollen. 

Kollegial sparring i forhold til undervisning og konfliktløsning. 

Tovholder på skolens samlede læseindsats. 

Vejledning ved indstillinger til PPR og BFC. 

Udfordringer for alle 2.4 

Fra Bekendtgørelsen: Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse 

Fleksibel undervisning og tilrettelæggelse har været et indsatsområde på skolen gennem flere 

år. Målet har været at frigøre lærerkræfter til en organisering, hvor udbredt flerlærerordninger 

kan praktiseres. Metoden har været aldersblandede undervisningshold med et lidt større elevtal, 

så lærere kan frigives til holdundervisning og undervisningsdifferentiering i størst muligt 

omfang. Organiseringen kalder på et tæt lærersamarbejde, når undervisningen skal planlægges, 

gennemføres og evalueres. 

Metoden blev først introduceret i skolens indskoling i forbindelse med en omlægning til rullende 

skolestart med aldersblandede grupper og lærer/pædagog samarbejde. Den nye organisering 

gav mulighed for undervisningsdifferentiering på røde, grønne og blå hold i længere perioder 

af skoleåret. Samtidig har flere voksne omkring klasserne skabt en større tryghed i forbindelse 

med omlagt undervisning og faguger, hvilket igen har ført til et voksende antal af projektorienterede 

undervisningsforløb. Den ændrede organisering har sat pædagogik og undervisning 

på teamødernes dagsorden. 

På baggrund af erfaringer fra indskolingen er mellemgruppen i skoleåret 11/12 organiseret 

med aldersblandede klasser, flere lærere om klasserne og stor mulighed for holddeling. Organiseringen 

har skabt mulighed for undervisningsdifferentiering og temaforløb i en rammesætning 

på 3/4 årgang og 5/6 årgang. Holddeling finder sted i en stor del af skoleåret og indenfor 

de fleste fag. For mellemgruppen er der stadig tale om en ny organisering, men løbende evalueringer 

viser, at organiseringen skaber rum for en ny måde at tilrettelægge undervisning på. 

Side 8 af 28 sider


Mellemgruppens teammøder er igen blevet fyldt af pædagogiske refleksioner over egen praksis 

og flere elever får tilbudt undervisning på et niveau, der passer, til deres individuelle behov. 

Også skolens overbygning (7-9. kl.) har arbejdet med forøgede lærerkræfter omkring klasserne, 

og der har været holddannelse i flere fag i løbet af skoleåret. Erfaringerne fra vores overbygning 

er mindre entydig bla. begrundet i en større "uro" i denne del af skolen, der er påvirket 

af mange udefrakommende elever og en del elever, der forlader skolen til fordel for efterskoler 

i det sidste skoleår. 

Som en næsten selvstyrende enhed med lærere, der udelukkende underviser i 10. klasse, har 

denne del af skolen haft en meget fleksibel tilrettelæggelsesform gennem flere år. Få ansatte 

og et tæt samarbejde omkring eleverne gør det "let" at skabe nye organiseringer, som anvendes 

ad hoc i løbet af skoleåret. 

2.5 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog 

Undervisningen af to-sprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af 

Christinelystskolen. Undervisningen er organiseret i to internationale klasser - en for skolens 

yngste elever og en for de ældste. Hvor tema og tilrettelæggelse tillader det, kan klasserne 

samlæses. Målet for undervisningen er, at eleverne kan anvende og forstå det danske sprog, 

så de senere kan deltage i undervisningen i en almindelig (dansk) skoleklasse. Ved skolestart 

har eleven alle sine timer i International Klasse. Gradvist integreres eleven nogle timer i sin 

kommende klasse på skolen på baggrund af en vurdering af faglige og sociale kompetencer. 

Udslusning til kommende klasse sker i tæt samarbejde med klassens lærere. En sprogscreening 

og elevens personlige udvikling er med til at bestemme, hvornår eleven er klar til at deltage 

i undervisningen i den almindelige skoleklasse i alle fag. En væsentlig del af samarbejdet i 

International Klasse er en tæt kontakt til elevens forældre samt kommunens integrationsafdeling 

og andre myndigheder, der varetager arbejdet omkring borgere med anden etnisk baggrund 

end dansk. Som et særligt tilbud til to-sprogede elever tilbyder Christinelystskolen lektiecafe 

efter skoletid. Tilbuddet er målrettet elever, men også voksne kan få lektiehjælp på 

skolen. Den sidste aktivitet tilrettelægges i samarbejde med frivillige foreninger i kommunen. 

I International Før Skole (IFS) varetager Christinelystskolen sprogstimulering og sprogscreening 

af førskolebørn i kommunens børnehaver. Opgaven varetages af en pædagog og en lærer, 

der besøger barnet i børnehaven og laver den sprogstimulerende aktivitet i barnets vante 

omgivelser. Førskole arbejdet giver en mulighed for at forberede tosprogede børn på lettere 

skolestart. Den samlede aktivitet på området vurderes pt. som passende og med god kvalitet. 

Det er dog en fortsat udfordring at rumme den store spredning som gruppen af to-sprogede i 

Lemvig kommune omfatter. Der er også stor forskel på den måde to-sprogede ankommer til 

kommunen på. Flygtninge mødes af et velbeskrevet og velfungerende system, medens udenlandsk 

arbejdskraft, der ankommer på egen hånd kan være vanskeligere at få kontakt med. 

02 Udfordringer for alle 2.8 

Inkluderende undervisning. 

Eleverne vurderer, at skolen er nået 65 % i forhold til målet. 


Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer . P: 3 . V: 3. 

Gode relationer understøtter elevernes selvværd . P: 3 . V: 3. 

Side 9 af 28 sider


Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste 

fremskridt . P: 3 . V: 3. 

Det er en målsætning at Christinelystskolen skal være en inkluderende skole, hvor elever med 

forskellig etnisk, kulturel og ressourcemæssig baggrund kan mødes. Skolen har kontakt til andre 

skoler i ind- og udland, der deler denne ambition. Inklusion må dog ikke forveksles med 

besparelser, hvor der skabes urealistiske forventninger til, hvad skolen kan rumme. 

Skolens ambition er at skabe en kultur, hvor forskelligheder opleves som ressourcer frem for 

begrænsninger. En dynamisk rummelighedskultur bygger på den grundlæggende forudsætning, 

at alle elever kan bidrage med noget. Udfordringen er at skabe et pædagogisk overskud 

hos personale, elever og forældre, så dette synspunkt bliver til en synlig del af skolens profil. 

Desværre skaber en dokumentations- og ratingskultur et billede af, at dårlige gennemsnitsresultater 

er et udtryk for en dårlig skole. Det skaber et belastende samarbejdsklima, når skolen 

hele tiden skal (bort)forklare resultater på baggrund af en begrænset positivistisk virkelighedsbeskrivelse. 

Christinelystskolens værdigrundlag og læringssyn danner sammen med arbejdet med pædagogiske 

læringsmiljøer tandhjulene i den samlede indsats omkring rummelighed og inklusion. ..... 

03 Faglighed. 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. 


Skolen prioriterer indsatsen for at eleverne opnår det bedst mulige faglige niveau. I en sammenfattende 

vurdering af det faglige niveau vurderer skolen at indsatsområdet stadig kan udvikles, 

men at denne indsats er sat i gang med en målrettet indsats omkring begrebet "god 

undervisning" på baggrund af evidensbaserede indikatorer for en undervisning, der virker 

(b.la. Oldenborg Dekalog) 

For skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af 

Faktabox 3.2.1 

Karaktergennemsnit ved projektopgaven af Faktaboc 3.2.2. 

Skolen har gennemført nationale test i skoleåret. 

Evalueringen fremgår af Faktabox 3.4. 

På baggrund heraf vurderer skolen resultaterne som tilfredsstillende, men med muligheder for 

fortsat udvikling. 

De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til §8 stk.. 2 - er under ét tilfredsstillende. 

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes 

inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er under udvikling men opleves samlet set som 

tilfredsstillende. Elevplanens anvendelse vurderes at være et brugbart værktøj i forholdet mellem 

skole og hjem. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet 

og den enkelte elev vurderes at være udmærket. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes 

nås, vurderes anvendelsen af redskabet som værende et blandt flere brugbare metoder. 

Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er 


Side 10 af 28 sider


Skolebestyrelsen har fastsat principper for en lang række af skolens aktiviteter herunder skolens 

værdigrundlag og skolens læringssyn. 

03 Faglighed. 

Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på 

identificering af elevens behov. 



Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. 

P: 3 . V: 3. 

Undervisningsforløbene er strukturerede . P: 3. V: 3. 

Læsning er et af indsatsområderne for Lemvig Kommune og for skolen. Det er besluttet at 

gennemføre test af elevernes læsefærdigheder i maj for elever i 2. klasse, i februar i 5. klasse 

og i september i 8. klasse. 

Skolens indsats på læseområdet omfatter desuden læsebånd for alle klasser i perioden efterårsferie 

til vinterferie. Fokus her er faglig læsning med særlig vægt på træning af læsehastighed. 

Skolens selvevaluering på området viser mærkbar fremgang på alle niveauer 

For 2. klasses vedkommende vurderer skolen resultat som meget tilfredsstillende. Læseresultaterne 

for 5. klasse vurderer skolen som tilfredsstillende.For 8. klasses vedkommende vurderer 

skolen resultaterne som værende i positiv udvikling, men der er stadig en udfordring i at få 

flere elever til at læse med god læseforståelse. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at læsning vægtes højt som indsatsområde og at en 

målrettet indsats viser tilfredsstillende resultater. Den største udfordring er fortsat at fastholde 

den tidlige læseindsats gode resultater i skolens udskoling. 

Faktabox: 3.2.1 og 3.2.2.Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. 

Karaktergennemsnittene ved folkeskolens afgangsprøver i maj/juni 2011 fremgår af Faktabox 

3.2. 

Skolens vurdering fremgår af den sammenfattende vurdering af eleverens faglige niveau under 

punkt 3.0 i rapporten. 

Resultaterne af afgangsprøven juni 2011 vuderer skolen som utilfredsstillende. Der er tale om 

et markant fald i karaktererne i forhold til året før. Resultaterne er ikke uventede på baggrund 

af den elevsammensætning, der karakteriserede årgangen. 9. årgang har været præget af 

stor elevtilgang fra andre skoler og ofte af elever med svage skolemæssige ressourcer. Hvis 

skolens resultater "renses" for elever, der er overflyttet til skolen i løbet af 8 - 9. årgang, så vi 

alene ser på resultaterne for skolens "egne" elever, placerer Christinelystskolen sig på eller 

over niveauet for året før. 

Faktabox: 3.3.Resultater af nationale test 

Der er gennemført nationale test i skoleåret 2011/12, hvor skolen placerer sig indenfor middelområdet 

eller over set i forhold til landsgennemsnittet. 

Side 11 af 28 sider


Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, 

resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og 

samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil 

Innovation . P: 3 . V: 3. 

Kreativitet . P: 3 . V: 3. 

Problemløsning . P: 3 . V: 3. 

Samarbejde . P: 3 . V: 3. 

Barometrets undersøgelse af innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde omfatter 

elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af elevernes kompetencer inden for de fire 

"søjler". De fire "søjler" er definerede i Barometret og elever og lærer har svaret på nedenstående 

spørgsmål....Skolens prioritering af "søjlerne". 

Skolens vurdering af i hvor høj grad "søjlerne" er implementeret i skolens undervisning ligger 

på et tilfredsstillende niveau. 

Udviklings- og læremiljø 4.1 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 5. 


Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige 

i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 



Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen . P: 3 . V: 3. 

Eleverne reflekterer over deres egen læring . P: 3 . V: 3. 

Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive 

feed-back . P: 3 . V: 3. 

Elevernes trivsel kommer ofte til udtryk gennem deres indstilling til skolen. Er indstillingen positiv? 

Har den enkelte elev hensigtsmæssige læringsvaner i forhold til de mål, der er for elevens 

udbytte? Ud over Baromtrets undersøgelse udarbejder skolen en Undervisningsmiljøvurdering 

(UMV) 

Skolen prioriterer elevernes trivsel højt og ønsker at skabe en skole, hvor vi er forpligtede på 

vores fælles værdigrundlag. Det er en målsætning at alle føler et medansvar for vores fælles 

trivsel. 

Flere på hinanden følgende undersøgelser i klasser og på skolen som helhed viser, at vores 

elever trives på skolen. En stor tilstrømning til skolen fra andre skoledistrikter tages også som 

et udtryk for, at vi er skole hvor elever og personale trives. 

05 Overgange 5.1 

Side 12 af 28 sider


Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. 


Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 

Overgange før skolen, indskrivning til skole og sfo, overgange internt i skolen og overgange 

efter skolen er beskrevet i forskellige aftaler med de institutioner skolen samarbejder med. 

Ovegangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens 

Uddannelsesvejledning. 

Skolen prioriterer området højt og har lavet et internt arbejdspapir for den afsnitsopdelte skole 

med overskriften "Profiler og overgange". Skolens vurdering er at "Profiler og overgange" er et 

nyttigt værktøj i arbejdet med overgange mellem skolens afdelinger og til børnehaver og ungdomsuddannelser. 

05 Overgange- 5.2 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne omfatter overgang fra 9. og 10. klasse, Andelen 

af unge der fortsætter i en ungdomsuddannelse er 100 % - det kan siges at være ok, men 

mon ikke der også kan skabes krav om forbedringer her? Med hensyn til overgangen til henholdsvis 

10. klasse og gymnasiale uddannelser er skolen i en fortsat positiv udvikling: Stadig 

flere elever vælger en gymnasial uddannelse. På baggrund af skolens elevsammensætning er 

dette en meget tilfredsstillende udvikling. 

06 Forældresamarbejde 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. 


Det er skolens mål at nå 97 % på denne ønskede tilstand. 

Skole-hjem-samarbejdet er en vigtig faktor i udviklingen af et støttende læringsmiljø omkring 

det enkelte barn. Skolen vurderer udfordringen på dette område som et dilemma mellem nærhed 

og afstand. Det er vigtigt med en frugtbar dialog om udvikling og læring mellem hjem og 

skole, men skolen må også afgrænse sit arbejdsfelt i forhold til forældres forventninger til skolen 

som problemløser på en række områder. Gensidig respekt betyder, at skolen accepterer 

forældrenes rolle som barnets nærmeste ressourcepersoner når det gælder omsorg og opdragelse. 

Samtidig må forældre respektere skolens professionelle rolle som undervisningsinstitution 

og det råderum, det kræver at praktisere denne rolle. På Christinelystskolen oplever vi forældresamarbejdet 

som overvejende positivt. Samarbejdet mellem skole og hjem evalueres ved 

møder og skole/hjem-samtaler i løbet af året. 

06 Forældresamarbejde 6.2 

Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de 

har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 

Forældrene vurderer, at skolen er nået 63 % i forhold til målet. 


Side 13 af 28 sider


Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information 

om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen . P: 4 . V: 3. 

Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring . P: 4 . 

V: 3. 

Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring . P: 3 . 

V: 3. 

Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets 

resultater og barnets indsats/læringsvaner . P: 3 . V: 3. 

07 Ledelse og organisation 7.0 

Fra Bekendtgørelsen: Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? 

Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? 

Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og 

(C) Faglig/pædagogisk ledelse. 

Skolens størrelse gør, at vi ikke kan lave en skarp sondring mellem de nævnte ledelsesområder. 

I dagligdagen arbejder skolens ledelse som et team, der løser opgaverne inden for de 

nævnte områder ad hoc. 

Christinelystskolen har oplevet en voldsom vækst gennem de sidste 10 år fra et elevtal på 360 

elever til et forventet elevtal på 570 - 580 elever i skoleåret 11/12. Det voksende elevtal har 

sammen med en vækst i personalegruppen stillet øgede krav til ledelsens ressourcer. Det må 

forventes at skolens ledelsesteam skal udvides, hvis vi fortsat skal kunne løse skolens komplekse 

opgaver og funktioner. Med virkning fra skoleåret 12/13 udbygges skolens ledelsesteam 

med en ny afdelingsleder. Det er forventningen at denne ressourceforøgelse vil give luft til en 

fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Meget af ledelsens arbejdstid går med driftsmæssige 

opgaver. Det er ønskeligt, at der skabes mere rum for strategisk ledelse på baggrund af refleksion 

i ledelsesteamet. 

den afdelingsopdelte skole med selvstyrende team har givet dygtige medarbejdere muligheden 

for at optræde som en form for "mellemledere" på flere niveauer. Denne organisation har været 

god og nødvendig for at sikre en forsat stabil udvikling på skolen. Christinelystskolen har 

fra næste skoleår 3 medarbejdere, der har gennemført forløbet "Talent for Ledelse". 

Lærernes efteruddannelse har fortsat stor prioritet. Fremtidens lærerrolle kalder på løbende 

efter/videreuddannelse af skolens personale. Christinelystskolen kan mønstre en indsats der 

svarer til ca. 15 - 16 % af lærernes arbejdstid. Flere undersøgelser peger på at indsatsen burde 

være tæt på 30 %. Her sætter vores ressourcer en naturlig begrænsning. 


Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. 


Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. 

Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. 


Side 14 af 28 sider



Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation . P: 4 . 

V: 3. 

Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis . P: 4 . V: 3. 

Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen . P: 4 . V: 3. 

Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø . P: 3 . V: 3. 

Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets 

spørgsmål. 

Personalets oplevelse af skolens ledelse er på de fleste punkter meget positiv. Sammenlignet 

med tallene for Lemvig kommune ligger skolen klart over på stort set alle spørgsmål. På 

spørgsmålet om ledelsens synlige tilstedeværelse i undervisningen kan der fortsat skabes forbedringer, 

men spørgsmålet er, om det er forbedringer ledelsen ønsker at medvirke til. Det er 

en overvejelse værd om spørgsmålet er formuleret korrekt og med hvilket mål. Med de forventninger 

der fra mange sider stilles om drift af en skole på Christinelystskolens størrelse, er 

det en urealistisk ambition at have, hvis man forventer ledelsens daglige eller ugentlige tilstedeværelse 

i sin undervisning. Skal dette mål opfyldes må en række andre pålagte ledelsesopgaver 

løses af andre. Det er imidlertid ikke den politiske dagsorden pt. 


Den ønskede tilstand: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, 

der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 



Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer 

understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen . P: 5 . V: 3. 

Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i 

evalueringen af undervisningen . P: 4 . V: 4. 

Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets 

spørgsmål. 

Ledelse og organisation 7.3 

Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse 

sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret 

læringsmiljø på skolen. 


Personalet vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at 

skolen er nået 70 % i forhold til målet. 

Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen . P: 3 . V: 3. 

Side 15 af 28 sider


Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen 

. P: 3 . V: 3. 

Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til 

at nå de ønskede resultater . P: 3 . V: 3. 

Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro 

på skolen . P: 3 . V: 3. 

Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering APV) 

Skolens arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljøloven bestemmer at APV'en skal gennemføres mindst hvert tredje år. 

Skolens seneste APV er revideret i skoleåret 11/12. Det fysiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende. 

Det psykiske arbejdsmiljø vurderes som meget positivt og skolens sygefravær er meget lavt. 

Den helt overordnede vurdering er, at skolen er en god arbejdsplads med høj trivsel. 

Skolen har i samarbejde med Arbejdstilsynet gennemført en række forandringer på det administrative 

niveau. Disse ændringer har ført til en mærkbar forandring til det bedre på skolens 

kontor. 

Procentdelen af klasser, der undervises af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer 

fremgår af Faktabox 7.3. 

Skolen prioriterer ikke denne indsats specielt højt. Flere uafhængige undersøgelser dokumentere, 

at der ikke kan spores nogen signifikant sammenhæng mellem læreres liniefagsuddannelse 

og elevernes udbytte af undervisningen målt på de resultater, de opnår ved test og prøver. 

Skolen er derfor nok så interesseret i begrebet god undervisning og klasserumsledelse, et 

indsatsområde som vi pt. arbejder målrettet med. 

Skolens prioritering af midler til efter- og videreuddannelse af personalet styres af vores ressourcetildeling. 

Af faktaboks 7.6 fremgår det, at 438.477 kr. har været brugt til efter- og videreuddannelse. 

Til dette beløb skal lægges en lang række af mindre kursusforløb. Ansatte bruger 

endvidere en del af deres ”egen tid” til efter- og videreuddannelse. Personalet har deltaget 

i pædagogiske dage under overskriften "Pædagogiske læringsmiljøer". I det senere år er feler 

af skolens lærere blevet tilbudt uddannelse i et liniefag. Uden ekstraordinær tilførsel af ressourcer 

til liniefagsuddannelse kunne skolen ikke have givet dette tilbud. 

07 Ledelse og organisation 7.7 Principper fastsat af skolebestyrelsen 

Folkeskolelovens § 44 stik. 2 angiver på hvilke områder, skolebestyrelsen kan fastsætte principper 

for skolens virksomhed. Christinelystskolen har formulerede principper på følgende områder: 

Specialundervisning. 

Fællesarrangementer og lejrskoler 

Samarbejdet mellem skole og hjem. 

Elevernes og fagenes timetal 

Elevplaner 

Behandling af personsager i skolebestyrelsen 

Side 16 af 28 sider


Fagfordeling 

Hold og klassedannelse 

Ordensregler 

Samarbejde med sfo 

Sorgplaner 

Social læseplan 

Værdigrundlag 

Læringssyn 

Profiler og overgange i den afsnitsopdelte skole 

08 Ressourcer 

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. 


AKT området fylder en voksende del af indsatsen omkring elever med særlige behov. Efteruddannelse 

har gjort det muligt at have en ansat med AKT-efteruddannelse i hver afdeling på 

skolen. Indsatsen styres og koordineres fra skolens Ressourcecenter, hvor fleksibel tilrettelæggelse 

gør det muligt med hurtig indsats. AKT-indsatsen retter sig mod enkelt elever og klasser, 

men kollegial supervision er også en væsentlig del af den samlede indsats. Den rummelige 

skole udfordres fortsat på dette område, men vi vurderer, at vi er godt på vej med en værktøjskasse 

i forhold til netop denne indsats. 

08 Ressourcer 8.1 8.1...§ 7 stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. 

08 Ressourcer 8.2 8.2...§ 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin 

08 Ressourcer 8.3 8.3...§ 7 stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever 

08 Ressourcer 8.4 8.4...§ 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev 

08 Ressourcer 8.5 8.5...§ 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand 

08 Ressourcer 8.6 8.6...§ 7 stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som 

andetsprog. 

08 Ressourcer 8.7 8.7...§ 7 stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. 

08 Ressourcer 8.8 8.8...§ 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) 

08 Ressourcer 8.9 8.9...§ 7 stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes 

fraværslister 

Side 17 af 28 sider


08 Ressourcer 8.10 8.10...§ 7 stk. 4.4 Faktabox: 8:10 Antal af elever pr. nyere computer (under 

fem år gamle) med internetopkobling 

08 Ressourcer 8.11 8.11...§ 7 stk. 4.5 Faktabox: 8.11Udgift per elev til undervisningsmidler. 

08 Ressourcer 8.12 8.12...§ 7 stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes 

til undervisning. 

08 Ressourcer 8.13 8.13...§ 7 stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS §16. 

08 Ressourcer 8.14 8.14...§ 7 stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. 

Side 18 af 28 sider


Kvalitetsrapport for skoler 2011/12 

Faktabokse 

Faktabox 2.3.1 Specialpædagogisk bistand 

Faktabox 2.3.1 Bek. § 8 stk. 2 .3 Specialpædagogisk bistand i 

forhold til elevens oprindelige skoledistrikt. 

Opgørelse 

§20,2 

(1) Antal 

elever fra 

Lemvig 

Kommune, 

som 

modtager 

specialpæda 

gogisk 

bistand i alt 

(2) Antal 

elever, der 

modtager 

specialpæda 

gogisk 

bistand - 

visiteret af 

BFC 

(3) 

Antal 

elever, 

der 

modtag 

er sp. 

via 

skolen 

s egen 

visitati 

Procent 

af alle 

elever, 

der 

modtager 

sp. (Egne 

+ VU) 

Lemtorp 59 23 36 14% 

Christinelyst 64 26 38 12% 

Thyborøn 25 12 13 9% 

Harboøre 39 28 11 16% 

Flynder 35 29 6 19% 

Nr. Nissum 56 37 19 15% 

Klinkby 35 30 5 16% 

Ramme 33 21 12 15% 

I alt 346 206 140 

Faktabox 2.3.2 Specialpædagogisk bistand 

Faktabox 2.3.2 Bek. § 8 stk. 2 .3 Den specialpædagogiske bistand fordelt på foranstaltninger 

Skolernes egen visitering til specialpædagogiske 

tilbud på skolen 

Anden form for specialpædagogisk bistand 

Enkeltintegrerede 19 

IT-Klasse, IT-rygsæk, spec. pæd. bistand mv. 52 

Praktisk-pædagogisk bistand 4 

Andet - 

Egne special-klasser: B og C* 67 

Egne special-klasser: A* 41 

Andre Kommuner: A* 31 

I alt 214 

I alt sp. visiteret af VU og egne 354 

Faktabox 2.6 Specialskoletilbud 

Side 19 af 28 sider 

140 16,33 6.550.877 

1.798.720 

735.840 

10.314.535 

9.719.220 

8.484.150 

31.052.465


Faktabox 2.6 § 8 Stk. 2.3 Antal elever, der er visiteret til specialskoletilbud 


2009/10 2010/11 2011/12 

1. Specialklasser i Lemvig Kommune § 7 stk. 6 117 127 126 

Hjemmeundervisning - 1 - 

- - 

IT-klassen, Christinelystskolen 18 17 18 

Specialklasse, A Nr. Nissum 26 26 26 

Y-klassen Harboøre Skole A 3 7 

US Væksthuset 4 5 8 

OK-klassen, Klinkby Skole 13 14 10 

Y-klassen Harboøre Skole B 15 16 

US Sporskifte B 1 3 2 

Specialklasse, C. Nissum 40 42 39 

Lilleklassen, Harboøre Skole - 1 

Specialklasse Harboøre 15 - 

2. Specialskoler i Lemvig Kommune § 7 stk. 6 - 

Ingen 

I alt i Lemvig Kommune 117 127 126 

3. Specialklasser i andre kommuner § 7 stk. 6 

Ingen - 

4. Specialskoler i andre kommuner § 7 stk. 6 14 20 24 

Brårup Skole 1 

Børn- og Ungecentret Vejle Fjord - 1 1 

Himmelbjerggården, Ry 1 1 

Klarupvejens Skole 1 - 

Langhøjskolen 1 

Mellerup Skolehjem 1 

Måbjerg Skole(Storå) 1 - 

Rindum Kjærgaard 1 1 1 

Ringe Kost- og Realskole 2 3 - 

Specialcenter Øst, Spjald 1 

Storåskolen, Holstebro 7 9 10 

Struer østre Skole 1 

Struerskolen 2 

Sønderagerskolen, Herning 2 1 - 

Ulfborg skole - 

Ulfborg Specialklasse 1 - 

Ung Aalborg 1 

Vestjysk skole 2 

Åmoseskolen, Herning 2 1 1 

5. Regionernes undervisningstilbud § 7 stk. 6 - - - 

Ingen - - - 

6. Dagbehandlingstilbud § 7 stk. 6 13 13 7 

Opholdssted Vædderbo 2 1 1 

Struer Skolehjem 10 9 6 

STU 1 3 - 

I alt i andre kommuner 27 33 31 

Faktabox 3.2.1 Karaktergennemsnit afgangsprøver 

-


Faktabox 3.2.1 § 9, 1, Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Juni 2012 for 9. og 10. klasse. 

Kolonnerne til højre (rød skrift) er karakterer ved udtræksprøver. 

Karaktergenne 

msnit: 9. 

klasse FSA 

Hele landet 2011 6,0 

Lemvig 6,3 

Lem 7,3 

Chr 6,4 

Thy 5,5 

Har 5,3 

Nis 6,5 

Kli 6,9 

Dansk læsning 

Dansk retskrivning 

7,3 

6,9 

7,4 

6,5 

5,5 

5,9 

7,0 

9,4 

Dansk skriftlig fremstilling 

6,3 

6,5 

8,1 

6,8 

6,4 

5,5 

6,3 

6,0 

Dansk orden 

5,7 

6,0 

9,1 

5,8 

4,2 

5,6 

5,6 

5,6 

Dansk mundtlig 

7,3 

7,0 

7,5 

6,9 

6,6 

5,9 

7,8 

7,2 

Matematiske færdigheder 

6,7 

6,9 

7,3 

6,3 

6,8 

6,1 

7,8 

7,5 

FSA 10. klasse 


Lemvig Kom. 

2,7 3,2 3,5 5,0 3,2 

Chr 

FS 10 

4,0 

Dansk skriftlig 

Dansk orden 

Dansk mundtlig 

Matematik skriftlig 

Matematik problemløsning 

6,0 

6,1 

6,6 

5,7 

6,1 

4,2 

7,0 

7,0 

2,1 

2,7 

Matematik mundtlig 

Engelsk mundtlig 

7,2 

6,6 

7,7 

7,6 

5,6 

5,2 

7,2 

6,6 

4,5 

4,8 

Engelsk mundtlig 

Fysik/kemi 

praktisk/mundtlig 

6,1 

6,6 

6,8 

7,2 

6,9 

5,5 

7,6 

5,4 

4,8 

5,0 

Fysik/kemi 

praktisk/mundtlig 

Hele landet 2011 

Lemvig Kom. 

6,0 7,2 5,5 5,9 6,9 6,3 

6,1 5,5 6,0 

Chr 5,7 6,8 7,9 7,7 6,0 6,4 6,5 6,7 7,0 


Geografi skriftlig 

7,4 

5,8 

6,2 

6,4 

4,7 

5,3 

6,5 

Biologi skriftlig 

7,3 

7,1 

6,3 

7,5 

7,6 

7,3 

Engelsk skriftlig 

6,7 

6,2 

4,8 

7,5 

Engelsk skriftlig 

Tysk skriftlig 

6,5 

7,5 

7,5 

Tysk skriftlig 

Tysk mundtlig 

Fransk skriftlig 

5,7 6,8 6,4 6,8 

# 7,4 

8,6 

6,1 

Prøvefag: Bundne prøvefag 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA) Prøvefag:Prøvefag til udtræk 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA) 

Faktabox 3.4.1 Karaktergennemsnit projektopgaven 

Faktabox 3.2.2 § 9, 3. Karaktergennemsnit 

ved Projektopgaven og den Fri selvvalgte 

opgave juni 2012. 

Projektopgaven 

Obligatorisk 

projektopgave 


Lemvig Kommune 7,8 

Lemtorp 8,5 

Christinelyst 7,3 

Thyborøn 7,5 

Harboøre 8,1 

Nr. Nissum 7,8 

Klinkby 7,6 

Obligatorisk 

selvvalgt 

opgave 

7,5 

8,4 

8,4 

Faktabox 5.2.1 Ungdomsuddannelser 

Tysk mundtlig 

Fransk mundtlig 

Historie mundtlig 

Samfundfag mundtlig 

6,9 

6,6 

6,6 

6,6 

Kristendomskundskab 

mundtlig 

7,3 

5,9 

7,6 

4,3


Faktabox 5.2.1 Bek. § 9 stk. 2 overgangsfrekvens fra 9. klasse til ungdomsuddannelser pr 5. maj 

2012 

Skole 

Antal 

afgangselev 

er 

Til 

uddannelse 

Fra 9. klasse til .. 

Til 10. 

klasse 


Til 

gymnasial 

Til 

erhvervsfagli 

g 

Til 

individuelt 

tilrettelagt 

Lemtorpskolen 30 100% 80% 17% 3% 0% 

Christinelystskolen 55 98% 71% 24% 4% 0% 

Thyborøn Skole 19 95% 79% 16% 0% 0% 

Harboøre Skole 20 100% 80% 10% 10% 0% 

Nr. Nissum Skole 39 87% 77% 8% 0% 3% 

Klinkby Skole 24 100% 75% 21% 4% 0% 

Faktabox 5.2.2 Ungdomsuddannelser 

Faktabox 5.2.2 Bek. § 9 stk. 2 overgangsfrekvens fra 10. klasse til ungdomsuddannelser pr 5. maj 

2012 

Skole 

Lemtorpskolen 

Til 10. 

klasse eller 

andet 

Til 

gymnasial 

Til 

erhvervsfagli 

g 

Til 

individuelt 

tilrettelagt 

Christinelystskolen 61 92% 0% 57% 34% 0% 

Thyborøn Skole 

Harboøre Skole 

Nr. Nissum Skole 6 33% 0% 0% 0% 33% 

Klinkby Skole 

Antal 

afgangselev 

er 

Til 

uddannelse 

Fra 10. klasse til .. 

Faktabox 5.3 Ungdomsuddannelser – hvorfra? 

Faktabox 5.3 Hvad laver de elever, der har afsluttet 9. klasse inden for de sidste 3 år. 

Pr. 15-03-2012 

Kilde: UU 

Nordvestjylland 

Erhvervsudd 

. 

Gymnasial 

udd. 

I 

ungdomsu 

dd. 10. klasse Andet 

Lemtorpskolen 13% 58% 71% 26% 3% 

Christinelystskolen 17% 61% 78% 19% 2% 

Thyborøn Skole 19% 46% 65% 28% 6% 

Harboøre Skole 14% 58% 72% 25% 3% 

Nr Nissum Skole 14% 50% 64% 27% 9% 

Klinkby Skole 18% 58% 76% 17% 8% 

Lemvig Kommune 16,4% 54,6% 71,0% 23,2% 5,6% 

Faktabox 7.5 Liniefag


Faktabox 7.5 Liniefagsuddannede lærere § 7 Stk. 5, 2 

Fag Lem Chr Thy Har Fly Nis Kli GNS 

Bil 63% 19% 63% 25% 50% 58% 67% 49% 

Dan 56% 73% 50% 66% 50% 67% 92% 65% 

Eng 83% 44% 48% 83% 33% 89% 100% 69% 

His 78% 26% 24% 50% 44% 6% 21% 36% 

Kri - 18% 8% 15% 44% 11% 11% 15% 

Sam - 50% 33% 50% - - - 19% 

To-S - 33% - - - - - 5% 

Tys 100% 100% 60% - 50% 67% 100% 68% 

Bio 67% 22% 20% 67% - - 67% 35% 

Fys 83% 89% 60% 67% - 100% 67% 67% 

Geo 67% 44% - - - 67% 100% 40% 

Mat 89% 96% 49% 69% 44% 83% 87% 74% 

Nat 75% 19% 42% 48% - 100% 75% 51% 

Hje 50% 50% 50% 50% 100% 100% 50% 64% 

Hån 100% 100% 100% - 100% - 33% 62% 

Idr 67% 64% 27% 87% - 67% 100% 59% 

Mus 60% 94% 100% 58% 50% 83% 100% 78% 

Slø 100% - 50% - 100% 100% 100% 64% 

Svø 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 

Faktabox 7.6 Lærernes efter- og videreuddannelse 

Faktabox 7.6 § 7, Stk 5.5. Lærernes efter- og 

videreuddannelse samt kompetenceudvikling. 

Efter- og videreuddannelse Timer 

Lemtorp 994 

Christinelyst 1.594 

Thyborøn 790 

Harboøre 834 

Flynder 511 

Nr. Nissum 1.591 

Klinkby 1.214 

Ramme 464 

I alt 7.992 

Faktabox 8.1 Klassetrin 

Side 23 af 28 sider


Faktabox 8.1 §7,2.1 Hvilke klassetrin skolen udbyder 

Skole opgjort 

pr. 5. 

Klassetrin 

september 

2011 

Lemtorp 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Christinelyst 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 

Thyborøn 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Harboøre 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Flynder 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Møborg 0, 1, 2, 3 

Nr. Nissum 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Klinkby 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 

Ramme 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 

Faktabox 8.2 Antal spor 

Faktabox 8.2 §7,2.2 Antal spor per klassetrin 

Skole opgjort 

pr. 5. 

september 


0.Kl 1.Kl 2.Kl 3.Kl 4.Kl 5.Kl 6.Kl 7.Kl 8.Kl 9.Kl 10.Kl I alt 

Lemtorp 

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 - 20 

Christinelyst 2 2 2 2 2 2 2 3 4 2 3 26 

Thyborøn 

1 2 1 2 1 1 2 2 2 1 - 15 

Harboøre 

1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 - 12 

Flynder 

- - - - 1 1 1 1 1 - - 5 

Møborg 1 1 1 1 - - - - - - - 4 

Nr. Nissum 1 1 2 1 5 3 4 7 4 4 2 34 

Klinkby 

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - 10 

Ramme 1 1 1 1 1 1 1 - - - - 7 

I alt 10 11 11 12 14 12 15 17 15 11 5 133 

Note: I opgørelsen er specialklasserne på Nr. Nissum Skole inkluderet. Øvrige specialklasser er 

ikke med. 

Faktabox 8.3 Elever i SFO 

Faktabox 8.3 §7 stk. 2.3 og 2.4 Antal elever i sfo 

Skole opgjort 

pr. 5. 

september 


Andel i 

Sfo i 0.- 

3. kl. 

Elever i 

0.-3. kl. 

Lemtorp 96% 172 

Christinelyst 86% 145 

Thyborøn 72% 113 

Harboøre 51% 89 

Flynder 

Møborg 42% 81 

Nr. Nissum 80% 101 

Klinkby 49% 75 

Ramme 39% 70 

I alt 64% 846 

- 

Antal 

elever i 

sfo 0-3 

kl. 

165 

125 

- 

81 

45 

34 

81 

37 

27 

595 

0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Efter 

3. kl. 

46 

33 

25 

4 

11 

21 

10 


162 

41 

41 

26 

13 

3 

9 

11 

5 

149 


43 

38 

17 

15 

13 

31 

10 

8 

175 

35 

13 

13 

13 

7 

20 

6 

2 

109 

10 

15 

11 

9 

1 

24 

4 

9 

83


Faktabox 8.4-6 Gennemsnitsudgifter 

2011/12 

Udgifter pr. 

elev 

Faktabox 8.4 §7 

stk. 3.1 

Lemtorp 49.395 


Thyborøn 55.656 

Harboøre 71.125 

Flynder 64.353 

Møborg 


Gudum 

Klinkby 66.941 

Ramme 

Gns 65.082 

Faktabox 8.5 § 

7 stk. 3.2.1 

Gns. udg. pr. Udg. til SpePæd 

elev (alle konti) Bistand 

1.731 

3.884 

- 

14.565 

3.368 

37.538 

5.299 

9.484 

Faktabox 8.6 § 

7 stk. 3.2.2 

Udg. til Dan 

som 2. sprog 


- 

2.108 

- 

- 

- 

602 

- 

387 

Udgift pr. 6-16 årig - alle Udgiftsgrupperinger under Folkeskoler 

kto 03.22.01-03.22.18 

(faktiske regnskabstal) 

2009 2010 2011 

Lemvig 63.821 68.887 67.101 

Struer 60.928 64.978 62.929 

Holstebro 62.787 62.774 62.805 

Faktabox 8.7 elevtal per klassetrin


Faktabox 8.7 §7 stk. 4.1 Antal af elever per klasse 

Skole opgjort 

pr. 5. 

september 


00 kl 01 kl 02 kl 03 kl 04 kl 05 kl 06 kl 07 kl 08 kl 09 kl 10 kl 


I alt, 

§7, 

2.3.1 

Lemtorp 46 42 43 41 43 50 52 38 37 30 0 422 

Christinelyst 112 

33 53 35 44 64 97 50 60 548 

Thyborøn 77 

36 26 28 32 37 32 19 0 287 

Harboøre 58 

31 22 28 34 26 19 19 0 237 

Flynder 0 0 0 0 23 15 22 20 22 0 0 102 

Møborg 18 19 22 22 0 0 0 0 0 0 0 81 

Nr. Nissum 25 17 30 29 35 58 35 51 48 42 6 376 

Klinkby 17 19 21 18 23 28 27 21 21 25 0 220 

Ramme 12 24 22 12 26 16 21 0 0 0 0 133 

I alt, §7, 4.1 365 

121 

138 

Faktabox 8.8 elev-lærer-ratio 

Skole opgjort 

pr. 5. 

september 


Antal 

årsværk 

Antal 

elever 

Alm. 

222 

251 

Faktabox 8.8 §7 stk. 4.2 Antal af elever per lærer 

Antal 

elever 

Alm. + 

Spc. 

Lemtorp 27,3 423 423 

Christinelyst 42 559 565 

Thyborøn 21,2 287 287 

Harboøre 22 228 249 

Flynder 8,7 103 103 

Møborg 5,6 81 81 

Nr. Nissum 50,3 291 376 

Klinkby 19,8 210 221 

Ramme 9,3 132 132 

I alt 206,2 

Faktaboks 8.9 Elevfravær 

2.314 

Faktabox 8.9 §7 stk. 4.3 Gns. fravær per elev 

Skole F/ E S/E U/E L/E 

Lemtorp 8,9 5,9 0,1 2,9 

Christinelyst 6,7 3,2 1,1 2,4 

Thyborøn 11,6 5,4 0,9 5,3 

Harboøre 9,4 5,6 0,3 3,6 

Flynder 5,4 3,3 0,4 1,7 

Møborg 4,7 2,5 0,2 2,0 

Nr. Nissum 9,3 5,0 0,9 3,3 

Klinkby 7,2 5,4 0,1 1,7 

Ramme 9,0 6,3 0,2 2,5 

I alt 8,0 4,7 0,5 2,8 

2.437 

258 

267 

E-L-Ratio 

Alm. 

15 

13 

14 

11 


14 

7 

11 

14 

13 

257 

276 

185 

66 

2.406 

I alt, 

§7, 

2.3.2 

- 

- 

- 

- 

- 

6 

21 

85 

11 

123


Faktabox 8.10-11 IT og læremidler 

2011/12 

Udgifter pr. 

elev 

Faktabox 8.10 

§7 stk. 4.4 

Antal elever pr. 

PC'er (laptop) 

Faktabox 8.11 

§7 stk. 4.5 

Udg. Pr. elev til 

UVM 

Lemtorp 3,3 2.653 

Christinelyst 2,3 2.354 

Thyborøn 3,2 3.059 

Harboøre 2,9 3.331 

Flynder 3,4 3.875 

Møborg 3,0 

Nr. Nissum 2,9 3.663 

Klinkby 2,8 3.379 

Ramme 3,2 4.038 

Gns 3,0 3.385 

Faktabox 8.12 Lærernes arbejdstid 

Faktabox 8.12 § 7 stk. 4, 6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

Skole 

Andel til 

undervisn 

ing 

Undervis 

ning 

Opgaver i 

tilknytning 

til 

undervisnin 

g 

Lemtorp 34,0% 17.850 22.651 

Christinelyst 34,2% 27.629,66 35.175 

Thyborøn 33,9% 13.821,00 17.453 

Harboøre 30,8% 13.016,70 17.736 

Flynder 32,8% 5.488,72 6.045 

Møborg 34,2% 3.669,01 4.647 

Nr. Nissum 33,4% 32.320,83 42.567 

Klinkby 33,6% 12.782,47 16.088 

Ramme 34,0% 6.096,70 7.574 

Gns. / I alt 33,5% 132.675 169.935 

Andre 

opgaver 

5.119 

7.088 

3.589 

6.342 

3.059 

1.068 

8.272 

3.963 

1.712 

40.212 

Faktabox 8.13-14 Planlagte og gennemførte timer 


F-S-H 

6.932 

10.853 

5.910 

5.144 

2.136 

1.338 

13.525 

5.227 

2.575 

53.639 

Total 

ressour 

cetid 

52.552 

80.745 

40.773 

42.238 

16.728 

10.722 

96.685 

38.061 

17.957 

396.461 

Antal 

lærerårsv 

æk 

27 

42 

21 

22 

9 

6 

50 

20 

9 

206


Faktabox 8.13 og 8.14 § 7 stk 4, 7 og 5,1 Planlagte og 

gennemførte timer 

Skole 

Planlagte 

timer 

§8.13 

Lemtorp 21.200 


Thyborøn 15.973 

Harboøre 15.991 

Flynder 5.489 

Møborg 3.669 


Klinkby 8.370 

Ramme 5.950 

Gns. / I alt 150.582 

Gennemførte 

timer §8.14 

21.100 

28.362 

15.905 

15.957 

5.477 

3.669 

45.107 

8.359 

5.942 

149.878 

Gennem 

førte % 

99,5% 

99,8% 

99,6% 

99,8% 

99,8% 

100,0% 

99,1% 

99,9% 

99,9% 

99,7% 

Side 28 af 28 sider

Kvalitetsrapport 2011 12 Christinelyst - Christinelystskolen - Lemvig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?