Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

More documents

Recommendations

Info

10 Workshop #3 Ungesamråd Hvorfor er det en god ide med ungesamråd, der kan koordinere indstillinger til domme for kriminelle unge? Hvordan kan vi kvalificere forløbet i ungesamråd, så det bliver til gavn for de unge, og så samrådet gør myndighedernes arbejde nemmere og mere smidigt? På workshoppen kunne deltagerne få inspiration til, hvordan den overordnede koordination af ungesamråd sikres lokalt, og praktiske redskaber til at arbejde videre i de lokale ungesamråd. Ungesamråd kan gøre en mærkbar forskel for de meget belastede unge. Ungesamrådene laver koordinerede indstillinger, som retten kan vælge at følge. Dette giver mulighed for tidligt at sikre et forløb, hvor flest mulige forhold omkring den unge er medtænkt. To forskellige eksempler på samråd blev præsenteret på workshoppen. Fyns Ungesamråd har rødder tilbage til 1987, mens samrådet i Esbjerg er forholdsvis nyt. Deltagerkreds, sagstyper og målgrupper er forskellige i de to samråd. Dommer Kirsten Mathiesen holdt et indlæg om Ungesamråd set fra dommernes synspunkt. Dommerne mener, at det er en god ide med indstillingerne, og selvom de ikke er bundet af samrådenes indstillinger, følger de dem i langt de fleste tilfælde, da de har tillid til samrådenes vurdering. For at indstillingerne fra ungesamrådet skal være et brugbart arbejdsredskab for dommerne, er der dog nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, mener Kirsten Mathiesen: - Det er vigtigt, at der sidder en person i ungesamrådet, som ken- Erik Hykkelbjerg, politiassistent Midt- og vestjyllandspoliti/Viborg Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Jeg er her for at få inspiration til det forebyggende arbejde, noget af det, som vi går og arbejder med til daglig. Er der nye tiltag, noget vi kan tage med hjem? Der er mange på det forebyggende område, derfor er det vigtigt at møde hinanden og lade sig inspirere. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jeg synes, at Balvigs oplæg var rigtig godt. Oplægget gav mange oplysninger, som vi godt kan tage med hjem og analysere samt bruge i vores arbejde. Det, jeg får med herfra i dag, er desuden noget netværk, snakke med samarbejdspartnere og fagligt input. der den unge. Dermed kan dommerne have tillid til, at anbefalingerne er passende. - Der skal være penge i kommunen, så dommerne kan se, at indstillingen kan lade sig gøre. Det kan fx sikres ved, at kommunens repræsentant i samrådet har den rette kompetence. - På grund af dommernes produktivitetskrav skal anbefalingerne fra samrådet komme ret hurtigt. Ellers finder dommerne selv på sanktioner. - Dommerne skal kunne se, at sanktionerne er fremadrettede, og at de vil medvirke til at få den unge ud af kriminalitet. - Mine vigtigste pointer fra workshoppen er, at indstillingerne fra Samrådene bliver anerkendt og fulgt af domstolene, og at der er opnået gode resultater med Ungesamrådene i de kommuner, hvor Ungesamråd allerede er blevet etableret, sagde Kirsten Mathiesen. - Det er min fornemmelse at alle virkelig brænder for at gøre en indsats for at forhindre kriminalitet, navnlig hos de unge, mener Kirsten Mathiesen. Indlæg på workshoppen: Kirsten Mathiesen, dommer fra retten i Odense. Rie Sørensen, ungdomssanktionskoordinator fra Esbjerg. Lars Svendsen, formand for ungesamrådet på Fyn. Ulla Jacobsen, socialrådgiver fra Ungeafsnittet i Odense kommune. Moderator: Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Workshop #4 Voldens sociale slagside På workshoppen præsenterede indlægsholderne ny og aktuel viden om de sociale forskelles betydning for vold mod og blandt unge. Herefter blev det diskuteret, om den nye viden giver anledning til at gribe forebyggelsesarbejdet anderledes an. Ann Hellströmer, socionom fra Stockholms Politi og Stiftelsen ’Tryggare Sverige’, deltog i workshoppen med sin viden om, hvordan sociale myndigheder, politi og skole i fællesskab kan udvikle metoder, der sikrer, at unge voldsofre ikke udvikler sig til morgendagens gerningsmænd. - Fra mine mange års erfaring ved jeg, at tiden er en afgørende faktor i forebyggelsen af ungdomskriminalitet. En tidlig indsats er helt afgørende for effektiv forebyggelse. Foruden en tidlig indsats bør alle myndigheder, der arbejder med unge, indgå en kontrakt, hvor de forpligter sig til at bringe de unge sikkert ind i voksenverdenen. Metodisk kan det sammenlignes med hospitalsverdenen, hvor alle involverede faggrupper arbejder mod samme mål – at patienten overlever, sagde Ann Hellströmer. - Jeg håber, at mit oplæg og min deltagelse i workshoppen har fået deltagernes øjne op for kontrakt-metoden. Altså at de lader sig inspirere og ser, at vi som fagpersoner ikke skal acceptere, at de unge kommer på afveje. Præcis som det heller ikke for en læge er acceptabelt, hvis et stort antal patienter dør under behandlingen, understreger den svenske forebyggelsesekspert. Helene Oldrup, SFI, talte om sammenhænge mellem social udsathed og vold. Den største udfordring for at mindske ungdomskriminalitet er at skabe gode muligheder for trivsel for børn og unge både hjemme, i skolen og blandt kammerater, især for udsatte børn og unge. - Vi kan styrke det præventive arbejde der handler om at sikre god trivsel for børn og unge, både i familien, såvel som i skolen og i fritiden. SFIs undersøgelse blandt elever i 8. klasse viser, at der er to grupper af unge, der bør være særlig opmærksomhed på i arbejdet med vold og unge. Den første er, at mange unge - men ikke alle - der er voldsudsatte, også er socialt udsatte. Det vil sige, at deres forældre har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, at de klarer sig dårligt i skolen og har lavere ambitioner om egen uddannelsesmæssige formåen. Den anden gruppe af unge, er en gruppe, der har vold som et livsvilkår. Det vil sige, at de både er udsat for vold i hjemmet gennem mange år, ligesom de er udsat for vold i flere relationer, dvs. både i hjemmet og blandt kammerater. Endelig viser undersøgelsen, at kun en tredjedel af de unge, der har været udsat for vold, taler med nogen om det. Det synliggør den store tavshed, der er om vold, og er en udfordring i det sociale og pædagogiske arbejde med børn og unge, hvis man vil give børn og unge mulighed for at tale om at være udsat for vold, mener hun. Helene Oldrup fremhævede Balvigs nye ungdomsundersøgelse: - Det er tankevækkende, at Balvig påviser, at der faktisk er et fald i kriminaliteten blandt unge. Samtidig er det vigtigt at have øje for, at der tilsyneladende er sket en polarisering blandt unge, mellem ’almindelige’ unge, der ikke begår kriminalitet og så unge, der begår gentagende kriminalitet. Indlæg på workshoppen: Socionom Ann Hellströmer, Stockholms politi og Stiftelsen Tryggare Sverige. Helene Oldrup, Socialforskningsinstituttet (SFI). Charlotte Vincent, DKR. 11
Page 1 and 2: Den Kriminalpræventive Dag 2011 Se
Page 3 and 4: Den Kriminalpræventive Dag 2011 Hv
Page 5 and 6: Hvorfor falder kriminaliteten? Ifø
Page 7 and 8: 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% H
Page 9: Workshop #2 Den gode primære foreb
Page 13 and 14: Workshop #6 God løsladelse Worksho
Page 15 and 16: Forældrebackup. Esbjerg Kommune. K
Page 17 and 18: Fem projekter var nominerede til å
Page 19 and 20: Mohammed skal også dyrke sport ”
Page 21 and 22: Vinderen af Den Kriminalpræventive
Page 24: Det Kriminalpræventive Råd Odinsv

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?