Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

8
Seks forskellige workshops præsenterede indsatser og initiativer, der
strakte sig fra den tidlige indsats over hjælpen til unge, der har afsonet
en dom og er på vej ud i friheden. Deltagerne havde mulighed for
at tilmelde sig to workshops i løbet af eftermiddagen, og her kunne
de diskutere, hvordan lokale aktører bedst muligt koordinerer arbejdet
på alle stadier til gavn for de unge.
Workshop #1 Inddragelse af civilsamfundet
Det lokale kriminalpræventive arbejde afhænger tit af indsatser fra myndigheder og samarbejde myndigheder
imellem. Der ligger et stor potentiale i at skabe et større engagement i civilsamfundet, som
også kan bidrage markant til arbejdet. På workshoppen diskuterede deltagerne, hvordan myndigheder
inden for det lokale kriminalpræventive samarbejde i højere grad kan aktivere og understøtte civilsamfundets
engagement.
Tania Ellis talte om, hvad der driver
det frivillige arbejde – både i forhold
til borgeres og virksomheders
engagement:
Civilsamfundets frivillige samfunds-
engagement skal ses i lyset af den
sociale megatrend, der bygger på
værdierne etik, ansvarlighed, bæredygtighed
og mening. Den sætter
sit præg på både borgere og virksomheder.
De sociale medier skaber
nye muligheder for at engagere
frivillige i at udvikle socialt innovative
løsninger.
Hvad driver de frivillige?
• Muligheden for at kunne bruge
sit talent på nye måder
• Videregive sin viden og erfaringer
til andre
• Det meningsfulde arbejde
Hvad driver virksomhederne?
• Samfundsengagement kan
styrke forretningen – det giver
mening, også fra et bundlinje
perspektiv.
• Brand og tiltrækningskraft – den
samfundsengagerede virksomhed.
• At det ikke kun er god forretning,
men også den ”rigtige”
måde at drive virksomhed på.
De sociale medier giver mulighed for
at inddrage civilsamfundet på nye
måder – skaber transparens, to-vejs
kommunikation og social innovation.
Fælles diskussion
Deltagerne diskuterede herefter en
række spørgsmål, hvor bla. disse
temaer gik igen:
I kommunen er det ofte de samme
mennesker, der inviteres ind i rådene.
Der er behov for at tænke nyt og
bredere, eksempelvis invitere NGO’
erne, de lokale erhvervsdrivende, og
dem, der ved, hvor skoen trykker,
med i centrale råd og organer.
Socialarbejderne lægger selv barrierer
ud for samarbejdet og inddragelse
af civilsamfundet. Udfordringen
er at definere, hvem der har
ansvaret, hvis den frivillige fejler.
Hvem tager over, når ildsjælen forlader
projektet? Det er tryggere at
lade være. Det kaotiske ”frivillige”
Indlæg på workshoppen:
Prof. Dr. Christian Pfeiffer, stifter af den første Bürgerstiftung i Hannover.
Tania Ellis, specialist i sociale businesstrends.
harmonerer ikke med den kommunale
kontrol, dokumentation, ansvar
og nul-fejls-kultur. Det skal der
gøres op med, eller det skal tænkes
ind i de strukturer, man tilbyder,
hvis man ønsker at styrke civilsamfundets
rolle i det lokale
kriminalpræventive arbejde.
Deltagerne diskuterede bl.a. disse
spørgsmål:
• Hvor placeres ansvaret for samarbejdet?
• Hvem skal tage initiativet?
• Koster det noget – og sparer vi noget?
• Hvem kan bruges?
• Hvorfor skulle de gøre det?
Og deltagerne gav bl.a. disse input:
• De frivillige løser nogle problemer,
som ellers ikke bliver løst
• Det er et supplement – ikke en erstatning
• Der skal etableres en platform, der
kan rumme det kaotiske og sikre
gennemsigtighed for de frivillige
• Der skal være et klart mål
• Hvem skal styre det?
• Økonomiske gevinster for virksomheder
med socialt ansvar