anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

Recommendations

Info

142 142 E-værdi E-værdi (E-modul) (E-modul) mål for et materiales stivhed. Jo større E-værdi jo stivere er materialet, og i vejbygning betyder det større bæreevne. Angives normalt som mega-pascal (MPa). Flyv lyv lyv lyveaske lyv easke tilsættes til cement og beton. Flyveasken er et puzzolan, dvs. det reagere med calciumhydroxid og danner et bindemiddel. Calciumhydroxid fraspaltes ved cementens reaktion med vand. Flyveaske er et restprodukt fra kulfyrede kraft-/varmeværker. Friktionskoefficient riktionskoefficient angiver forholdet mellem en lodret last, og den maksimale vandrette last. Er friktionskoefficienten f.eks. 0,4 mellem et dæk og en belægning, kan der opstå en friktionskraft på 40 % af den lodrette last på hjulet. Fugeknaster Fugeknaster de fleste betonsten og -fliser er støbt med ca. 1,5 mm høje fugeknaster. Fugeknasterne blev oprindelig udviklet så det var muligt at maskinlægge sten. Heavy Heavy vehicle vehicle simulator simulator (HVS) (HVS) benyttes til at lave accelererede test på belægninger. Midt i køretøjet er der monteret et hjul der kører frem og tilbage. Hjulet belastes, og der kan således hurtigt simuleres mange lastbiler sammenlignet med den tid det ville tage hvis den almindelige trafik skulle benyttes. Endvidere kan test foregå afsides, hvor måling af sporkøring med videre ikke generer trafikken. Isotopmetoden sotopmetoden kontrollen af komprimeringen foretages for det meste ved at undersøge komprimeringsgraden, dvs. det udlagte materiales tørdensitet målt i forhold til den tørdensitet, der kan opnås ved et standardiseret forsøg (eks. standard proctor). Tørdensiteten i bærelag mv. fastlægges for det meste ved hjælp af isotopmetoden. Ved isotopmetoden fastlægges det udlagte materiales våddensitet samt vandindhold. Herefter udregnes tørdensiteten. Denne densitet sammenlignes med den tørdensitet, der opnås i laboratoriet ved en standardiseret komprimering af det samme materiale. Kapillaritet Kapillaritet udtryk for et materiales hårrørsvirkning, dvs. evne til at suge væske op. Finkornede materialer har høj kapillaritet, men lav permeabilitet (gennemtrængelighed). Knasfuge Knasfuge hvis betonsten og fliser stødes helt sammen når de lægges, kaldes den fuge der opstår for knasfuge. Betonsten og fliser må ikke lægges med knasfuge.
Lysr ysr ysrefleksion ysr efleksion angiver en belægnings evne til at kaste lys tilbage, og dermed hvor meget lys der skal til for at lyse arealet op til et givet niveau. Belægninger med høj lysrefleksion kræver færre/mindre lyskilder. Luminansfaktor uminansfaktor lysrefleksionen angives ved luminansfaktoren, der er forholdet mellem det reflekterede lys fra hhv. det undersøgte materiale og fra en perfekt diffuserende reflektor, belyst og observeret under de samme forhold. Modulmål odulmål skære- og tilpasningsarbejdet kan minimeres, hvis hoveddimensionerne for et byggeri og tilhørende færdselsarealer projekteres på modulmål. Modulsystemet giver mulighed for at standardisere byggemål. For vandrette mål anvendes et planlægningsmodul på 3M = 300 mm. Det tilstræbes, at enkelte bygningsdele strækker sig over et helt antal planlægningsmoduler. Ved at vælge betonsten eller fliser, der er tilpasset dette planlægningsmodul, reduceres tilpasningsarbejdet. Permeabilitet ermeabilitet et materiales permeabilitet angiver dets gennemtrængelighed. Et groft enskornet materiale har stor permeabilitet og lav kapillaritet (hårrørsvirkning). Standar tandar tandard tandar d pr pr proctor pr proctor octor referenceværdi der benyttes ved komprimeringskontrol. I marken måles det aktuelle materiales vådrumvægt og vandindhold med isotopmetoden. Her ud fra beregnes tørrumvægt som sammenlignes med den tørrumvægt, der opnås ved en standardiseret komprimering af materialet i laboratoriet. 98 %-standard proctor betyder således, at rumvægten i marken er 98 % af den rumvægt der opnås i laboratoriet. Stenmel tenmel tenmel knust stenmateriale i sorteringer op til 4 mm. Ubundne bundne materialer materialer sten- og grusmaterialer der ikke er bundet sammen af bindemiddel, eks. stabilt grus. Vibrationsindstampning Vibrationsindstampning Vibrationsindstampning Referenceværdi der benyttes ved komprimeringskontrol. I marken måles det aktuelle materiales vådrumvægt og vandindhold med isotopmetoden. Her ud fra beregnes tørrumvægt som sammenlignes med den tørrumvægt der opnås ved en standardiseret komprime- 143 143
Page 1 and 2:
BELÆGNINGSGRUPPEN Betonbelægninge
Page 3:
For or oror or or ord or Denne hån
Page 6 and 7:
6 3.3 Dimensionering af befæstelse
Page 9 and 10:
1 Betonbelægninger Betonbelægning
Page 11 and 12:
Betonbelægninger Betonbelægninger
Page 13 and 14:
2 Anvendelse Anvendelse og og egens
Page 15 and 16:
2.1 2.1 Anvendelsesområder Anvende
Page 17 and 18:
Udgangspunktet er typisk, at hastig
Page 19 and 20:
Modstandsdygtig overfor benzin, oli
Page 21 and 22:
2.2 2.2 Belægningstyper Belægning
Page 23 and 24:
De mest anvendte læggemønstre er
Page 25 and 26:
Figur 2.17. Græsarmeringssten beny
Page 27 and 28:
2.2.8 2.2.8Støttemur 2.2.8 tøttem
Page 29 and 30:
2.3 2.3 Lys-, ys-, ly lyd-, ly d-,
Page 31 and 32:
Lydniveau [dB(A)] 90 80 70 60 Tør
Page 33 and 34:
2.4 2.4 Fugens ugens funktioner fun
Page 35 and 36:
Hvis stenene fejlagtigt ligger helt
Page 37 and 38:
Figur 2.32. Foto af grus forstørre
Page 39 and 40:
2.5 2.5 Betons Betons natur natur o
Page 41 and 42:
Figur 2.37. Ved at skære en betons
Page 43 and 44:
2.6 2.6 Levetid Levetid Ved levetid
Page 45 and 46:
2.7 2.7 Miljødata Miljødata Beton
Page 47 and 48:
Figur 2.41. Udtjent beton knuses le
Page 49 and 50:
2.8 2.8 Produktstandar oduktstandar
Page 51 and 52:
2.8.2 2.8.2Krav 2.8.2 Krav til til
Page 53 and 54:
Klasse Mærkning Bøjningstrækstyr
Page 55 and 56:
2.9 2.9 Fremstilling emstilling af
Page 57 and 58:
Selv om man i dag har computerstyre
Page 59 and 60:
3 Dimensionering, imensionering, pr
Page 61 and 62:
3.1 3.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 63 and 64:
3.2 3.2 Afvanding Afvanding af af b
Page 65 and 66:
3.3 3.3 Dimensionering Dimensioneri
Page 67 and 68:
Stentykkelse Stentykkelse Stentykke
Page 69 and 70:
med betonsten sker der sideløbende
Page 71 and 72:
Materiale 3.3.3.2 3.3.3.2 Materiale
Page 73 and 74:
73 73 73 73 73 3 Dimensionering, Di
Page 75 and 76:
3.4 3.4 Projektering ojektering og
Page 77 and 78:
ikke opstår frost- og tøbrudsskad
Page 79 and 80:
Kontrolregel ved gennemsnit/ mindst
Page 81 and 82:
Knust Knust Knust asfalt asfalt E-v
Page 83 and 84:
3.4.4 3.4.4Betonstenslag 3.4.4 Beto
Page 85 and 86:
Gennemfald [%] 100 80 60 40 20 0 0,
Page 87 and 88:
Figur 3.25. Ujævnheden måles ved
Page 89 and 90:
svarer til et helt antal sten. Udov
Page 91 and 92: let. Det er vigtigt at der sker en
Page 93 and 94: Eksempel: Kraft opgivet på maskine
Page 95 and 96: 3 Dimensionering, Dimensionering, D
Page 97 and 98: 3.4.5 3.4.5Betonfliselag 3.4.5 Beto
Page 99 and 100: Figur 3.45. Resultatet af manglende
Page 101 and 102: 3.5 3.5 Projektering ojektering og
Page 103 and 104: Underbund Frostsikker Frosttvivlsom
Page 105 and 106: Figur 3.54. Undgå vandrette fuger
Page 107 and 108: 3.6 3.6 Projektering ojektering og
Page 109 and 110: 3.6.1.3 3.6.1.3 Bæreevnekurver Bæ
Page 111 and 112: Muld Sand/grus Råjord 5. Skal der
Page 113 and 114: 4 Drift rift og og Indhold: vedlige
Page 115 and 116: 4.1 4.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 117 and 118: 4.2 4.2 Renholdelse Renholdelse På
Page 119 and 120: ger. Den ene er den grønne alge de
Page 121 and 122: 4.3 4.3 Kalkudfældninger Kalkudfæ
Page 123 and 124: sten ikke indbygges. Konstateres kr
Page 125 and 126: kan være problematisk, da støv he
Page 127 and 128: 4.4 4.4 Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsb
Page 129 and 130: ning med stålbørster monteret på
Page 131 and 132: 4.5 4.5 Vedligeholdelse edligeholde
Page 133 and 134: 4.6 4.6 Reparationer Reparationer o
Page 135 and 136: liggende sten. Ved komprimeringen p
Page 137 and 138: 4.7 4.7 Vinter inter intervedligeho
Page 139 and 140: 139 139
Page 141: Ordforklaringer Ordforklaringer Ind
Page 145 and 146: 145 145
Page 147 and 148: Litteraturliste Litteraturliste Afl
Page 149 and 150: A Stikor tikor tikordsr tikor dsr d
Page 151 and 152: K Kalkudfældninger 121 Kantafskaln
Page 153 and 154: Stentykkelse 67 Stentype 31, 71 St
Page 155 and 156: 155 155
show all

anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?