anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

Recommendations

Info

2 Anvendelse Anvendelse og og egenskaber egenskaber Lyst miljø Lydmålinger på betonsten 30 30 30 lysningen, modsat asfalt hvor sigten på grund af spejlinger i asfaltoverfladen ikke kan forbedres udover en vis grænse, se „Gatan för människor“. Betonstens og flisers gode lysegenskaber gør det også nemmere at skabe lyse og venlige bymiljøer. Figur 2.23. Med betonsten og fliser kan der skabes lyse og venlige miljøer. (Blokhus). 2.3.2 2.3.2Lydegenskaber 2.3.2 degenskaber Lydniveauet fra trafikerede veje afhænger bl.a. af biltype, dæktype, hastighed, samt vejbelægning. Ved hastigheder under 40 - 50 km/t er det lyden fra bilernes motor Stentype og dimension Rektangulære, ingen 160x240x80mm affasning do do do Hexagonal, 200x80mm Kanter Lægningsmønster 3 mm affasning Ingen affasning 3 mm affasning 2og 3 mm affasning Rektangulære, Slåede 160x240x80mm kanter Reference; 2 år gammel stenstørrelse 12 Diagonalt med kørselsretningen dB( A) ved 30 km/ t dB( A) ved 50 km/ t 61, 8 67, 6 do62, 6 68, 1 Løberforbandt61, 6 67, 2 do63, 4 70, 3 Diagonalt med kørselsretningen Løber- forbandt asfalt, maks. mm 62, 3 67, 9 65, 1 72, 7 61, 8 68, 0 Tabel 2.2. Målinger i vejsiden af lydniveauet fra trafik med forskellige hastigheder og på forskellige belægninger i tørt føre. Ændringer på 3-4 dB(A) er en hørbar forskel og 8-10 dB(A) opleves som en fordobling/halvering. Fra „Gatan som livsrum - om mänsklig trafikmiljö i tätorer“.
Lydniveau [dB(A)] 90 80 70 60 Tør overflade Våd overflade Asfalt Beton Belægningssten 20 40 60 20 40 60 Hastighed [km/t] Figur 2.24. Lydniveauet fra trafikken stiger når overfladen er våd, men målinger har vist, at for betonsten er stigningen mindre end for andre belægninger. Fra „Design and construction of interlocking concrete block pavements“. der er dominerende. Der er derfor ikke særlig stor forskel på om vejbelægningen er betonsten eller asfalt ved disse hastigheder. Ved højere hastigheder er det lyden fra dæk/vejbelægning der er dominerende. Målinger ved vejkanten viser, at støjen fra biler generelt er den samme på asfalt og betonsten i tørt vejr, og at der i vådt føre er mindre støj ved kørsel på betonsten. Det skyldes, at fugerne leder vandet væk således, at der ligger mindre vand på selve overfladen. Lydniveauet inde i bilen er normalt større når der er benyttet betonsten sammenlignet med asfalt. Det skyldes blandt andet, fugerne og afhænger derfor meget af læggemønsteret. Det vil generelt være med til at skærpe førerens opmærksomhed og sænke hastigheden, og kan derfor udnyttes som trafikregulerende middel. Lydniveauet ved kørsel på betonsten vil afhænge af flere ting såsom stentype, fugebredde, fugeretning og om der er affasning, jf. tabel 2.2. 2.3.3 2.3.3 Friktionsegenskaber riktionsegenskaber For at sikre en tilstrækkelig høj trafiksikkerhed, er det vigtigt at vejbelægningens friktionskoefficient har en vis størrelse, såvel for den nye som gamle vej. Friktionskoefficienten afgør hvor hurtigt køretøjerne kan standse og hvor hurtigt et sving kan gennemkøres, dvs. en for lav friktionskoefficient medfører lange bremselængder og en lavere mulig hastighed i sving. I Danmark er kravene til friktionskoefficienten på veje fastlagt i vejreglerne, se „Vejregel for vedligehold af færdselsarealet“. Da betonsten og fliser normalt kun benyttes ved hastigheder under 80 km/t, er det kun de følgende krav der er aktuelle. Anvendelse Anvendelse Anvendelse og og egenskaber egenskaber Mere støj i vådt føre Bremselængder 31 31 2
Page 1 and 2: BELÆGNINGSGRUPPEN Betonbelægninge
Page 3: For or oror or or ord or Denne hån
Page 6 and 7: 6 3.3 Dimensionering af befæstelse
Page 9 and 10: 1 Betonbelægninger Betonbelægning
Page 11 and 12: Betonbelægninger Betonbelægninger
Page 13 and 14: 2 Anvendelse Anvendelse og og egens
Page 15 and 16: 2.1 2.1 Anvendelsesområder Anvende
Page 17 and 18: Udgangspunktet er typisk, at hastig
Page 19 and 20: Modstandsdygtig overfor benzin, oli
Page 21 and 22: 2.2 2.2 Belægningstyper Belægning
Page 23 and 24: De mest anvendte læggemønstre er
Page 25 and 26: Figur 2.17. Græsarmeringssten beny
Page 27 and 28: 2.2.8 2.2.8Støttemur 2.2.8 tøttem
Page 29: 2.3 2.3 Lys-, ys-, ly lyd-, ly d-,
Page 33 and 34: 2.4 2.4 Fugens ugens funktioner fun
Page 35 and 36: Hvis stenene fejlagtigt ligger helt
Page 37 and 38: Figur 2.32. Foto af grus forstørre
Page 39 and 40: 2.5 2.5 Betons Betons natur natur o
Page 41 and 42: Figur 2.37. Ved at skære en betons
Page 43 and 44: 2.6 2.6 Levetid Levetid Ved levetid
Page 45 and 46: 2.7 2.7 Miljødata Miljødata Beton
Page 47 and 48: Figur 2.41. Udtjent beton knuses le
Page 49 and 50: 2.8 2.8 Produktstandar oduktstandar
Page 51 and 52: 2.8.2 2.8.2Krav 2.8.2 Krav til til
Page 53 and 54: Klasse Mærkning Bøjningstrækstyr
Page 55 and 56: 2.9 2.9 Fremstilling emstilling af
Page 57 and 58: Selv om man i dag har computerstyre
Page 59 and 60: 3 Dimensionering, imensionering, pr
Page 61 and 62: 3.1 3.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 63 and 64: 3.2 3.2 Afvanding Afvanding af af b
Page 65 and 66: 3.3 3.3 Dimensionering Dimensioneri
Page 67 and 68: Stentykkelse Stentykkelse Stentykke
Page 69 and 70: med betonsten sker der sideløbende
Page 71 and 72: Materiale 3.3.3.2 3.3.3.2 Materiale
Page 73 and 74: 73 73 73 73 73 3 Dimensionering, Di
Page 75 and 76: 3.4 3.4 Projektering ojektering og
Page 77 and 78: ikke opstår frost- og tøbrudsskad
Page 79 and 80: Kontrolregel ved gennemsnit/ mindst
Page 81 and 82:
Knust Knust Knust asfalt asfalt E-v
Page 83 and 84:
3.4.4 3.4.4Betonstenslag 3.4.4 Beto
Page 85 and 86:
Gennemfald [%] 100 80 60 40 20 0 0,
Page 87 and 88:
Figur 3.25. Ujævnheden måles ved
Page 89 and 90:
svarer til et helt antal sten. Udov
Page 91 and 92:
let. Det er vigtigt at der sker en
Page 93 and 94:
Eksempel: Kraft opgivet på maskine
Page 95 and 96:
3 Dimensionering, Dimensionering, D
Page 97 and 98:
3.4.5 3.4.5Betonfliselag 3.4.5 Beto
Page 99 and 100:
Figur 3.45. Resultatet af manglende
Page 101 and 102:
3.5 3.5 Projektering ojektering og
Page 103 and 104:
Underbund Frostsikker Frosttvivlsom
Page 105 and 106:
Figur 3.54. Undgå vandrette fuger
Page 107 and 108:
3.6 3.6 Projektering ojektering og
Page 109 and 110:
3.6.1.3 3.6.1.3 Bæreevnekurver Bæ
Page 111 and 112:
Muld Sand/grus Råjord 5. Skal der
Page 113 and 114:
4 Drift rift og og Indhold: vedlige
Page 115 and 116:
4.1 4.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 117 and 118:
4.2 4.2 Renholdelse Renholdelse På
Page 119 and 120:
ger. Den ene er den grønne alge de
Page 121 and 122:
4.3 4.3 Kalkudfældninger Kalkudfæ
Page 123 and 124:
sten ikke indbygges. Konstateres kr
Page 125 and 126:
kan være problematisk, da støv he
Page 127 and 128:
4.4 4.4 Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsb
Page 129 and 130:
ning med stålbørster monteret på
Page 131 and 132:
4.5 4.5 Vedligeholdelse edligeholde
Page 133 and 134:
4.6 4.6 Reparationer Reparationer o
Page 135 and 136:
liggende sten. Ved komprimeringen p
Page 137 and 138:
4.7 4.7 Vinter inter intervedligeho
Page 139 and 140:
139 139
Page 141 and 142:
Ordforklaringer Ordforklaringer Ind
Page 143 and 144:
Lysr ysr ysrefleksion ysr efleksion
Page 145 and 146:
145 145
Page 147 and 148:
Litteraturliste Litteraturliste Afl
Page 149 and 150:
A Stikor tikor tikordsr tikor dsr d
Page 151 and 152:
K Kalkudfældninger 121 Kantafskaln
Page 153 and 154:
Stentykkelse 67 Stentype 31, 71 St
Page 155 and 156:
155 155
show all

anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?