anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

Recommendations

Info

2 Anvendelse Anvendelse og og egenskaber egenskaber Miljøprioriterede gennemfarter 16 16 16 Figur 2.2. Adskillelse af biler, cyklister og gående kan ske smukt og effektivt med betonsten i forskellige farver og varierende overflader. (Allerød). en effektiv og sikker trafikregulering, idet trafikken her typisk er en blanding af „hårde“ trafikanter som biler, busser, lastbiler og „bløde“ trafikanter som fodgængere og cyklister. Når Når Når trafikanterne trafikanterne adskilles adskilles adskilles I forbindelse med veje med forholdsvis megen trafik og/eller høj hastighed vil man ofte vælge at skabe en skarp adskillelse af „bløde“ og „hårde“ trafikanter. Et typisk eksempel på denne adskillelse er de såkaldt miljøprioriterede gennemfarter, der etableres, hvor større, stærkt trafikerede landeveje skærer igennem mindre byer. Her er hovedformålet dobbelt, nemlig både at sænke hastigheden og at adskille „bløde trafikanter“ fra „hårde“ trafikanter for totalt at mindske antallet af ulykker med personskade. På stamvejen i et boligområde kan det også være nødvendigt at skabe en effektiv adskillelse af biler, cyklister og gående, for at sikre en rationel afvikling af biltrafikken, samtidig med at de „bløde“ trafikanter (typisk skolebørn) kan færdes trygt og sikkert. Far ar artdæmpende ar tdæmpende foranstaltninger foranstaltninger Når trafikmængden eller hastigheden taler for en adskillelse af cyklister, fodgængere og biler, vil fartdæmpende foranstaltninger, som forsætninger af vejens forløb, rundkørsler og lignende, ofte være påkrævet. Men som udgangspunkt er det naturligvis væsentligt, at vejen er udformet, så bilisterne „automatisk“ vælger den rette hastighed. Her kan betonsten og fliser have en afgørende rolle. At køre fra asfalt ind på en vejstrækning med betonsten og fliser har generelt en dæmpende effekt på hastigheden. Det skyldes både den visuelle signalværdi i den ændrede belægning - og at lyden inde i bilen ændrer sig markant. Når Når trafikanterne trafikanterne blandes blandes Ved mindre boligveje og i bymidter vælger man ofte at blande „bløde“ og „hårde“ trafikanter.
Udgangspunktet er typisk, at hastigheden er tilpas lav og at biltrafikken ønskes begrænset mest muligt. Derfor anlægges vejene, så trafikken afvikles med størst hensyntagen til de gåendes og cyklendes vilkår. Det kan altså beskrives som gågader, hvor bilkørsel er tilladt. Betonsten og fliser er indlysende velegnede, når der etableres veje uden skarp adskillelse af fodgængere, cyklister og biler. Ved at udnytte mulighederne med forskellige farver, former eller overflader, er det let at etablere en synlig, men ikke bastant adskillelse, der som helhedsløsning oven i købet giver et smukt resultat. Betonsten og fliser signalerer også her en „usædvanlig“ vej, og skærper derved bilisternes opmærksomhed omkring hastigheden. Figur 2.3. Med kørebane og fortov i samme niveau har man med et bånd af chaussésten som markering skabt en mellemting mellem at adskille og blande biler, cykler og gående i denne bymidte. (Ringsted). 2.1.2 2.1.2Tor 2.1.2 or orve or e og og pladser pladser På torve og pladser har betonsten og ikke mindst fliser været benyttet igennem mange år. Med betonprodukterne er der mulighed Figur 2.4. Der er en lang tradition for at benytte betonsten og fliser på torve og pladser. Her er vejen en smuk og integreret del af torvet. (Kjellerup). Anvendelse Anvendelse Anvendelse og og egenskaber egenskaber Trafikken afvikles på bløde trafikanters vilkår Æstetiske løsninger 17 17 2
Page 1 and 2: BELÆGNINGSGRUPPEN Betonbelægninge
Page 3: For or oror or or ord or Denne hån
Page 6 and 7: 6 3.3 Dimensionering af befæstelse
Page 9 and 10: 1 Betonbelægninger Betonbelægning
Page 11 and 12: Betonbelægninger Betonbelægninger
Page 13 and 14: 2 Anvendelse Anvendelse og og egens
Page 15: 2.1 2.1 Anvendelsesområder Anvende
Page 19 and 20: Modstandsdygtig overfor benzin, oli
Page 21 and 22: 2.2 2.2 Belægningstyper Belægning
Page 23 and 24: De mest anvendte læggemønstre er
Page 25 and 26: Figur 2.17. Græsarmeringssten beny
Page 27 and 28: 2.2.8 2.2.8Støttemur 2.2.8 tøttem
Page 29 and 30: 2.3 2.3 Lys-, ys-, ly lyd-, ly d-,
Page 31 and 32: Lydniveau [dB(A)] 90 80 70 60 Tør
Page 33 and 34: 2.4 2.4 Fugens ugens funktioner fun
Page 35 and 36: Hvis stenene fejlagtigt ligger helt
Page 37 and 38: Figur 2.32. Foto af grus forstørre
Page 39 and 40: 2.5 2.5 Betons Betons natur natur o
Page 41 and 42: Figur 2.37. Ved at skære en betons
Page 43 and 44: 2.6 2.6 Levetid Levetid Ved levetid
Page 45 and 46: 2.7 2.7 Miljødata Miljødata Beton
Page 47 and 48: Figur 2.41. Udtjent beton knuses le
Page 49 and 50: 2.8 2.8 Produktstandar oduktstandar
Page 51 and 52: 2.8.2 2.8.2Krav 2.8.2 Krav til til
Page 53 and 54: Klasse Mærkning Bøjningstrækstyr
Page 55 and 56: 2.9 2.9 Fremstilling emstilling af
Page 57 and 58: Selv om man i dag har computerstyre
Page 59 and 60: 3 Dimensionering, imensionering, pr
Page 61 and 62: 3.1 3.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 63 and 64: 3.2 3.2 Afvanding Afvanding af af b
Page 65 and 66: 3.3 3.3 Dimensionering Dimensioneri
Page 67 and 68:
Stentykkelse Stentykkelse Stentykke
Page 69 and 70:
med betonsten sker der sideløbende
Page 71 and 72:
Materiale 3.3.3.2 3.3.3.2 Materiale
Page 73 and 74:
73 73 73 73 73 3 Dimensionering, Di
Page 75 and 76:
3.4 3.4 Projektering ojektering og
Page 77 and 78:
ikke opstår frost- og tøbrudsskad
Page 79 and 80:
Kontrolregel ved gennemsnit/ mindst
Page 81 and 82:
Knust Knust Knust asfalt asfalt E-v
Page 83 and 84:
3.4.4 3.4.4Betonstenslag 3.4.4 Beto
Page 85 and 86:
Gennemfald [%] 100 80 60 40 20 0 0,
Page 87 and 88:
Figur 3.25. Ujævnheden måles ved
Page 89 and 90:
svarer til et helt antal sten. Udov
Page 91 and 92:
let. Det er vigtigt at der sker en
Page 93 and 94:
Eksempel: Kraft opgivet på maskine
Page 95 and 96:
3 Dimensionering, Dimensionering, D
Page 97 and 98:
3.4.5 3.4.5Betonfliselag 3.4.5 Beto
Page 99 and 100:
Figur 3.45. Resultatet af manglende
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Underbund Frostsikker Frosttvivlsom
Page 105 and 106:
Figur 3.54. Undgå vandrette fuger
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
3.6.1.3 3.6.1.3 Bæreevnekurver Bæ
Page 111 and 112:
Muld Sand/grus Råjord 5. Skal der
Page 113 and 114:
4 Drift rift og og Indhold: vedlige
Page 115 and 116:
4.1 4.1 Vejr ejr ejregler ejr egler
Page 117 and 118:
4.2 4.2 Renholdelse Renholdelse På
Page 119 and 120:
ger. Den ene er den grønne alge de
Page 121 and 122:
4.3 4.3 Kalkudfældninger Kalkudfæ
Page 123 and 124:
sten ikke indbygges. Konstateres kr
Page 125 and 126:
kan være problematisk, da støv he
Page 127 and 128:
4.4 4.4 Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsb
Page 129 and 130:
ning med stålbørster monteret på
Page 131 and 132:
4.5 4.5 Vedligeholdelse edligeholde
Page 133 and 134:
4.6 4.6 Reparationer Reparationer o
Page 135 and 136:
liggende sten. Ved komprimeringen p
Page 137 and 138:
4.7 4.7 Vinter inter intervedligeho
Page 139 and 140:
139 139
Page 141 and 142:
Ordforklaringer Ordforklaringer Ind
Page 143 and 144:
Lysr ysr ysrefleksion ysr efleksion
Page 145 and 146:
145 145
Page 147 and 148:
Litteraturliste Litteraturliste Afl
Page 149 and 150:
A Stikor tikor tikordsr tikor dsr d
Page 151 and 152:
K Kalkudfældninger 121 Kantafskaln
Page 153 and 154:
Stentykkelse 67 Stentype 31, 71 St
Page 155 and 156:
155 155
show all

anvendelse, udførsel og vedligeholdelse 2007 - Grindsted ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?