sorgplan - Skolerne i Nykøbing

Omsorgsplan
Revideret januar 2009
1

Omsorgsplan
Indholdsfortegnelse
1. Indledning s. 4
Kriser
2. Kriser som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom mm. s. 4
Dødsfald
3. Når en elev dør s. 5
3.1 Hvem har ansvaret? s. 5
3.2 Kontakt til elevens hjem s. 5
3.3 Klassen s. 6
3.4 Kontakt til professionelle s. 6
3.5 Kontakt til klassens forældre s. 6
3.6 Ledelsen s. 6
3.7 Afholdelse af mindestund for skolen s. 7
3.8 Hvis dødsfaldet sker i en ferie s. 7
3.9 Opfølgning s. 7
4. Akutte ulykker i skoletiden s. 7
4.1 På ulykkesstedet s. 7
4.2 Informationsmøde på skolen s. 8
4.3 Hjemme i klassen s. 8
4.4 Kontakt til de berørte klassers forældre s. 8
4.5 Skolens kontakt til hjemmet s. 8
5. Når en elev mister forældre eller søskende s. 8
5.1 Hjemmet s. 8
5.2 Klassemøde – når eleven er til stede s. 9
5.3 Information til klassens hjem s. 9
5.4 Information til skolens øvrige klasser s. 9
5.5 Klassens forældreråd s. 10
5.6 Begravelsesdagen s. 10
5.7 Opfølgning s. 10
6. Når en elev mister andre, der står dem nær s. 10
6.1 Samtale med eleven s. 10
6.2 Hjemmet s. 10
2

7. Når en ansat dør s. 11
7.1 Flagning og andre ritualer s. 11
7.2 Afdødes familie s. 11
7.3 Information til de ansatte s. 11
7.4 De berørte klasser s. 12
7.5 Information til skolens elever og forældre s. 12
7.6 Afholdelse af mindestund for hele skolen s. 12
8. Gode råd til samtaler med børn i sorg s. 12
9. Litteraturliste s. 14
10. Bilag s. 17
10.1 Telefonliste over relevante personer s. 17
10.2 Forslag til brev hjem s. 18
10.3 Forslag til dagsorden for forældremøde s. 19
10.4 Liste over sange/salmer s. 20
10.5 Pjece om Kommunens sorggruppe s. 21
3

1. Indledning
Omsorgsplan
Ulykker, dødsfald og kriser kan indtræffe når som helst. Det kan ramme en af vores
elever, en forælder/søskende eller vores personale. Som skole og SFO har vi et ansvar
for at tage vare på og hjælpe vore elever gennem deres sorg. Hjælpen gives bedst i
det daglige netværk af en person, som eleven er fortrolig med. Dette kan være
elevens klasselærer, en pædagog eller en anden voksen på skolen med tilknytning til
eleven.
Grundtvigsskolen og SFO´en Kastanjen har udviklet denne Omsorgsplan for at kunne
bidrage med den nødvendige støtte til en elev i krise eller sorg. Det handler
grundlæggende om at rette sin opmærksomhed mod denne elev og handle på en
måde, som eleven har brug for.
Det er vigtigt, at den interne kommunikation i forbindelse med sorgarbejdet er
optimal. Yderligere er et godt forældresamarbejde et væsentligt fundament. Derfor
skal der orienteres om planen på forældremøder. Det er vigtigt, at forældrene får
forståelse for, at skolen forventer at blive informeret, når der sker væsentlige
ændringer i elevernes liv. Her tænkes bl.a. på skilsmisse, alvorlig sygdom og død.
• ”At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske blot, at du er et
medmenneske”. 1
• ”Det værste vi kan gøre er at lade som ingenting.” 2
2. Elever i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom
mm.
• Det er vigtigt, at forældrene informerer klasselæreren eller skolen ved
skilsmisse og alvorlig sygdom.
• Klasselæreren informerer teamet og derefter besluttes det, hvem der videre
informeres.
• Der vælges en kontaktperson, som eleven kender godt og har tillid til.
• Familien kontaktes, og der drøftes telefonisk eller ved et møde:
o Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være?
o Hvem skal informeres?
o Hvad forventer forældrene af skolen?
o Hvilken hjælp kan skolen tilbyde?
1 Jes Dige, Kræftens Bekæmpelse, ”Sorgens ansigt”
2 Jes Dige, Kræftens Bekæmpelse, ”Sorgens ansigt”
4

o Hvad gør vi? Der lægges i fællesskab en plan for det videre forløb.
o Drøft, om eleven skal deltage i Kommunens sorggruppe.
• Kontaktpersonen har en samtale med eleven.
• Eventuel information om hændelsen til klassen.
• Husk opfølgning og at kontaktpersonen løbende skal have samtaler med eleven.
3. Når en elev dør:
• Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen, som
kontakter klasselæreren, evt. teamlærere samt ledelsen i SFO´en.
3.1 Hvem har ansvaret?
Klasselærer/kontaktpersonen:
• Afklaring med hjemmet.
• Klasse.
• Kontakt til professionelle.
• Klassens forældre.
Ledelsen:
• Information til medarbejdere.
• Flagning på dødsdagen og på begravelsesdagen.
• Indkaldelse til og afholdelse af en fælles mindestund, se pkt. 3.7.
3.2 Kontakt til elevens hjem
Første kontakt til elevens hjem:
Klasselæreren/kontaktpersonen tager kontakt til hjemmet:
• Få konkrete fakta om, hvad der er sket (rygter manes i jorden).
• Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne.
• Hvad kan klasselæreren/skolen/SFO hjælpe med?
• Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag.
• Afklaring af om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet.
Anden kontakt til elevens hjem er et hjemmebesøg med det formål at:
• Fortælle om forløbet i klassen.
• Aflevere en buket blomster og evt. et lille brev fra skolen og lærerne.
• Indhente oplysninger om begravelsen.
5

• Få afklaret om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse.
Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst
klasselæreren, en repræsentant fra ledelsen og eventuelt en pædagog fra SFO.
3.3 Klassen
• Klasselæreren er i lokalet, når de første elever ankommer. Elevens plads kan
være markeret på en speciel måde fx med lys.
• Man taler meget grundigt om, hvad der er sket (rygter skal manes i jorden).
• Man snakker med eleverne om den døde elev. Eleverne skal have lov til at
fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Det er en god ide at lade
eleverne lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve,
digte, tegninger og små historier.
• Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre.
• Dagen afsluttes, så der ikke er elever, der skal hjem til et tomt hus. Eleverne kan
evt. gå på SFO/klub, indtil forældrene kommer hjem. De store skal opfordres til
at sidde samlet et sted på skolen sammen med en lærer, de kender godt, indtil
de kan tage hjem til forældrene
• Præsten kontaktes eventuelt og kommer i klassen for at fortælle om
begravelsen. Besøget kan foregå den første eller anden dag inden begravelsen.
3.4 Kontakt til professionel
Niels Erik Estrup, sognepræst i Nykøbing Kirke
Torben Kjeldsen, skolepsykolog PPT
Kommunens sorggruppe
Se pkt. 10, telefonliste.
3.5 Kontakt til klassens forældre
• Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet og begravelsen. Informationen
kan, afhængigt af klassetrin, gives skriftligt eller på et møde.
• Så hurtigt som muligt efter dødsfaldet arrangeres der et foredrag for forældrene
om børns sorgreaktioner.
3.6 Ledelsen
• Informerer skolens medarbejdere om dødsfaldet.
• Meddelelsen til SFO-personalet gives af lederen af SFO ved dagens begyndelse.
• Meddelelsen til lærerne gives af klasselæreren eller ledelsens inden
skoledagen begynder.
• Klasselærerne går herefter til klasserne og informerer eleverne om, at der er
sket et dødsfald, og at der skal være en fælles mindestund.
6

• Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner pga. tætte relationer til
børn/søskende i andre klasser.
3.7 Afholdelse af mindestund for hele skolen
• Evt. udsmykning
• Ledelsen giver eleverne besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret
som muligt.
• Der afholdes 1 min. stilhed.
• Der synges en sang. Se pkt. 10.3, forslag til sange/salmer.
• Klasselærerne følger eleverne i klasselokalet og bliver hos dem timen ud. Her
kan eventuelle spørgsmål afklares.
3.8 Hvis dødsfaldet sker i en ferie
• Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen, som
kontakter klasselæreren, evt. teamlærere samt ledelsen i SFO´en.
Klasselæreren/kontaktpersonen sørger for:
• Kontakt til hjemmet.
• Blomster til og deltagelse i begravelsen.
• Skriftlig information til klassens forældre.
Mindestund arrangeres den første dag efter ferien.
Forløbet i klassen foregår også den første dag efter ferien.
3.9 Opfølgning
• Det er vigtigt, at klasselærer/teamet taler åbent med klassen om deres sorg.
• Husk løbende, selv efter flere måneder, at spørge til eleverne.
• Indfør evt. en mindedag i klassen.
• En præst eller anden ressourceperson kan evt. kontaktes.
4. Akutte ulykker i skoletiden
4.1 På ulykkesstedet
• Ledelsen orienteres hurtigst muligt efter, at lærerne på stedet har rekvireret en
ambulance. Den ene lærer tager med eleven i ambulancen.
• Ledelsen sender en støtteperson til ulykkesstedet, der kan hjælpe klassen
tilbage på skolen sammen med den eventuelle lærer på stedet.
7

• Ledelsen kontakter psykolog fra PPR for at yde umiddelbar hjælp.
• Mobiltelefoni fra elevernes side er forbudt.
4.2 Informationsmøde på skolen
• Umiddelbart efter ulykken indkalder ledelsen til et informationsmøde, hvor det
samlede lærerværelse og evt. SFO-personale informeres om ulykken og aftaler
plan for information til klasserne.
4.3 Hjemme i klassen
• Så hurtigt som muligt, for at modvirke rygtedannelse, samles klassen til en
fælles samtale om ulykken.
• I samtalen deltager teamets lærere samt evt. psykolog og ledelse.
• Eleverne sendes hjem efter, at der er etableret kontakt til hospitalet, og
eleverne er informeret om kammeratens tilstand og efter, at der har været
kontakt til alle elevers forældre, så ingen går hjem alene.
4.4 Kontakt til de berørte klassers forældre
• Ledelsen sender i samarbejde med klasselæreren samme dag et brev hjem til
klassens forældre.
• Hvis der er behov for det indkaldes til et ekstraordinært forældremøde om
aftenen samme dag eller i de efterfølgende dage med deltagelse af relevante
personer.
• Læreren/lærerne, der har været involveret i ulykken, skal tilbydes hjælp efter
eget valg (krisehjælp, PPR, egen læge).
4.5 Skolens kontakt til hjemmet
• Klasselæreren kontakter hjemmet for at blive informeret om situationens
udvikling og aftale, om der er noget hjemmet ønsker.
• Klasselæreren informerer om afholdelse af et evt. forældremøde.
5. Når en elev mister en forælder eller søskende
• Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen, som
kontakter klasselæreren, evt. teamlærere samt ledelsen i SFO´en.
5.1 Hjemmet
Klasselærer/kontaktpersonen/ledelse/SFO leder kontakter elevens hjem:
8

• Hjemmet giver fakta om, hvad der er sket
• Klasselæreren aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for
at hjælpe eleven gennem sorgen.
• Klasselæreren informerer om, at klassen vil afholde et klassemøde senere på
dagen, eller først kommende skoledag om morgenen.
• Hvis det er naturligt, laves dagen til en klasselærerdag.
• Pågældende elev kan selv være til stede, men det er op til en individuel
vurdering.
• Hjemmet får anledning til at sige, om der er noget, de selv ønsker, der skal
siges eller gøre på dette møde.
• Informer om Kommunes sorggruppe, se pkt. 10.4.
• Der sendes en buket til hjemmet, gerne ledsaget af en personlig hilsen.
5.2 Klassemøde
• Første morgen efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen har elevens klasse et
klassemøde. Der skal være to lærere til stede.
• Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion.
• Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person som er nært
tilknyttet klassen (anden lærer eller SFO repræsentant).
• Klassemødet afholdes om muligt ikke før, der har været kontakt til de efterladte.
• Man kan i klassen lave noget til eleven fx tegninger eller breve.
5.3 Information til klassens hjem
• Den berørte klasses forældre får et brev med information om dødsfaldet med
hjem.
5.4 Information til skolens øvrige klasser
afhængigt af situationen
• Denne information gives af klasselæreren samtidigt med, at elevens klasse
bliver informeret.
• Det er vigtigt, at alle får samme information.
• Der udarbejdes et brev fra skolens ledelse til relevante klasser.
Overvej:
• Hvordan skal eleven vende tilbage til klassen?
• Hvordan skal kammeraterne forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage?
• Det er vigtigt at understrege betydningen af åbenhed omkring elevens tab, se
pkt. 8.
• Opfølgende samtale i klassen om elevens tab.
9

5.5 Klassens forældreråd
Klasselæreren kontakter klasseforældrerådet:
• Forældrerådet får information om, hvad der er sket og taler om, hvad klassen
kan/vil gøre.
• Forældrerådet bør sørge for, at der til afdødes hjem kommer en hilsen fra
klassekammerater og forældre. Dette kan være blomster, et brev eller et besøg.
• Vis respekt for de ønsker, som de efterladte har givet udtryk for i samtalen med
klasselæreren/ledelse.
5.6 Begravelsesdagen
• Der kan afholdes klassemøde om morgenen på begravelsesdagen over emnet
begravelse.
• Klassens lærere, eventuelt elever og evt. repræsentanter fra SFO deltager i
begravelsen.
5.7 Opfølgning
• Klasselæreren/kontaktpersonen holder jævnligt samtaler med eleven.
• Husk løbende, selv efter flere måneder at spørge til eleven.
• Klasselæreren/kontaktpersonen holder løbende kontakt med familien.
• Hvis eleven ikke allerede deltager i Kommunens sorggruppe drøftes dette
igen.
6. Når en elev mister andre, som står dem nær
Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også
vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som står dem nær, forsvinder/dør. Det kan
f.eks. være bedsteforældre, venner osv.
6.1 Samtaler med eleven
Klasselæreren/kontaktpersonen kan have samtaler med eleven, se pkt. 8: Samtaler
med børn i sorg.
6.2 Hjemmet
Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at
skolen/SFO prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
• Lad forældrene og eleven selv afgøre, om det er ønskeligt, at der afholdes et
klassemøde.
10

7. Når en ansat dør
Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids sygdom, følges den del af
nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.
Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen. Ledelsen
sørger for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad
der skal iværksættes.
7.1 Flagning og andre ritualer
• Skolen flager på halv stang på selve dødsdagen.
• Der flages på begravelsesdagen. Er den afdøde en tidligere ansat, flages der
kun, hvis denne person fortsat har tilknytning til skolen.
• Evt. nekrolog i avisen og i næstkommende ”Kastanjenyt”.
7.2 Afdødes familie
Ledelsen tager kontakt til afdødes familie.
• Sørg for at hjemmet får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af
dødsfaldet.
• Giv de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen
i denne situation.
• Samme dag sendes en varm hilsen fra skolen, eksempelvis blomster ledsaget af
en personlig hilsen.
7.3 Information til de ansatte
• Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde før
skolestart.
• Fraværende personale kontaktes.
• Ledelsen skaber rammen om samværet.
• Skolens ansatte har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde.
• Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag
herunder, hvilke informationer der skal gives til eleverne.
• Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser.
• Ansatte som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig
skoledag, fritages fra denne.
• Send ikke elever hjem, men finde alternative løsninger. Slå evt. flere klasser
sammen.
• Kollegaer, der ønsker at deltage i begravelsen, fritages.
11

7.4 De berørte klasser
• Der bør være to lærere til stede i klassen for at give beskeden.
• Lærerne skal være i klassen, når de første elever møder, og blive sammen med
klassen resten af dagen.
• Man taler grundigt om, hvad der er sket (rygter manes i jorden).
• Man taler med eleverne om den medarbejder, der er død.
• Eleverne skal have lov at fortælle alt både positive og negative oplevelser.
• I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes medarbejderen i klassen.
• Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det end måtte være, den bedste
støtte.
7.5 Information til skolens elever og forældre
• Ledelsen sørger for hjemsendelse af brev til alle skolens elever.
• Klasselærerne informerer deres klasser på samme tid om dødsfaldet og sikrer
sig, at alle ved hvem, vedkomne var.
7.6 Afholdelse af mindestund for hele skolen
Afhængig af situationen.
• Evt. udsmykning
• Ledelsen giver eleverne besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret
som muligt.
• Der afholdes 1 min. stilhed.
• Der synges en sang/salme. Se pkt. 10.3, forslag til sange/salmer.
• Klasselærerne følger eleverne i klasselokalet og bliver hos dem timen ud. Her
kan eventuelle spørgsmål afklares.
8. Gode råd til samtaler med børn i sorg
Det gælder om at tale med børn. At lytte til dem. At turde spørge ind til, hvad der er
sket, og hvad de tænker om det. For børn er det fundamentalt vigtigt, at der er nogen,
der føler et ansvar over for dem – og tager det ansvar på sig.
• Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte
være, den bedste støtte for barnet.
12

• Det er den voksne, der har ansvaret for at tage kontakten til barnet og at
opretholde den. Lav en fast aftale om jævnlige samtaler – det giver barnet
tryghed. Husk at følge op på samtalerne – selv efter lang tid.
• Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke gør børn i sorg kede af det ved
at spørge til, hvordan de har det. De er lige præcis så kede af det, som de kan
blive. Netop ved at spørge, giver vi dem mulighed for at udtrykke deres følelser
og for at få sat ord på følelserne. Så må vi voksne leve med barnets gråd og
berørthed, selv om det ligger dybt i os at forsøge at hindre den.
• Lad barnet græde. Gråden er en del af savnet, og det er tegn på, at man taler
om noget, der er centralt i barnet.
• Sørg for at stille åbne spørgsmål til barnet fx, hvornår savner du mest din mor?
Stil de svære spørgsmål. De er med til, at barnet får bearbejdet sin sorg og fører
til erkendelse af barnets nye identitet.
• Luk ikke samtalen med trøstende ord og drej ikke samtalen over på noget
andet, men lad barnet være i sorgen.
• Gentag barnets ord og brug dem til at komme videre i samtalen.
Husk:
• Sorg er ikke en sygdom.
• Det er vigtigt at slå fast, at barnet aldrig bliver helt færdig med at forholde sig til
sit tab.
• At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske blot, at du er et
medmenneske.
• Husk, at sorgen har mange ansigter. Børn reagerer forskelligt og på forskellige
tidspunkter.
Se flere gode råd på DVD´en ”Sorgens ansigt” – den nødvendige samtale med børn i
sorg, Kræftens Bekæmpelse.
13

9. Litteraturliste
Billedbøger
Guldager, Marie Katrine: ”Anton og sorgens pil” ABC
Erlbruch, Wolf: ”Anden, Døden og tulipanen.” Høst og Søn 2007
Brandt, Aage: ”Hvor går man hen, når man går bort.” Danske Bedemænd 2001
Helledie, Lise: ”I himlen går mænd med kjoler” Høst 2002
Elias, Bettie: ”Aldrig mere.” Modtryk 1999.
Engelhardt, Susanne: ”Mor er en engel.” Kroghs Forlag 2004
Litteratur
”Husker du smager af brombær”
Olesen, Peter (red.): ”Min mor døde. Min Far døde. 25 danskere fortæller om at miste
en mor eller far.” Kroghs Forlag 1999.
Olesen, Peter og Rølmer, Signe (red.): ”Børn om mors og fars død.” Kroghs Forlag
2000
Borberg, Kirsten og Bøge, Per (red.): ”Solsorte og snefnug. En novellesamling.”
Kræftens Bekæmpelse 1999.
Film og tv-programmer
Fak2eren: ”En mur af tavshed”, 24.03.99, dokumentarfilm.
”Drengen, der gik baglæns”, Thomas Vinterberg, Nimbus Film 1994.
”Når livet går sin gang” Karsten Kiilerich, A Film 1996.
”Tro, håb og Batman” Linda Krogsøe Holmberg, Nimbus Film 2000.
”Hunden, der smilede” Rumle Hammerich.
Temapakken ”Børn og sorg”
Links
www.canser.dk/omsorg
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside findes grundig information om børn og sorg
samt undervisningsmateriale, inspiration til skolearbejde, kurser, historier mm.
14

www.dr.dk/undervisning/sorg/index.htm
På hjemmesiden findes bl.a. fakta og råd i forbindelse med børns sorgreaktioner samt
henvisninger til rådgivning. På siden findes også programserien ”Når børn mister”.
www.bornsvilkar.dk
Litteraturliste fra Kræftens Bekæmpelse ”Om Sorg”
Forslag til frilæsningsbøger og oplæsningsbøger
Til 0.-5.kl.
Ahlstrøm, Esther (1981).
Johnny og de gamle i kolonihaven
Firkantbøgerne. Lix 22. Illustreret af Helle Skipper.
Johnny bliver ven med pensionistægteparret Valde og Anna, og knytter sig stærkt til dem, i en tid hvor hans
forældre har alt for travlt. Men Valde dør, og i tiden umiddelbart efter har Johnny og Anna det svært sammen.
Til sidst i bogen finder de dog sammen igen, efter de hver for sig har fået bearbejdet deres sorg.
En stilfærdig og fin bog om venskab og død.
Oplæsning fra ca 7 år. Selvlæsning fra ca 10 år.
Becker, Antoniette (1983). Jeg vil vide noget om døden Haase. Lix 19. Illustreret
Bogen behandler emnet i en række usammenhængende afsnit, der kan bruges efter behov. Næsten alle afsnit
former sig som samtaler mellem en voksen og et barn, og berører emner som et dyrs, en forældres, en
mormors act. død. Også følelser knyttet til døden berøres (fx. sorg, angst, skyld), ligesom forskellige
holdninger til livet efter døden præsenteres. Til teksten er
knyttet s/h fotos.
Kan selvlæses fra 10 år, men bør nok formidles - fra 6 år.
Boesdal, Nis. Martin og vejmanden
Bohmann, Gunn (1996). Fia og hemmeligheden.
HØST og SØN
Fias mor kan være så stor og blød, og når hun tager hatten med Fjerene og den lille fugl på, er hun den fineste
mor i verden. Alligevel må Fia ikke blive boende hos hende, og det er Hemmelighedens skyld.
Gammelbamsen flytter med, da Fia skal i familiepleje, og der er også et loft, hvor Gud kan bo. Men hvordan
skal mor klare sig uden sin Fiapige?
En oplæsningsbog.
Borgenvik, Gerd. Gry og bedstefar og det bittelille hus Lohse. 95 sider
Stilfærdig småbørnsbog om pigen Gry, der er alene med sin mor, efter at faren er død ved en ulykke. Moren
og Gry kan ikke dele deres sorg og har det hver for sig ganske dårligt. Heldigvis får de hjælp af bedstefaren
og formanden for den kolonihave, de holder ferie i. Bogen har et kristent budskab, om hvordan man kan
trøste hinanden og finde hjælp i biblen. Lidt stillestående og forudsigelig oplæsningsbog til børn fra 5-9 år.
15

Doleski, Teddi (1983). Klumpen: smerten der blev større Oversat af Guni Martin. Ørnen. 39 sider.
En bog for mindre børn om den klump man kan få (i maven), når man bliver ked af det eller føler sig
uberettiget behandlet. Om hvordan klumpen kan vokse sig stor og uhåndterlig, hvis ikke man får talt om de
følelser, der sidder i den.
Fra 4-5 år.
Gade, Marianne. Farvel, mor.
9-årige Ulrikkas mor er død. Hun dukker dog op og trøster en gang imellem, når tilværelsen bliver for
svær.
Gahrton, Måns (1998). Vi graver mormor op!
Oversat fra svensk. Carlsen
Stickman, Doris. Larver og Guldsmede
Tidholm, Thomas (1988). Rejsen til Ugri-La-Brek.
På dansk ved Hanne Olsen. Hast. 36 sider Lix 23
Billedbog
En lille fortælling om Musse og Biromer, hvis morfar et blevet væk, uden at de har fået nogen forklaring herpå. De rejser
derpå til fantasilandet Ugri-la-brek, hvor de finder morfar i hans vante gyngestol. Ved hjemkomsten til deres egen verden
er en anden morfar flyttet ind i deres morfars lejlighed. Farvestrålende, naivistiske tegninger.
Vil vinde ved oplæsnig i en intim situation. Rettet mod de ældste billedbogslæsere.
Varleg, Susan (1986). Grævlingens afskedsgaver Forum. Lix 27
Billedbog
En stilfærdig og hyggelig historie om den gamle grævling, der dør mæt af dage. Hans venner modtager med sorg
budskabet. Men da foråret kommer, fortæller de hver især hinanden om alle de ting de har lært af grævlingen, og
glæder sig nu over at have kendt ham.
Tushtegninger farvelagt med akvarel, der sammen med teksten giver en fin helhed.
Fra 4-7 år
Verrept, Paul (1998). Jeg savner dig
Oversat fra hollandsk af Susanne Vebel. Thorup
En lille bog om at savne og om erkendelsen af, at når nogen dør kommer de ikke tilbage.
Velegnet for de yngste i indskolingen.
Wikander, Eva (1996). Anton løber hjemmefra
Sesam
Hvorfor kommer mor overhovedet ikke og henter Anton i børnehaven? Og hvor er Antons far egentlig flyttet hen?
Anton og bamse beslutter sig for at gå ud og lede. Men de er ikke så gode til at finde vej ... men til sidst kommer far.
Billedbog for de yngste børn i indskolingen.
Wild, Margaret. Verdens bedste venner
Illustreret af hille Vivas. På dansk ved Eva Glistrup. Carlsen. 36 sider.
Billedbog
Historie om en kat der bor på en gård sammen med et ældre ægtepar. Manden og katten holder meget af hinanden,
men konen bryder sig ikke specielt om katte. En dag dør manden, og katten der er i stor sorg, smides ud af huset af
konen. Til sidst i bogen finder de to dog sammen og et nyt venskab opstår.
Børn fra ca 4 år vil kunne sætte sig ind i kattens følelser, og vil kunne føle med den. Selvlæsning fra slutningen af 2. klasse.
Winding, Thomas. Bedstemor er i himlen
Høst. 32 sider
Billedbog
En lille drengs beretning om den døde bedstemors liv i himlen som engel. Bedstemoren besøger ham ind imellem, og
fortæller om de mange gøremål en engel har. Til sidst betror hun ham, at hun en dag vil blive genfødt som hans lillesøster.
En fin fortælling, hvor forfatterens egen varme skinner meget igennem.
16

(6.-10.kl. henvises til Kræftens Bekæmpelses
undervisningsmateriale ”Når nogen man elsker dør”)
10. Bilag
10.1 Telefonliste over relevante personer
Skolen 59910276
Skadeklinik 59665600
Psykolog Torben Kjeldsen 59666471
Sundhedsplejersken 59666450/20180637
Kommunens Sorggruppe
Sonja Olsen 20210884
Præst (Niels-Erik Estrup) 59910168
Kræftens Bekæmpelse 35257500/35257532 (Per Bøge)
Børns Vilkår 35555559
Skole- og SFO ledelsens privatnumre:
Skoleinspektør Hanne-Lise Holmberg 59912111 mobil 24872729
Viceskoleinspektør Dorthe Baun 59914411 mobil 20192211
SFO leder Aase Thorup 59328044 mobil 29290050
Souschef Birthe Christiansen 59360038
17

10.2 Forslag til brev hjem
Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at xx er død.
Det skete i går ….dag d. …. på grund af ……Vi har brugt megen tid på at snakke om
det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover.
Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi/forældrerådet vil
samle ind til en buket (ca. …kr. pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil
med til begravelsen. Det er en god ide at få lejlighed til at sige farvel på denne måde.
Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde i morgen aften kl. 20.00
her på skolen. I opfordres derfor til at møde op i det omfang, det kan lade sig gøre
med det korte varsel.
Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på
forskellig måde efter et dødsfald. Fx vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men
lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget – er rastløse og urolige, andre
har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får fx ondt i maven eller i hovedet.
Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler.
Kontakt mig venligst, så jeg ved, om I kommer på tlf.nr.xxxx/ aflever nedenstående
snip i klassen i morgen tidlig, så jeg ved, om I kommer.
Med venlig hilsen
Klasselærer + evt. tlf. nr.
18

10.3 Forslag til dagsorden for forældremøde
1. Orienter om det, som er foregået på skolen og i klassen i forbindelse med
dødsfaldet.
2. Orienter om de oplysninger skolen har fået omkring dødsfaldet og begravelsen.
3. Giv besked om, hvorvidt det er muligt for eleverne at deltage i begravelsen.
Såfremt der er denne mulighed, er det vigtigt at understrege nødvendigheden
af, at hver elev har en voksen at holde sig til. Find på mødet ud af, hvem der
følger hver enkelt elev til begravelsen. Hvis en elev ikke skal deltage, skal
skolen informeres om dette. Der kan organiseres en blomsterhilsen fra
eleverne.
4. Fortæl hvilke ressource-personer, der har været/tænkes inddraget. Fx præsten
i forbindelse med begravelsen.
5. Gennemgå sorgreaktioner hos børn på kort og langt sigt. Uddel fx materiale om
emnet og fortæl, hvordan man kan tale med børn om disse ting. Se litteraturliste
for relevant materiale.
19

10.3 Liste over sange/salmer
”Altid frejdig, når du går”
”Den signede dag med fryd vi ser”
”Se, nu stiger solen af havets skød”
”Dejlig er jorden”
”Jeg er træt og går til ro”
”I østen stiger solen op”
”Under dine vingers skygge”
”Op al den ting, som Gud har gjort”
”Befal dine veje”
”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”
Der er også øget tendens til at vælge populære sange, der ikke er med i salmebogen.
For eksampel Kim Larsens ”Om lidt bli’r her stille”.
20

10.4 Pjece om Kommunens sorggrupper
21

FAMILIEAFDELINGEN
SORGGRUPPER
- FOR BØRN OG UNGE
LAVET I SAMARBEJDE MED KRÆFTENS BEKÆMPELSE
FOR BØRN I ALDEREN 6-18 ÅR
HVIS FAR, MOR, BROR ELLER
SØSTER ER DØD ELLER
LIVSTRUENDE SYG

Barnet/den unge kan deltage, hvis
• far, mor, søster, bror eller anden nærtstående er død
• far, mor, søster, bror eller anden nærtstående har en livstruende
sygdom
• han/hun er mellem 6 og 18 år
Hvorfor være med i gruppen?
• Barnet/den unge er sammen med nogen på sin egen alder,
der har oplevet det samme
• Barnet/den unge vil få mulighed for at tale om sit tab og
sin sorg
• Barnet/den unge kan snakke om, hvad der nu er anderledes
Hvordan er gruppen?
• Der vil altid være 2 voksne
• Der kan være op til 12 børn i gruppen
• Der kan komme nye børn ind i gruppen undervejs
• Vi vil kunne gøre forskellige ting som fx skrive breve,
snakke sammen, lytte til musik og lave afspænding
• Man deltager normalt 12 gange, men kan visiteres til et
længere forløb
Hvordan kommer man med i gruppen?
Man kommer med i gruppen ved at kontakte
Tove Petersen - 40 86 81 58
Sonja Olsen - 20 21 08 84

Hvem er de voksne?
Teamet bag Sorggruppen består af folk fra forskellige faggrupper,
der alle er uddannede til at arbejde med børn.
•
•
•
•
•
•
Familiekonsulent Dorte Musaeus
Familiekonsulent Mette Kofoed
Psykolog Lone Tams Gildberg
Psykolog Ruth Öehlenschlager
Sundhedsplejerske Tove Pedersen
Familiekonsulent Sonja Olsen
Praktiske oplysninger
• Gruppen 6-11 år mødes torsdage i lige uger kl. 15.30-17.30
• Gruppen 12-18 år mødes torsdage i lige uger kl. 15.30-
17.30
• Tilbuddet er gratis
• Vi mødes på Skolen på Molen, Havnevej 18,
4500 Nykøbing Sj.
Møde- og tavshedspligt
Det er vigtig for gruppen, at der meldes afbud hvis man ikke kan
komme.
Der er tavshedspligt, hvilket vil sige, at det der bliver sagt i
gruppen, ikke bliver sagt til andre udenfor gruppen.

Temaer i gruppen kan være
Tanker og følelser omkring døden og den døde
Forholdet til den døde og den efterlevende familie
Forhold til venner og kammerater
Minder, ting eller drømme der omhandler den døde
Billeder af den døde
Manglende lyst til at leve videre
Håb og drømme
FAMILIEAFDELINGEN | ODSHERRED KOMMUNE
Vesterlyngvej 8 | 4500 Nykøbing Sj.
Telefon: 59 66 65 20 | Fax: 59 66 66 99
www.odsherred.dk | kommune@odsherred.dk
November 2008 | Borgmestersekretariatet