29.07.2013 Views

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

BASSISTEN KAN<br />

SELV SIDE 7<br />

HYLDEST, MEN MED<br />

MÅDE SIDE 6<br />

PIANISTEN ER PÅ<br />

STIKKERNE SIDE 4<br />

<strong>Læs</strong> <strong>meget</strong> <strong>mere</strong> <strong>om</strong> <strong>jazz</strong> <strong>på</strong> <strong>ibyen</strong>.<strong>dk</strong>/<strong>jazz</strong>live<br />

<strong>Du</strong> <strong>kan</strong> <strong>også</strong> <strong>læse</strong> JazzLive <strong>på</strong> festivalens smartphone-app<br />

JAZZ<br />

TLF: 33 47 29 54 MAIL: JAZZLIVE@POL.DK<br />

3/10 Søndag<br />

8. juli 2012<br />

Live<br />

POLITIKEN<br />

LØRDAG 7. JULI 2012, KARENS MINDE KULTURHUS I SYDHAVNEN. Astro Buddha Agogo med blandt andre Michael Blicher <strong>på</strong> saxofon spiller ud fra filosofien <strong>om</strong>, at alle <strong>kan</strong><br />

lave musik, <strong>også</strong> selv <strong>om</strong> de ikke <strong>kan</strong> spille <strong>på</strong> et instrument. For musikken <strong>kan</strong> styres med et ansigtsudtryk, et klap eller et tramp. Foto: Per Folkver


...<br />

2 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN<br />

GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE<br />

To <strong>på</strong> scenen<br />

JAKOB BRO. Foto: Finn Frandsen<br />

Strengeleg<br />

Julian Lage<br />

Den unge virtuos er udråbt til et af de mest lovende navne <strong>på</strong><br />

den ameri<strong>kan</strong>ske scene. Guitarspil i en klasse for sig.<br />

Kl. 18.00 og 20.30 Prøvehallen, Porcelænstorvet 4. Entré.<br />

Niclas Knudsen Trio<br />

Kapelmesteren bevæger sig ubesværet rundt i grænselandet<br />

mellem <strong>jazz</strong> og rock og låner med arme og ben fra begge verdener.<br />

Kl. 21.00 CaféScenen, Skindergade 3. Entré.<br />

Jakob Bro feat. Jon Christensen & Th<strong>om</strong>as Morgan<br />

Den måske hotteste danske guitarist lige nu i selskab med et<br />

norsk verdensnavn og en ameri<strong>kan</strong>sk bassist.<br />

Kl. 21.30 Hofteatret, Christiansborg Ridebane 10-18. Entré.<br />

DET SKER I DAG<br />

Søndag 8. juli<br />

10:00 BørneJazzFestival åbning<br />

v. Frederik. Christians Kirke<br />

10:00 El Conguero. Sweet Treat<br />

10:15 BørneJazzFestival: Th<strong>om</strong>as<br />

Sandberg. Christians Kirke<br />

10:30 Gadehjørnet. Østre Anlæg<br />

v. Statens Museum for Kunst<br />

11:30 New Bread <strong>Du</strong>o. Café IDA<br />

11:30 BørneJazzFestival: Kaya<br />

Brüel & Ole Kibsgaard. Christians<br />

Kirke<br />

12:00 Jazz’n’Beyond. Fisketorvet<br />

Shopping Center<br />

12:00 Secret Love: Katrine Madsen.<br />

Café Væksthuset<br />

12:00 Jazz Five feat. Michael<br />

Watson (DK/USA). Østre Anlæg v.<br />

Statens Museum for Kunst<br />

12:00 Lindberg Hemmer Foundation<br />

+ DJ Wunderbaum. Toldboden<br />

12:30 BørneJazzFestival: Cirkus<br />

workshop. Christians Kirke<br />

13:00 Ved Nyhavns Mindeanker<br />

(der sejles ikke) - Fra Holmens Kanal<br />

mod Vingårdsstræde - Fortunstræde<br />

- Højbro Plads - Købmagergade<br />

- Landemærket -<br />

Kongens Have. Street Parade w.<br />

Orion Brass Band<br />

13:00 Cool Sweetnes feat. Kristine<br />

Korb (US). Krøgers Familiehave<br />

13:00 BørneJazzFestival: Cirkus<br />

Panik. Christians Kirke<br />

13:00 Rasmus Andersson Trio.<br />

Huset i Magstræde, Gårdscenen<br />

13:00 Ole Sterndorffs Orkester.<br />

KANT<br />

14:00 Poul Harrison Band. M.G.<br />

Petersens Familiehave<br />

14:00 Marianne Møller with<br />

Jazz’clusive. Argentinsk Vinbar<br />

Tango y Vinos<br />

14:00 Jazzmesse - Det evige nu.<br />

Vor Frue Kirke<br />

14:00 Stefan Pasborg & Carsten<br />

Dahl. Statens Museum for Kunst<br />

14:00 Luumu. PH-Cafeen<br />

14:00 Theis´ New Jazzband. Kulturhuset<br />

Viften<br />

14:30 Dobbeltkoncert: Reverse &<br />

Kathrine Windfeld Sekstet . Huset<br />

i Magstræde, Gårdscenen<br />

14:30 "Silhouette" - Bülow/Lundin/Fischer<br />

Kvintet. JazzCup<br />

15:00 Dino’s Afro-Cuban Dream.<br />

Kongens Have<br />

15:00 Provis/Friis/Anker. H<strong>om</strong>emade<br />

Records<br />

15:00 JazzaBrasil. Bartof Café<br />

15:00 Jan Harbeck Quartet. Ordrupgaard<br />

15:00 Brazilian Afternoon. Café-<br />

Scenen (tidl. KafCaféen)<br />

15:00 Jan’z Swingtet w. Mie. Nyhavns<br />

Mindeanker<br />

16:00 Der gror <strong>jazz</strong>planter i Funders<br />

Have: Lindberg Hemmer<br />

Foundation. Funder / Frederiksberg<br />

Have<br />

16:00 Simon Toldam Trio. 5e. ILK<br />

16:00 Frederick Menzies Trio. Argentinsk<br />

Vinbar Tango y Vinos<br />

16:00 Th<strong>om</strong>as Hass Quartet feat.<br />

Anders Bergcranz. Van<strong>dk</strong>unsten<br />

16:00 Mette Juul m. Nikolaj Hess,<br />

Morten Ramsbøl. Gæstesolist:<br />

Jesper Riis. Det Lille Musikhus<br />

16:00 Nikolaj Nørlund. Ingolfs<br />

Kaffebar<br />

16:00 T<strong>om</strong> McEwan w. Friends.<br />

Riddersalen<br />

16:00 My Wedding Band. Harbo<br />

Bar<br />

16:00 Rasmus Lyberth w. musici-<br />

Stefan Pasborg & Carsten Dahl<br />

Pasborg slår <strong>på</strong> alt, der <strong>kan</strong> slås <strong>på</strong>. Og Dahl spiller <strong>på</strong> alle tangenter.<br />

De gratis koncerter <strong>på</strong> museet holder igen høj klasse.<br />

Kl. 14.00 Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50. Gratis.<br />

Løkkegaard/Rosenbaum <strong>Du</strong>o<br />

Saxofonisten Niels Lyhne Løkkegaard og pianisten August<br />

Rosenbaum har begge været ’Årets nye <strong>jazz</strong>navn’ ved Danish<br />

Music Awards.<br />

Kl. 20.00 H<strong>om</strong>emade Records, Jægersborggade 13. Entré.<br />

Dodebum & Eed<br />

Alias Henrik Sundh og Mari Eckhoff Tveito. Improviseret electronica<br />

med ekkoer af Stockhausen, house, ambient og dub.<br />

21.00 Mellemrummet, Ravnsborggade 11. Entré.<br />

HENRIK SUNDH. Foto: Niels Hougaard<br />

ans. Christians Kirke<br />

16:30 Niels Jørgen Steen’s A-team.<br />

Kongens Have<br />

17:00 Dale Smith Blues Band. Palæ<br />

Bar<br />

17:00 Nulle og Verdensorkestret.<br />

Kulturhuset Viften<br />

17:00 Swingdance class & fun<br />

(beginner) / Signe Frydenlund.<br />

Kultorvet<br />

17:00 Gemmer-Møllehøj <strong>Du</strong>o.<br />

Mellemrummet<br />

17:00 Majken & Fjeldtetten. Krøgers<br />

Familiehave<br />

17:00 Lars Emil Trio. PH-Cafeen<br />

17:00 Violet R!ver. LiteraturHaus<br />

17:30 Hans Ulrik & Lars Jansson<br />

Trio. Gustavs Bistro og Butik<br />

18:00 Secret Love: Th<strong>om</strong>as Hass.<br />

Jazzhouse<br />

18:00 Julian Lage. Prøvehallen<br />

Cowbell Music<br />

18:00 Søren Dahl Group. Café-<br />

Scenen (tidl. KafCaféen)<br />

18:00 The Spirit of New Orleans.<br />

KANT<br />

18:00 Trio Tristeza Tears & Love<br />

fr<strong>om</strong> Argentina. Argentinsk Vinbar<br />

Tango y Vinos<br />

18:30 JaZZmaZZørene (N). Nyhavns<br />

Mindeanker<br />

19:00 Twilight <strong>jazz</strong>. DFDS Canal<br />

Tours<br />

19:00 Christina von Bülow Trio.<br />

Karens Minde Kulturhus<br />

19:00 Rasmus Nøhr Band. Mojo<br />

19:00 Line Kruse Quartet. Jazz-<br />

Cup<br />

19:30 Brian Blade & The Fellowship<br />

Band. Betty Nansen Teatret<br />

20:00 Scandinavian Jazz Quartet:<br />

Hess/Winter/Bodilsen/Lund<br />

(DK/FIN). Christians Kirke<br />

Redaktion: Pressen, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33 47 26 24 www.<strong>ibyen</strong>.<strong>dk</strong>/<strong>jazz</strong>festival Mail: <strong>jazz</strong>live@pol.<strong>dk</strong><br />

20:00 Bo Stief, Sissel Vera Pettersen<br />

(NO), Fredrik Lundin, Olivier<br />

Antunes, Lisbeth Diers. Jazzhus<br />

Montmartre<br />

20:00 Musikorkestret feat.<br />

Banks/Hugo/Lang/Andersen.<br />

KB18<br />

20:00 Løkkegaard/Rosenbaum<br />

<strong>Du</strong>o. H<strong>om</strong>emade Records<br />

20:00 Winther/Åman/Mogensen<br />

feat. Jerry Bergonzi. Husets Teater<br />

MS Congo<br />

20:00 "Golden Silver Jazztet".<br />

PH-Cafeen<br />

20:00 Maniscalco/Bigoni/Solborg<br />

Koncertkirken, Blågårds Kirke.<br />

LitteraturHaus<br />

20:00 Getatchew Mekuria & The<br />

Ex + guests. Kulturhuset Islands<br />

Brygge / Jazz By The Sea<br />

20:00 Sinne Eeg & Kiss Kiss Bang<br />

Bang. Krudttønden<br />

20:00 The Living Ro<strong>om</strong> Trio feat.<br />

Koichi Makigami . 5e ILK<br />

20:00 Ann Farholt Quartet. La<br />

Fontaine<br />

20:00 Baun Trio feat.Matthias Petri<br />

& Andreas Svenden. Argentinsk<br />

Vinbar Tango y Vinos<br />

20:00 Tèlè Rouge. Huset i Magstræde,<br />

Planeten<br />

20:00 Anoushka Shankar (UK/IN).<br />

Koncerthuset, Koncertsalen<br />

20:30 Julian Lage. Prøvehallen<br />

21:00 WonderBrazz. Studenterhuset,<br />

København<br />

21:00 JapGaf. Christianshavns<br />

Beboerhus<br />

21:00 Vanja Santos "Brasil" hos<br />

Paradise Jazz. Huset i Magstræde<br />

21:00 Malene Mortensen Group.<br />

Huset i Magstræde, Husets Café<br />

21:00 Hess/Lundgaard/Lund. Bar-<br />

MARY HALVORSON. PR-foto: Amani Willett<br />

For natteravne<br />

Ericson/Bruun/Lonberg-Holm/Davidsen<br />

Svensk saxofonist, dansk tr<strong>om</strong>meslager, ameri<strong>kan</strong>sk cellist og<br />

dansk bassist. Free <strong>jazz</strong> og improvisation for fulde gardiner.<br />

23.45 Husets Café, Rådhusstræde 13. Entré.<br />

Halvorson/Laubrock/Anderskov/ Anker<br />

Den Brooklyn-baserede guitarist Mary Halvorson har sin helt<br />

egen lyd og stil. Et af de mest spændende <strong>jazz</strong>-navne lige nu.<br />

23.59 5e/ILK, Slagtehusgade 5E. Entré.<br />

La Fontaine Nights<br />

Janus Templeton, Kristor Brødsgaard og Marko Martinovic<br />

står <strong>på</strong> scenen hver nat. Men ellers ved ingen, hvem der dukker<br />

op.<br />

23.59 La Fontaine, K<strong>om</strong>pagnistræde 11. Entré.<br />

tof Café<br />

21:00 Niklas Knudsen + Trio. Café-<br />

Scenen (tidl. KafCaféen)<br />

21:00 Sophisticated Ladies feat.<br />

Christina Dahl. Sofiekælderen<br />

21:00 Tao Højgaard/Kristor<br />

Brødsgaard/Ayi Sol<strong>om</strong>on/Th<strong>om</strong>as<br />

Franck. Café Blågårds Apotek<br />

21:00 Moonlight Jazz. DFDS Canal<br />

Tours<br />

21:00 Joe Lovano & Dave Douglas<br />

Quintet "Sound Prints" (US).<br />

Jazzhouse<br />

21:00 Dodebum & Eed. Mellemrummet<br />

21:30 Jakob Bro feat. Jon Christensen<br />

& Th<strong>om</strong>as Morgan (DK/<br />

NO/US). Teatermuseet i Hofteatret<br />

21:30 Lima Lima. Huset i Magstræde,<br />

Planeten<br />

22:00 Rolf Sørensen Trio. Christiania<br />

Jazz Club<br />

22:00 Bergonzi/Winther Quartet.<br />

Café S<strong>om</strong>mersko<br />

22:00 Jacob Anderskov European<br />

Electrio. 5e ILK<br />

22:00 Diz Watson (UK). Mojo<br />

22:00 Groove Elation: Funky Organ<br />

Trio. Argentinsk Vinbar Tango<br />

y Vinos<br />

22:00 Stefan Pasborg Solo. Husets<br />

Teater MS Congo<br />

22:30 Maria Faust/Liudas Mockunas<br />

<strong>Du</strong>o. Christianshavns Beboerhus<br />

23:00 Johan Segerberg Solo.<br />

Koncertkirken, Blågårds Kirke.<br />

LitteraturHaus<br />

23:00 Johanna Elina. Huset i<br />

Magstræde, Planeten<br />

23:30 Pasborgs Odessa 5. Husets<br />

Teater. MS Congo<br />

23:30 Funky Crime. Drop Inn<br />

23:30 NATJAZZ DELUXE >> Lille<br />

Scene. Jazzhouse<br />

23:30 JAM After Hours at Jazzhus<br />

Montmartre feat. David<br />

Bryant (US). Jazzhus Montmartre<br />

23:45 Sture Ericson/Peter Bruun/<br />

Fred Lonberg-Holm/Nils Bo Davidsen.<br />

Huset i Magstræde, Husets<br />

Café<br />

23:45 Brun/Drud/Thorsen/Harpsøe.<br />

Christiania Jazz Club<br />

23:59 Mary Halvorson/Ingrid Laubrock/Jacob<br />

Anderskov/Lotte<br />

Anker. 5e ILK<br />

00:00 La Fontaine Nights. La<br />

Fontaine<br />

Mandag 9. juli<br />

10:00 Trio Tristeza. Sweet Treat<br />

10:30 Lydland. Østre Anlæg v.<br />

Statens Museum for Kunst<br />

12:00 Børnekoncert: Line Gaardmand<br />

w. band. Marionetteatret<br />

12:00 Syng med soundpainting.<br />

Østre Anlæg v. Statens Museum<br />

for Kunst<br />

13:00 Axeltorv - Studiestræde -<br />

Vester Voldgade - Nørregade - Nytorv<br />

- Brolæggerstræde - Knabrostræde<br />

- Naboløs - Gl. Strand (Canal<br />

Tours afg 14.20) - Nyhavnsbroen.<br />

Street Parade w. Orion Brass<br />

Band<br />

13:00 Everything Trio. Huset i<br />

Magstræde, Gårdscenen<br />

13:00 WORLD SCENE: Jas Trio<br />

(Jazz Fusion). Huset i Magstræde,<br />

Planeten<br />

13:00 RØST. H<strong>om</strong>emade Records


...<br />

POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012<br />

Når man er én af Danmarks<br />

mest berømmede <strong>jazz</strong>pianister,<br />

men har tendens til lidt<br />

præstationsangst inden en koncert,<br />

hvordan er det så for samme<br />

person at skulle være stand-in til en<br />

koncert for en kær kollega ... <strong>på</strong><br />

tr<strong>om</strong>mer, altså?<br />

Carsten Dahl tager det nu temmelig<br />

roligt <strong>på</strong> en café kun 40 minutter<br />

før, han skal daske skind <strong>på</strong><br />

den verdensmusikalske scene <strong>på</strong><br />

Tranquebar i Borgergade.<br />

For godt nok er det et par årtier siden,<br />

at han tog en trekvart konservatorieuddannelse<br />

i tr<strong>om</strong>mer,<br />

hvorefter han dengang droppede<br />

hihat og bækkener og kastede sig<br />

over tangenterne og blev maestro i<br />

klaver, men denne lørdag eftermiddag,<br />

<strong>på</strong> festivalens andendag, ser<br />

han ligefrem frem til at få tr<strong>om</strong>mestikkerne<br />

i hånden igen for at spille<br />

sammen med Hugo Rasmussen <strong>på</strong><br />

bas og Søren Kjærgaard <strong>på</strong> piano.<br />

Man <strong>kan</strong> bogstaveligt talt sige, at<br />

Carsten Dahl glæder sig s<strong>om</strong> et<br />

barn:<br />

»Når jeg sidder der bag tr<strong>om</strong>merne<br />

er jeg s<strong>om</strong> en dreng <strong>på</strong> fem år og<br />

glad og ved bare, hvad der skal gøres«,<br />

lyder det fra professor Dahl fra<br />

Det Rytmiske Musikkonservatorium,<br />

der i mange år ikke rørte et<br />

tr<strong>om</strong>mesæt. Men nu er blevet vild<br />

med det igen.<br />

Chatolpianisten<br />

S<strong>om</strong> barn sad han og hamrede næverne<br />

ned i et chatol til faderens plader,<br />

s<strong>om</strong> <strong>om</strong> det var et piano. Og det<br />

så ud til at være skrevet i stjernerne,<br />

at den lille Carsten skulle være noget<br />

ved klavermusikken.<br />

»Jeg var helt autistisk væk, når jeg<br />

spillede <strong>på</strong> chatollet«.<br />

Da han k<strong>om</strong> <strong>på</strong> efterskole, var der<br />

ikke noget med tangenter at spille<br />

<strong>på</strong>. Men der var et tr<strong>om</strong>me-rum.<br />

»Havde de købt et klaver, havde<br />

jeg jo banket løs <strong>på</strong> det. Det var bare<br />

så kraftig en ting i mig at spille, og<br />

så tog jeg det, der var ved hånden.<br />

Jeg skulle satme vise verden, at det<br />

her er mit d<strong>om</strong>æne, og så <strong>kan</strong> I fuc-<br />

Tickets & info: www.<strong>jazz</strong>.<strong>dk</strong><br />

Tak Ta Tak ak til: til til: l:<br />

ke ad helvede til«, griner Carsten<br />

Dahl, mens han k<strong>om</strong>mer i tanker<br />

<strong>om</strong>, at han havde en læderjakke<br />

med et rygmærke, hvor der stod<br />

»Buddy Rich = Carsten Dahl«. For<br />

dem, der ikke ved det, er Buddy<br />

Rich en stor stjerne <strong>på</strong> den internationale<br />

tr<strong>om</strong>mehimmel.<br />

Tr<strong>om</strong>meriet rakte langt ind i konservatorietiden,<br />

indtil Carsten Dahl<br />

k<strong>om</strong> til den konklusion, at han savnede<br />

melodi og harmonier.<br />

»Jeg havde så <strong>meget</strong> ego og kapelmester<br />

i mig, at jeg ville have helt<br />

orkester til min rådighed og k<strong>om</strong>ponere<br />

og improvisere, og der er<br />

klaveret jo <strong>mere</strong> egnet«.<br />

Carsten Dahl er bag de sorte og<br />

hvide tangenter blevet en af de stør-<br />

ste danske <strong>jazz</strong>stjerner, men i de senere<br />

år er savnet efter tr<strong>om</strong>merne<br />

taget til. Han har nu spillet tr<strong>om</strong>mer<br />

i flere konstellationer, og tr<strong>om</strong>merne<br />

er blevet hans »hellested«,<br />

og han har »fantasier <strong>om</strong> at lave et<br />

stort orkester, hvor jeg selv er bandleder<br />

bag tr<strong>om</strong>mer«.<br />

Det k<strong>om</strong>mer fra manden, der for<br />

resten lige har skrevet et kæmpe<br />

klassisk orkersterværk blottet for<br />

<strong>jazz</strong>, men tilsat drengekor, der skal<br />

opføres i DR’s koncertsal til februar.<br />

Men nu må<br />

han gå. Han<br />

skal trods alt li-<br />

ge psyke lidt op<br />

til trio<strong>jazz</strong>en <strong>på</strong><br />

Tranquebar,<br />

hvor han spiller<br />

i stedet for<br />

en af <strong>jazz</strong>festivalens ellers allerflittigste<br />

tr<strong>om</strong>meslagere, Kresten Osgood,<br />

der meldte afbud til arrangementet<br />

– og festivalen i år i det hele<br />

taget – fordi hans kone skulle ne<strong>dk</strong><strong>om</strong>me<br />

med tvillinger med termin<br />

midt i festivaltiden.<br />

Henne <strong>på</strong> Tranquebar tager Kresten<br />

Osgood himself imod Carsten<br />

Dahl med et stort smil og sønnen<br />

Bjørn <strong>på</strong> to år <strong>på</strong> armen. Faktisk fød-<br />

JAZZLIVE 3<br />

Klavermand med tr<strong>om</strong>mekløe<br />

Jazzmusikere er fæn<strong>om</strong>enale<br />

til at spille<br />

sammen uden at øve.<br />

Men kaste sig hove<strong>dk</strong>uls<br />

ud i et helt andet<br />

instrument?<br />

FLEMMING CHRISTIANSEN<br />

FAR OG SØN. Tr<strong>om</strong>meslager<br />

Kresten Osgood er lige blevet far til<br />

to piger, så han har meldt afbud til<br />

festivalen. Bjørn er med til koncerten,<br />

hvor far skulle have spillet.<br />

Foto: Per Folkver<br />

Øjeblikket er<br />

min metier<br />

Carsten Dahl<br />

GLAD I TROMMELÅGET.<br />

Det <strong>kan</strong> godt være, at Carsten Dahl<br />

høster, hvad der høstes <strong>kan</strong> af<br />

anerkendelse s<strong>om</strong> pianist – men<br />

tr<strong>om</strong>merne er blevet hans musikalske<br />

oase. Foto: Per Folkver<br />

te Osgoods hustru allerede for nogle<br />

uger siden, en for tidlig fødsel, og<br />

nu er døtrene Ellen og Dagmar to<br />

små realiteter. Men det er for sent<br />

for Kresten Osgood at k<strong>om</strong>me tilbage<br />

<strong>på</strong> plakaten, så han er i en uvant<br />

rolle s<strong>om</strong> tilskuer til sin egen koncert<br />

– <strong>om</strong> man så må sige.<br />

Men han rokker med i hele kroppen,<br />

da Carsten Dahl sætter i med<br />

whiskers <strong>på</strong> bækkenerne og åbner<br />

koncerten, der er bygget over tidlige<br />

bluesy <strong>Du</strong>ke Ellington-numre. Og<br />

man <strong>kan</strong> se lyset i Carsten Dahls øjne<br />

over at være <strong>på</strong> sit »hellested«.<br />

S<strong>om</strong> han sagde lige inden koncerten:<br />

»At spille er for mig altid nervebetonet,<br />

men øjeblikket er min metier,<br />

øjeblikket er tiden NU, og jeg<br />

<strong>kan</strong> ikke måle eller veje noget vigtigere.<br />

Alt er lige krævende eller lige<br />

legende let; at skrive et symfoniværk<br />

eller at slå <strong>på</strong> tr<strong>om</strong>me«.<br />

flemming.christensen@pol.<strong>dk</strong><br />

Brad Mehldau Trio (US) Concha Buika (ES) Wayne Shorter Quartet (US) Sinne Eeg (DK)<br />

Neneh Cherry & The Thing (SE/NO) Mikael Simpson (DK) Milton Nascimento (BRA)<br />

Mulgrew Miller (US) Anoushka Shankar (UK/IN) The John Scofield Hollowboy Band (US)<br />

Joe Lovano & Dave Douglas Quintet (US) Paolo Fresu (IT) Pierre Dørge & New Jungle<br />

Orchestra feat. James Blood Ulmer (DK/US) Brian Blade Fellowship (US) Eliane Elias (US)<br />

Tony Allen BLACK SERIES (NG) Lotte Anker “Still Arriving” feat. Tim Berne, Mat Maneri, Hank<br />

Roberts, Marc <strong>Du</strong>cret & Nils Davidsen (DK/US/FR) Lee Konitz (US) Miles Smiles (US) Ambrose<br />

Akinmusire Quintet (US) Jim Hall (US) The Songs of Joni Mitchell (DK) + many others


...<br />

4 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN<br />

Hyldestkoncerter skal være intelligent tænkt<br />

På <strong>jazz</strong>festivalen er det nærmest uundgåeligt ikke<br />

at støde ind i hyldestkoncerter til store kunstnere.<br />

Fæn<strong>om</strong>enet er en del af <strong>jazz</strong>ens historie, men <strong>også</strong><br />

nem markedsføring.<br />

tigt, at det er med en kapelmester ’Miles Smiles’ – en tribute til Miles<br />

eller musiker, s<strong>om</strong> brænder for den Davis-albummet af samme navn.<br />

kunster, der bliver hyldet. Og det sy- Ifølge Ib Skovgaard »en pr<strong>om</strong>oternes<br />

jeg faktisk er lykkedes«, siger idé, s<strong>om</strong> ikke virker særlig genial«.<br />

han.<br />

Andre koncer-<br />

Kenneth Hansen lægger ikke<br />

ter fremstår til<br />

skjul <strong>på</strong>, at tribute-koncerterne<br />

gengæld <strong>mere</strong><br />

KATRINE GRØNVALD RAUN den hylder ikoner s<strong>om</strong> Miles Davis samtidig er en godbid, der skal lok- Det er en unikke, synes<br />

Islutningen af 1990’erne fortolkede<br />

pianist Søren Kjærgaard Leo<br />

Mathisen i en række af hyldestkoncerter<br />

i Haveselskabets Have.<br />

og Billie Holiday ved de såkaldte tributekoncerter.<br />

Copenhagen Jazz Festival<br />

har de seneste tre år præsenteret<br />

temaet Classic Jazz Tributes <strong>på</strong><br />

Carlsberg. I år er det blandt andet<br />

ke publikum til et af de <strong>mere</strong> afsides<br />

spillesteder <strong>på</strong> festivalen, s<strong>om</strong><br />

Carlsberg er. En pointe, Ib Skovgaard,<br />

<strong>jazz</strong>anmelder for Weekendavisen,<br />

<strong>også</strong> hæfter sig ved i sin vur-<br />

måde at<br />

fortælle<br />

<strong>jazz</strong>ens<br />

historie <strong>på</strong><br />

han:<br />

»I Jazzhouse er<br />

der en koncert<br />

med Joe Lovano<br />

og Dave Douglas,<br />

Her levede han så <strong>meget</strong> op til idea- Marvin Gaye og Dewey Redman, der dering af fæn<strong>om</strong>enet:<br />

Chefbooker der <strong>også</strong> har et<br />

let <strong>om</strong> at nyskabe det etablerede, at<br />

publikum forlod koncerten <strong>på</strong> Frederiksberg,<br />

undrende sig over,<br />

hyldes af danske kunstnere, s<strong>om</strong><br />

har en særlig tilknytning til sangerne.<br />

»Det er nem markedsføring, s<strong>om</strong><br />

så <strong>kan</strong> bruges <strong>mere</strong> eller mindre intelligent.<br />

Men det har hærget i åre-<br />

Kenneth<br />

Hansen<br />

tribute-tilsnit,<br />

men er en <strong>mere</strong><br />

indirekte hyl-<br />

hvad de egentlig havde overværet. Det må nemlig ikke blive »røvbalvis <strong>på</strong> festivaler, og det er et spørgsdest<br />

til Wayne<br />

Deres opfattelse af Leo Mathisen var le<strong>jazz</strong> udelukkende med covermål <strong>om</strong> balance. I al almindelighed Shorter s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>ponist. Det er me-<br />

det i hvert fald ikke. Men personligt numre«, s<strong>om</strong> <strong>jazz</strong>festivalens chef- mener jeg, det <strong>kan</strong> være en pestiget <strong>mere</strong> lovende rent konceptuelt,<br />

– det var det.<br />

booker Kenneth Hansen siger: lens, fordi der tit bliver lavet nem- fordi musikerne fortolker Wayne<br />

Det er en velkendt del af <strong>jazz</strong>ens »Så hver eneste gang, vi planlægme løsninger«, siger han og peger Shorters uendelige hav af interes-<br />

historie, at kunstnere fra tid til anger en tribute-koncert, er det vig- blandt andet <strong>på</strong> dette års koncert sante k<strong>om</strong>positioner <strong>på</strong> en ny må-<br />

BOBO MORENO. Foto: Kåre Viemose<br />

At synge med<br />

ikonets stemme<br />

For at være ærlig, så betyder det først og fremmest en<br />

måde at lave et job <strong>på</strong>, s<strong>om</strong> passer til tiden«, siger Bobo<br />

Moreno <strong>om</strong> hyldestkoncerters betydning.<br />

Selv skal han torsdag optræde med koncerten Marvin<br />

Gaye Classic Jazz Tribute <strong>på</strong> Carlsberg. Et navn, der helt sikkert<br />

vækker genkendelsens glæde hos flere. Og selv <strong>om</strong> Moreno<br />

overordnet ser hyldestkoncerter s<strong>om</strong> en markedsføringskoncept,<br />

så har han <strong>også</strong> et særligt forhold til Marvin<br />

Gayes musik.<br />

»Marvin Gaye kender jeg, mine forældre og en masse<br />

mennesker <strong>om</strong>kring min generation – og tributekoncerten<br />

er en mulighed for at udbrede kendskabet til ham til nogle<br />

generationer, s<strong>om</strong> ikke ved, hvem han er. Dem bliver der flere<br />

og flere af, hvilket er svært for mig at forstå. For mig er<br />

han et ikon,« siger han.<br />

En del af hyldestkoncerter handler for mange <strong>om</strong> at fortolke<br />

materialet, men den disciplin ligger ikke Bobo Moreno<br />

så nær, særligt ikke når det k<strong>om</strong>mer til Marvin Gaye.<br />

»Når jeg synger hans sange, så har jeg det med at lægge<br />

mig op ad hans stil. Det er ikke nødvendigvis min intention,<br />

men <strong>meget</strong> af min måde at synge soul <strong>på</strong>, k<strong>om</strong>mer fra<br />

ham. Andre sangere ville jeg nok fortolke <strong>mere</strong> <strong>på</strong>. Mit bud<br />

<strong>på</strong> Marvin Gaye bliver nok <strong>mere</strong> Marvin end Bobo«.<br />

SINNE EEG. Foto: Jonas Pryner Andersen<br />

Ikke tribute for<br />

tributens skyld<br />

Hvis sangerinden Sinne Eeg ikke har et særligt forhold<br />

til en kunstner, <strong>kan</strong> denne se langt efter en hyldestkoncert<br />

fra hende. Hun er selektiv i udvælgelsen. Den<br />

franske k<strong>om</strong>ponist Michel Legrand skal imidlertid ikke<br />

vente længere og bliver ved dette års <strong>jazz</strong>festival fortolket af<br />

sangerinden.<br />

»Jeg elsker Michel Legrand og synger i forvejen flere af<br />

hans numre i mit repertoire. Men jeg har aldrig samlet det i<br />

et tema, så det tænkte jeg kunne være sjovt – og så er det bare<br />

af ren og skær kærlighed til og interesse for hans musik«.<br />

Egentlig bryder hun sig ikke <strong>om</strong> tribute-koncerter. De bliver<br />

nemlig oftest lavet i troen <strong>på</strong>, at kunstneren ikke <strong>kan</strong><br />

sælge i sig selv, mener hun. Men når det nu alligevel skal være,<br />

så har det været en god erfaring:<br />

»Det en kæmpe oplevelse at dykke ned i musikken og arbejde<br />

med noget andet, end man plejer. Så jeg er samtidig<br />

ret taknemlig for at blive kastet ud i de projekter. Men jeg<br />

holder lidt igen med det«, siger Sinne Eeg.<br />

Hvorfor optræder du ikke kun med dit eget materiale?<br />

»Jeg mener <strong>også</strong>, man bør være opmærks<strong>om</strong> <strong>på</strong> ikke at gå<br />

for <strong>meget</strong> over i det der tribute-mode. Jeg har virkelig prioriteret<br />

<strong>også</strong> at få en koncert med mit eget band og mit repertoire<br />

<strong>på</strong> festivalen. Det er altid <strong>meget</strong> vigtigt for mig«.<br />

de. Det er den intelligente måde at<br />

gøre det <strong>på</strong>«, siger Ib Skovgaard.<br />

Ud over at skabe intelligente tribute-koncerter<br />

er spørgsmålet <strong>også</strong>,<br />

hvordan man sikrer fornyelse. I<br />

år er det tredje gang, Joni Mitchell<br />

bliver fortolket <strong>på</strong> Copenhagen Jazz<br />

Festival. Men solisterne er nye, fortæller<br />

Kenneth Hansen.<br />

»Der er genvalg til Julie Maria,<br />

s<strong>om</strong> gjorde det fremragende under<br />

Vinter<strong>jazz</strong>. Men Ane Trolle og Jacob<br />

Bellens er nye i denne sammenhæng,<br />

og det bliver interessant at<br />

høre deres bud. Og Joni Mitchells<br />

univers <strong>kan</strong> man aldrig få for <strong>meget</strong><br />

af«, siger han, griner og tilføjer:<br />

»Tributekoncerterne fylder en<br />

pr<strong>om</strong>ille af det samlede udbud, så<br />

jeg synes godt, vi <strong>kan</strong> forsvare det.<br />

Det er en måde at fortælle <strong>jazz</strong>ens<br />

historie <strong>på</strong>«.<br />

<strong>jazz</strong>live@pol.<strong>dk</strong><br />

KIRA SKOV. Foto: Jacob Ehrbahn<br />

Et forfriskende<br />

afbræk fra én selv<br />

To aftener i løbet af Copenhagen Jazz festival skal sangerinde<br />

Kira Skov optræde med sin tribute til ikonet<br />

Billie Holiday. En kunstner, der siden de tidlige teenageår<br />

har fulgt sangerinden, s<strong>om</strong> derfor føler sig tæt knyttet<br />

til sangene.<br />

»Det er <strong>meget</strong> befriende at træde lidt uden for sit eget<br />

univers og forholde sig til en konkret ting, s<strong>om</strong> en anden<br />

kunstner har skabt og så fortolke det«.<br />

Fortolkningen er vigtig, mener sangerinden, der med<br />

projektet samtidig har en fornemmelse af at være en del af<br />

noget større. Meget af Billie Holidays materiale ligger s<strong>om</strong><br />

en fælles sangskat og <strong>jazz</strong>arv, fordi så mange kunstnere tidligere<br />

har taget Holidays standarder op.<br />

»Men jeg ville ikke have lavet projektet, hvis jeg ikke virkelig<br />

kunne tillægge det min egen historie, og det <strong>også</strong> var<br />

personligt for mig«, siger hun.<br />

Hvad med dit eget materiale?<br />

»Der <strong>kan</strong> være noget forfriskende i et afbræk fra én selv,<br />

for det er en <strong>meget</strong> selvcentreret proces at være sangskriver«,<br />

forklarer Kira Skov og fortæller, hvordan arbejdet med<br />

<strong>jazz</strong>en har nuanceret hendes sangskrivning:<br />

»Der er en anden dynamik i <strong>jazz</strong>, s<strong>om</strong> har fået noget helt<br />

andet frem i min stemme og inspireret mig«.


...<br />

POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012<br />

Åbne sange spiller sig selv<br />

Guitarknas var ved at<br />

slå poesien i stykker,<br />

da Jakob Bros nye trio<br />

øvede for første gang i<br />

Hofteatret. Men til sidst<br />

tog musikken over.<br />

JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />

Guitarforstærkeren virker ikke.<br />

Det er det første, der sker denne<br />

lørdag aften, efter at guitaristen<br />

Jakob Bro er trasket op ad<br />

Hofteater-trappens røde løber med<br />

sin cremefarvede Fender i en taske<br />

<strong>på</strong> ryggen, en mulepose under armen<br />

og bassist Th<strong>om</strong>as Morgans<br />

fikse, lille forstærker i højre hånd.<br />

»Den vil slet ikke spille«, siger Jakob<br />

Bro til en af dem, der er ved at<br />

hjælpe med at rigge scenen an.<br />

»Virkelig nederen. Virkede ellers<br />

lige i går. Den har aldrig nogensinde<br />

strejket før«.<br />

Et skidt tidspunkt at svigte <strong>på</strong> for<br />

den ellers så trofaste Fender Princeton<br />

Reverb, for klokken er lidt i halv<br />

syv, og <strong>om</strong> tre timer skal trioen spille<br />

den koncert, der er flere grunde<br />

er ganske speciel.<br />

For det første er der spillestedet.<br />

På Hofteatret går vejen til Jakob<br />

Bros musik gennem en art guldal-<br />

der-kabinet bestående af gips-statuer<br />

af Holberg og Oehlenschläger og<br />

en bronzestøbt Johan Ludvig Heiberg.<br />

Og selve teatersalen, hvor koncerten<br />

foregår, er opført i 1840’ernes<br />

idylliske biedermeier-stil.<br />

Det er i dette trygt ornamenterede<br />

rum, at Jakob Bro skal k<strong>om</strong>munikere<br />

sin skrøbelige, antydende musik.<br />

Sange, der <strong>på</strong> de seneste albums,<br />

’Balladeering’ og ’Time’, virker,<br />

s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de rækker ud for at se,<br />

<strong>om</strong> eksistens er noget, man <strong>kan</strong> røre<br />

ved.<br />

Men det er <strong>også</strong> en helt ny trio, Jakob<br />

Bro stiller op med. For godt nok<br />

spillede den ameri<strong>kan</strong>ske bassist<br />

Th<strong>om</strong>as Morgan med <strong>på</strong> ’Time’,<br />

men norske Jon Christensen er ny<br />

mand <strong>på</strong> tr<strong>om</strong>mestolen. En slagtøjs-legende,<br />

der var med til at opfinde<br />

en helt ny <strong>jazz</strong>lyd, ECM, og er<br />

gammel nok, for øvrigt, til at være<br />

far til begge sine to nye medmusi<strong>kan</strong>ter.<br />

Faktisk ved han ikke så frygtelig<br />

<strong>meget</strong> <strong>om</strong> Jakob Bros musik. Han<br />

ved bare, at han vil skulle improvisere<br />

over nogle numre, der er holdt<br />

i en nærmest selvudslettende enkel<br />

form, fordi det er den måde, man<br />

skaber rum <strong>på</strong>. Rum til at hver enkelt<br />

musiker <strong>kan</strong> være sig selv, men<br />

<strong>også</strong> rum til, at de egenartede lyde,<br />

der k<strong>om</strong>mer, sammen <strong>kan</strong> vokse til<br />

noget større.<br />

Men lige nu spænder Princeton<br />

Reverb’en ben. Eller er det i virkeligheden<br />

guitaren, den er gal med?<br />

»Måske er det guitaren. Det er lidt<br />

bekymrende ...«, siger Jakob Bro.<br />

Han står bøjet over brættet med<br />

de ni effektpedaler – røde, sorte,<br />

sølv, turkis – og får stadig dybere<br />

rynker i panden. En form for lyd<br />

k<strong>om</strong>mer der ganske vist ud, men<br />

det er en underligt forkølet poesi.<br />

»Lyden er alt for tynd. Jeg er sgu<br />

bekymret for den guitar«, siger Jakob<br />

Bro igen, denne gang måske<br />

mest til sig selv.<br />

På et tidspunkt slår forstærkeren<br />

over i en knasende støj, der får Jon<br />

Christensen til at udbryde et spontant<br />

»Jimi Hendrix!«<br />

Jakob Bro har haft mobilen fremme<br />

og ringet til en ven, der vil k<strong>om</strong>me<br />

forbi med en forstærker. Han<br />

<strong>kan</strong> være <strong>på</strong> Hofteatret <strong>om</strong> en halv<br />

time, men en halv time... Koncerten<br />

er lige rundt <strong>om</strong> hjørnet.<br />

Det begynder at ligne en nedtur<br />

af en første øver – lige indtil Jakob<br />

Bro får en lys idé:<br />

»Jeg tror sgu, det er kablet, den er<br />

gal med«.<br />

Det nye kabel hjælper. I hvert fald<br />

en smule. Jakob Bro må stå helt stift<br />

<strong>på</strong> scenen i en bestemt positur, fordi<br />

selv få centimeters bevægelse til<br />

den ene eller den anden side udløser<br />

en køleskabsagtig, elektrisk<br />

summen. En enerverende baggrund<br />

at udfolde sig <strong>på</strong>, men nu<br />

<strong>kan</strong> øveren endelig gå i gang.<br />

»Vil du prøve at høre nogle af temaerne?«<br />

spørger Jakob Bro og kigger<br />

ned <strong>på</strong> Jon Christensen, der har<br />

stillet sit tr<strong>om</strong>mesæt op og nu sidder<br />

nede i salen, med benene over<br />

kors.<br />

Jon Christensen starter med bare<br />

at lytte. Jakob Bro <strong>på</strong> guitar og Th<strong>om</strong>as<br />

Morgan<br />

<strong>på</strong> kontrabas<br />

går igennem<br />

Jeg tror sgu,<br />

det er kablet,<br />

den er gal<br />

med<br />

Jakob Bro,<br />

guitarist<br />

et par af temaerne.<br />

De er begge<br />

i starten af<br />

30’erne, men<br />

med Jon Christensen<br />

s<strong>om</strong><br />

publikum<br />

k<strong>om</strong>mer de <strong>på</strong> en måde til at se yngre<br />

ud.<br />

Ingen af dem bevæger sig ret <strong>meget</strong><br />

<strong>på</strong> scenen, men det er, s<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />

især Th<strong>om</strong>as Morgan fortæller en<br />

historie med sit ansigt. For hver tone<br />

han spiller <strong>på</strong> kontrabassen,<br />

trækker det sig sammen, næsten<br />

s<strong>om</strong> fik han elektrisk stød. Gennemstrømmet<br />

af musik, måske,<br />

bag en stille, genert facade.<br />

Jon Christensen hopper ud ad en<br />

sidedør og dukker kort efter op <strong>på</strong><br />

scenen, hvor han sætter i gang bag<br />

JAZZLIVE 5<br />

KNAS. Problemer med teknikken<br />

gav Jakob Bros nye trio en hel del<br />

at tænke over. Foto: Per Folkver<br />

tr<strong>om</strong>merne. Spillestilen er både rolig<br />

og rastløs: S<strong>om</strong> <strong>om</strong> han læner sig<br />

tilbage i musikken, fuld af overskud<br />

og erfaring. Men der er samtidig noget<br />

ungd<strong>om</strong>meligt utålmodigt<br />

over måden, han hele tiden skifter<br />

idé <strong>på</strong>: fra stikker til køller til fingerspidser,<br />

der kribler og krabler <strong>på</strong> lilletr<strong>om</strong>mens<br />

skind.<br />

Og Jakob Bro? Han lader akkorderne<br />

strække sig ud, helt ned til<br />

mannequinerne bagest i teatersalen,<br />

og rækker en t<strong>om</strong>meltot i vejret:<br />

»<strong>Du</strong> lyder fantastisk, Jon«.<br />

»De her sange spiller sig selv«.<br />

»Grundlæggende er det alt sammen<br />

åbent. Vi <strong>kan</strong> gøre, hvad vi vil,<br />

når vi har spillet melodien«.<br />

Så hopper han <strong>på</strong> cyklen og hjuler<br />

hjem efter en anden guitar, der<br />

måske <strong>kan</strong> løse støjproblemet,<br />

mens de to andre bliver stående lidt<br />

<strong>på</strong> scenen. Jon Christensen går over<br />

til Th<strong>om</strong>as Morgan:<br />

»Det er første gang, vi spiller, så vi<br />

skal lige finde ud af hvordan og<br />

hvorledes. Men med de her sange<br />

har jeg det, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> vi aldrig <strong>kan</strong><br />

spille forkert«.<br />

<strong>jazz</strong>live@pol.<strong>dk</strong>


...<br />

6 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN<br />

PÅ BEATET<br />

263.000<br />

var sidste år til Copenhagen Jazz Festival – ifølge Wonderful Copenhagen<br />

bakspejlet<br />

VALLEKILDE HØJSKOLE, 1982. Højskolen lagde i perioden<br />

1969 til 1982 lokaler til Den Danske Jazzkreds’ <strong>jazz</strong>stævner. Blandt de<br />

mange internationale musikere, der gennem årene ”underviste” <strong>på</strong><br />

stævnerne, <strong>kan</strong> nævnes Chick Corea, Don Cherry og Dexter Gordon.<br />

Men <strong>også</strong> de mange uden-for-skemaet-jamsessions gav deltagerne<br />

hår <strong>på</strong> brystet. Her er vi i 1982 med, fra venstre, den arbejds<strong>om</strong>me og<br />

8.7<br />

21.00: Malene Mortensen (Husets Café)<br />

23.00: Johanna Elina (Planeten)<br />

Rådhusstræde 13, 1466 København K, Tele 33693200, info@huset-kbh.<strong>dk</strong><br />

selverklærede <strong>jazz</strong>r<strong>om</strong>antiker Peter Mikkelsen (leder, indpisker og tenorsaxofonist<br />

i fæn<strong>om</strong>enet Det Hemmelige Big Band, der bl.a. spillede<br />

<strong>på</strong> Andy’s Bar i Gothersgade hver søndag aften i vinterhalvåret), <strong>på</strong> altsax<br />

en uidentificeret altsaxofonist, Finn Poulsen <strong>på</strong> mundharmonika og<br />

en synligt træt, men koncentreret Lennart Ginman (nuværende kunstnerisk<br />

leder af Copenhagen JazzHouse) <strong>på</strong> bas. (NielsC) Foto: Busser<br />

23.45: Sture Ericson - Peter Bruun - Fred Lonberg-Holm - Nils Bo Davidsen (Husets Café)<br />

HUSK: 13. juli/Kl. 21.00: Aaron Parks (Husets Café/Swingin´ CPH)<br />

Etiopisk saxofonkrigerrammer<br />

Bryggen<br />

I aften indtager den 76-årige saxofonist<br />

Getachew Mekuria Islands<br />

Brygge sammen det hollandske<br />

band The Ex, s<strong>om</strong> forelskede sig i<br />

etiopisk musik efter en turné i Getachew<br />

Mekurias hjemland. Her<br />

indspillede Mekuria s<strong>om</strong> den første<br />

en instrumental udgave af en<br />

traditionel etiopisk krigssang, der<br />

synges inden et slag. Mandag udgiver<br />

den ældre herre og bandet et<br />

fælles album.<br />

Tegning: Jørn Villumsen<br />

HUSET-KBH.DK


...<br />

POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012<br />

Et nummer bliver<br />

aldrig helt færdigt<br />

Bassisten Scott Colley<br />

er en af de mest anerkendte<br />

sidemen i moderne<br />

<strong>jazz</strong>. Men han er<br />

<strong>også</strong> en anerkendt k<strong>om</strong>ponist,<br />

har udgivet syv<br />

album i eget navn – og<br />

bliver aldrig færdig med<br />

at udvikle sine numre.<br />

KIM FABER, NEW YORK<br />

Man fornærmer næppe nogen<br />

ved at kalde Tappan, tre<br />

kvarters kørsel nord for New<br />

York, for en <strong>meget</strong> stille lilleby. Et<br />

par restauranter, en vinhandel, en<br />

brandstation, Joe’s Hairstyling and<br />

Barbershop – og så er de fleste herligheder<br />

nævnt og ikke ret mange<br />

glemt.<br />

Nogle få hundrede meter fra busstoppestedet<br />

ligger et toetagers<br />

grønmalet træhus, så ærkeameri<strong>kan</strong>sk<br />

s<strong>om</strong> de findes. Jeg når ikke at<br />

banke <strong>på</strong>, inden døren bliver åbnet.<br />

Bassisten Scott Colley, en høj mand<br />

<strong>på</strong> bare fødder, med et venligt smil<br />

og en pondus, s<strong>om</strong> matcher hans<br />

instrument, byder mig indenfor i,<br />

hvad der ser ud til at være hans arbejdsværelse.<br />

En <strong>om</strong>bygget udestue<br />

med småsprossede vinduer til<br />

tre sider, <strong>om</strong>givet af buske og træer,<br />

med klinker <strong>på</strong> gulvet og udsigt til<br />

en smuk have. Op ad den ene væg<br />

står et klaver og ved siden af en kontrabas,<br />

<strong>på</strong> skrivebordet en c<strong>om</strong>puter,<br />

en printer og, <strong>på</strong> gulvet, ved siden<br />

af en papirkurv ... en makulator.<br />

Scott Colley byder <strong>på</strong> kaffe. Jeg tager<br />

plads <strong>på</strong> klaverbænken, han <strong>på</strong><br />

skrivebordsstolen.<br />

Lad mig tilstå, at jeg ikke kendte<br />

så forfærdelig <strong>meget</strong> til Scott Colley,<br />

inden jeg begyndte at forberede<br />

mig <strong>på</strong> dette interview. Jeg vidste, at<br />

han i en del år har været bassist i<br />

Herbie Hancocks trio. Og når man<br />

er oppe i den klasse s<strong>om</strong> <strong>jazz</strong>musiker<br />

og i øvrigt bosat i eller i nærheden<br />

af New York, er det et godt gæt,<br />

at man nok <strong>også</strong> har spillet sammen<br />

med en masse andre stjerner.<br />

Det har Scott Colley. Med Jim Hall,<br />

Chris Potter, Joe Lovano, Pat Metheny,<br />

Bill Frisell, Clifford Jordan, John<br />

Scofield ... you name them.<br />

Men at manden desuden har en<br />

ganske <strong>om</strong>fattende produktion af<br />

album med egne k<strong>om</strong>positioner <strong>på</strong><br />

sit cv – musik, man i mangel af <strong>mere</strong><br />

præcis betegnelse <strong>kan</strong> kalde ’moderne<br />

improvisationsmusik’, tydeligt<br />

inspireret af den ameri<strong>kan</strong>ske<br />

sangtradition – det vidste jeg ikke.<br />

Han debuterede i 1997 med cd’en<br />

’Portable Universe’, og siden er det<br />

blevet til yderligere seks album, det<br />

seneste er ’Empire’ fra 2010. Og det<br />

at k<strong>om</strong>ponere har gennem årene<br />

fået større og større betydning for<br />

Scott Colley:<br />

»Jeg går altid rundt med et stykke<br />

papir <strong>på</strong> mig, hvis en ide skulle dukke<br />

op«, siger han.<br />

At give plads<br />

Processen med at skabe et nyt nummer<br />

begynder stort set aldrig med,<br />

at Scott Colley bare sætter sig ned<br />

og skriver en melodi ud i det blå.<br />

Han har næsten altid en bestemt<br />

musiker i tankerne, når han k<strong>om</strong>ponerer.<br />

»Det gør det <strong>meget</strong> nem<strong>mere</strong>,<br />

når jeg forestiller mig den musiker<br />

spille musikken«.<br />

At få det nedfældet <strong>på</strong> papir, er<br />

kun den spæde begyndelse. Processen<br />

tager først for alvor fart, når musikeren,<br />

Scott Colley har skrevet til,<br />

begynder at spille num<strong>mere</strong>t. Hvilket<br />

nogle gange <strong>kan</strong> tage det et helt<br />

andet sted hen,<br />

end k<strong>om</strong>ponisten<br />

havde fore-<br />

Jeg lærte<br />

at spille ved<br />

at lytte<br />

Scott Colley<br />

stillet sig.<br />

»På mit seneste<br />

album er der<br />

et duonummer,<br />

s<strong>om</strong> jeg skrev til<br />

guitaristen Bill<br />

Frisell og mig selv. Jeg havde en ide<br />

<strong>om</strong> et hurtigt, næsten frenetisk<br />

nummer, hvor Bill – s<strong>om</strong> jo normalt<br />

arbejder med en ubegribelig stor<br />

palet af lyde <strong>på</strong> sin guitar – rigtigt<br />

kunne folde sig ud. Men jeg havde<br />

ikke sagt noget til ham, bare sendt<br />

ham noderne«, fortæller Scott Colley.<br />

Og det gik helt anderledes, end<br />

han havde forestillet sig.<br />

»Første gang vi øvede, begyndte<br />

han at spille det ganske langs<strong>om</strong>t.<br />

Og med en hel ren guitarlyd uden<br />

effekter. Min første reaktion var:<br />

What!«.<br />

Det lykkedes Scott Colley at holde<br />

tæt.<br />

»Det var et af disse øjeblikke, hvor<br />

man tænker: Hmm, lad os se, hvor<br />

vi ender henne«.<br />

De to spillede num<strong>mere</strong>t færdigt.<br />

Og en tre-fire gange <strong>mere</strong>.<br />

»Bills tilgang ændrede sig lidt,<br />

det gjorde min <strong>også</strong>. Det endte med<br />

at have en helt anden karakter, end<br />

jeg havde forestillet mig. Men altså<br />

... det var et stykke, jeg havde skrevet<br />

til ham, så hvorfor skulle jeg have<br />

grebet ind?«.<br />

Men et nummer er ikke nødvendigvis<br />

færdigt, fordi k<strong>om</strong>ponisten<br />

har sluppet det. Det <strong>kan</strong> sagtens<br />

fortsætte med at udvikle sig, når det<br />

bliver spillet <strong>på</strong> scenen.<br />

TIDLIGT UDE. Scott Colley begyndte at spille bas, da han var kun 11 år<br />

– inspireret af sin seks år ældre bror, der spillede tr<strong>om</strong>mer. Foto: PR-foto<br />

»Jeg <strong>kan</strong> godt lide at skrive numre,<br />

s<strong>om</strong> giver mulighed for improvisation<br />

over akkordforandringer,<br />

baslinjer, det melodiske forløb ... i et<br />

nummer <strong>kan</strong> der være to-tre afde-<br />

SCOTT COLLEY<br />

Født 24. november 1963. Opvokset<br />

i Los Angeles.<br />

Uddannet <strong>på</strong> California Institute<br />

for the Arts.<br />

Begyndte at spille med Carmen<br />

McRae i 1986.<br />

Flyttede til New York i 1988 og<br />

har siden spillet med en stribe<br />

verdensstjerner, bl.a. Dizzy Gillespie,<br />

Jim Hall og Herbie Hancock.<br />

Har medvirket <strong>på</strong> flere end 200<br />

album. Har udgivet syv i eget<br />

navn.<br />

linger eller koncepter, s<strong>om</strong> der <strong>kan</strong><br />

improviseres over. Så når det bliver<br />

spillet live, og jeg ser, hvad de andre<br />

musikere gør ved det, så reagerer<br />

jeg <strong>på</strong> det. På ’Empire’ er der et<br />

nummer, s<strong>om</strong> er ti år gammelt,<br />

men s<strong>om</strong> nu er indspillet <strong>på</strong> en helt<br />

ny måde, med en hel ny stemning.<br />

Et nummer bliver aldrig helt færdigt«,<br />

siger Scott Colley.<br />

Hans kone Sophia k<strong>om</strong>mer ind<br />

med en bakke med brød, ost og<br />

snacks.<br />

»Rugbrød! Rigtig rugbrød«, konstaterer<br />

jeg forbavset.<br />

Sophia smiler og forklarer, at hun<br />

har rejst <strong>meget</strong> rundt i verden. Hun<br />

har danset moderne dans og desuden<br />

være manager for flere musikere,<br />

blandt andre Ravi Coletrane.<br />

Men, spørger jeg Scott Colley, <strong>kan</strong><br />

man ikke forelske sig så <strong>meget</strong> i si-<br />

ne egne numre, at man næsten ikke<br />

<strong>kan</strong> bære, at de bliver ændret af andre?<br />

»Jo, nogle numre har så stærk en<br />

karakter, at ... men det behøver man<br />

ikke at fortælle store musikere. Det<br />

<strong>kan</strong> de høre«.<br />

Pause.<br />

»Jeg har skrevet en sang til min<br />

kone, ’For Sophia’, hedder den. Den<br />

har en <strong>meget</strong> distinkt karakter af<br />

langs<strong>om</strong> country-vals. En enkel melodi<br />

med en bestemt følelse – s<strong>om</strong><br />

ikke skal forandres til en eller anden<br />

nattejam-ting. Det fangede Bill<br />

og Brian (Frisell og Blade, red.) med<br />

det samme. Det behøver man ikke<br />

fortælle dem«, siger Scott Colley.<br />

At stole <strong>på</strong> sit øre<br />

Han begyndte at spille bas allerede<br />

s<strong>om</strong> 11-årig. Under indflydelse af sin<br />

seks år ældre storebror, der spillede<br />

tr<strong>om</strong>mer i det lokale high school<strong>jazz</strong>band.<br />

Den første <strong>jazz</strong>plade, han<br />

fik – i øvrigt af broren – var Monks<br />

’Underground’. Den anden var ’S<strong>om</strong>eday<br />

My Prince Will C<strong>om</strong>e’ med<br />

Miles Davis.<br />

I timevis sad den lille Scott nede i<br />

familiens kælder i halvmørke og<br />

lyttede til den plade. Eller rettere:<br />

Især til de første tre numre <strong>på</strong> side 1,<br />

fordi grammofonen aut<strong>om</strong>atisk<br />

gik tilbage til start, når sidste nummer<br />

var slut.<br />

»Der sad jeg så og prøvede at spille<br />

Paul Chambers baslinjer og følge<br />

med i soloerne, så godt jeg kunne.<br />

Jeg lærte at spille ved at lytte. Først<br />

langt senere lærte jeg at spille efter<br />

noder«.<br />

Og det har haft stor indflydelse<br />

<strong>på</strong> Scott Colleys musikalske udvikling,<br />

at han fra første færd har måttet<br />

stole <strong>på</strong> sit øre. En erfaring, han i<br />

dag giver videre til yngre musikere.<br />

»Jeg er begyndt at undervise en<br />

smule, og jeg <strong>kan</strong> se, hvordan den<br />

tilgang til musikken er med til at<br />

udvikle evnen til at improvisere. Jeg<br />

siger dermed ikke, at du ikke <strong>kan</strong><br />

begynde med at lære det musikteoretiske<br />

først og derefter blive en<br />

dygtig improvisator. Det er der<br />

mange, der har gjort«, siger Scott<br />

Colley.<br />

S<strong>om</strong> selv har brugt megen tid <strong>på</strong><br />

at lære det teoretiske:<br />

»Jeg har haft svært ved at lære at<br />

<strong>læse</strong> og skrive noder og <strong>på</strong> den måde<br />

udvikle mig til en <strong>mere</strong> k<strong>om</strong>plet<br />

musiker. Det arbejder jeg stadig <strong>på</strong>.<br />

Og det vil jeg blive ved med til min<br />

dødsdag«.<br />

kim.faber@pol.<strong>dk</strong><br />

JAZZLIVE 7<br />

Scott Colley spiller i tre konstellationer<br />

i Prøvehallen: 9. juli med Randy<br />

Brecker og Kenny Werner, 10. juli med<br />

Jim Hall og 11. juli med Maria Carmen<br />

Koppel. Alle dage kl. 18 og 20.30.


...<br />

8 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN<br />

Hvor der aldrig bliver for tørt til ballader<br />

I Den Brune Kødby<br />

ligger spillestedet 5e<br />

gemt væk. Kan I så se<br />

at finde derud!<br />

Næsten præcis for et år siden<br />

sad jeg sammen med 1.700<br />

andre tilhørere i Operaen og<br />

forsøgte at lade være med at nyse af<br />

frygt for, at den neurotiske pianist<br />

oppe scenen skulle få et livmoderfremfald<br />

og skride fra det hele.<br />

Keith Jarrett – for ham og hans trio<br />

var det selvfølgelig – var allerede to<br />

gange stoppet op midt i et nummer,<br />

fordi lyden i rummet efter maestroens<br />

mening var for tør til ballader.<br />

Hvilket havde spredt en forståelig<br />

frygt blandt publikum for, at de<br />

S<strong>om</strong> <strong>jazz</strong>elsker er man er nødt<br />

til at se sig selv i spejlet og indrømme<br />

det: Vi vil have Miles<br />

Davis’ ’Kind of Blue’ igen-igen – og<br />

derfor får vi det. Senest s<strong>om</strong> Fredagsrock<br />

<strong>på</strong> Plænen i Tivoli <strong>på</strong> åbningsdagen<br />

for dette års <strong>jazz</strong>festival.<br />

I morgen parafraseres endnu et<br />

af mesterens uopslidelige album,<br />

ikke ville få fuld valuta for de mange<br />

hundrede kroner, de havde betalt<br />

for deres billetter. Jarrett er før<br />

udvandret fra koncerter i protest<br />

mod mindre bump <strong>på</strong> vejen end en<br />

kort efterklang.<br />

For tør til ballader! Min bare ...<br />

Jeg k<strong>om</strong>mer til at tænke <strong>på</strong> episoden,<br />

mens jeg sidder <strong>på</strong> en træbænk<br />

i en gammel slagtehal i Den<br />

Brune Kødby, med råt pudsede og<br />

afskallede vægge, betongulv og gittertremmer<br />

for vinduerne, og lytter<br />

til en anden klavertrio; med den japanske<br />

pianist Hiroshi Minami,<br />

bassisten Nils Davidsen og tr<strong>om</strong>meslageren<br />

Anders Mogensen. Jeg skal<br />

ikke kunne sige, <strong>om</strong> Minami synes,<br />

at lyden i slagtehallen er for tør til<br />

ballader. Hvis han gør, har han i<br />

hvert fald så megen pli og stil, at<br />

han ufortrødent forsætter med at<br />

give de 20 tilhørere det, de er k<strong>om</strong>met<br />

for at høre: Uforfalsket impro-<br />

HELIKOPTERSYN<br />

når 1960’er-pladen ’Miles Smiles’<br />

hyldes af et all star-hold <strong>på</strong> Gamle<br />

Scene, og festivalen rummer en hel<br />

serie ’Classic Jazz Tributes’, s<strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>mer rundt <strong>om</strong> alt fra Ellington<br />

til Marvin Gaye.<br />

Koncerterne er tributekoncerter.<br />

Det vil sige koncerter, der hylder<br />

<strong>jazz</strong>giganter – s<strong>om</strong> regel afdøde –<br />

ved at tage afsæt i deres musik. Tributekoncerterne<br />

har været <strong>på</strong> plakaten<br />

i rå mængder, siden Montmartre<br />

genåbnede i St. Regnegade<br />

for to år siden, og de er <strong>på</strong> plakaten<br />

nu under <strong>jazz</strong>festivalen.<br />

Spørgsmålet er, hvad man skal<br />

mene <strong>om</strong> konceptet? Svaret for mit<br />

eget ve<strong>dk</strong><strong>om</strong>mende er, at jeg er ved<br />

at være godt og grundigt træt af<br />

det. Alligevel må man konstatere,<br />

at tributefæn<strong>om</strong>enet stortrives.<br />

I ORDEN. Rå <strong>om</strong>givelser, eksperimenterende<br />

musik og god øl til 30<br />

kroner: Portræt af 5e. Foto: Lars<br />

Hansen<br />

Hvorfor? Fordi publikum vil have<br />

det.<br />

VI ØNSKER OS tilbage til dengang.<br />

Jazzelskere er per definition nysgerrige<br />

mennesker, men der er <strong>også</strong><br />

en hel del, der bare gerne vil have<br />

deres Armstrong og Ella Fitzgerald<br />

i fred. Alting var jo s<strong>om</strong> bekendt<br />

bedre i gamle dage.<br />

viserende avantgarde<strong>jazz</strong>.<br />

Der er enorm afstand mellem<br />

yderpunkterne i Copenhagen Jazz<br />

Festival. Fra de mondæne <strong>om</strong>givelser<br />

i Operaen til kollektivet ILK’s rustikke<br />

scene, 5e, i Kødbyen. Fra knas-<br />

Stik nu næsen frem i stedet for at se tilbage!<br />

Politikens anmeldere<br />

løfter sig hver dag <strong>på</strong><br />

skift op over det danske<br />

<strong>jazz</strong>miljø og anmelder<br />

de store linjer.<br />

THOMAS MICHELSEN<br />

POLITIKEN OG COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL PRÆSENTERER: JAZZLIVE I PRESSEN<br />

The Sound<br />

of Brazil<br />

PROGRAM<br />

10. juli kl. 20.30<br />

LUIZ MELODIA (BRA)<br />

Luiz Melodia har i de sidste årtier<br />

etableret sig s<strong>om</strong> en af de fi neste<br />

udøvere af den brasilianske genre<br />

MPB (Música Popular Brasileira).<br />

Med sin originale blanding af<br />

samba, rock, funk og blues har<br />

kunstneren fra Rio både skabt<br />

sig en fanatisk fanskare og en<br />

mørkere ækvivalent til Jorge<br />

Bens musik.<br />

Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V. Køb billetter <strong>på</strong> politikenbillet.<strong>dk</strong>/<strong>jazz</strong><br />

Tegning: Jørn Villumsen<br />

13. juli kl. 20.30 ELIANE ELIAS<br />

QUARTET ”LIGHT MY FIRE”<br />

(BRA)<br />

Den klassiske musiktradition<br />

møder <strong>jazz</strong>ens spontanitet i<br />

den brasiliansk-fødte og New<br />

York-baserede pianist Eliane Elias<br />

14. juli kl. 20.30 ELIANE ELIAS<br />

PLAYS A. C. JOBIM (BRA)<br />

Antonio Carlos Jobim er en af det<br />

20. århundredes vigtigste k<strong>om</strong>ponister<br />

og hans smukke sange<br />

s<strong>om</strong> fx ’the Girl Fr<strong>om</strong> Ipanema’ er<br />

fortolket og indspillet af de største<br />

musikere verden over. Denne aften<br />

vil den brasiliansk-fødte pianist<br />

Eliane Elias spille Jobim helt ind i<br />

hjerterne <strong>på</strong> publikum.<br />

Og derfor vader vi rundt i tributes<br />

til Bill Evans, John Coltrane og<br />

Stan Getz eller – s<strong>om</strong> i morgen <strong>på</strong><br />

Frederiksberg – endnu en af utallige<br />

koncerter med musik af Joni<br />

Mitchell. Dem har der godt nok<br />

snart været mange af. Helt ærligt!<br />

Jeg mener, hendes sange er gode.<br />

Men skulle vi så ikke se at k<strong>om</strong>me<br />

videre?<br />

Musik og i særdeleshed <strong>jazz</strong><br />

handler <strong>om</strong> at tage <strong>på</strong> opdagelse.<br />

Det <strong>kan</strong> dygtige musikere sagtens<br />

gøre ved hjælp af Joni Mitchells<br />

sange eller med udgangspunkt i et<br />

klassisk album s<strong>om</strong> det for et halvt<br />

århundrede siden så epokegørende<br />

’Kind of Blue’. Men chancerne<br />

for, at musikken udvikler sig, og at<br />

vi, publikum, får gjort vores horisont<br />

bredere, er alt andet lige stør-<br />

tør hvidvin med noter af flint, blødt<br />

polstrede sæder og krav <strong>om</strong> stilhed<br />

og andægtighed – til hollandske dåsebajere,<br />

rå træbænke og humorfyldt,<br />

selvironisk spilleglæde.<br />

Hver ting til sin tid, selvfølgelig.<br />

Og plads til det hele. Men hvis jeg <strong>på</strong><br />

den sidste dag skulle vælge, hvor<br />

jeg ville høre den allersidste koncert,<br />

er jeg ikke et sekund i tvivl. Til<br />

hver en tid hellere i 5e end i skibsrederens<br />

monster af et arkitektonisk<br />

kikset eftermæle.<br />

Jeg <strong>kan</strong> ikke få armene ned over,<br />

at der findes spillesteder s<strong>om</strong> 5e i<br />

København. Og jeg ville ønske, at<br />

mange, mange flere ville forlade<br />

<strong>jazz</strong>festivalens nedtrådte stier og<br />

bevæge sig ud til Slagtehusgade og<br />

få en oplevelse, s<strong>om</strong> måske vil kradse<br />

lidt i øret, men s<strong>om</strong> nok <strong>også</strong> vil<br />

flytte lidt rundt <strong>på</strong> brikkerne.<br />

Amen.<br />

KIM FABER<br />

re, hvis vi vender næsen fremad i<br />

stedet for at kigge bagud over skulderen.<br />

Tributekoncerter <strong>kan</strong> være udmærkede<br />

og hyggelige. De <strong>kan</strong> <strong>også</strong><br />

være med til at holde skindet <strong>på</strong><br />

næsen for hårdtarbejdende musikere,<br />

der trænger til at tjene penge,<br />

og for spillesteder, der skal have det<br />

til at løbe rundt.<br />

Det er bare ikke ved at se tilbage,<br />

at vi k<strong>om</strong>mer fremad. Miles brugte<br />

sin karriere <strong>på</strong> hele tiden at være<br />

nogle skridt foran og trække <strong>jazz</strong>en<br />

efter sig ved hårrødderne. Jazzens<br />

vækstlag har, s<strong>om</strong> overflødighedshornet<br />

Copenhagen Jazz Festival viser,<br />

et enormt potentiale. Så nyd de<br />

gamle plader derhjemme og gå ud<br />

og hør noget frisk <strong>jazz</strong>!<br />

th<strong>om</strong>as.michelsen@pol.<strong>dk</strong><br />

JAZZLIVE<br />

HVER DAG<br />

virtuose spil. FØLG JAZZEN PÅ IBYEN.DK/JAZZFESTIVAL<br />

Klik ind <strong>på</strong> <strong>ibyen</strong>.<strong>dk</strong>/<strong>jazz</strong>festival og læs alt <strong>om</strong> festivalen<br />

og fi nd dagens eksemplar af JazzLive.<br />

<strong>Læs</strong> <strong>også</strong> JazzLive <strong>på</strong> smartphone og iPad.<br />

Hent Copenhagen Jazz Festivals offi cielle app.<br />

Hent JazzLive gratis <strong>på</strong> alle spillesteder<br />

eller i Politikens Forhal, Rådhuspladsen 37.<br />

Forbehold for trykfejl og udsolgte koncerter.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!