Lørdag 9. juli 2011 DE ELSKER DERES GUITAR SIDE 4 ... - Politiken

HAN FIK MILES TIL
AT ROCKE SIDE 7
TLF: 33 47 26 24
MAIL: JAZZLIVE@POL.DK
9/10
Lørdag
9. juli 2011
STJERNER OG GODE
VENINDER SIDE 5
DE ELSKER DERES
GUITAR SIDE 4
JAZZ
Live
POLITIKEN
FREDAG 8. JULI 2011, PRØVEHALLEN, VALBY, KL. 18.28. Percussonisten Marilyn Mazur giver koncert sammen med den britiske pianist John Taylor, den svenske bassist
Anders Jormin og den svenske sangerinde Josefine Cronholm. Foto: Per Folkver

...
2 JAZZLIVE LØRDAG 9. JULI 2011 POLITIKEN
GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE
Dejligt dyrt
Glad og gratis Osgood den travle
Charles McPherson remembering Charlie Parker
Altsaxofonisten er anerkendt for at kunne fange og udtrykke
bop-legendens lyd - igennem sin egen, moderne stil.
Kl. 20 i Montmartre. Entré.
Gretchen Parlato "Lost And Found"
Amerikanske stjernesangerinde med helt unikt udtryk fik sit
danske gennembrud på Jazzhouse under sidste års festival.
Kl. 20 i Skuespilhuset, Store Scene. Entré.
Terence Blanchard Quintet
Amerikansk Grammy- og Golden Globe-vinder og en af den
modernes jazz’ mest anerkendte navne.
Kl. 21 i Copenhagen Jazzhouse. Entré.
Carl Winther & Jacob Roland
På piano og kontrabas med blandt andet musicalklassikere
og udødelige standards.
Kl. 15 på Funder v/Frederiksberg Have. Gratis
JaZZmaZZørene
Der plejer at være liv og højt humør, når dette
stærkt efterspurgte tradjazz-orkester slår til.
Kl. 18.30 ved Nyhavnsankeret. Gratis
Bajazzerne
Syv mand stort tradjazz-band kombinerer god
lyttejazz med dansevenlige vibes.
Kl. 13 i Kulturhuset Viften. Gratis.
Kresten Osgood, Gillet, Vandeweyer, Kuehne & Leiberg
Kresten Osgoods trommer støtter Helen Gillets cello og vokal,
Els Vandeweyers vibes og Almut Kuehnes vokal.
Kl. 14 på Frue Plads. Gratis.
World Jazz w. Søren Kjærgaard, Hugo Rasmussen og K. Osgood
Traditionen tro optræder denne gruppe på Tranquebar under
jazzfestivalen. Forvent jazz med en ’world’-vinkel.
Kl. 16 i Tranquebar Rejseboghandel og Verdensmusikcafé. Entré.
Kresten Osgood - Dodebun (aka Henrik Sundh) + special guest
K. Osgood slutter dagen af med makkeren Henrik Sundh.
Med sig har de en hemmelig musiker.
Kl. 19.30 i Studenterhuset. Entré.
DET SKER I DAG
15.00 Spring plays music from
"Slides" ILK sessions på 5e
15.00 Der gror Jazzplanter i
Funders have: Winther & Roland
Funder / Frederiksberg Have
15.00 Borderline Homemade
Records
15.00 Støberiet præsenterer
“Jazz, Mad og baggårdshygge på
K44” Kulturhuset Støberiet
15.00 Guided Jazz Running Tours
(5,2 km) Running Copenhagen
15.00 Frederik Scharff, Lasse
Mørck, Mathias Snejbjerg Bartof
Café
15.00 Von Bülow/Kristiansen w.
AC KafCaféen
15.00 CIGNA | ØRUM | FRANCK |
QUARTET PH-Caféen
15.00 Barefoot Records presents:
Tüst Studenterhuset
15.00 The State Sessions:
Anderskov Accident feat. Tom
Rainey Statens Museum for
Kunst
15.00 Piano Battle for 3 pianists
Nyhavns Ankeret
15.00 Ricardos Jazzmen M.G.
Petersens Familiehave
15.30 Støv PROCK
15.30 Stan Gets in Your Eyes
Røde Rose’s Kaffebar
16.00 World jazz w. Søren
Kjærgaard, Hugo Rasmussen,
Kresten Osgood Tranquebar
Rejseboghandel og
Verdensmusikcafé
16.00 Niels Jørgens Steens
A-team Kulturhuset Viften
16.00 Brazilian Jazz feat. Mai Seidelin
& Caio Márcio Ingolfs Kaffebar
16.00 Magnus Thuelund Trio
Argentinsk Vinbar Tango y Vinos
16.00 Thomas Bornø Quartet
Vandkunsten
16.30 Rytmisk Centers Bigband
PROCK
16.30 Mark Solborg 4 ILK
sessions på 5e
16.30 Suburbia Surreal Huset i
Magstræde, Gårdscenen
17.00 Ingrids Ensemble
LiteraturHaus
17.00 Jan Kaspersen Kvartet
Drop Inn
17.00 Anna-Mia Barwe Band
Palæ Bar
17.00 Simon Krebs/ Richard
Andersson Duo featuring Loren
Stillman PH-Caféen
17.00 Viking Choro Homemade
Records
17.30 Open air swing dance
lessons - for everyone...
Copenhagen Jazzhouse -
Outdoor
17.30 Douce Ambience PROCK
17.30 Girls in Airports Frue Plads
18.00 Barefoot Records presents:
Skylight Lounge Studenterhuset
18.00 Kiss Kiss Bang Bang Zoologisk
Have
18.00 Purple Noise Huset i
Magstræde, Gårdscenen
18.00 Basement Jazzband
Krøgers Familiehave
18.00 Mikkel Nordsø Project ”Five
Steps 2 Seven” Det Kongelige
Danske Haveselskab
18.00 Classic Jazz Tributes: Mads
Tolling celebrates Svend
Asmussen Carlsbergs Gårdhave,
Visit Carlsberg
18.00 Groove Elation: Funky
Organ Trio Argentinsk Vinbar
Tango y Vinos
18.00 The Kenny Werner Blue
Note Quintet feat. David Sánchez
Prøvehallen
18.00 Mie + Jan’z Swingtet
Metropolitain
18.00 Majken og Fjeldtetten
Højbro Plads v/Kant Bar
18.30 JaZZmaZZørene Nyhavns
Ankeret
19.00 Debbie Cameron Trio Mojo
19.00 The Spirit Of New Orleans
Café IDAbryggen
19.00 Louisiana Jazzband feat.
Daimi Kulturhuset Viften
19.00 KunTakt feat. MC Einar
Karens Minde Kulturhus
19.00 Dørig/Hvid duo
KaffeSalonen
19.00 Christina Dahl + S-
ophisticated Ladies JazzCup
19.00 Songs of the Black Moon
Husets Teater, Halmtorvet
19.00 ...something else: “Oh
Purity” - Trinelise Væring (DK) and
Jonas Berg (S) featuring
Barokksolistene (N) with Bjarte
Eike Kunstakademiets Festsal
19.00 Cph Jazz DJ’s + live
musicians. DJ Allan Skov &
DJ Søren Skov Toldboden
(Restaurant Julian)
19.00 Street Barbeque + Dj
Concert Warm Up Copenhagen
Jazzhouse - Outdoor
KATRINE MADSEN. Café Den Blå Hund kl. 21.00. PR-foto
19.30 Gaardmand/Lauritsen/
Besiakov, Det Lille Musikhus
19.30 Eliel Lazo - "El Conguero"
Det Kongelige Danske
Haveselskab
19.30 Kresten Osgood - Dodebum
(aka Henrik Sundh) + special
guest Studenterhuset
20.00 Anna Kruse & Edith Band
PH-Caféen
20.00 Moonlight Jazz Cruise
DFDS Canal Tours
20.00 Mads Mathias, Peter
Rosendal, Regin Fuhlendorf,
Kasper Tagel, Espen Laub La
Fontaine
20.00 Vanja Santos, Daniel
Marques (BR), Ricardo Sareston
(BR), Elcio Cafaro (BR)
Krudttønden
20.00 Barefoot Records presents:
Maria Faust, Peter Friis Nielsen,
Claus Bøje Barefoot Records @
KLUBfisk
20.00 Loco day: Stacks (Sound
Escape) Loco at Vega
20.00 GIANT JAZZ: Keith Jarrett,
Gary Peacock & Jack DeJohnette
(US) SOLD OUT Operaen / The
Opera House
20.00 Charles McPherson
remembering Charlie Parker
Jazzhus Montmartre
20.00 Lisa Ekdahl in concert
Christians Kirke / Kirkehaven
20.00 Anders Banke & Mark
Solborg: Any way
Argentinsk Vinbar Tango y Vinos
20.00 Jazz by the Sea: Raul
Midon & Richard Bona (US)
Kulturhuset Islands Brygge /
Jazz By The Sea
20.00 Future Sound of Jazz:
“Uncut Stone” Palle Mikkelborg
& Blood Sweat DrumńB´ ass
Big Band feat. Wayne Siegel
Den Sorte Diamant
20.00 Cæcilie Norby "Arabesque"
Glassalen, Tivoli
20.00 21st Century Jazz: Gretchen
Parlato "Lost And Found"
(US) + Jakob Bro Trio w/ Bill
McHenry (US/DK) Skuespilhuset,
Store Scene
20.00 Peter Bruun “Klokkespil”
ILK sessions på 5e
20.00 Interfoam Metronomen
20.30 The Kenny Werner Blue
Note Quintet feat. David Sánchez
Prøvehallen
20.30 Posh Isolation Øksnehallen
20.30 Murder Kulturstationen
Vanløse
20.30 Loco day: Kasper
Tranberg’s Fluidity Loco at Vega
20.30 ToneArt Composers
Orchestra feat. Maria Neckam
(US) Huset i Magstræde, Paradise
Jazz/ToneArt
21.00 Roll-Ons PROCK
21.00 Gentlemen’s Club feat Bo
Rande Custom House
21.00 Katrine Madsen - Ella In My
Heart Café Den Blå Hund
21.00 Løvdal, Baby Sommer,
Tchicai Trio Christianshavns
Beboerhus
21.00 Jens Søndergård More
Pepper Quartet KafCaféen
21.00 Nulle og Verdensorkestret
Sofiekælderen/Sofies Jazz Klub
21.00 Dr. Lonnie Smith Trio Huset
i Magstræde, Husets Café
21.00 Aske Jacoby Trio Café
Blågårds Apotek
21.00 Malu Prates w. friends Fat
Tuesday
21.00 Jan Harbeck Quartet
Husets Teater, Halmtorvet
21.00 Celebrating Copenhagen
Jazz Festival 1979 – 2011 Remixed
by Lulu Rouge Carlsbergs
Gårdhave, Visit Carlsberg
21.00 ...something else: Papir +
Grammofunch (DK) Charlottenborg
21.00 Winther & Mørck Trio
Nørrebro Bryghus
21.00 Jacob Fischer Trio Bartof
Café
21.30 21st Century Jazz: Terence
Blanchard Quintet (US)
Copenhagen Jazzhouse
21.30 Barefoot Records presents:
The Scenic Route (Thorkild,
Melbye, P.O.) Barefoot Records @
KLUBfisk
21.30 Surf In Stereo Metronomen
21.45 Loco day: Thulebasen Loco
at Vega
22.00 Brigitte Escobar Quartet
Latin spirit Argentinsk Vinbar
Tango y Vinos
22.00 DoktorDoktor feat. Von
Glendorf Lysthuset After Dark
22.00 The Sound Of Africa:
Celebrating Afrobeat + The Music
of Fela Kuti (DK) Pressen,
Politikens Hus
22.00 Miriam Mandipira & Band
Mojo
22.00 Tivolis Big Band w.
special guest Plænen, Tivoli
22.00 ILK Surprise Evening
ILK sessions på 5e
22.00 Bump City Huset i
Magstræde, Musikcaféen
22.30 Emil De Waal+ Ljunggren,
Kjærgaard feat. Zlatko Buriç
Christians Kirke / Kirkehaven
23.00 iNdiGo Huset i Magstræde,
Paradise Jazz/ToneArt
23.00 Loco day: Badun Loco at
Vega
23.00 Fred Frith, Lotte Anker,
Ikue Mori LiteraturHaus
23.30 Bardeleben & Bremer
presents Jammin’ Jazz Nights
Jazzhus Montmartre
23.30 Open stage jam:
Christensen/Winther/Buhl/
Schierling Studenterhuset
23.30 Stingjam Drop Inn
23.30 Kostcirkeln
ILK sessions på 5e
23.45 Joel Illerhag Tentet
Christiania Jazz Club
23.59 La Fontaine Nights
La Fontaine
23.59 WonderBrazz Huset i
Magstræde, Husets Café
23.59 Montgomery Cirkus
Husets Teater, Halmtorvet
23.59 Jam w. Rifbjerg,
Besiakov, Tomo & guests
Lysthuset After Dark
23.59 Copenhagen Guitar Fury at
Tango y Vinos Winebar Argentinsk
Vinbar Tango y Vinos
00.30 SPACELAB feat. Nikolaj
Hess, Mikkel Hess & AC + friends
Copenhagen Jazzhouse
00.30 Loco Day, DJ Krush, Vega
01.30 Loco Day, Day Jam,
Osgood, Teitur, M. Laurette Friis,
Günter Baby Sommer,
Ned Ferm, Vega
Søndag d. 10 Juli
10.00 DJ Duoen Helse Kartellet
Dansk Arkitektur Center
11.00 JazzBrunch: Wolff/Angiuli/
Fryland Qualityworld
11.00 Cph Jazz DJ’s + live
musicians. DJ Master Fatman &
Poul Reiman Toldboden
(Restaurant Julian)
11.30 Lund/Mørck Trio feat. Hugo
Rasmussen Café IDAbryggen
11.30 MI22 Big Band Metropolitain
12.00 Latin Jazz Matiné-
Osramhuset
12.00 Bo Stief - Play!Ground Live
2011 Charlottenborg
13.00 UDU, Vandkunsten
13.00 Doc Houlind’s All Stars
Højbro Plads v/Kant Bar
13.00 Lizzard Lounge feat Anders
Pedersen Custom House
13.00 Street Parade w. Orion
Brass Band Street Parade w.
Orion Brass Band
13.00 Malimba
Karens Minde Kulturhus
13.00 Bajazzerne
Kulturhuset Viften
13.00 Anne Kristine Lauritzen
feat. Niels Jørgen Steen,
Christina Von Bülow, Helle
Marstrand, Janus Tempelton
Krøgers Familiehave
14.00 Louisiana Jazz Band w.
Daimi M.G. Petersens Familiehave
14.00 Petri-Gemmer-Andreasen
Trio Karens Minde Kulturhus
14.00 Snejbjerg Gruppen Argentinsk
Vinbar Tango y Vinos
14.00 The Spirit of New Orleans
Metropolitain
14.00 Frederikke Bohr Duo
PROCK
Redaktion: Pressen, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33 47 26 24 www.ibyen.dk/jazzfestival Mail: jazzlive@pol.dk Layout: Liv Ajse Redaktør: Kim Faber Ansvarshavende red.: Bo Lidegaard

...
POLITIKEN LØRDAG 9. JULI 2011
JAZZLIVE 3
Udenlandske roser til festivalen
Udenlandske musikjournalister er vilde med jazzfestivalen,
den sære musik, de skæve spillesteder.
TRINE BIRK OG DAVID WEDEGE
Journalister bliver ofte beskyldt
for altid at være uhæmmet
kritiske. Det gælder imidlertid
ikke de udenlandske af slagsen,
der i disse dage er i København
for at dække jazzfestivalen. Fra Kina
og Canada til Rumænien og USA er
lyder der kun pæne ord om festivalen.
Marc Chénard er jazzredaktør for
det canadiske musikmagasin La
Scena Musicale. Han roser den decentrale
struktur.
»Mindre kendte navne skal ikke
trygle en magtfuld festivalledelse
om at få lov til at spille. Alle har noget
at skulle have sagt, og jeg er glad
for, at der ikke er en ledelse her, som
har en vision om, hvad jazz er«.
Larry Appelbaum fra den amerikanske
radiostation WPFW.FM er
enig:
»Den her festival har ikke solgt
ud. Hver koncert starter ikke med
en, der står og takker sponsorerne i
fem minutter. De, der kommer til
koncerterne, lytter rent faktisk. Og
kunstnerne har lyst til at spille. Det
er noget, andre festivalarrangører
kunne lære af«, mener han.
Det skæve Danmark
Netop det varierede program: at festivalen
ikke kun fokuserer på én
genre inden for jazzen og samtidig
giver plads til det nye og skæve,
fremhæver journalisterne som de
helt store styrker ved festivalen.
Som Seth Rogovoy fra Berkshire
Daily siger:
»Folk strømmer til koncerter
med den mest svære musik. I New
York var der ikke kommet så mange
mennesker som her«.
Også de alternative locations –fra
biblioteker til garager og udendørskoncerter
(når det ikke regner) – får
store roser med på vejen.
»Jeg kommer på mange jazzfestivaler
rundt om i verden, og i København
ser det ud til, at festen er alle
steder. Pludselig er der en lille åbning
og et jazzband derinde, og du
har ikke engang opfattet, at det er et
spillested. Jeg har været meget imponeret
over, hvordan hele byen ser
ud til at være overtaget af jazzfestivalen«,
siger Reese Erlich, journalist
på amerikanske National Public Radio’s
Latino USA.
Der er dog også ulemper, mener
kinesiske Zhang You Dai, radiovært
og dj på programmet All That Jazz
på den nationale China Radio med
omkring 20 millioner lyttere.
»Jeg kan ikke kan nå at se det hele,
fordi der er så meget musik på én
gang. Det er frustrerende!«, siger
han.
jazzlive@pol.dk
Jazzhistorien hyldes med rødt, sex og skak
Den elektroniske duo
Lulu Rouge remixer i
aften Copenhagen
Jazz Festivals store
musikkatalog.
beats og tænke i, hvilke effekter, der
skal tilsættes, så jazzen får en ’Lulu
Rouge’-lyd. Den kan karakteriseres
ved tre korte ord: rød, sex og skak.
Rødt som i boudoir og passion. Sex –
ja, det giver vel sig selv. Og så skakspil,
som er en fast del af arbejdsrytmen
for duoen.
BIRGITTE KJÆR
Rødt lys, et tungt elektronisk
beat og et svedende, dansende
natklub-publikum. Sådan
plejer scenariet at være, når duoen
Lulu Rouge optræder med deres
elektroniske musik. I aften spiller
de under åben himmel i en grøn have
en hyldest til Københavns 33 år
med jazzfestival. Og i stedet for remixe
klubnavne som Trentemøller
eller Moby, giver de deres version af
Herbie Hancock og George Duke.
Men udstyret er det samme: Fire
specielle CD-afspillere, man kan
scatche og loope på og to kæmpe
maskiner til at mikse musikken og
lave effekter.
»Jazz, det er noget, jeg har på min
iPod«, fortæller Buda, når han bliver
spurgt som sit forhold til genren.
»Jeg kunne ikke drømme om at
høre techno eller house, når jeg skal
slappe af«.
Flere ugers forberedelse
Han sidder i brun lædersofa i duoens
musikværksted i et baghus på
Frederiksberg. Her ingen instrumenter.
Blot et par store computere
og en masse elektronisk habengut.
På væggen har hundreder af elektroniske
kunstnere skrevet deres
autograf med sort tusch, og nedrullede
gardiner skærmer af mod sommerdagen
udenfor. Askebægret er
HISTORIKERE. Elektroduoen
Lulu Rouge, alias Buda og T.O.M.
har stor kærlighed til jazzen. I aften
fortæller de deres egen version af
Copenhagen Jazz Festivals historie
i Gårdhaven på Carlsberg.
Foto: Per Folkver
fyldt og under den nikotingule rispapirlampe
ligger et skakspil henslængt.
Hverken Buda eller makkeren,
der lyder kunstnernavnet T.O.M., er
vokset op med jazz, og derfor har aftenens
opgave med at spille musik
fra jazzfestivalens lange historie
krævet flere ugers forberedelse,
storindkøb i pladebutikker og
grundig research i online arkiver.
»Jeg har stået i TP og flået skiver
ned fra hylderne«, fortæller Buda,
der er skaldet og rund som - nå, ja.
Buddha.
Fra Copenhagen Jazz Festival har
de fået en lang liste med hovednavne,
der har spillet på festivalen igennem
årerne, men for at komme mere
ud i krogene, har de også googlet
kunstnere for at finde eksempler på
klezmerbands og afrojazz. Og det
har været fedt, melder duoen.
»Vi sidder og arbejder med maskiner
til dagligt, så det er dejligt
med noget mere organisk«, mener
T.O.M. og vipper lidt med tæerne i
klipklap-sandalerne.
Lulu Rouge, der indenfor deres
genre er kendt om en nattesværmerisk
storbylyd, har tidligere været
på togt i jazzens blåtonede verden
efter lydbidder og ad den vej fået
opbygget et vist kendskab til genren.
»Vi har brugt jazz før, når vi har
ledt efter samples, som vi kunne
stjæle fra. Så lytter man otte takter,
men nummeret fortsætter jo, og på
den måde har vi hørt en del«.
De har forsøgt at repræsentere
jazzens brede spektrum med numre
af blandt andre Joe Zawinul, Caetano
Veloso, Supersilent, Salif Keita,
Hidden Orchestra, Lonnie Smith,
Gotan Project, Abdullah Ibrahim og
NHØP. Og når først hovedsporet er
valgt, går de i gang med at finde
Kun jazz-jazz
»Vi spiller skak hver dag for at rense
hovedet. Man bliver sneblind foran
computeren, og hvis musikken ikke
virker til skak, holder det ikke«,
forklarer Buda.
»Det må ikke være irriterende,
det skal holde som underlægning
og give underbevidstheden plads
til at tænke abstrakt«, udbygger
T.O.M.
Som DJ’s er de to vant til at skulle
bygge et set op med vekslende brug
af rolige og tempofyldte numre.
Samme fremgangsmåde bruger de
til det tre timer lange set i aften.
»Men det bliver jazz-jazz. Der
kommer ikke lige noget drum’n
bass eller techno ind over, men vi vil
ikke skræmme vores unge fans væk,
så det bliver heller ikke hidsig fusionsjazz
med 32 rytmiske underinddelinger.
Vi har valgt noget lyttervenligt«,
beroliger T.O.M.
Jazzfans, der ikke tidligere har
hørt Lulu Rouges musik, vil dog
nok opleve, at det er noget anderledes,
end hvad de er vant til.
Buda griner begejstret. »Vi har
dubbet Salif Keita helt vildt igennem«.
birgitte.kjaer@pol.dk
Lulu Rouge hylder
Copenhagen Jazz 1979-2011,
kl. 21, Gårdhaven på Carlsberg.
Gratis adgang.
Copenhagen Jazz Festival
July 1-10, 2011
Tickets & info: www.jazz.dk
Main contributor:
Sponsors:
Media partner:
Oumou Sangaré, Terence Blanchard, Gary Burton, Eskmo,
Raul Midón & Richard Bona, Juhani Aaltonen Quartet,
Gretchen Parlato, Sonny Rollins, Keith Jarrett w. Gary
Peacock & Jack DeJohnette, Lyle Lovett, Bunky Green,
Marilyn Mazur, Dave Douglas, Sidsel Endresen,
Brad Mehldau, Joshua Redman, Jakob Bro, Bobby
McFerrin, Sing The Truth, Larry Graham Central Station,
Sleep Party People, Enrico Pieranunzi, Abdullah Ibrahim,
Randy Brecker & Bill Evans “Soulbop” feat. Medeski,
Martin & Wood, Charles Lloyd, Charles McPherson, Fred
Frith, Leon Russell, Mats Gustafsson, Lotte Anker, Terje
Rypdal, Hidden Orchestra + many others

...
4 JAZZLIVE LØRDAG 9. JULI 2011 POLITIKEN
AT SPILLE
HORNMUSIK
PÅ EN
SPADE
Det er svært at være guitar i jazz.
MARTIN LYKKE NIELSEN
OG MORTEN LANGKILDE (FOTO)
Få instrumenter har haft større
indflydelse på musikkens udvikling
i Vesten end den elektriske
guitar. Men når det kommer
til jazzen, har spaden med de seks
strenge skullet kæmpe for at finde
sit ståsted på scenen i krydsilden
mellem den solospillende saxofon
og det akkompagnerende klaver.
Der er sket meget, siden Charlie
Christian i 1930’erne sluttede sin
Gibson ES-150 til den dengang nyopfundne
forstærker. Efter Anden
Verdenskrig gjorde blandt andre
Wes Montgomery guitaren til et ’seriøst’
jazzinstrument, inden Al di
Meola, John McLauglin og John Scofield
i 70’erne stod for at fusionere
jazzen og rocken ved at spille med
en lyd, der lød mere af Jimi Hendrix
end Django Reinhardt.
Men selvom guitaren har udviklet
sig meget gennem årene, og
selvom de fleste er enige om, at den
hører til i jazzen, er det alligevel
som om, den endnu ikke har fundet
sin faste plads; som om dens rolle er
til stadig forhandling. Politiken
Jazz Live spørger tre danske jazzguitarister,
hvor guitaren står i dag.
Det kan lyde som en banjo
Mikkel Ploug prøvede
også at få guitaren til
at efterligne et horn.
Jeg er lidt af en kamæleon
Jakob Fischer vil ikke
kaldes gammeldags.
Og dog.
Jeg havde lyst til at skifte til sax
Jakob Bro havde som
ung lyst til at skifte til
saxofon
Hvilken guitar spiller du på
»En Gibson 330 fra 1961,
som jeg har købt i New
York i 2008. Den er en
mellemting mellem en
klassisk jazzguitar med
en stor og hul krop og en
rockguitar med en massiv
krop. På den måde får jeg
både den varme lyd fra
jazzguitaren og nogle af
kvaliteterne fra rocken.
Guitaren har en dyb trælyd
og meget lidt sustain
(en slags efterklang, red).
Det lyder næsten som en
banjo, når man spiller på
den, uden at den er sat til
en forstærker«.
Hvad er guitarens rolle i
jazz
»Når man begynder med
at lære jazzmusik fra
bunden, kommer man ikke
uden om Sonny Rollins,
Charlie Parker og
John Coltrane. Man er
nødt til at efterligne hornene,
fordi meget af traditionen
er skrevet til horn.
Men så er det, man løber
ind i en mur; for selv om
man kan lære sproget på
guitaren, så er lyden meget
mindre end en saxofon.
Så bliver man nødt til
at undersøge, hvad guitaren
kan, som de andre instrumenter
ikke kan, og
derfor kigger man så på
rockmusikken, hvor guitaren
fylder det hele. Jeg
tror, at mange af os jazzguitarister
har søgt at finde
et sted midt imellem«.
Hvordan vil du
beskrive din lyd
Jeg bruger meget delay
(’ekko’-effekt, red.) for at
skabe en stor lyd. Ligesom
jeg bruger meget tykke
strenge. Delay er min hovedeffekt;
jeg får meget
inspiration af at høre tonerne
svæve spøgelsesagtigt,
efter at jeg har spillet
dem. Der er ingen i den
traditionelle jazz, der spiller
med delay. Det er en
rockting. Jeg har det fra
Kurt Rosenwinkel. Da jeg
hørte ham første gang
tænkte: Hold da kæft, det
lyder sindssyg fedt, fordi
han kombinerede de to
verdner ved spille jazzmusik,
der kom ud af traditionen
med smukke linjer,
melodisk og stor
klang. Og så sovset ind i
delay, der i virkeligheden
ikke hører jazztraditionen
til overhovedet.
Hvilken guitar spiller du på
»Jeg har to guitarer med
rundt, som jeg veksler
imellem: min jazzguitar,
en Gibson ES 350-T, og en
spansk. For tiden spiller
jeg mest på den spanske.
Det er ikke et særligt fint
instrument, men jeg har
fået meget positiv respons
på den fra publikum.
På en måde synes
jeg, at det er nemmere på
en spansk guitar at få en
tone, der virkelig bærer«.
Modsat mange andre guitarister
spiller du med en ren
lyd uden så mange effekter,
så det kan være fristende at
beskrive dit udtryk som lidt
gammeldags. Hvad siger du
til den udlægning
»Opdelingen i gammel og
moderne giver ingen mening.
Som tyveårig spillede
jeg langt mere »moderne«,
end jeg gør i dag. Jeg
spillede duo med Jakob
Bro forleden, og jeg tror
ikke, han opfatter mig
som mere gammeldags
end ham selv. Den måde,
jeg spiller på, er vokset ud
af, hvad jeg har lavet i mit
liv. I forhold til effekter opfatter
jeg det meget som
en modeting. Engang var
det moderne med chorus
(en effekt frembragt med
pedal, bl.a. meget brugt af
John Scofield, red.). Så
kom der en periode, hvor
alting var knastørt, og så
begyndte det med delay
(en ekko-effekt, red.) igen.
Der er ikke noget, der er
så umoderne, som det,
der lige har været allermest
moderne. På den
måde kan man godt sige,
at jeg prøver at være tidløs,
men jeg spiller også
med forvrængning – bluesguitar
er noget af det,
jeg elsker allermest. Jeg er
lidt af en kamæleon, jeg
kan spille mange stilarter.
Du kan godt lave lidt med
en pedal, men i den virkelige
verden er det fingrene,
der spiller, og det uanset
om du er Kurt Rosenwinkel
eller Pat Metheny.
Jeg har hørt Pat Metheny
spille over en jazzchorusforstærker
på Rytmekonservatoriet
for mange år
siden. Direkte ind med
lortet uden nogen effekter.
Det lød fuldstændig
som Pat Metheny. Det hele
handler om, hvordan du
spiller«.
Du spiller på en Fender
Telecaster, som mange
vil opfatte som en
rockguitar. Hvorfor
»Telecasteren er mest min
turné-guitar. Den fylder
ingenting, vejer ingenting,
og så er den nem at
have med i flyet. Fordi jeg
spiller så meget i udlandet,
har det været en
stressfaktor at spille på
større guitarer. Jeg var
nervøs for, at de skulle ligge
og rode rundt i flyet
sammen med al bagagen.
Så er det typisk mig, at når
jeg først er begyndt at øve
på en guitar, så er det også
den, jeg bruger. Men jeg
kan altid få den lyd frem
på den, jeg vil have«.
Hvad er det for en lyd
»Jeg arbejder meget med
effekter, men jeg kan også
lide at spille med ren lyd.
Jeg elsker delay (en ekkoeffekt,
red.) og rumklang,
men i nogle sammenhænge
passer det bare ikke.
Min lyd skifter næsten
fra dag til dag, og når jeg
spiller koncert, piller jeg
så meget ved mine effektpedaler,
at folk ofte tror,
der er noget i vejen. Det er
fordi, jeg spiller en tone,
og så tænker jeg, at det
kunne være fedt, hvis der
var lidt mere delay, hvis
rummet var lidt mere
buldrende, eller hvis forvrængningen
fyldte lidt
mere«.
Hvad er guitarens rolle i
jazz
»Da jeg som ung begyndte
at spille jazz, havde jeg
tit lyst til at skifte til saxofon
eller kontrabas, fordi
det var mere ’jazzet’. Kontrabassistens
og saxofonistens
rolle var klarere defineret
end guitarens rolle.
Men jeg var for stædig
og sagde til mig selv, at al
den tid, jeg havde brugt
på guitaren, ville være
spildt, hvis jeg skiftede.
Da jeg begyndte at lytte til
mere klassisk jazz, var det
John Coltrane, jeg hørte.
Jeg prøvede at bruge mit
instrument som et horn
og tænkte ikke over alle
de muligheder, der var i
klange og akkorder. Senere
er det så gået op for
mig, hvor mange muligheder,
der er på guitaren,
og i dag vokser min fascination
af instrumentet
for hver dag, der går«.

...
POLITIKEN LØRDAG 9. JULI 2011
JAZZLIVE 5
Man skal frem med det, man har
Stjerneveninderne
Katrine Gislinge og
Cæcilie Norby mødes i
et særligt miks af
klassisk musik og jazz.
BIRGITTE KJÆR
Et imponerende kvindemenneske!
Forleden havde hun en T-
shirt på og intet andet. Med sådan
nogle superbrune ben og høje
sko. Hun er bare sådan en ’det eneste,
jeg har, er mine ben, og dem viser
jeg frem’. Det så vildt godt ud,
men det laver jo trafikuheld«.
Den klassiske koncertpianist Katrine
Gislinge skraldgriner, så solbrillerne
i panden er ved at falde
ned.
Sammen med jazzsangerinden
Cæcilie Norby får hun sig en espresso
på en café overfor Glassalen i Tivoli,
hvor de to sammen skal optræde
lørdag aften. Og snakken løber af
sted, så ordstrømmene oversvømmer
hinanden.
»Ja, man skal frem med det man
har«, supplerer Cæcilie Nordby.
»Sim-pelt-hen«, understreger Gislinge,
før Norby igen tager over:
»Det gælder også musikalsk. Det
er det, der er så hårdt og anstrengende
engang imellem. Man må
blotte sig helt. Det er råt«.
»Og vildt skønt«, afbryder Katrine
Gislinge. »For hvor kan man ellers
gøre det end på scenen«
For lille til at lege med
De to professionelle musikere, der
begge er efterspurgte kunstnere på
hver deres felt internationalt, har
kendt hinanden fra barnsben, da
deres forældre var venner. Men de
har aldrig leget sammen før nu, for
pianisten er fire år yngre end Norby
og var den lille, som sangerinden
ikke gad. Men da Cæcilie Norby for
et år siden ville realisere sit ønske
om at kombinere sin klassiske musikarv
med jazzen, tog hun kontakt.
»Jeg havde tanker om den her plade
og havde lyst til at synge numre
af Satie. I hovedet var jeg igennem
alle de fantastiske pianister, jeg plejer
at spille med, men jeg havde sådan
en lyst til den energi og det
touch, som jeg var sikker på, at Katrine
havde«, fortæller Cæcilie Norby.
Men hun havde også betænkeligheder
ved at inddrage en klassisk
skolet pianist. Især med tanke på
den efterfølgende turnéaktivitet.
»Jeg har spillet med symfoniorkestre
og klassiske musikere før, og
jeg ved, hvor sensitive de kan være
overfor elektrisk musik(forstærket,
red.)«.
»He-he-he«, griner Katrine Gislinge,
så man forstår, at det er en særdeles
velkendt problematik.
»Det lydniveau, vi spiller på, kan
de slet ikke have. Så snart der sættes
strøm til musikken, forvrænger det
de akustiske klange. Altså, jeg vidste
godt, at Katrine var en diva...«
»Arh, det ka’ du selv være«, repliceres
der rapt.
»...Men jeg vidste ikke, hun var så
meget rock’n roll, som hun er. På
VENINDER. Katrine Gislinge og
Cæcilie Norby har kendt hinanden
fra barnsben, men er først blevet
venner efter et musikalsk samarbejde.
Foto: Per Folkver
det første job tænkte jeg ’Skal hun
komme til lydprøven, og hvad med
monitor Uh, nu må flygelet endeligt
være stemt’. Jeg tror, jeg skrev til
spillestedet tre gange, at de bare
skulle oppe sig. Og da vi så kommer
til første job, så lægger hun i roadiernes
hængekøje og sover. Og da
hun vågner, siger hun ’nå, skal vi
spille’. Og så gik hun bare ind og fyrede
den af«.
Katrine Gislinge lægger ikke skjul
på, at hun til en begyndelse var noget
skeptisk overfor ideen om at
mikse klassiske værker med jazz.
»Det er sgu aldrig nogensinde gået
godt. Men jeg ville gerne prøve.
Og fra første gang i studiet, var det
bare med sådan en selvfølgelighed.
Det var en befrielse«.
Hun har igennem sin mere end
20 år lange karriere været vant til at
skulle spille det, der står på nodearkene.
Tanken om improvisation var
helt ny.
»Det med at spille nogle andre toner,
begyndte jeg først at gøre efterhånden«.
»Ja, hun sendte en sms til min
mand ’Jeg har improviseret!’«, driller
Cæcilie Norby.
Tæt på panik
Helt nem har overgangen ikke været.
Faktisk var det første koncertjob
ved at udløse et angstanfald for
det rutinerede pianist, for publikum
klappede løs for at få et ekstranummer,
og bandet blev enige om
at spille ’Hallelujah’. Og den havde
pianisten ikke noder på.
»’Hvad er det for noget’, sagde
jeg. ’Det der Leonard Cohen-nummer.
Kan du ikke spille med på
Man må
blotte sig helt.
Det er råt.
det’, sagde
de. Og det
kan klassiske
musikere ikke.
Altså det
kan jeg simpelthen
ikke.
’Bare spil noget
i C-mol’, sagde de. Jeg rystede.
Man bliver jo kastet ud i det. Det var
meget søgende i starten, og det var
meget lidt, der kom«, fortæller Gislinge.
»I og med jeg har to klassisk uddannede
forældre, ved jeg godt, det
kan være angstprovokerende«,
sympatiserer Norby, før Gislinge
fortsætter:
»Nogle gange, når jeg blev mere
selvsikker, så tog jeg mig i , at jeg følte
mig som en stor kliche med at køre
op og ned af klaviaturet. Men det
er supersjovt. Jeg tror altså, I har det
lidt sjovere end klassiske musikere.
Det tror jeg altså«.
BLÅ BOG
Cæcilie Nordby
Jazzsangerinde. Født 1964.
Fik gennembrud med i 1985 i pop/
rockgruppen OneTwo. Har siden
sunget pop, opera og især jazz –
blandt andet sammen med
Curtis Stigers, Michael Brecker
og Klüvers Big Band.
Har siden 1995 udgivet en række
soloalbum med jazz og har flittigt
turneret verden over. Udgav i
oktober albummet ’Arabesque’.
Katrine Gislinge
Koncertpianist. Født 1969.
Har spillet klaver siden hun
var seks og tog eksamen i 1990
på Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium.
Har spillet sammen med
violinisten Gidon Kremer og cellisten
Jian Wang og optrådt verden
over.
Er desuden kendt som kulturanmelder
i DR2s tv-program
’Smagsdommerne’.
Samme eftermiddag er bandet
samlet i Cæcilie Norby og ægtemanden
Lars Danielssons lejlighed på
Frederiksberg for at øve. Et sort flygel
står midt i stuen og ved siden af
sider Danielsson og stryger celloens
strenge, mens guitaristen slår
toner an uden forstærker. Der står
nodestativer på plankegulvet, og
vinduerne er slået op ud mod den
grønne forhave. Gislinges skuldre
hæver sig, mens hænderne fjerlet
daler ned over tangenterne. Cæcilie
Norby har blikket rettet mod loftet
og tegner rytmiske mønstre i luften
med den ene hånd, mens hun synger.
Der nikkes rundt. Musikerne aflæser
hinanden for at afstemme
kraft og retning. »Og det er hende,
der siger, hun ikke kan improvisere«,
siger Norby med henvisning til
Gislinges præstation, da nummeret
rundes af.
Men det er ikke al musikken fra
albummet, der bærer titlen ’Arabesque’,
som kalder på improvisation.
»Vi spiller noget Debussy, og jeg
har ikke lyst til at improvisere i
’Clair de lune’. Det ville være blasfemi
at vade ind over det med store
gummistøvler. Man skal ikke stille
sit ego ind foran den musik«, mener
Norby.
I det hele taget går musikerne til
opgaven med ydmyghed med en følelse
af at besøge en ny verden.
Til den første prøve med bandet
var der helt stille i lokalet, da første
nummer klingede ud. Ingen turde
bryde stilheden og afgøre, om det
var vellykket.
»Selv om vi alle sammen er garvede
musikere, havde ingen af os været
med i noget lignende før. Kan du
huske det«, spørger Norby og hæver
øjenbrynene.
Katrine Gislinges øjne stråler:
»Jeg havde det som om jeg var 15
år og aldrig havde spillet med andre
før. Og så var der også trommer
på! Jeg havde fået lov at være med i
et band«.
birgitte.kjaer@pol.dk
Glassalen, Tivoli, lørdag 9. juli kl. 20

...
6 JAZZLIVE LØRDAG 9. JULI 2011 POLITIKEN
FLIMMER
230
Er det antal frivillige, der i år
har arbejdet for Copenhagen
Jazz Festival med at sælge øl,
programmer og tjekke billetter.
Dertil kommer alle de ildsjæle,
der kvit og frit giver en hånd med
ude på de mange spillesteder.
En dag med alt
det skæve
Hvis lyttelapperne trænger til en syret
saltvandsindsprøjtning efter
en uge med New Orleans og bepop,
så læg vejen forbi Lille Vega.
Her har Jazz Club Loco
sammensat et musikalsk
marathon med dristige
og nyskabende navne fra
ind- og udland.
Japanske DJ Krush
sampler jazz, soul og
hip hop, danske Thulebasen
spiller syregrøn associationsrock
og Badun leverer
abstrakt digital fusionsjazz.
Kasper Tranbergs tværnordiske
projekt Fluidity tager
livtag med jazzmusikken, og
allestedsværværende Kresten
Osgood spiller med sit festorkester
Hvad Er Klokken, som boltrer
sig mellem free-jazz og populærmusik.
Koncerterne starter kl. 20
og varer til klokken
04. Dørene åbner
kl. 19. Entré.
DJ KRUSH.
PR-foto
World Fusion
Det kan være svært at finde vej
i jazzens vildnis af sub-genrer.
Politikens jazzanmelder Christian
Munch-Hansen hugger sig hver
dag under festivalen gennem
junglen.
”Intet fra New Orleans er rent”, siger
en gammel talemåde. Og allerede
da jazzen voksede frem i
havnebyen New Orleans i starten
af 1900-tallet, var den sammensmeltet
af flere musikkulturer
bl.a. sort gospel og blues samt europæisk
marchmusik.I årtierne
herefter etablerede jazzen sig
som en ny og selvstændig amerikansk
musik, der også spredte sig
til Europa. Men især fra begyndelsen
af 1960erne begyndte jazzmusikere
at fusionere med nationale
eller ”fremmede” musikkulturer
– og det er de fortsat med i
en stadig mere globaliseret verden.
En række etniske musikformer
har i dag en væsentlig status
i jazzsammenhæng så som brasiliansk
musik (især choro og bossa
nova), indisk musik, cubansk
Hoteller fortsætter jazzfesten
efter festivalen
Er du en af dem, som begynder
at lide af jazz-abstinenser bare
ved tanken om, at festen slutter
på søndag Fortvivl ej. Den
fortsætter nemlig på en række
københavnske hoteller hver
fredag sommeren ud.
Musikerne, som blandt andre
tæller duoerne Henrik Bay/
Chris Tanner og Paul Banks/Jakob
Dinesen er udvalgt af musikchefen
fra JazzHouse, Lennart
Ginman. De er en del af
hotelkæden Brøchners ’åbent
Fin tegning, men ...
Dagens jazzcover
Lift+Thomas Agergaard:
Convocation.
Omslag: Morten Agergaard,
kunst Thomas Agergaard.
THOMAS AGERGAARD viser ikke
bare på denne cd, at han kan spille
saxofon, han viser også et vist
talent for at tegne. Med en lidt naiv
barnlig streg har han skabt en
fantasi over en by og et landskab,
ABDULLAH IBRAHIM. Foto: Lærke Posselt
musik, afrikansk musik, argentinsk
tango, spansk flamenco og
østeuropæisk klezmer. Jazzen har
avlet med dem alle og får stadig
nye børn. Nogle slående eksempler
på verdensmusikpræget jazz
er Joao Gilbertos og Stan Getź bossa
nova-samarbejde, Abdullah
Ibrahims sydafrikanske jazz, Dino
Saluzzis argentinske folklorejazz,
Chic Coreas spansk influerede
hus’-politik, som skal tiltrække
gæster og turister til kædens fire
hoteller, fortæller direktør
på Fox Hotel, Christian Lond.
»Vores hoteller skal ikke blot
tilbyde overnatninger, men også
oplevelser. Til glæde for vore
gæster, for alle københavnere
og byens mange turister.«
Koncerterne er gratis og afholdes
hver fredag kl.17.30-
19.30 fra d.15/7 til og med d.5/8
på hotellerne Fox, Kong Arthur,
Danmark og Ibsens.
der er indeholdt i enkel dyrelignende
figur. Det er sammenhængende,
organisk og fuld af mangfoldige
allusioner. Men det
stramme runde røde logo fra Time
Span Records spiller dårligt
sammen med de løse røde runde
former i tegningen. Omslaget deler
sig i diagonalt to grafiske halvdele,
der taler hver sit formsprog.
Det er ikke helt ordentlig løst.
karsten.ifversen@pol.dk
musik, Jan Johanssons svenske visejazz,
New Jungle Orchestras afrikansk,
arabisk og balinesisk inspirerede
orkestermusik og Stefan
Pasborgs slavisk påvirkede
gruppe, Odessa 5. På årets festival
er der et hav af mere eller mindre
verdensmusikpræget jazz – og ikke
kun under ”Sounds of Africa”
eller på Tango & Vinos.
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN
Håndplukkede
unge talenter
Jazzmusiker og komponist Bo Stief
har udvalgt ti unge, danske jazztalenter,
som han har sat sammen til
et Big Band med sig selv som orkesterleder.
De kan opleves søndag på
Charlottenborg kl.12.
Ensemblet genopstår hvert år
med ny besætning som led i projekt
Swinging Europe med base i
Danmark, hvor musikere mellem
18-30 år udvælges til en uges undervisning.
»Mit job er at få dem til at se interessante
ud på scenen ved at få
dem til tænke lidt mere over det
psykologiske aspekt i musikken,
når de spiller,« forklarer Stief.
9.7: 21: Dr. Lonnie Smith Trio
9.7: 22: Bumb City
23: iNdiGo
24: Wonder Brazz
10.7: 20.30: Peter Jensen Sekstet
23: Don Immel -
N. Præstholms Quartet
Rådhusstræde 13, 1466 Kbh. K, 33693200, www.husetmagstraede.dk
+ 80 andre lækre koncerter

...
POLITIKEN LØRDAG 9. JULI 2011
JAZZLIVE 7
Telepati på tromme
Trommeslageren, der indførte rocken i jazzen,
spiller i aften i Operaen med Keith Jarrett og
Gary Peacock. Jack DeJohnette er mange trommeslageres
største nulevende inspirationskilde.
MONA SAMIR SØRENSEN
Da det Kongelige Teater i maj
åbnede for billetsalget til aftenens
koncert, blev billetterne
revet væk på ti minutter. Og når publikum
i aften strømmer til Operaen
for at høre den sublime amerikanske
pianist Keith Jarrett og hans
trio er det for manges vedkommende
lige så meget for at høre trioens
69-årige trommeslager Jack DeJohnette,
som hører til en af de mest toneangivende
trommeslagere i moderne
jazz.
I trommekontrol
Jazz Live ville gerne have talt med
trommeslageren, men det tillod
hans stramme tidsplan ikke:
»Jack DeJohnette is not available
to do any interviews on the phone
or in person once he is Copenhagen.
The time schedule for the trio
at the Opera House on Saturday is
very tight«, skriver deres manager i
en mail, hvor han forklarer, at musikerne
bliver kørt tilbage til lufthavnen
en halv time efter koncerten
for at flyve videre til Nice.
Men det skal ikke afholde os fra at
portrættere den 69-årige trommeslager,
som nok er den nulevende
trommeslager, der har inspireret
flest trommeslagere i verden. Også
de danske af slagsen.
Stefan Pasborg er en af dem.
»Det, som han slog igennem på i
slutningen af 60’erne med Miles
Davis, var at han indførte rockenergi
i jazzen. Det blev aldrig tungt,
men bevarede jazzens lethed, og
var et klart skift, som har inspireret
trommeslagere lige siden«, siger
Stefan Pasborg.
Især har han lyttet rigtig meget
til en duoplade med DeJohnette og
Keith Jarrett, som de indspillede i
70’erne.
»Jeg kan rigtig godt lide hans
energi, den er fantastisk. Han er så
meget i kontrol med sit trommesæt,
så helstøbt. Og selv om DeJohnette
ikke et lydideal for mig personligt,
så har han helt klart inspireret
mig«, siger Stefan Pasborg,
som blandt andet spiller i Ibrahim
Electric.
Aftenens koncert går han glip af,
fordi han selv skal spille i Århus.
»Desværre«, som han siger.
Hans kollega, trommeslager Søren
Frost, derimod, er en glad
mand. Han har sikret sig billetter
og glæder sig som et barn glæder
sig til juleaften. Aftenens trio – Keith
DeJohnette
har været med
til at skabe det
mere løse og
kommenterende
trommespil
samtidig med,
at han har
et fantastisk
drive
Søren Frost,
trommeslager
Jarrett på piano, Gary Peacock på
bas – har spillet sammen siden 1983,
og det, at de kender hinanden så
godt, giver nogle helt unikke koncertoplevelser,
mener Søren Frost:
»De spiller nærmest overjordisk,
fordi de har en telepatisk evne til at
spille sammen, så de nogle gange
lyder som én person. Når én laver
noget, så ved de to andre præcis,
hvilken drejning og hvilken stemning,
musikken tager«.
Søren Frost mødte sit store idol
Jack DeJohnette sidste år, da denne
med Trio Beyond gav koncert i DRs
koncertsal med John Scofield på
guitar og Larry Goldings på hammondorgel.
»Det var en vildt fed koncert. Det
særlige ved DeJohnettes spil er, at
han spiller meget melodisk. Og selv
om han spiller virkelig groovy, så evner
han også at spille løst og mere
out of time.
DeJohnette
er en af garanterne
for
det moderne
trommespil,
og sammen
med Tony
Williams har
han været
med til at
skabe det
mere løse og
kommenterende
trommespil
samtidig
med, at
han har et
fantastisk drive«, siger Søren Frost.
Med 69 år på bagen har Jack De-
Johnette en lang karriere bag sig, og
har spillet med alt og alle på den internationale
jazzscene. Vi nævner i
flæng: John Coltrane, Ornette Coleman,
Sonny Rollins, Thelonius
Monk, Betty Carter, Lee Morgan, Jackie
Mclean, Charles Lloyd, Bill
Evans, Stan Getz, Herbie Hancock,
John Scofield, Chick Corea og Eddie
Harris.
Engang spillede han klaver
Eddie Harris var den, som overbeviste
DeJohnette om, at han skulle blive
ved trommerne. I mange år var
DeJohnette lige efterspurgt som
pianist og som trommeslager. Eddie
Harris stod ikke alene med sin
anbefaling. Også trompetisten Miles
Davis var begejstret for DeJohnettes
spillestil og hyrede ham til
sit orkester i 1968 som en naturlig
afløser for forgængeren Tony Williams.
Miles elskede Jacks trommespil
og sagde:
»Jack gave me a deep groove, that
I just loved to play over«.
Det internationale gennembrud
fik Jack DeJohnette i 1966-68 som
medlem af Charles Lloyd’s Quartet,
som også talte Keith Jarrett på piano,
som han jo altså kom til at se rigtig
meget til siden. Den 69-årige
trommeslager fra Chicago har dog
også gang i en masse egne projekter.
Blandt andet et duoprojekt med
den gambianske koraspiller (vestafrikansk
strengeinstrument, red.)
Foday Dusa Mosa, med hvem han
TROMMEHVIRVEL. Sidst Jack
DeJohnette var i Danmark var i
januar 2010 for at give koncert i
Koncerthuset med Trio Beyond –
en trio, der hylder den afdøde
trommeslager Tony Williams,
med Larry Goldings på hammondorgel
og John Scofield på guitar.
DeJohnette bar koncerten frem
med sit vitale trommespil, men
sådan bliver det nok ikke i aften.
Ingen sjæler billedet fra Keith
Jarrett. Foto: Morten Langkilde
har indspillet flere helt improviserede
plader samt sin seneste gruppe
’The New Jack DeJohnette Quartet’.
Det er med andre ord gået ham
godt, kan man roligt sige, siden han
som knægt stjal sig tid til at tromme
i sin mors stue. Hun var ikke
glad for larmen, så lille Jack trykkede
den som regel af, når han var alene
hjemme. Til gengæld havde han
en onkel, som var en populær DJ i
Chicago, og som fra sin gigantiske
pladesamling øsede jazzmusik – og
alt mulig andet musik – ud over sin
nevø. Jacks bedstemor var også begejstret
for sit barnebarns åbenlyse
musikalske talent og købte ham sit
første piano.
I aften er pianoet dog overladt til
Keith Jarrett. Helt og aldeles.
mona.samir@pol.dk
Keith Jarrett (piano), Gary Peacock
(bas) og Jack DeJohnette (trommer).
Operaen. Lørdag kl. 20.00.
Koncerten er udsolgt

...
8 JAZZLIVE LØRDAG 9. JULI 2011 POLITIKEN
Blå fredag i Holmbladsgade
Udendørs koncerter i
Danmark vil altid være
en risikabel affære. Lyt
til vejrudsigten.
Indgangen til kulturhuset Prismen
i Holmbladsgade vender ud
mod et industriområde. Pladsen
foran er en blanding af parkeringsplads,
stisystem og uspecificeret
grusbelagt ... øh, plads. Selv i solskin
ikke noget specielt charmerende
sted at opholde sig.
Da Prismen skulle afholde sin første
af to koncerter under dette års
jazzfestival i dette beliggenhedsmæssigt
udfordrede byrum, styrtede
det ned. Koncerten med Thomas
Hass Quartet skulle være begyndt
kl. 14, men da knitrede og knaldede
det i højttalerne som et veritabelt
fyrværkeri. Mixerpulten stod godt
nok inde under en overdækning,
men den holdt åbenbart ikke tæt.
Så Prismens medarbejdere måtte i
al hast finde plastik og håndklæder
frem for at afværge katastrofen.
Det siger noget om, hvor godt Copenhagen
Jazz Festival efterhånden
har fat i publikum, at der på trods af
regnen var mødt 30-35 mennesker
frem. Nogle få – iført heldækkende
regntøj – forsøgte sig først med at
sidde udenfor, men efterhånden
blev det for broget. Så de rykkede
ind til os andre, der sad i cafeteriaet
og lyttede til musikken ud gennem
de åbne fløjdøre – en blanding af
småbørnsfamilier, der formentlig
havde været til babygymnastik, og
os, der var kommet for at høre modern
jazz – mens regnen plaskede
ned udenfor og osen fra den grill,
man forsøgte at få gang i, rev i øjnene,
og Thomas Hass parafraserede
over Sonny Rollins’ ’St. Thomas’.
Jeg skal ikke benægte, at seancen
glimtvis rummede øjeblikke af særegen
skønhed. Men det meste af tiden
var det eddermame mærkeligt.
Ingen kan gøre for, at det begynder
at regne. Og havde solen skinnet,
var det sikkert blevet en fin oplevelse.
Men alle vidste, at regnen
ville komme fredag. Og så kan man
altså godt have en plan B. Det havde
Prismen ikke rigtig.
KIM FABER
DISTANCE. Der var langt fra publikum til scenen i regnvejret udenfor
Prismen. Foto: Lars Hansen
JAZZ HAWK DOWN
Fontaine-nat og sørøverrom i løgnhalsen
Høeg’en siger Baby
Dodds. Andreas Svendsen
siger Zutty Singleton.
Og sådan bliver aftenen
bare ved og ved.
Efter deadline følte jeg mig balstyrig,
kålhøgen, fusentastig
og jazzblodet kogte, så jeg
strøg rundt på må og få, indtil det
slog mig: Der er da dømt Fontainenat.
Og ganske rigtigt stod en hoben
musikere udenfor og jivede,
men også mange publikummer,
der kun kunne komme ind, når andre
gik ud.
Godaften til guitaristen Per Gade,
der netop havde spillet, så han skaffede
mig udenom og indenfor,
hvor heden, sveden, knævren og ikke
mindst jam-musikken hang tykt
i rummet.
Under hele festivalen er jeg ikke
kommet længere end til dunke- eller
vrinskvinen, som CV siger, så i
nat stod den skiftevis på dobbelte
brandy’er og sørøverrom ned i
løgnhalsen. Eller som pianisten
Butch Lacy så legendarisk har sagt
til en tjener: »Now listen carefully, I
want several things«.
Var i rygeafdelingen med min ven,
guitaristen Aske Jacoby, mens den
tårnhøje tenor, Mads Hansen, åbenbart
er tilbage på scenen efter at have
været fordybet i matematik, og
pianisten Carl Winther var der, hvis
far, Jens, vi allerede savner meget.
Som det ofte sker i disse vinduesløse
rum som Fontaine eller ’Børnehospitalet’,
så er det lyst, når man
kommer tumlende ud, hvor der lige
hænges lidt mere.
For at teste den unge talentfulde
trommeslager Andreas Svendsens
viden om trommeslagere er der en
regelåben og temmelig musikernørdet
leg, hvor jeg siger: Baby
Dodds, hvorpå Andreas helst
prompte skal sige navnet på en anden
gammel trommeslager, fx Zutty
Singleton. Så gælder det om at
blive ved, indtil emnet nærmest er
udtømt. Eller springe frem i tiderne:
Jeg siger Milford Graves, hvor så
Andreas siger: Andrew Cyrille. Han
er rigtig på mærkerne, den unge
For øvrigt,
mens vi sådan
jazzer omkring:
Hvad er det
egentlig lige,
der foregår i
Libyen
Andreas, så
jeg må smide
kort som
Røde John
Ravn, men
han bliver
ved med at
være lige i røven
på mig.
Godt gået.
Richard Andersson
skaffer
en taxa, der kører os hjem, mens
andre begynder en ny dag, hvilket
altid er weird.
Vågner kl. 3, men nægter at stå op,
så jeg bliver liggende og læser Vesterbergs
Dylan-pjece. Kl. 5 går den
ikke længere, så jeg går på sund tyrkergrill,
hvor jeg møder min multikollega,
Kristian Leth, og vi taler
om festivalen, som han igen frekventerer
efter en lang pause. I går
var han begejstret for en ILK-koncert.
Om Fela Kuti og forskellen på
hans sønner, Shaun og Femi. Om
vores oplevelser fra Saudi Arabien,
om Turkmenistan, om melanesisk
korsang, om hvordan vi ’hjælper
til’ i Libyen, men ikke i Syrien.
Jeg sætter punktum her i Pressen,
netop som Ibrahim Electric går i
gang med to marokkanske gnawamusikere,
Majid Bekkas og Abdelfattah
Houssaini. Nice.
Anbefaler: De tre ældre åbne statsmænd:
Fessor, Hugo og Nulle.
Dagens oneliner: »Rejs ud og lyv
hjem«. Bent Jædig.
T.S. HØEG.
Politiken og Copenhagen Jazz Festival præsenterer: JazzLive i Pressen
PROGRAM I DAG
9. juli kl. 22
Celebrating Afrobeat: The Music of Fela Kuti (Dk)
Den nigerianske musikpionér og
-revolutionær Fela Kuti er kendt
som den vigtigste skikkelse inden
for genren afrobeat, der i 70’erne
brød frem med afrikansk harmoni
og rytme tilsat jazz, funk og vokal.
I Fela Kutis version endda med
satiriske og regeringskritiske
tekster, der blev meget populære
Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V. Køb billetter på politikenbillet.dk/jazz og hold dig opdateret på ibyen.dk/jazzfestival + www.jazz.dk
hos unge nigerianere, og som fra
80’erne og frem har været en del
af populærkulturen i hele verden.
Nikolaj Hess er kapelmester,
når vi denne aften runder årets
Afrika-tema af i Pressen, med
en kæmpe fest, hvor danske musikere
fejrer den afdøde musikpioner
fra Nigeria.
Forbehold for trykfejl og udsolgte koncerter.