BæREDYGTIG TURISME I NATURPARKER
BæREDYGTIG TURISME I NATURPARKER
BæREDYGTIG TURISME I NATURPARKER
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Veje til bæredygtig naturforvaltning<br />
Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse<br />
bæredygtig turisme i naturparker<br />
Få inspiration!
Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder<br />
med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse,<br />
friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde,<br />
kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den<br />
lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale<br />
turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt<br />
blive mere attraktive for bosætning, huspriserne<br />
stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den<br />
gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv – ikke en<br />
hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde<br />
formes og lokal innovation er i gang.<br />
Denne guide giver en række gode bud på, hvordan<br />
bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder<br />
– der så kan brandes som naturparker. Naturparker<br />
er her forstået i bred forstand og kan også omfatte<br />
nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale<br />
parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæggende<br />
de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet,<br />
Danske Regioner m.fl. bruger begrebet<br />
”naturparker” om større sammenhængende, velafgrænsede<br />
natur- og kulturlandskaber af regional betydning.<br />
Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker,<br />
2 regionale naturparker og et biosfæreområde,<br />
der alle deltog i projektet: Parks & Benefits (2008-12)<br />
under EU's Interreg Program for Østersøen.<br />
Forord<br />
Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter,<br />
EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af<br />
europæiske naturparker samt en række myndigheder.<br />
Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg-<br />
Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet,<br />
Guldborgsund og Lolland Kommuner samt<br />
Region Sjælland.<br />
Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet.<br />
Naturparken har siden starten i 1994 været en<br />
frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er<br />
Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret<br />
efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig<br />
Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et<br />
besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale<br />
virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt samarbejde<br />
mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer<br />
og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet<br />
har potentiale.<br />
Få inspiration – og god læsning!<br />
Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger<br />
BIOMEDIA<br />
i<br />
Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme".<br />
Region Sjælland, 2011 (findes på www.biomedia.dk).<br />
3
Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores<br />
fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer<br />
og landskaber. Desuden giver de adgang til<br />
naturen med forståelse og nydelse heraf. I en verden<br />
stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til<br />
naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, følger<br />
sine egne love - kontakten til vores oprindelse og til de<br />
store sammenhænge i livet.<br />
At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen<br />
af naturparker. Bevaring af vores naturarv til<br />
fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå<br />
dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme -<br />
med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring<br />
naturparker, kan være et vigtigt element for lokale<br />
økonomier.<br />
Østersøregionen har mange beskyttede naturområder -<br />
typiske for Baltikum - med enestående naturarv. Men<br />
hvordan kan vi sikre denne beskyttelse, hvis befolkning<br />
ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere<br />
har valgt en tilgang, der omfatter såvel<br />
beskyttelse som bæredygtig forvaltning af naturressourcer.<br />
Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og<br />
sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere<br />
i og omkring naturparker til forbedring af den lokale<br />
økonomi.<br />
naturen Følger ikke grænser<br />
Norway<br />
DeNmark<br />
Nature Park<br />
maribosøerne<br />
Dovrefjell sunndalsfjella<br />
National Park<br />
müritz National Park<br />
GermaNy<br />
Baltic Sea<br />
Biosphere reserve<br />
southeast-rügen<br />
Introduktion<br />
Denne bog vil vise dig, hvordan det kan fungere.<br />
Du vil finde:<br />
+ Forskningsresultater om, hvor mange turister<br />
naturparker kan rumme<br />
+ Målings- og styringsværktøjer i forhold til besøgende,<br />
der fungerede godt for vores partnere<br />
+ Måder at inddrage de lokale aktører på i offentligprivate<br />
partnerskaber<br />
+ Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner<br />
til at udvikle turismen baseret på bæredygtighedsprincipper<br />
+ Løsninger til bæredygtig transport til og inden for<br />
naturparker<br />
+ Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for<br />
turismeprodukter<br />
+ Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme<br />
Ķemeri National Park<br />
Žemaitija<br />
National Park<br />
5<br />
estoNia<br />
matsalu National Park<br />
Latvia<br />
kurtuvėnai<br />
regional Park<br />
LithuaNia
6<br />
indhold<br />
om Charteret For bæredygtig turisme i naturparker 9<br />
Om Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker ............................................................................. 10<br />
Implementering af charteret i Østersøregionen .......................................................................................................... 14<br />
Hvad betyder det for dig? ........................................................................................................................................... 16<br />
Hvordan søges? – og hvordan følges op? ................................................................................................................. 22<br />
turisme og naturbeskyttelse - konFlikt eller udFordring? 27<br />
Bæreevne – Hvor mange turister kan naturparker rumme? ....................................................................................... 28<br />
Moderne værktøjer til måling af besøgende ............................................................................................................... 44<br />
Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark ................................................................................................... 52<br />
Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker – “Job-metoden” ................................................... 62<br />
hvordan etableres varige oFFentlig/privat-partnerskaber? 67<br />
Betydningen af partnerfora ......................................................................................................................................... 68<br />
Vurderingskriterier for naturparkpartnere/virksomheder ............................................................................................. 69<br />
Former for samarbejds-og partnerskabsaftaler .......................................................................................................... 71<br />
Uddannelse af partnere og medarbejdere.................................................................................................................. 73<br />
på vej til en bæredygtig udvikling aF turismen 77<br />
Opstil en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring ...................................................................................... 78<br />
Gode eksempler på udvikling af turisme og charter-processer .................................................................................. 81<br />
Opstil en strategi for besøgsstyring ............................................................................................................................ 99<br />
Besøgsstyring i naturparker ..................................................................................................................................... 100
æredygtig transport hen til og inden For naturparker 107<br />
Udfordringer ............................................................................................................................................................. 108<br />
Løsninger og standarder ...........................................................................................................................................111<br />
Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker .......................................................................... 116<br />
miljømærkning aF turistvirksomheder 121<br />
Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? ............................................................................................................ 123<br />
Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? ......................................... 124<br />
Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? ..................................................................................................... 126<br />
udvikling og markedsFøring aF naturturisme 129<br />
Trends inden for naturturisme ................................................................................................................................... 130<br />
Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring .............................................. 134<br />
Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker .................................................... 136<br />
7
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
om det europæiske Charter For<br />
bæredygtig turisme i naturparker<br />
implementering aF Charteret i østersøregionen<br />
hvad betyder det For dig?<br />
hvordan ansøger du og hvordan Følger du op?
om Charteret For bæredygtig turisme i naturparker<br />
NATURE
10<br />
Om charteret<br />
om det europæiske Charter For<br />
bæredygtig turisme i naturparker<br />
hvad handler Charteret om?<br />
Det europæiske charter for bæredygtig<br />
turisme<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker,<br />
tilhører organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation<br />
for naturparker i Europa. Det blev udviklet<br />
af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra<br />
naturparker, turistsektoren og partnere under EURO-<br />
PARC-paraplyen og bygger på anbefalingerne i EURO-<br />
PARC-studiet fra 1993: ”Loving them to death”, om<br />
bæredygtig turisme i Europas naturparker.<br />
De underliggende mål for alle charterets aktiviteter er:<br />
a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker<br />
som en grundlæggende del af vores arv, som bør<br />
nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden,<br />
b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning<br />
af turisme i naturparker, hvor der tages hensyn til miljø,<br />
lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende.<br />
Charteret for naturparker<br />
Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i<br />
stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder<br />
i partnerskab med alle relevante inte ressenter.<br />
Der er i øjeblikket mere end 80 naturparker som er i<br />
gang med at indføre chartret i over 10 europæiske lande.<br />
At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at<br />
være en del af en rejse, en kontinuerlig søgen efter at<br />
opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde<br />
områders magiske værdier.
Med detaljerede anvisninger forklarer charteret, hvordan<br />
man gennemfører konceptet om bæredygtig udvikling i<br />
nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler<br />
de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder<br />
for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det<br />
beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder.<br />
Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning<br />
for at benytte charteret.<br />
Betydningen af chartret i europæisk og global skala<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme afspejler<br />
globale og europæiske prioriteringer udtrykt i anbefalingerne<br />
fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet<br />
i Rio i 1992 og efterfølgende af EU i sit 6.<br />
Miljøhand lingsprogram og Strategi for bæredygtig udvikling,<br />
i 2002. Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet<br />
for naturparker i Europa, Parks for Life<br />
(1994), vedtaget af Verdensnaturbeskyttelsesunionen<br />
(World Conservation Union, IUCN).<br />
Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling<br />
er understreget af den nylige udarbejdelse<br />
af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme<br />
i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det<br />
europæiske charter omhandler nøgleprincipperne i disse<br />
internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab<br />
for deres gennemførelse på lokalt plan.<br />
Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation<br />
Om charteret<br />
Teksten er blevet tilpasset fra brochuren »The Charter«<br />
som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i<br />
2010 og er tilgængelig hos EUROPARC.<br />
11
12 Om charteret<br />
Charterets prinCipper<br />
Charterets principper bygger på at arbejde i partnerskab<br />
og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus<br />
på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig<br />
at arbejde med charteret forpligter sig samtidig til:<br />
1<br />
2<br />
3<br />
At inddrage alle, der er involveret i turisme i og<br />
omkring naturparken, i parkens udvikling og styring.<br />
At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi<br />
og handlingsplan for naturparken. Strategien<br />
må baseres på en omhyggelig høring og skal<br />
godkendes og forstås af de lokale interessenter.<br />
At beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv<br />
til glæde for og ved hjælp af turismen. Samtidig<br />
må naturparken beskyttes mod skader ved kraftig<br />
udvikling af turismen ved at:<br />
4<br />
+ Overvåge flora og fauna og ved at styre<br />
turismen på følsomme steder<br />
+ Tilskynde til aktiviteter, herunder turisme,<br />
der der bidrager til vedligeholdelse af den histori-<br />
ske arv, herunder kultur og traditioner<br />
+ Styre og begrænse aktiviteter, herunder<br />
turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på<br />
landskaber, luft og vand eller medfører<br />
brug af ikke-vedvarende energi, og som<br />
bevirker unødig affald og støj.<br />
At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse<br />
under alle dele af deres besøg ved at:<br />
+ Undersøge forventninger og tilfredshed<br />
hos eksisterende og potentielle besøgende<br />
+ Imødekomme særlige behov hos handicappede<br />
+ Støtte initiativer til at sikre og forbedre<br />
kvaliteten af faciliteter og tjenester.
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige<br />
kvaliteter i naturparken ved at:<br />
+ Sikre, at promovering af naturparken er baseret<br />
på autentiske oplysninger og tager hensyn til<br />
behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og<br />
på forskellige steder<br />
+ Tilvejebringe lettilgængelig information af god<br />
kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken,<br />
og at hjælpe turismeerhvervet hermed.<br />
+ Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester<br />
til rådighed med henblik på at formidle områdets<br />
miljø, natur og kultur til de besøgende og den<br />
lokale befolkning, herunder grupper og skoler.<br />
Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå<br />
på opdagelse og forstå sammenhænge ved at:<br />
+ Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og<br />
turismepakker som indeholder natur- og kulturformidling.<br />
Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed<br />
blandt aktører inden for turismen ved at:<br />
+ Skabe eller støtte træningsprogrammer for de<br />
ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer<br />
og turismeerhvervet, baseret på en<br />
vurdering af træningsbehovet.<br />
Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter<br />
livskvaliteten for de lokale beboere ved at:<br />
+ Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af<br />
turisme i naturparken.<br />
9<br />
10<br />
+ Sikre god kommunikation mellem naturpark,<br />
lokalbefolkning og besøgende<br />
+ Identificere og søge at reducere alle konflikter, der<br />
måtte opstå.<br />
Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at:<br />
+ Fremme de besøgendes og de lokale turistvirksomheders<br />
køb af lokale produkter<br />
+ fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen<br />
i turismeerhvervet.<br />
Overvåge og styre strømmen af besøgende med<br />
henblik på at reducere negative virkninger ved at:<br />
+ Holde regnskab over besøgstal i tid og rum,<br />
herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder.<br />
+ Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til<br />
styring af turistbesøg og friluftsliv.<br />
+ Fremme brugen af offentlig transport, cykling<br />
og vandring som alternativ til privatbilisme<br />
+ Styring placering og udformning af al ny turismeudvikling.<br />
Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation<br />
Om charteret<br />
Teksten er blevet tilpasset fra brochuren »The Charter«<br />
som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010<br />
og er tilgængelig fra EUROPARC organisationen.<br />
13
14<br />
implementering aF Chartret i<br />
østersøregionen<br />
projektet ” parks & beneFits”<br />
PARKS & BENEFITS er et projekt i "Baltic Sea Region<br />
Programme", der løb fra februar 2009 til januar 2012.<br />
Det indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter<br />
af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet:<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Implementeringen<br />
af Det europæiske charter for bæredygtig<br />
turisme medfører, at de forskellige interessentgrupper<br />
får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen<br />
om - en proces, der hurtigt kan vise sig at være meget<br />
intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer<br />
og en fælles vision kan den vise sig at være uendelig.<br />
Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store<br />
naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder<br />
og interessenter inden for turisme og miljø,<br />
samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev<br />
bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation<br />
for naturparker.<br />
Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3<br />
vigtigste arbejdsområder:<br />
1<br />
Om charteret<br />
Kommunikation og information<br />
+ Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i<br />
Østersøregionen som en grundlæggende del af<br />
regionens arv<br />
+ Promovering og markedsføring af Østersøregion-<br />
ens naturparker og naturrelaterede turisme-<br />
produkter<br />
+ Formidling af værdierne og fordelene ved naturparker<br />
i turismesammenhæng til interessenterne<br />
2<br />
3<br />
Østersøregionens netværk af naturparker og<br />
bæredygtig forvaltning af naturressourcer<br />
+ Fælles gennemførelse af Det europæiske charter<br />
for bæredygtig turisme, udveksling af erfaringer<br />
og ekspertise<br />
+ Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter<br />
med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen<br />
+ Fælles udvikling af et "målesystem for socialeøkonomiske<br />
fordele"<br />
+ Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan man<br />
kan etablere offentlig-private partnerskaber, og<br />
hvordan man involverer små og mellemstore<br />
turismevirksomheder og øvrige interessenter<br />
Implementering af en europæisk standard for<br />
besøgsstyring med afbalancering af naturhensyn<br />
og økonomisk udnyttelse<br />
+ Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og<br />
turistforvaltning, transport og tilgængelighed<br />
+ Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes<br />
påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed<br />
+ Forbedring af kvaliteten af service og uddannelser<br />
+ Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger<br />
Susann Plant, animare projektledelse
partnere går sammen om<br />
Charteret<br />
Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion.<br />
De mange hundreder af naturparker, nationalparker<br />
og andre områder i Europa, som er beskyttet for<br />
deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig<br />
rig grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette<br />
være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling,<br />
skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund,<br />
og opmærksomhed fra de besøgende og en<br />
bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgstrykket<br />
og turismeudviklingen være en trussel mod<br />
naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i<br />
disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag.<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme er et vitalt<br />
og praktisk værktøj, der understøtter naturområder af enhver<br />
art, såvel som lokale turismevirksomheder i at udvikle<br />
og implementere bæredygtig turisme. Det er baseret<br />
på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et<br />
sæt retningslinjer, checklister og metoder.<br />
Chartret giver de deltagende naturparker:<br />
+ Grundlag for et styrket samarbejde med lokale<br />
turistaktører og turistbranchen bredere set<br />
+ Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen<br />
i området<br />
+ En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som<br />
et område dedikeret til bæredygtig turisme<br />
+ Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt<br />
lokale og nationale medier<br />
+ En mulighed for at arbejde med og lære fra andre<br />
europæiske "chartrede" naturparker i netværket<br />
+ Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører<br />
til nye ideer og forbedringer<br />
+ Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere<br />
kontakt<br />
EUROPARC Federation<br />
Waffnergasse 6<br />
D-93047 Regensburg<br />
Tyskland<br />
Telefon: +49 (0)941 599 35 98-0<br />
Fax: +49 (0)941 599 35 98-9<br />
Mail: info@european-charter.org<br />
15<br />
Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i<br />
Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og<br />
miljømæssige fordele ved velstyret, bæredygtig turisme.<br />
Find ud af, hvordan du bliver en naturpark med Charter<br />
og deltag i et af de største netværk af naturparker i Europa,<br />
dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: ˃<br />
www.european-charter.org<br />
Susann Plant, animare projektmanagement<br />
Om charteret
16<br />
Om charteret<br />
hvad betyder det For dig?<br />
Charterets 1. del - naturparken<br />
Charterets del I vedrører alle typer af naturparker.<br />
Implementeringen af charteret i en naturpark indebærer<br />
en analyse af behovene i området med fokus på proble<br />
mer og muligheder, som derved bliver erkendt og<br />
accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne<br />
fremgangsmåde er at finde den mest hensigtsmæssige<br />
fremtidige retning for turismen i hele området. Den<br />
strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken<br />
inden for rammerne af charteret, skal udvikles og<br />
gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører,<br />
andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne.<br />
Chartret og bæredygtig turisme<br />
Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden<br />
i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld<br />
mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter<br />
og til forbedring af livskvalitet. For at varetage<br />
behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger<br />
hertil, er det vigtigt, at turismen bevarer det<br />
miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret.<br />
Ved at gøre brug af chartret, vælger naturparken at<br />
tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af<br />
turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende<br />
tilgang til projekter i området og til at<br />
anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring.<br />
Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde<br />
og deling af ansvaret for herved hurtigere at opnå målet<br />
om beskyttelse af natur og miljø.<br />
Fordele ved charterets del I<br />
Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i<br />
chartret, få gavn af økonomiske, sociale og miljømæssige<br />
fordele ved kontrolleret, bæredygtig turisme.<br />
Chartret giver også deltagende naturparker:<br />
+ Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører<br />
og den bredere turistindustri;<br />
+ Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området;<br />
+ En højere profil blandt de europæiske naturparker som<br />
et område dedikeret til bæredygtig turisme;
+ Markedsførings- og profileringsmuligheder over for<br />
besøgende samt lokale og nationale medier;<br />
+ En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske<br />
naturparker i netværket;<br />
+ Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til<br />
forbedringer og nye ideer;<br />
+ Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere.<br />
Sådan opnås charter status<br />
Myndigheden for naturparken bør:<br />
1<br />
Acceptere og overholde principperne for bæredygtig<br />
udvikling, som de er fastsat i dette charter, men<br />
tilpasse dem til den lokale kontekst.<br />
2<br />
3<br />
Om charteret<br />
Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og<br />
omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen<br />
af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling<br />
af turismen må naturparken arrangere offentlige<br />
høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe<br />
eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter.<br />
Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for<br />
bæredygtig udvikling af turismen i området.<br />
Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten<br />
af turismen under hensyntagen til målene for<br />
bevarelse og bæredygtig udvikling i området.<br />
Strategien må baseres på en grundig høring og<br />
må godkendes og forstås af lokale interessenter.<br />
17
18<br />
Vigtige emner<br />
Alle naturparker er forskellige. Strategiske prioriteringer<br />
og handlingsplaner skal bestemmes lokalt, ved hjælp af<br />
processen, der er beskrevet ovenfor, hvor interessenterne<br />
inddrages. Imidlertid kræver chartret, at de følgende<br />
centrale spørgsmål må tages op.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Om charteret<br />
Beskyttelse og forbedring af natur- og kulturværdier:<br />
Et grundlæggende mål med strategien og handlingsplanen<br />
er at beskytte og forbedre områdets<br />
natur- og kulturarv og beskytte dem mod overdreven<br />
turismeudnyttelse.<br />
Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne:<br />
Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse<br />
af høj kvalitet i alle dele af deres<br />
besøg. Naturparken vil gennemføre et<br />
program med sine partnere for at forbedre kvaliteten<br />
af de udbudte turismetilbud.<br />
Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må<br />
effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i<br />
naturparken til de besøgende.<br />
Udvikling af turisme specifikt for området:<br />
Naturparken vil fremme særlige turismeprodukter,<br />
som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken<br />
ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter,<br />
begivenheder og produkter, hvori der indgår<br />
formidling af lokal natur- og kulturarv.<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
Uddannelse: Træning er et vigtigt redskab for<br />
gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi<br />
i naturparken. Formålet er at forøge<br />
kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed<br />
og til selve naturområdet blandt alle parter, der er<br />
involveret i turismen.<br />
Beskyttelse af og støtte til de lokale beboeres<br />
livskvalitet: turismestrategien vil søge at sikre at<br />
turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten<br />
for de lokale beboere.<br />
Social og økonomisk udvikling: naturområdet vil<br />
sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale<br />
økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en<br />
positiv indvirkning på en række økonomiske<br />
sektorer.<br />
Kontrol af antal turister: besøgstrømmene må<br />
overvåges og søges påvirket med henblik på at<br />
reducere de negative virkninger på miljøet, landska-<br />
bet samt natur- og kulturarv i området.<br />
Ratifikation<br />
Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge<br />
om anderkendelse af EUROPARC Federation som<br />
medlem af Det europæiske charter netværk og som et<br />
"Charter-område".<br />
Derefter skal naturparken verificeres. Dette omfatter et
evalueringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i<br />
bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen.<br />
Evalueringskomitéen for Det europæiske charter for<br />
bæredygtig turisme vil vurdere ekspertens rapport for<br />
at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt<br />
mod bæredygtig turisme i samarbejde med lokale<br />
partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlings-<br />
planen er i orden.<br />
19<br />
Ved succesfuld verificering vil et certifikat blive tildelt.<br />
Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der<br />
er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARCorganisationen.<br />
Med sin underskrift bekræfter naturparken<br />
sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale<br />
partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og<br />
handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen.<br />
Evaluering og fornyelse<br />
Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin<br />
strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport<br />
om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen.<br />
Som en del af processen for fornyelse af<br />
medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering",<br />
vil naturparken blive besøgt igen af en uafhængig<br />
ekspert i bæredygtig turisme for at udføre en revurdering<br />
af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for<br />
at nå de fastsatte målsætninger.<br />
Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Den europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme omfatter udvikling<br />
af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan.<br />
Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende<br />
fremskridt gennem de seneste fem år.<br />
Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation<br />
Om charteret<br />
Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren »Chartret«<br />
som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010<br />
og er tilgængelig fra EUROPARC Federation.
20<br />
Flere turistvirksomheder i<br />
baltikum Får Charter del ii<br />
Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen,<br />
der arbejdede med Det europæiske charter for<br />
bæredygtig turisme i naturparker (fx Naturpark Insel<br />
Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland).<br />
PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere<br />
naturparker og en mere systematisk tilgang til at<br />
gennemføre Chartret i Østersøregionen.<br />
Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet<br />
deres charter-akkreditering-proces under PARKS &<br />
BENEFITS:<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
Om charteret<br />
Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge<br />
(afsluttet)<br />
Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet)<br />
Biosfæreområdet Südost-Rügen, Tyskland<br />
Ķemeri National Park, Letland<br />
Naturpark Maribosøerne, Danmark<br />
Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen<br />
Žemaitija Nationalpark, Litauen<br />
EUROPARC’s nordiske og baltiske afdeling, som er paraplyorganisation<br />
for naturparker i de skandinaviske og<br />
baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling<br />
og sektionens medlemmer har diskuteret generelle<br />
spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske afdeling<br />
af EUROPARC Føderationen samarbejder med chartret.<br />
Det kan således forventes, at flere naturparker i hele<br />
Østersøregionen vil begynde at arbejde med chartret.<br />
Dette omfatter chartret del II, der har særligt fokus på<br />
styrkelse af samarbejdet med turistvirksomheder. Interesserede<br />
turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte<br />
"deres" naturpark for at blive informeret om mulighederne<br />
for at arbejde med chartret.<br />
Imidlertid er Det europæiske charter for bæredygtig turisme<br />
i naturparker i Østersøregionen i en indledende<br />
fase, men det er klart, at denne europæiske region har et<br />
stort potentiale for bæredygtige turisme og specifikt for<br />
naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges<br />
til profilering af turismeprodukter med relation til na-
tur- og kulturseværdigheder. På denne baggrund er en<br />
metodisk ramme for gennemførelse af chartret del II<br />
udarbejdet for området, der dækker EUROPARC’s nordiske<br />
og baltiske afdelinger. Den udarbejdede ramme<br />
kan downloades fra sektionens hjemmeside: ˃ www.<br />
europarc-nb.org<br />
Der findes de foreslåede krav til naturparker og turistvirksomheder<br />
sammen med en model til partnerskabsaftaler<br />
såvel som en model for certifikatet.<br />
Efter indarbejdelse af denne ramme, er de vigtigste betingelser<br />
for adgang for turismevirksomheder, turistkontorer<br />
eller turistorganisationer:<br />
+ placering eller aktiviteter i charter-området,<br />
+ overensstemmelse med den gældende lovgivning,<br />
+ en bæredygtig handlingsplan,<br />
+ demonstration af en positiv holdning til miljøledelse<br />
Om charteret<br />
fx med forskellige former for øko-akkreditering,<br />
+ medlemskab af Sustainable Tourism Forum.<br />
21<br />
De vigtigste forpligtelser for turisterhvervet og turistkontorer<br />
eller organisationer er:<br />
+ aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante<br />
naturparker,<br />
+ udarbejdelse af en handlingsplan for bæredygtig turisme,<br />
+ tilslutning til organisationer som Ecolabel eller Charter<br />
Area Quality Programme,<br />
+ udarbejdelse af informationer om naturparken og<br />
+ visning af relevante logoer.<br />
Olaf Ostermann, Ministeriet for landbrug, miljø og<br />
forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern
22<br />
hvordan søges? – og hvordan Følges op?<br />
hvad skal overvejes under<br />
Forberedelse aF en ansøgning?<br />
En ansøgning om Det europæiske charter for bæredygtig<br />
turisme er målrettet naturparker, som gennemgår<br />
processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt<br />
samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk.<br />
Inden en naturpark kan få tildelt chrateret, er<br />
der imidlertid meget arbejde, der skal gøres:<br />
1<br />
2<br />
Om charteret<br />
En veldrevet og permanent styregruppe, der kan arbejde<br />
for en bæredygtig udvikling af turismen i og<br />
omkring naturparken, er afgørende for en effektiv og<br />
struktureret proces. Da naturparkforvaltningen står<br />
over for mange udfordringer, og lokale interessenter<br />
såvel som besøgende generelt har store forventninger<br />
til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe<br />
med lokale repræsentanter et godt grundlag<br />
for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme<br />
med langsigtede målsætninger. Erfaringerne<br />
viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af<br />
fordomsfrihed og samarbejde. Der fokuseres på en<br />
kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af<br />
naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle<br />
naturparkens fordele til den lokale befolkning.<br />
Strategien og handlingsplanen er grundlæggende<br />
værktøjer til at få succes i udviklingen af den lokale<br />
turisme. For at understrege den særlige rolle som<br />
bæredygtig turisme og involvering af interessenter<br />
spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige<br />
dokumenter, som bør indgå på fremtrædende<br />
steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken.<br />
I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at<br />
undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor<br />
anbefales det at gøre brug af eksperter til at undervise<br />
arbejdsgruppen eller til at forberede strategien. Forskellige<br />
muligheder for at dele ansvaret er afhængig af den<br />
lokale situation. I sidste ende må naturparkforvaltningen<br />
sammen med arbejdsgruppen lave de nødvendige<br />
foranstaltninger og træffe beslutning om prioritering. Det<br />
er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes<br />
tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de<br />
planlagte foranstaltninger: Intet er værre for samarbejdsprocessen<br />
end skuffelsen over at måtte opgive mål, der<br />
var urealistiske fra starten.<br />
a 3 Det er naturparkforvaltningen, der helt fra begyndelsen<br />
tager skridt til at gennemføre charter-principperne<br />
med hensyn til involvering af lokale partnere. Med<br />
større bevidsthed om miljøspørgsmål følger en<br />
bedre fernemmelse for bæredygtige turisme. Derfor<br />
skal høje miljøstandarder opretholdes og videreudvikles.
Ansøgningen er sammen med turismestrategien og<br />
handlingsplanen et centralt dokument for arbejdsgruppen<br />
som kan bruges ved efterfølgende vurdering hos<br />
verifikator og bedømmelsesudvalg. Desuden afspejles<br />
udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde.<br />
Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og<br />
den interesserede offentlighed mulighed for at følge<br />
fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i<br />
lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen,<br />
som sker hvert femte år.<br />
Müritz Nationalpark lod sig registrere i Det europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme i juli 2009 og afsluttede<br />
ansøgningsprocessen ved udgangen af 2010. Betingelserne<br />
kan variere på grund af særlige forhold i naturparkerne.<br />
Det er således umuligt at beregne den tid, der skal<br />
bruges til at forberede en strategi- og handlingsplan. Det<br />
er heller ikke muligt at forudse behovet for at gennemføre<br />
tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen.<br />
Ikke desto mindre er charter-processen en fantastisk<br />
måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis<br />
samarbejdet starter godt, kan det vokse sig bedre med<br />
årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af<br />
nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen<br />
- nye impulser. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen,<br />
når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde<br />
på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af<br />
turismen i naturparken. Men med etableringen af den<br />
lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig<br />
stå alene!<br />
Martin Kaiser, Müritz Nationalpark<br />
Om charteret<br />
23
24<br />
sådan Forberedes et<br />
veriFikationsbesøg<br />
1<br />
2<br />
Om charteret<br />
Så snart EUROPARC Federation har tildelt en verifikator<br />
til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt<br />
kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for<br />
verifikationsbesøget.<br />
Udarbejd et plan for opholdet i naturparken så tidligt<br />
som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen.<br />
Forklar hvad formålet er med mødet, besøget eller<br />
revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det<br />
drejer sig om ansøgningen, er det verifikators opgave<br />
at kontrollere, om kortet er i overensstemmelse med terrænet,<br />
og om naturparken er stand til at virkeliggøre<br />
planen for en bæredygtig udvikling af turismen.<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
Forbered en liste med potentielle interviewpersoner,<br />
som kan blive interviewet i løbet af verifikators besøg<br />
og send listen til verifikatoren sammen med dagsordenforslaget.<br />
Kontakt de udvalgte interviewpersoner<br />
i god tid forud for verifikators besøg.<br />
Den endelige dagsordenen for besøget skal være i<br />
overensstemmelse med verifikators ønsker.<br />
Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af dagsordenen<br />
for verifikationsbesøget:<br />
+ Brug ikke for meget tid til frokoster og middage.<br />
+ Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater<br />
eller til opsummering af indtryk under verifikationsbesøget.<br />
+ Verifikationsbesøget er en evaluering. Lad være<br />
med at kaste dig ud i en forsvarstale.<br />
Efter verifikationsbesøget sender verifikatoren dokumentation<br />
af udgifter til overnatning og rejser.<br />
Verifikator vil sammensætte en verifikationsrapport<br />
som sendes til EUROPARC Consulting. Herefter forbereder<br />
EUROPARC Consulting alle dokumenter og<br />
videresender dem til EUROPARC’s uafhængige<br />
Evalueringsudvalg. Derefter vil alle ansøgere modtage<br />
et uformelt svar fra EUROPARC Consulting,
som vil blive bekræftet af en formel skrivelse fra EU-<br />
ROPARC Federation. Den officielle tildeling af charterdiplomet<br />
vil finde sted på den årlige EUROPARC<br />
konference.<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark<br />
hvad sker der eFter<br />
CertiFiCeringen?<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
Om charteret<br />
25<br />
Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge charteret<br />
internt i parkens egen administration end at<br />
bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have<br />
bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere<br />
bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen<br />
bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken<br />
har en bæredygtig praksis.<br />
Når naturparken har opnået charterstatus, er hovedformålet<br />
at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse<br />
med den overordnede femårsplan for<br />
bæredygtig udvikling af turismen.<br />
Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport<br />
om status for opfyldelse af charterplanen.<br />
Det primære formål med opfyldelsen af planen er at<br />
etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år.<br />
Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først<br />
gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger<br />
på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens<br />
indvirkning på naturparkens bæreevne).<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
bæreevne - hvor mange turister kan naturparker rumme?<br />
moderne værktøjer til måling besøgende<br />
hvordan kan lokalområdet Få nytte aF en naturpark?<br />
hvordan måles den økonomiske eFFekt aF turisme i<br />
naturparker – “job-metoden”
turisme og naturbeskyttelse<br />
- konFlikt eller udFordring?
28<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
bæreevne - hvor mange turister kan naturparker<br />
rumme?<br />
Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af<br />
turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme<br />
og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for<br />
området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer.<br />
Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle<br />
ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse<br />
af forventningerne hos de besøgende.<br />
Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark<br />
eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted<br />
i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor<br />
mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet<br />
og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende?<br />
Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er<br />
nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende<br />
sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem,<br />
som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed.<br />
Bæreevne forstået som grænser eller standarder, der<br />
ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er<br />
ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat<br />
af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter,<br />
der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse,<br />
som er baseret på videnskabelig erkendelse eller<br />
erfaringsmæssig viden.<br />
Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i<br />
kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod.<br />
Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer<br />
og var et centralt begreb i reguleringen af de<br />
fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen.<br />
I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at<br />
sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten,<br />
vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt<br />
udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet<br />
blev brugt som et middel til regulering af den fælles<br />
græsning på overdrevsarealer udgør i dag en stor del af<br />
de beskyttede naturområder i Europa.<br />
Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper<br />
for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber<br />
har været meget udbredt og har været forvaltet<br />
gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt<br />
involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede<br />
mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig<br />
udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret<br />
blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis<br />
en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede<br />
økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier,<br />
var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse<br />
af jorden baseret på principper for bæreevne. Som<br />
en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer<br />
konkluderer: Mægling blandt de involverede<br />
parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed<br />
overfor samspillet mellem natur og mennesker.<br />
Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed<br />
i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen<br />
i interesse blandt de involverede parter er betydelig.<br />
Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid<br />
kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme<br />
og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er<br />
ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en
fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og<br />
en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier,<br />
begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte<br />
bruges uforpligtende på det politiske niveau.<br />
Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde<br />
bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem<br />
myndigheder og de relevante lokale interessenter.<br />
En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument,<br />
forudsat at de berørte interessenter respekterer<br />
målene, eller at myndighederne har midler og<br />
vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt<br />
interessenterne.<br />
Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har<br />
ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For-<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
29<br />
skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af<br />
besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40<br />
millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner.<br />
Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen<br />
af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har<br />
kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne.<br />
Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes<br />
som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne<br />
på at løse problemerne, har vist sig at være en<br />
bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet<br />
til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige<br />
hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse<br />
hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig<br />
og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen<br />
af naturparker.
30<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af<br />
beslutninger og handlinger, der starter med<br />
+ etablering af mål for forvaltningen og opstilling af til-<br />
hørende indikatorer og standarder, med forbindelse til<br />
+ etablering af et stabilt målesystem til indsamling af<br />
indikatorvariable, og endelig<br />
+ at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse<br />
af de standarder, der er sat for de indikatorer,<br />
som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene<br />
opfyldes.<br />
Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen.<br />
Det er temmelig brede beskrivelser af processer og<br />
kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På<br />
dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som<br />
er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen<br />
af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede<br />
indikatorvariable opstilles konkrete standarder,<br />
der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier,<br />
typisk fastlagt gennem observationer af naturens reak-<br />
tion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller<br />
gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd.<br />
En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt<br />
synspunkt, er, at indikatorerne skal<br />
være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen,<br />
enten i form af<br />
+ niveau for anvendelse,<br />
+ type af anvendelse,<br />
+ sted for anvendelse eller<br />
+ besøgsadfærd.<br />
Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer<br />
er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er<br />
behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen<br />
med de besøgende anvendelse af naturparken. Derfor<br />
bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes<br />
anvendelse af naturen og de opstillede indikator-<br />
variable.<br />
I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa,<br />
er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme<br />
i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et<br />
spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for<br />
forskellige typer af plante- og dyreliv i naturparken.<br />
Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en<br />
strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal<br />
afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere<br />
besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer<br />
beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt;<br />
primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser
mellem det overordnede besøgspres på en naturpark,<br />
og dets indvirkning på de relaterede naturværdier.<br />
Variationen i den geografiske struktur i naturparken<br />
(arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet,<br />
tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan<br />
primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod<br />
at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af<br />
naturen.<br />
Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter<br />
er meget forskellige fra park til park. Det generelt<br />
lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden<br />
for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE-<br />
FITS projektet, skyldes dels den historisk ekstensive<br />
arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og<br />
spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative<br />
afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark.<br />
Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens<br />
område, hvilket statistisk resulterer i en<br />
meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste<br />
undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet<br />
Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed<br />
på mere end 100 (svarende til gennemsnittet<br />
for Danmark), hvilket er betydeligt højere end<br />
gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern,<br />
hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle<br />
landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder,<br />
i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede<br />
nationalparker. Et lignende særtræk gælder for<br />
Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj<br />
befolkningstæthed (56).<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
31<br />
Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til<br />
naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden<br />
for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra<br />
106.000 indbyggere (Matsalu National Park i Estland) til<br />
1.142.000 (Kemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske<br />
hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt<br />
lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede<br />
naturværdier, især gennem forurening fra landbrug,<br />
skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset<br />
omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret<br />
i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen<br />
udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation<br />
og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle<br />
for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og<br />
få politisk opbakning lokalt og regionalt.<br />
Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for<br />
naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med<br />
undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell<br />
Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale<br />
på mere end 2.000 lokale besøgende pr. kvadrat<br />
km naturpark, uafhængigt af parkernes placering i<br />
forhold til store byområder (se tabel 1, side 32)<br />
For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i<br />
naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer<br />
fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken,<br />
herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal<br />
besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende),<br />
turistkapacitet i form af overnatningskapacitet<br />
('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km<br />
fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i
tabel 1<br />
32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
beFolkning i og omkring de 8 naturparker<br />
Naturparkens størrelse (i km²) 1.706 47 327 228 209 501 385 189<br />
Naturparkens landareal<br />
(ekskl. vandområder)<br />
1.663 36 291 115 193 216 340 183<br />
Befolkning inden for naturparken, i 1.000 4 2 2 12 6 1 7 3<br />
Befolkningstæthed i naturparken<br />
(antal indbyggere pr. km² landareal)<br />
Befolkning inden for 50 km fra naturparken<br />
("den regionale befolkning"), i 1.000<br />
Potentiel tæthed af regionale besøgende<br />
(antal personer pr. km² landareal inden<br />
for parken)<br />
Potentiel tæthed af regionale besøgende,<br />
hvis 1% af "den regionale befolkning"<br />
besøger naturparken samtidigt<br />
(antal personer pr. km² landareal inden<br />
for parken)<br />
DOVREFjELL-SUNNDALS-<br />
FjELLA NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK<br />
MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
BIOSFæREOMRåDET<br />
SûDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA<br />
NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU<br />
NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
2 56 7 104 31 5 21 16<br />
6 191 676 395 484 106 1.142 456<br />
4 5.306 2.323 3.435 2.508 491 3.359 2.492<br />
0 53 23 34 25 5 34 25<br />
Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne.<br />
Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen<br />
estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a.<br />
er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede<br />
vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed.<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI<br />
REgIONALPARK<br />
LITAUEN
tabel 2 estimat aF anslåede tal For besøgs- og overnatningskapaCitet<br />
Anslået antal dagturister pr. år<br />
(i 1.000)<br />
Anslået antal overnattende turister<br />
(gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000)<br />
Anslået antal besøgende pr. år<br />
(i 1.000)<br />
Antal indkvarteringspladser inden for<br />
parken ('senge')<br />
Antal indkvarteringspladser inden for 5<br />
km fra parken (inkl. parken)<br />
Antal gæsteovernatninger om året<br />
(i 1.000)<br />
Gennemsnitligt antal overnatninger pr.<br />
overnattende turist<br />
Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer<br />
land og år<br />
Anslået antal af overnattende turister<br />
(gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år<br />
DOVREFjELL-SUNNDALS-<br />
FjELLA NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURE PARK<br />
MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
15 8 35 500 80 15 45 120<br />
5 7 340 390 40 5 15 13<br />
20 15 375 900 120 20 60 133<br />
- 997 15 19.600 1.000 62 900 1.105<br />
11.430 1.471 100 34.000 1.000 112 1.830 1.400<br />
17 34 1.626 2.141 48 10 135 15<br />
3,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1,2<br />
12 222 120 4.348 415 69 132 656<br />
3 194 1.168 3.391 207 23 44 71<br />
Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter:<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet<br />
Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian<br />
Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark and Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark.<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
BIOSPHEREOMRåDET<br />
SüTOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA<br />
NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU<br />
NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONAL ARK<br />
LETLAND<br />
33<br />
KURTUVĖNAI<br />
REgIONALPARK<br />
LITAUEN
34<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder<br />
(se tabel 2, side 33).<br />
Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra 15.000<br />
i Naturpark Maribosøerne til 900.000 i Biosfæreområdet<br />
Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende<br />
turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne<br />
(Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås<br />
antallet af dagturister at være to til tre gange større end<br />
antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen<br />
af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som<br />
overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem<br />
antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden<br />
for 50 km fra parken. En overraskende stor del af<br />
indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for<br />
nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af<br />
parken af største betydning. De store variationer i antallet<br />
af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0)<br />
angiver meget forskellige typer af besøgende, men det<br />
kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser<br />
i beregningerne.<br />
For at sammenligne det generelle pres fra turismen på<br />
landarealet inden for naturparkerne er en lang række<br />
oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder<br />
pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker<br />
enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle<br />
besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer<br />
pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten<br />
8.000 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet<br />
Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder<br />
af indkvartering ses i Tabel 3.<br />
Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i<br />
naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et<br />
generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og<br />
derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag).
tabel 3<br />
anslåede tal For tæthed aF besøgs- og overnatningskapaCitet<br />
Anslået antal besøgende<br />
pr. kvadratkilometer land og år<br />
Antal indkvarteringssteder pr. kvadratkilometer<br />
land inden for parken<br />
Antal indkvarteringspladser pr. kvadratkilometer<br />
land inden for 5 km fra parken<br />
(inkl. parken)<br />
Antal af gæsteovernatninger pr. kvadratkilometer<br />
land og år<br />
DOVREFjELL-SUNNDALS-<br />
FjELLA NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK<br />
MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
Kilde: Alle tal er baseret på en kombination af data fra tabel 1 og 2.<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
BIOSFæREOMRåDE<br />
SüDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA<br />
NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU<br />
NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI<br />
REgIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
15,0 416,7 1.288,7 7.826,1 621,8 92,6 176,5 726,8<br />
27,7 0,1 170,4 5,2 0,3 2,6 6,0<br />
6,9 40,9 0,3 295,7 5,2 0,5 5,4 7,7<br />
10,2 944,4 5.587,6 18.617,4 248,7 46,3 397,1 82,0<br />
35
36<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Man er altså nødt til at angive bæreevnen mere detaljeret,<br />
som en konkret sammenhæng mellem specifikke<br />
beskyttelsesmål for lokale hot spots, hensyntagen<br />
til andre relevante aktørers interesser, forvaltningsmulighederne<br />
og de rammer, der knytter sig til regulering af<br />
besøgsflow. Integrationen af " ressourcedimensionen<br />
(natur- og kulturværdierne)", "oplevelsesdimensionen"<br />
og "forvaltningsdimensionen" skal først og fremmest<br />
være knyttet til forskellige typer af lokale hot spots (lokale<br />
områder for konflikthåndtering), og skal derefter koor-<br />
dineres på et højere myndighedsniveau for parken.<br />
På europæisk plan er et stort antal potentielle lokale hot<br />
spots blevet udpeget i alle parker i form af Natura<br />
2000-områder og indenfor disse – udpeget arealer med<br />
Ressource-<br />
dimensionen<br />
styring aF<br />
konFlikter<br />
inden For hot spots<br />
Forvaltnings-<br />
dimensionen<br />
Oplevelses-<br />
dimensionen<br />
særligt beskyttede naturtyper og arter. I de fleste af de 7<br />
naturparker i PARKS & BENEFITS projektet, der ligger<br />
indenfor EU (Dovrefjell i Norge ligger udenfor), dækker<br />
Natura 2000-områder langt størstedelen af parkernes<br />
arealer, og inden for disse områder kan der være flere<br />
hundrede større eller mindre særligt beskyttede habitatområder<br />
i hver park, som alle må betragtes som potentielle<br />
hot spots. Af de 231 listede naturtyper, som skal<br />
beskyttes ifølge EU-Habitatdirektivet, findes 55 typer inden<br />
for mindst én af de 7 parker.<br />
En detaljeret undersøgelse af tilgængeligheden i 226<br />
habitatområder, der repræsenterer 16 forskellige listede<br />
habitattyper under EU-habitatdirektivet i Naturpark Maribosøerne<br />
i Danmark, blev foretaget i sommeren 2011.<br />
Den viser, at de fleste af disse i praksis ikke er tilgængelig<br />
for offentligheden (selvom de sikkert kan være truet af<br />
andre påvirkninger). Et af de vigtigste midler til<br />
besøgsstyring synes at være en velovervejet planlægning<br />
og forvaltning af vandre- og cykelruter, der kombinerer<br />
muligheder for spændende naturoplevelser af ek-
sempler på habitattyperne med en effektiv bortledning<br />
fra udvalgte og sårbare eksempler på levestederne.<br />
Den vigtigste forudsætning for en effektiv anvendelse af<br />
besøgsbæreevne som et instrument til forvaltning af turisme<br />
i naturparker er et standardiseret overvågningssystem<br />
af besøgstrømmene. Hertil kan der være<br />
knyttet indikatorer og standarder for lokale hot spots og<br />
deres forbindelser til større adgangsveje for besøgende.<br />
Sådanne integrerede overvågningssystemer er ikke systematisk<br />
medtaget i forvaltningen af de europæiske<br />
oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker<br />
Antal beskrevne eksempler på hot spots<br />
konflikter<br />
DOVREFjELL-SUNNDALS-<br />
FjELLA NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK<br />
MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
1 5 3 4 - 2 3 -<br />
heraf menneske-natur konflikter 1 2 1 3 0 1 2 -<br />
heraf menneske-menneske konflikter 0 3 2 1 0 1 1 -<br />
Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann,<br />
på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober 2010. Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the<br />
management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011.<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
naturparker i dag. Til udveksling af erfaringer i den retning<br />
har PARKS & BENEFITS projektet samlet eksempler<br />
på forvaltning af de vigtigste konflikt-områder i parkerne.<br />
Denne øvelse viste klart, hvorledes parkerne<br />
håndterer besøgsorienterede problemer, både hvad<br />
angår konflikter mellem besøgende og de naturværdier,<br />
der skal beskyttes (menneske-natur konflikter), men<br />
også konflikter blandt det stigende antal af besøgende<br />
og mellem forskellige typer af brugere (menneske-menneske<br />
konflikter).<br />
Jesper Brandt, Roskilde Universitet<br />
BIOSFæREOMRåDET<br />
SüDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA<br />
NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU<br />
NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI<br />
REgIONALPARK<br />
LITAUEN 37
38 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker<br />
NATURPARK DE(N) VIgTIgSTE KONFLIKT(ER) HVORDAN HAR BæREEVNEKONF-<br />
LIKTERNE VæRET REgISTRERET/<br />
PRæSENTERET?<br />
DOVREFjELL-SUNNDALSFjELLA<br />
NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
BIOSFæREOMRåDET<br />
SüDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI REgIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
Område, hvor rensdyr kælver ved<br />
Kongsvoll<br />
Beslutning i Stortinget/Forskningsprogrammer<br />
Fiskeri, sejlads/vandfugle Regeringsbeslutning/sårbarhedsplan<br />
på amtsniveau<br />
Cykelsti, Trane-observation;<br />
kanorute<br />
Menneske-natur: Greifswalder Bodden<br />
(fiskeri, vandturisme/fugle)<br />
menneske-menneske: trafik<br />
(Friluftsliv) -<br />
Trafik: støv; folk på privat jord;<br />
mennesker/hunde<br />
Kystnære skove, nedtrampning og affald;<br />
brand, erosion<br />
- -<br />
Aftale med nationalparkguider,<br />
Delphi-metoden (evalueringsværktøj)<br />
Deltagerinvolvering<br />
Forvaltningsplan<br />
Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann,<br />
på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober 2010. Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the<br />
management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011.<br />
-
oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker<br />
NATURPARK EKSEMPLER På TILHØRENDE<br />
INDIKATORER Og STANDARDER<br />
DOVREFjELL-SUNNDALSFjELLA<br />
NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
MüRITz NATIONAL PARK<br />
TySKLAND<br />
BIOSFæREOMRåDET<br />
SüDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI REgIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
Rumlig adfærd hos rensdyr vs. rumlig<br />
adfærd hos besøgende<br />
HVORDAN FORVALTES BæREEVNE?<br />
Fjernelse af militære områder, fjernelse<br />
af veje; intensiv overvågning<br />
Begrænsninger i zoner Kontrol af zoneringer<br />
Max. gruppestørrelse (25);<br />
Max. besøgende pr. aften (160)<br />
Antal gedde-fiskere;<br />
restriktioner i zoner<br />
Evalueringen før og efter Trane-sæson<br />
Menneske-natur konflikter: Fælles<br />
aftaler (med undtagelse af nogle marine<br />
områder);<br />
Menneske-menneske konflikter: ingen<br />
aftaler<br />
Overvågning<br />
Begrænsninger i zoner Kontrol af zoneringer<br />
- Kommunikation<br />
Plantedække, antal af brande Parkeringsafgifter, stier belagt med flis<br />
- -<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann,<br />
på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober 2010. Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the<br />
management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011.<br />
39
40<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
besøgsstyring i ”hot spots” i<br />
dovreFjell-sunndalsFjella<br />
nationalpark, norge<br />
De vigtigste mål for besøgsstyring i Dovrefjell-<br />
Sunndalsfjella Nationalpark er:<br />
+ at bevare et næsten intakt fjeldøkosystem med vilde<br />
rensdyr som det vigtigste element<br />
+ at bevare områdets kulturlandskab<br />
+ at bevare områdets geologi og herlighedsværdi<br />
+ at lette friluftsliv uden anvendelse af tung infrastruktur<br />
I denne sammenhæng betyder ”hot spots” områder i nationalparken,<br />
hvor turisme kan svække eller modarbejde<br />
de beskyttelsesmål, som parken er garant for.<br />
Overvågning som instrument blev indført allerede i 2006<br />
ved gradvis gennemførelse af:<br />
+ Monitering af vilde rensdyrs adfærd<br />
+ Monitering af besøgendes adfærd<br />
+ Monitering af rovfugle<br />
+ Monitering af smågnaver<br />
Målet er at give et meget præcist billede af adfærdsmønstre<br />
i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark og de omkringliggende<br />
beskyttede områder med særlig vægt på<br />
området nær Snøhetta og de områder, der synes at<br />
være mest påvirket af turisme.<br />
Selvregistreringsbokse (gæster udfylder af egen drift et<br />
spørgeskema) og elektroniske persontællere giver et<br />
godt overblik over besøgsmængden på de vigtigste adgangsveje<br />
til nationalparken og de vigtigste ruter i nationalparken.<br />
Persontællere giver:<br />
+ Et nøjagtigt billede af besøgstrafikmønstre i området<br />
+ Et godt mål for, hvor stor en del af de besøgende, der<br />
faktisk udfylder spørgeskemaet.<br />
Ud fra besvarelserne af spørgeskemaerne får nationalparken<br />
mulighed for kortlægge både planlagte og faktisk<br />
udførte ture med det formål at studere turismeflowet, numerisk,<br />
geografisk og kronologisk samt at få viden om<br />
spredningen af besøgende mellem registreringspunkterne.<br />
De besøgende bliver bl.a. bedt om at angive turens<br />
varighed, turens formål, nationalitet, navn og emailadresse,<br />
samt om de følger de afmærkede stier i området.
I 2009 blev mere end 4.000 spørgeskemaer udfyldt. Respondenternes<br />
emailadresser blev indsamlet, hvorved<br />
administrationen fik mulighed for følge op på besvarelserne<br />
på et senere tidspunkt. Ved at kortlægge alle adfærdsmønstre<br />
er det yderligere muligt at definere geografiske<br />
indsatsområder.<br />
Det store billede baseret på de forskellige former for<br />
overvågning, viser følgende:<br />
+ Det samlede antal besøgende i området er ca. 20.000<br />
årligt. Det betyder, at næsten hver 5. besøgende udfylder<br />
spørgeskemaet.<br />
+ Ca. 25% af alle besøgende anvender Kongsvold-indgangen<br />
til nationalparken. Antallet af besøgende via<br />
andre indgange måles også. Det er derfor muligt, at<br />
fokusere på tre andre indgange, der synes at være<br />
vigtige for turiststrømmene i området.<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
41<br />
Erfaringerne fra begge de nævnte former for overvågning<br />
sammenholdt med en gæsteundersøgelse fra 2008<br />
er interessante:<br />
+ Resultaterne af gæsteundersøgelsen fra 2008<br />
bekræfter adfærdsmønstrene, som de forskellige moniteringsformer<br />
viser.<br />
+ Resultaterne fra gæsteundersøgelsen viser omtrent<br />
det samme antal besøgende, som fremgår af moniteringerne.<br />
+ Gæsteundersøgelsen har givet værdifulde, supplerende<br />
oplysninger om varigheden af ophold i området.<br />
Ifølge denne er 75% af alle besøgende endagsbesøgende.<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark
42<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
besøgsstyring i ”hot spots” i müritz<br />
nationalpark, tyskland<br />
Turisters brug af - og indflydelse på - naturparker må oftest<br />
reguleres for at undgå skader på truede naturtyper<br />
og arter. I værste tilfælde, fx i nogle destinationer med<br />
masseturisme, indebærer det ikke kun trusler for naturen,<br />
men også for gæsterne selv. I sidste ende kan for<br />
voldsom turisme gøre en destination mindre attraktiv.<br />
For at løse dette problem forskes der til stadighed i<br />
naturparkers bæreevne.<br />
En af de mest aktive forskere, der beskæftiger sig med<br />
den dramatiske stigning i besøgstallet i det amerikanske<br />
nationalparksystem, er Robert Manning, som hovedsagelig<br />
udførte sin forskning i 1960'erne. Sammen med<br />
den amerikanske biolog garreth Hardin, som i 1968 udgav<br />
sin "Tragedy of the Commons", argumenterer han<br />
for at, at fordelene ved en øget brug af fælles natur tilfalder<br />
den enkelte bruger, mens ulemperne i form af en<br />
faldende bæreevne påhviler fællesskabet. Som et resultat<br />
heraf, er der en tendens i tiden i retning af en stadig<br />
overudnyttelse af naturen, som især truer naturparker.<br />
Diskussionen satte gang i videnskabelig forskning i modeller<br />
for biotopers bæreevne, endda i naturparkskala.<br />
Men efter 30 års forskning i bæreevne, hævdede den<br />
amerikanske forsker glenn E. Haas i 2001, at det<br />
grundlæggende spørgsmål stadig er: Hvordan finder<br />
man et naturområdes besøgskapacitet? Hvis der er negative<br />
konsekvenser for habitater som følge af turisme, er<br />
der behov for effektive, pålidelige og billige foranstaltnin-<br />
ger i det daglige arbejde til for at undgå yderligere skader.<br />
Omfattende undersøgelser er som regel dyre og kan<br />
sjældent gennemføres, da myndighederne ofte er økonomisk<br />
pressede.<br />
I Müritz National Park er der tre ”hot spots” med hensyn<br />
til turisme. For det første Müritz cykelsti. Her er der ingen<br />
generel løsning på lejlighedsvise konflikter mellem<br />
cyklister og vandrere på samme sti. I højsæsonen er der<br />
op til 1.500 gæster pr. dag. Mange cyklister generer vandrere<br />
med klokker og høj fart på den 2,5 meter brede sti.<br />
Trusler mod naturen er ikke blevet undersøgt endnu,<br />
men sporet på ca. 6 km går gennem en tørvemose, så<br />
risikoen for, at besøgende forlader den afmærkede sti, er<br />
meget lav. Yderligere er der ingen mulighed for at lede<br />
trafikken over på alternative stier i området.<br />
Det andet eksempel er etablering af besøgsbegrænsning<br />
i 2003 med henblik på at beskytte det årlige tranetræf<br />
på søen Rederang. Det må siges at være et vellykket<br />
eksempel på besøgsstyring. Inden da forstyrrede<br />
mange ornitologer tranerne (støj/farverigt tøj). Op til<br />
8.000 fugle hvilede i aftentimerne ved søbredden. Efterfølgende<br />
forlod fug lene søen til fordel for andre områder<br />
og besøgende begyndte at klage over de få traner. I<br />
2003 blev den såkaldte "trane-billet" introduceret i<br />
parkområdet. Derefter fik højst 160 gæster pr aften - ledsaget<br />
af lokale guider - lov til at besøge rastepladserne.<br />
Dette betød, at besøgende for et gebyr på 7 € (inklusive<br />
bustransport og naturguide) kunne kigge på traner fra<br />
slutningen af august til slutningen af oktober. Organiseringen<br />
af dette turismetiltag - med op til 3.000 solgte bil-
letter pr. sæson - udføres af en privat virksomhed i samarbejde<br />
med nationalparkens myndigheder. Ordningen<br />
kontrolleres af nationalparkens naturvejledere. I dag er<br />
Trane-kiggeri blevet et eksklusivt arrangement i efterårssæsonen,<br />
da de fleste besøgende er meget<br />
tilfredse med at kunne se dette enestående natursceneri.<br />
Det tredje eksempel er kanoruten på Havel-floden, som<br />
på en 23 km lang strækning løber gennem nationalparkområdet.<br />
Især i højsæsonen (om sommeren) og på<br />
tyske helligdage i foråret blev kapaciteten af besøgende<br />
på visse dele af ruten overskredet. Dette blev målt ved at<br />
monitere bådene og tælle kanosejlere og aktører. For at<br />
finde bæreevnen og forhindre overudnyttelse blev Delphi-metoden<br />
anvendt.<br />
Denne systematiske analysemetode er baseret på et<br />
anonymt spørgeskema, for på den måde at undgå falske<br />
resultater påvirket af opinionsdannere. I tre omgange<br />
skønnede eksperter med forstand på kanosejlads det<br />
maksimalt tilladte antal både og begrundede desuden,<br />
hvorfor deres specifikke skøn ville bidrage til en løsning<br />
på trænglsesproblemet. Grænsen for antallet af både på<br />
Havel-floden er endnu ikke fundet, men der er opnået et<br />
fælles grundlag for en begrænsning i tilfælde af overbelastning<br />
i fremtiden.<br />
Martin Kaiser, Müritz Nationalpark<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
til hvert komplekst<br />
problem, er der et svar,<br />
der er klart, enkelt - og<br />
Forkert.<br />
H.L. Mencken (1880 – 1956), Amerikansk journalist<br />
43
44<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
moderne værktøjer til måling aF besøgende<br />
Formålet med og kravene til<br />
måling aF besøgsstrømme<br />
Måling har en ganske lang tradition i naturparker, men<br />
primært med fokus rettet mod observation og forvaltning<br />
af det naturlige miljø. Stigende besøgstal og offentlig<br />
ansvarlighed fører til at naturparker i stigende grad indfører<br />
systemer til besøgsmåling. Med nye løsninger kan<br />
ulemperne ved manuelle tællinger fjernes, og besøgsstyring<br />
kan organiseres mere effektivt.<br />
Formål med dataindsamling ved besøgsmåling<br />
+ Bestemmelse af hot spots og indsamling af argumenter<br />
for begrænsninger<br />
+ Effektiv styring af besøgsstrømme for en bedre beskyttelse<br />
af følsomme områder og bedre kvalitet af oplevelser<br />
+ Bedre integration af besøgsmåling i planlægningsprocesserne<br />
(fx besøgsstyring)<br />
+ Bedre planlægning og forvaltning af infrastruktur til at<br />
højne kvaliteten af turismetilbud<br />
+ Bevidstgørelse af værdier i naturparker<br />
+ Tilvejebringe flere udbydere, der kan hjælpe med at<br />
opretholde naturstier/infrastruktur<br />
+ Tiltrække flere midler til infrastruktur<br />
+ Planlægning af støtte til virksomheder: udvikling af<br />
produkter på steder, hvor der er efterspørgsel og<br />
muligheder<br />
Krav til besøgsmåling<br />
+ Skal kunne tælle trafikstrømme og besøgende (hvor<br />
mange og hvor)<br />
+ Skal kunne estimere besøgstal i landskaber/udendørs<br />
+ Skal kunne tælle de besøgende på 12 - 15 lokaliteter/15<br />
dage om året<br />
+ Skal kunne tælle de besøgende på de vigtigste stier<br />
og udsigtstårne (afdække kapacitetsproblemer)
+ Skal kunne tælle besøgende i naturparkens informationscentre<br />
+ Skal kunne generere kvantitative data som grundlag<br />
for at udvikle en database til besøgsstyring<br />
+ Analyser af forskellige naturparker bør være sammenlignelige<br />
+ Opsamlede data og analyser skal være nyttige for<br />
fremtidige handlinger (langtidsholdbare!)<br />
De følgende karakteristika er defineret som centrale<br />
kriterier ved implementeringen af elektronisk besøgsmåling<br />
i de 8 naturparker, der er partnere i PARKS &<br />
BENEFITS-projektet.<br />
De bør:<br />
+ Kunne tælle vandrere, cyklister og folk i kano<br />
+ Have en nem og let overførbar software<br />
+ Ikke være for dyre<br />
+ Have en stærk strømforsyning<br />
+ Have en lang batterilevetid<br />
+ Være lette at vedligeholde<br />
+ Have lave vedligeholdelsesomkostninger<br />
+ Være lette at udtrække data fra i analyserbar form<br />
+ Være lette at skjule udendørs<br />
+ Opsamle data i sammenlignelig form<br />
+ Være pålidelige<br />
+ Være hærværkssikrede<br />
+ Være så præcise som muligt<br />
+ Have en lang levetid<br />
+ Kunne fungere i al slags vejr hele året rundt<br />
+ Være brugervenlige<br />
Romy Sommer, animare projektledelse<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
it-baseret besøgsmåling i matsalu<br />
nationalpark, estland<br />
45<br />
Forskellige institutioner i Estland har delvis gennemført<br />
målemetoder til at registrere besøgstal, men i det store<br />
og hele mangler der stadig et dækkende målesystem.<br />
Statens Center for Skovforvaltning benytter det mest udviklede<br />
målesystem til registrering af besøgstal i naturparker<br />
siden 2002 (begyndte med forskning i miljøpåvirkning<br />
relateret til rekreativ brug). Målesystemet følger<br />
metoden beskrevet i manualen: "Besøgsmåling i naturområder<br />
- en ma-nual baseret på erfaringer fra de nordiske<br />
og baltiske lande".<br />
Resultater fra besøgsmålinger giver et godt beslutningsgrundlag<br />
samt mulighed for at optimere brugen af ressourcer.<br />
Der findes en række forskellige modeller til<br />
besøgsstyring i naturparker, som kan bruges til at vurdere<br />
og planlægge kapacitet på visse områder. De er:<br />
+ ROS – The Recreation Opportunity Spectrum<br />
+ VAMP – Visitor Activity Management Process<br />
+ VIM – Visitor Impact Management<br />
+ LAC – Limits of Acceptable Change<br />
+ VERP – Visitor Experience Resource Protection<br />
+ TOMM – Tourism Optimization Management Model<br />
+ Also ECOS – ecotourism opportunity spectrum and<br />
PAVIM – Protected Area Visitor Impact Management
46<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
Målet er at skabe enkle, omkostningseffektive og anvendelige<br />
metoder til måling af besøgsstrømme og bæreevne<br />
samt at teste og implementere dem på lokalt plan.<br />
Den anvendte metode bør omfatte forhold som beskyttelsesmålsætninger,<br />
bevaringsplaner, økosystemernes<br />
bærevne, turiststrømmene og deres indflydelse på natur<br />
parkers biologiske mangfoldighed.<br />
Modulerne til besøgsmåling omfatter tællinger, måling af<br />
bæreevne og tilfredshedsundersøgelser hos besøgende,<br />
med henblik på at få en komplet overvågningssystem<br />
bredt baseret på forskellige målemetoder. Naturparker<br />
bør indledningsvis overveje behovet for en forvaltning af<br />
bæreevne og hvor det bør gennemføres - herefter kan<br />
der træffes afgørelse om, hvilken teknologi som kan anvendes<br />
til optælling af besøgende. Husk, at ikke alle<br />
naturparker skal have besøgsmåling, nogle områder er<br />
utilgængelige, ukendte eller upopulære. Hvor der er få<br />
besøgende, er der oftest ingen mening i at foretage organiseret<br />
måling.<br />
De finansielle ressourcer til at gennemføre besøgsmålingen<br />
er også begrænsede. Naturparker bør derfor prioritere<br />
hvilke områder, der skal overvåges. Ifølge disse<br />
retningslinjer bør der foretages delvis besøgsmåling i<br />
alle estiske nationalparker. Kontinuerlig indsamling af<br />
data er af afgørende betydning som hjælp til bedre at<br />
forstå de besøgende og til bedre at imødekomme deres<br />
behov. Pålidelige data forbedrer også forvaltningen i<br />
forhold til bærevne af de naturparker.<br />
Du bør også overveje, om du ønsker at fokusere på den<br />
fysiske bæreevne, virkelige bæreevne, økonomisk<br />
bæreevne, økologiske bæreevne eller sociale bæreevne.<br />
I Finland anvendes følgende ligning til at estimere det<br />
totale besøgstal i nationalparker:<br />
n = n * cf * acf<br />
N: antal besøgende i hele området i løbet af 1 dag<br />
n: antal besøgende i henhold til tælleenheden<br />
cf: tællekorrektionsfaktor<br />
Acf: områdets korrektionsfaktor<br />
Dette er en ligning for én separat tælleenhed. Hvis du<br />
installerer flere enheder, har du brug for at opgøre det<br />
samlede besøgstal som et gennemsnit af alle enhedernes<br />
data.<br />
Tælleenhedens lokalisering:<br />
+ placeres et sted indrettet som naturformidlingspunkt<br />
eller steder under udvikling hertil;<br />
+ placeres et sted som udgør naturlige eller kunstige<br />
flaskehalse (fx låger, broer og lignende)<br />
+ placeres på steder med kendte kapacitetsproblemer<br />
+ Hvor der er særlige omstændigheder at tage hensyn<br />
til eller informere og vejlede de besøgende om.
Inden for rammen af ”PARKS & BENEFITS”-projektet<br />
besluttede det estiske miljøråd at implementere<br />
tælleapparater kaldet ”Eco Counters”. Styrker og<br />
svagheder ved de vibrations-registrerende enheder er<br />
angivet i det følgende:<br />
Styrker: nem at skjule, vejrbestandig, lavt energiforbrug,<br />
kan modtage tid og dato-specifikke data, ikke behov for<br />
opsætningsstativ, kan installeres under jorden.<br />
Svagheder: jordtype, frost, nedgravningsdybde og<br />
intensiteten af tråd (vægt) kan indvirke på følsomheden.<br />
Tælling af grupper kan være problematisk.<br />
Plade begravet 5 til 10 cm<br />
under jordoverfladen<br />
Lag af sand eller jord<br />
Passage = 80 cm<br />
maksimum pr plade<br />
Huller gør det<br />
muligt for<br />
regnvand at<br />
løbe væk<br />
Rørforbindelse<br />
Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring?<br />
47<br />
De vigtigste karakteristika ved en ”Eco Counter”<br />
med akustisk plade (bluetooth) opsummeres her:<br />
+ Den identificerer tråd på pladen ved registrering af<br />
trykforskel.<br />
+ Indbygget timer hjælper med at undgå dobbelttælling i<br />
tilfælde af en person træder på den med begge ben.<br />
+ Producenten vurderer nøjagtigheden til +/- 5%.<br />
+ Den tæller både fodgængere og cykler.<br />
+ Minimalt tryk, der kan registreres, er 4,5 kg.<br />
+ Et sæt består af pladen og loggeren.<br />
+ Produktet tåler temperaturer mellem -40 º og +60 º C<br />
+ Pladen er forbundet med loggeren med et 4 m langt<br />
kabel; plade og logger er vandtætte.<br />
Stiens retning<br />
Logger skjult i<br />
et observationshul<br />
Nedgravet<br />
transducer<br />
Bærbar computer viser besøgstal<br />
efter dato og tid
48<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
+ Loggerbatteriets levetid er 10 år.<br />
+ Bluetooth logger kan aflæses med bærbar computer.<br />
+ Pladen måler 50 x 60 x 1,6 cm og er nedgravet under<br />
jordoverfladen i 5-10 cm´s dybde.<br />
+ Logger kan graves ned eller skjules, så den ikke er<br />
synlig, men nem at komme til, når data fra loggerens<br />
display skal aflæses.<br />
+ 50 x 60 cm plader passer til 80 cm brede stier. Hvis<br />
stien er bredere, skal du bruge større plader eller<br />
anvende flere plader ved siden af hinanden.<br />
+ Pladerne skal installeres i naturlige eller kunstige<br />
flaskehalse, hvor en person er tvunget til at træde på<br />
pladen ved færdsel på stien.<br />
+ Pladens fordel er muligheden for at skjule den, hvilket<br />
hjælper med til at undgå hærværk og bevidst data<br />
forvanskning. Ulempen er upræcis optælling (når en<br />
gruppe passerer).<br />
+ Eftersom netforbindelse mangler, skal data "høstes"<br />
regelmæssigt.<br />
+ Pladen fungerer ikke altid om vinteren. Når jorden er<br />
frosset, kan tryk ikke nå pladen.<br />
+ Om vinteren anbefales det at kontrollere, at pladen<br />
ikke er presset op, og under kraftige regnskyl, at<br />
kontrollere at den ikke er blevet skyllet væk, især lige<br />
efter at pladen er blevet installeret og jorden på<br />
toppen af pladen endnu ikke er stabiliseret.<br />
Nele Söber, Environmental Board of Estonia<br />
Forskning foretaget af det estiske ”University of Life Science” i<br />
projektet ”Frame of Environmental Investment Centre” med titlen:<br />
"Vurdering af bæreevne i naturparker”, formålet var forvaltning af<br />
turismeinitiativer og -aktiviteter under Miljønævnet.<br />
Forskningen blev udført i løbet af 2010 - 2011.<br />
it-baseret registrering aF<br />
besøgende i naturpark<br />
maribosøerne, danmark<br />
Hvor mange mennesker besøger egentlig Naturpark<br />
Maribosøerne? Det er svært at svare på, fordi naturparken<br />
ligger ved siden af Maribo (6.000 indbyggere) og har<br />
mange små adgangsveje. Ikke desto mindre er der behov<br />
for at have et klart billede af besøgstrykket og fordelingen<br />
i området, når der skal lægges planer om vedligeholdelse<br />
af naturparken. Politikere efterspørger også<br />
oplysninger om besøgsantal, når der afsættes økonomiske<br />
midler og ressourcer til parken.
I løbet af projektperioden er der blevet oprettet et overvågningssystem.<br />
Folk er blevet talt på fem steder med<br />
elektroniske tællere. Disse tællere er blevet etableret,<br />
skjult i kasser, ved vigtige besøgspunkter i naturparken.<br />
Tællingerne er suppleret med andre målinger, såsom<br />
antallet af udlejede cykler, antallet af solgte fiskelicenser,<br />
antallet af deltagere på guidede ture, antallet af gæster<br />
på turbåden, antallet af besøgende på frilandsmuseet<br />
samt antallet af overnatninger på hoteller og vandrehjem.<br />
Alle disse tal bidrager til ét stort samlet billede af besøgstallet<br />
i naturparksområdet.<br />
De elektroniske tællere registrerer, når en elektronisk<br />
stråle brydes, og en person passerer tælleren. For at reducere<br />
risikoen for fejltællinger, fx når en gruppe passerer,<br />
er tællerne sat op på stierne til fugletårnene, på<br />
gangbroer eller lignende smalle passagee. Generelt kan<br />
det være nødvendigt at justere besøgsantallet ved at<br />
supplere dem med direkte observationer af forbipasserende<br />
ved den enkelte tæller. For hver tæller kan man så<br />
lave en korrektionsfaktor.<br />
I Naturpark Maribosøerne er der foretaget en generel<br />
vurdering af sårbarhed over for naturen. Dette er blevet<br />
gjort for alle sjældne og vigtige arter af vilde planter og<br />
dyr samt naturtyper af høj værdi. Naturparken har skabt<br />
begyndelsen til en besøgsforvaltningsplan, herunder et<br />
kort med følgende kategorier:<br />
1<br />
2<br />
Ingen adgang.<br />
Adgang kun for guidede grupper (inklusiv turbåd).<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Adgang på bestemte tidspunkter af året,<br />
for eksempel uden for yngletiden.<br />
Adgang begrænset til visse veje, stier<br />
eller sejlruter.<br />
Adgang på bestemte tidspunkter af dagen.<br />
Adgang er generelt åben. Nogle af disse<br />
kategorier kan også kombineres.<br />
49<br />
Det er vigtigt for lodsejerne, især hvis naturparken er på<br />
privat jord, at naturparkens ledelse kan imødegå deres<br />
bekymringer for, at besøgende vil forstyrre følsomme<br />
steder og skade naturen samt reducere værdien af jagtrettigheder.<br />
Med et overvågningssystem til registrering<br />
af besøgende, der er kombineret med en forvaltningsplan,<br />
er det lettere at overbevise og inddrage lodsejerne.<br />
Af samme grund blev lodsejerne hørt før overvågningssystemet<br />
blev færdiggjort. I stedet for at opsætte<br />
en masse skilte med ”ingen adgang", er den<br />
grundlæggende idé at guide de besøgende ved hjælp af<br />
skilte, kort, plakater, rastepladser, observationstårne og<br />
stier. Hidtil har dette været en succeshistorie.<br />
Indtil nu har besøgstallet været omkring 15.000 besøgende<br />
om året, anslået af Roskilde Universitet. Dette<br />
antal baserer sig imidlertid på en periode, hvor overvågningssystemet<br />
endnu ikke var på plads, og kan nemt<br />
vise sig at være for lavt sat. Det nye overvågningssystem<br />
vil give nye og mere præcise tal.<br />
Jan Woollhead, Region Sjælland
50<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
it-baseret besøgsstyring i Ķemeri<br />
nationalpark, letland<br />
Ķemeri Nationalpark er en udfordring med hensyn til<br />
besøgsstyring, da den ligger tæt på to store byer - Riga<br />
og Jurmala - og er let tilgængelig via jernbaner og veje.<br />
Digitale besøgstællere anses for den mest præcise metode<br />
til besøgstælling og anbefales i naturparker (Kajala<br />
2007)*. Indtil 2010 er der imidlertid kun få erfaringer med<br />
IT-baseret besøgsstyring i Letland, idet kun to digitale<br />
besøgstællere har været installeret i naturparker. Inden<br />
for Parks & BENEFITS projektet har Ķemeri Nationalpark<br />
for nylig købt fem digitale besøgstællere. Tre tællere<br />
bruges til at tælle antallet af besøgende på de vigtigste<br />
turistattraktioner. To anvendes til turisttælling i kystnære<br />
fyrreskove med henblik på beregning af områdets<br />
bæreevne.<br />
På grund af den høje risiko for hærværk, har vi valgt<br />
tællere, der kan være helt skjult i jorden (Step Pressure<br />
Pad Counter af A & P Chambers Ltd) eller bag tynde lag<br />
af grene eller plastic (Radio Beam People Counter RBX7<br />
af A & P Chambers Ltd).<br />
Indsamlede data fra tællerne ved de vigtigste turistattraktioner<br />
giver præcise oplysninger om brugen af<br />
naturstierne. Oplysninger, som er vigtige for forvaltningen<br />
med henblik på planlægning af infrastruktur og<br />
besøgsstrømme. Disse data bidrager tillige til vurderingen<br />
af det samlede årlige antal besøgende i nationalparken.<br />
Digitale besøgstællere, der bruges i bæreevne-undersøgelsen<br />
er installeret ved siden af to vegetationsprøveplots,<br />
hvor effekten af slitage bliver overvåget. Selv om<br />
antal, model og opsætning af digitale besøgstællere afhænger<br />
af hver naturparks særlige forhold, kan al erfaring<br />
om besøgsovervågning bruges af andre naturparker<br />
i Østersøregionen.<br />
Vita Caune, Nature Protection Agency – Ķemeri Nationalpark<br />
Administration<br />
*Kajala, L. (Ed.) 2007. Visitor monitoring in nature areas – a<br />
manual based on experience from the Nordic and Baltic Countries.<br />
TemaNord 2007:534
it-baseret besøgsstyring i<br />
Žemaitija nationalpark, litauen<br />
Žemaitija Nationalpark er en Litauens fem nationalparker.<br />
Med mere end 130.000 besøgende om året, er den<br />
en af de mest populære destinationer i Litauen.<br />
Når vi taler om besøg, gælder det udelukkende antallet<br />
af overnatninger og museumsbesøg. Det er meget vanskeligt<br />
at danne sig et overblik over det samlede antal<br />
besøgende i parken, dels på grund af, at parken er beboet<br />
område, dels på grund af de særlige træk ved den<br />
nationale overvågningsplan, som er gældende for alle<br />
Litauens naturparker.<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
51<br />
Žemaitija Nationalpark har købt to digitale tællere for at<br />
kunne gøre overvågningen mere præcis. I fremtiden vil<br />
en Eco-combo Counter blive brugt til optælling af<br />
fodgængere og cyklister på Seire naturstien, som også<br />
er en del af cykelvejen rundt om Plateliai søen. En Zelt<br />
For Car Sensor* vil blive brugt til at vurdere trafikbelastningen<br />
på de mest trafikerede dele af Plateliai søbredden.<br />
Begge tællere er produceret af Eco-counter og kan<br />
let flyttes fra et sted til et andet. Tællerne skal bidrage til<br />
at identificere de virkninger, som investeringer i infrastruktur<br />
har på besøgsstrømmene.<br />
Tællerne er godt skjulte, men risikoen for hærværk er<br />
stadig meget høj. Hvis det lykkes at beskytte dem effektivt,<br />
planlægger vi at udlægge et netværk af digitale<br />
besøgstæller i hele nationalparken.<br />
Besøgstællerne er en del af et komplekst overvågningssystem<br />
til Žemaitija National Park. Systemet omfatter<br />
også ”rekreativ digression måling”, fotoregistrering<br />
og besøgstælling.<br />
Žemaitija Nationalpark er den første nationalpark i Litauen,<br />
som har anvendt digitale besøgstællemetoder og<br />
vil fortsat være forrest i udviklingen af IT-teknologier til<br />
besøgsovervågning.<br />
Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark<br />
* ZELT Inductive Loop Sensor blev oprindeligt udviklet til at tælle<br />
cykler og blev senere tilpasset af Eco-counter til også at tælle biler.
52<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
hvordan kan lokalområdet Få nytte aF en<br />
naturpark?<br />
hvordan kan en naturpark tjene<br />
lokalområdet?<br />
Selv om udtrykket "tjene" i denne sammenhæng kan<br />
synes tendentiøst, er det ubestrideligt: Naturparker har<br />
mange positive effekter. Deres fordele ligger på forskellige<br />
niveauer. Lokalt: Folk, der bruger bestemte arter<br />
som deres levebrød. Nationalt: Rigeligt drikkevand.<br />
Globalt: Naturens evne til at regulere klimaet.<br />
Naturparker bidrager for det meste til det, man kunne<br />
kalde økologiske tjenester. En veldrevet naturpark er<br />
bevisligt medvirkende til bevarelse og vedligeholdelse af<br />
sunde økosystemer og alle deraf afledte fordele.<br />
En naturpark er – under hensyntagen til dets lokale beliggenhed<br />
og særlige naturbaggrund:<br />
+ et vigtigt værktøj til bevarelse af biodiversitet<br />
+ garant for ro og stilhed.<br />
+ bidragyder til mange økosystem-tjenester; fx rent vand<br />
og frisk luft, jordforbedring og svækkelse af virkningen<br />
af ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og tørke<br />
+ i forhold til klimaændringer, en mulig buffer for naturen<br />
(tilflugtssteder, hvor hjemmehørende arter kan bevare<br />
deres livskraft), eller "refugier" (hvor gunstige levesteder<br />
vil fortsætte eller udvikles selv om klimaet forandrer<br />
sig). I denne henseende kan effekten af naturparker<br />
næppe overvurderes – WWF advarer om, at<br />
naturparker "selv skal ændres og tilpasses, hvis de<br />
skal imødekomme de udfordringer, som den globale<br />
opvarmning medfører"<br />
Husk altid, at ressourcerne i naturparker kun bliver<br />
til fordele, når de bliver anvendt med succes til at<br />
give gevinster for interessenterne (WWF 2009: 4).<br />
Det er derfor, vi bør fokusere drøftelser på ”potentielle<br />
fordele".
Ikke kun økologiske, men også sociale og<br />
økonomiske fordele<br />
Siden verdenstopmødet i Rio i 1992 har vi talt om bæredygtighed.<br />
Ikke kun i natursammenhænge, men også i<br />
økonomiske og sociale sammenhænge. Bæredygtighed<br />
bør behandles samtidig og på samme niveau i alle fagområder.<br />
Det er således spørgsmålet, om ikke naturparker<br />
også er relevante i økonomiske og sociale sammenhænge.<br />
Faktisk er der også økonomiske fordele. Nogle gange er<br />
det endda således, at naturparker bidrager til den lokale<br />
økonomiske udvikling. For eksempel er der altid job direkte<br />
knyttet til naturparker med indirekte effekter som<br />
indkomster og skatter. Afhængigt af forvaltningen af de<br />
enkelte naturparker kan der sættes gang i yderligere<br />
økonomiske aktiviteter i lokalområdet. Den mest oplagte<br />
virksomhed er turisme.<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
53<br />
Naturparker tilfører store kulturelle og åndelige fordele til<br />
samfundet. Almindeligvis er vi opmærksomme på, at<br />
naturparker kan forbedre livskvaliteten på grund af natur-<br />
og miljømæssige fordele.<br />
Den sociale dimension omfatter forskellige områder:<br />
Dels bidrager naturparker med sundheds- og trivselsmæssige<br />
tilbud, på den anden side er kulturelle og<br />
åndelige værdier også til stede (fx historiske bygninger,<br />
pilgrimsruter og hellige steder i naturen).<br />
Potentielle økonomiske fordele<br />
Naturparker:<br />
+ skaber beskæftigelse, som indirekte fører til højere<br />
indkomster og skatter<br />
+ kan starte lokal udvikling<br />
+ støtte markedsføring af lokale produkter<br />
Potentielle sociale ydelser<br />
Naturparker giver et grundlag for:<br />
+ Fritidsbeskæftigelse<br />
+ Sundhed og velvære<br />
+ Miljøundervisning<br />
+ Dyrkelse af kulturelle og åndelige værdier<br />
+ Lokal stolthed eller måske endda en ny lokal identitet<br />
Men: Uden sunde økosystemer er varig og bæredygtig<br />
social og økonomisk udvikling ikke mulig.<br />
Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet
54<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
hvordan måles Fordele?<br />
Naturparker medfører naturligvis omkostninger for offent-<br />
lige myndigheder. En naturpark har således et konstant<br />
behov for kæmpe sin berettigelse. I fremtiden vil dette<br />
behov sandsynligvis stige på grund af konstante budgetnedskæringer<br />
i offentlige institutioner. Derfor er naturparkerne<br />
nødt til selv at fortælle om deres fordele og vise<br />
dem frem. Ikke som en sur pligt - men for at fremføre<br />
dem som muligheder for ny lokal udvikling.<br />
Velforberedte præsentationer kan overbevise beslutningstagere<br />
såvel som samfund om, at naturparker er<br />
store aktiver, som fortjener såvel offentlig som privat<br />
støtte!<br />
Husk altid, at ordlyden i henvendelser til offentligheden<br />
skal være enkel – målgruppen er ikke forskere og eksperter.<br />
Selvfølgelig afhænger overtalelsesevnen ikke kun af en<br />
flot præsentation, men også af kvaliteten af en given information.<br />
De oftest nævnte potentielle fordele lyder<br />
plausible - på grund af deres generelle karakter, som ingen<br />
vil modsige. Lange rapporter eller brochurer, som<br />
viser skønheden i naturen med billeder er virkelig rart,<br />
men desværre ikke overbevisende for de fleste beslutningstagere.<br />
Derfor: Naturparker er nødt til at forklare deres særlige<br />
fordele på en måde som tiltaler "målgruppen". De bedste<br />
resultater opnås med tal. Derfor er kvantificerbare indikatorer<br />
til angivelse af aktiver nødvendige.<br />
Desværre er der to altoverskyggende problemer:<br />
+ Ikke alle fordele er direkte målbare.<br />
+ Arbejdet med at indsamle og beregne data er ofte<br />
meget stort.<br />
De fleste metoder til måling af fordele ved naturparker er<br />
baseret på begrebet "økosystem-tjenester". Der er<br />
således allerede erfaringer fra flere årtier.<br />
Økosystem<br />
er et dynamisk system af plante-, dyre-og mikroorganismesamfund<br />
og disses abiotiske miljø (fx jord, vand og sollys),<br />
der vekselvirker som en funktionel enhed.<br />
Økosystemtjenester<br />
er menneskenes fordele, der leveres af en lang række<br />
ressourcer og processer i naturlige økosystemer.
En lang række undersøgelser, men ...<br />
Der er mange publikationer, der beskæftiger sig med<br />
måling af fordele og diskuterer emnet fra forskellige<br />
synsvinkler: Flere har fokus på begrebet bæredygtighed<br />
– såvel bæredygtighed i almindelighed som i specifikke<br />
fag som økologi eller økonomi - og nogle fokuserer mere<br />
direkte på naturparker.<br />
Kvaliteten af undersøgelser af naturparker er også<br />
meget forskellig. Mange er på et højt teoretisk niveau, og<br />
derfor svære at overføre til virkeligheden eller beskæftiger<br />
sig med udfordringer på globalt plan (fx Taylor & Figgis<br />
2007 eller CBD 2008). Andre er tættere på virkeligheden,<br />
men udelukkende rettet mod en meget specifik<br />
type af naturparker, fx kystnære zoner eller rastepladser<br />
for trækfugle.<br />
Et arbejde synes at passe perfekt: WWF (2009) "The<br />
Protected Area Benefit Assessment Tool”. Det er et rigtig<br />
godt planlægningsværktøj baseret på lang erfaring. Alle<br />
relevante aspekter lige fra naturbeskyttelsesværdier og<br />
fordele i form af vand og mad til kultur- og sundhedsværdier<br />
samt åndelige værdier er inkluderet.<br />
Men undersøgelsen påpeger, at metoden ikke er et<br />
værktøj til overvågning af fordele, hovedformålet er at<br />
vurdere! Dette betyder, at man kan bruge det til flere opgaver,<br />
men resultatet er ikke et "kompleksitetsindex",<br />
som dokumenterer vigtigheden af en bestemt naturpark<br />
eller sammenligner flere naturparker med hinanden. Det<br />
er blot en bred oversigt, der omfatter alle facts og konsekvenser<br />
af naturparker og deres varer og tjenesteydelser.<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
55<br />
WWF-undersøgelsen (2009) er ikke et markedsføringsværktøj,<br />
men en meget god støtte til:<br />
+ at indsamle oplysninger om hele viften af nuværende<br />
og potentielle fordele ved de enkelte naturparker<br />
+ at få nye ideer og forslag<br />
+ en slags checkliste til at identificere vigtige værdier og<br />
nøgleområder for den fremtidige udvikling<br />
+ at udføre vurderinger på den måde, som metoden er<br />
udviklet til.
56<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
"Værdisætning" af fordele<br />
På grund af den udbredte "tro på tal" som mange mennesker<br />
og i særdeleshed beslutningstagere har, bør<br />
fordele ved naturparker påvises ved kvantitative indikatorer.<br />
Din overtalelsesevne er så meget desto større,<br />
hvis du kan omsætte værdierne i din naturpark til kroner<br />
eller euro.<br />
Desværre er det ikke let at værdisætte hver enkelt gode<br />
og hver enkelt tjeneste i en naturpark. Mange af fordelene<br />
ved et naturpark handles ikke på kommercielle<br />
markeder og har derfor ikke nogen indlysende markedsværdi.<br />
For at gøre "æbler og appelsiner sammenlignelige"<br />
må værdier af ikke-markedsmæssige varer og tjenester<br />
udtrykkes i monetære enheder.<br />
Den såkaldte "Total Økonomiske Værdi" (TØV) er det<br />
mest udbredte værktøj til identificering og kvantificering<br />
af de bidrag økosystemtjenester yder til menneskers velbefindende.<br />
Økonomer klassificerer typisk økosystemets<br />
varer og tjenesteydelser i henhold til, hvordan de<br />
bruges. Der er "brugsværdier" som kan underinddeles i<br />
tre typer, og "ikke-brugsværdier".<br />
Derfor er der 4 hovedkategorier til bestemmelse af TØV:<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Direkte brugsværdier, der ofte nydes af besøgende og<br />
bosiddende (= alle former for forbrug som høst af<br />
fødevarer og tømmer til byggeri samt jagt på dyr, og<br />
desuden ikke-forbrugende udnyttelse, for eksempel<br />
fritidsaktiviteter)<br />
Indirekte brugsværdier (= fordele, der er dannet<br />
uden for selve området som fx grundvandsfiltrering<br />
eller positive klimaeffekter for hele verden)<br />
Optionsværdier (= aktiver, der ikke bruges nu, men<br />
som bevares til fremtidig brug, for det meste kulturelle<br />
tjenesteydelser)<br />
Eksistensværdier (= ikke-brugsværdier = passive<br />
brugsværdier; ressourcer, som mennesker nyder at<br />
vide om, men ikke bruger).
Direkte brugsværdi<br />
Forbrugsrelateret<br />
Ikke-forbrugsrelateret<br />
Til konkret beregning af disse værdier er forskellige<br />
teknikker tilgængelige. Tre grupper af teknikker kendes:<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Udledning af afslørede præferencer<br />
Indsamling af erklærede preference<br />
Andre metoder, især overførsel af værdisætning fra<br />
andre studier<br />
(se Pagiola, Ritter, Bishop 2004: 11).<br />
Alle metoder har deres særlige bivirkninger, som du bør<br />
kende, når du anvender dem. Derudover skal du undgå<br />
dobbelt-vurderinger: Næsten alle varer og tjenesteydelser<br />
er baseret på få naturlige aktiver, og nogle gange<br />
udelukker de teoretisk afledte fordele hinanden eller en<br />
omtalt service er en delservice af en anden.<br />
total økonomisk værdi (tøv)<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Brugsværdi Ikke-brugsværdi<br />
Indirekte brugsværdi<br />
Optionsværdi<br />
Kulturelle<br />
værdier<br />
Eksistensværdi<br />
Fra Pagiola; Ritter; Bishop (2004: 9)<br />
57<br />
Denne meget generelle indførelse i TØV viser - som<br />
nævnt ovenfor - at disse værdiansættelsesmetoder<br />
kræver a) indsamling af alle nødvendige data og oplysninger<br />
og b) at man bruger flere forskellige teknikker til<br />
beregning af værdier og usikkerheder.<br />
Mere avanceret anvendelse af disse beregninger kræver<br />
erfaring med markedsførings- og social-økonomiske metoder.
58<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Værdimålingssystem (VMS) = et grundlæggende<br />
indikatorsæt<br />
Et værdimålingssystem er et simpelt struktureret sæt af<br />
indikatorer, som alle naturparker bør indsamle og opdatere<br />
regelmæssigt til brug for evt. opdatering af status<br />
samt retfærdiggørelse, hvis det skulle blive nødvendigt.<br />
Struktur:<br />
Det er nyttigt at følge den almindelige model for bæredygtighed,<br />
som er opdelt i disse tre dimensioner: 1. Den<br />
økologiske 2. Den sociale 3. Den økonomiske. Hver dimension<br />
skal nævnes og dokumenteres ved hjælp af basale<br />
indikatorer. Disse indikatorer kan i begyndelsen forekomme<br />
svært tilgængelige, men de fungerer som<br />
minimumsstandard.<br />
Anvendelse:<br />
Alle nødvendige oplysninger bør opdateres på årsbasis<br />
og offentliggøres på naturparkens hjemmeside eller i<br />
foldere. Desuden bør ledelsen forberede nogle oplæg,<br />
de kan bruge til forskellige formål og forskellige lejligheder.<br />
Sæt af indikatorer:<br />
Antallet af besøgende er den vigtigste oplysning, som<br />
hver naturpark er nødt til at kende (se også side 102).<br />
Denne indikator viser, hvor mange mennesker der rent<br />
faktisk nyder tjenester i naturparken.<br />
Økologiske fordele<br />
Overskriften "økologiske fordele" bør dække alle naturgivne<br />
aktiver i en naturpark. De har første prioritet, da de<br />
er grundlaget for afgrænsning og officiel udpegning af<br />
området som en naturpark.<br />
Denne information er individuel for en hver naturpark.<br />
Nævn ikke kun naturparkens fordele på globalt plan. Se<br />
dem også på lokalt og regionalt plan, da det lokale perspektiv<br />
er mere interessant for de berørte interessenter og<br />
indbyggere end det abstrakte og anonyme globale perspektiv.<br />
Offentliggør konkrete oplysninger! For eksempel: Antallet<br />
af personer, der modtager frisk vand fra naturparken,<br />
antallet arter fra rødlisten, navnene på de endemiske<br />
planter i naturparken eller antallet af trækfugle, der raster
i naturparken.<br />
Den økonomiske dimension<br />
Den økonomiske dimension har primært behov for to<br />
vigtige datasæt:<br />
1<br />
2<br />
Antal medarbejdere<br />
Selvom dette tal ofte bruges til at påvise, at natur-<br />
parker koster mange penge for deres ansvarlige institutioner,<br />
kan det bruges til at bevise kon-<br />
krete positive aspekter af naturparker: Medarbej-<br />
derne øger beskæftigelsen, betaler skat og støtter<br />
økonomien ved at anvende lønnen lokalt.<br />
Antal besøgende i naturparker<br />
Baseret på dette tal, kan du stort set påvise de øko-<br />
nomiske virkninger af de besøgende: For at beregne<br />
en sådan induceret omsætning er det desuden nød-<br />
vendigt at kende den gennemsnitlige omsætning,<br />
som stammer fra turister og endagsgæster fra andre<br />
(nationalt repræsentative) undersøgelser. Resultatet<br />
er som regel en meget stor sum penge (= direkte<br />
turisme indkomst), som virker meget overbevisende<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
på de fleste mennesker.<br />
59<br />
Den sociale dimension<br />
Den sociale dimension beskrives for det meste af generelle<br />
indikatorer:<br />
+ Naturparken byder på muligheder for rekreation og<br />
fritidsbeskæftigelse. Dette er det vigtigste sociale element,<br />
som derfor bør fremhæves. Dette perspektiv understøtter<br />
indsatsef for et stigende antal besøgende.<br />
Påpeg derfor, at naturparken årligt giver højt niveau af<br />
rekreation og fritidsliv for mindst xxx mennesker.<br />
+ Naturparken giver en øget livskvalitet til lokalbefolkningen.<br />
(Det forøger også områdets økonomiske værdi<br />
som boligområde, red.)<br />
+ Understreg ikke kun det rekreative, men også den uddannelsesmæssige<br />
funktion. Offentliggør antallet af<br />
guidede ture og antallet af deltagere.<br />
+ Afhængig af opnået succes og popularitet kan naturparken<br />
give den lokale befolkning stolthed og bidrage<br />
til udvikling af en lokal identitet.
60<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Vision for naturparker: Et kortbaseret "Værdimålingssystem"<br />
Overvågning sætter fokus på den aktuelle status af et<br />
naturområde. Formålet med overvågningssystemet til<br />
en naturpark (OS-NP) er at have fuldstændig og aktuel<br />
information om situationen i naturparken til enhver tid.<br />
Baseret på oplysninger fra forskellige datoer, kan man<br />
udlede dataserier, som gør det muligt at foretage flere<br />
dybere analyser, fx for at kunne identificere en fremtidig<br />
udvikling i en tidlig fase.<br />
OS-NP fordrer mindst tre krav: Man skal bruge:<br />
+ Et defineret sæt af oplysninger (indikatorer)<br />
+ Jævnligt opdateret database<br />
+ En struktur og et system til at styre og analysere oplysningerne<br />
At definere et sæt indikatorer, som omfatter flere data<br />
end værdimålingssystemet (beskrevet ovenfor) er en opgave,<br />
som kan løses. Men den regelmæssige opdatering<br />
af data er tids- og omkostningskrævende. Et ideelt<br />
OS-NP er derfor afhængig af en forvaltnings software til<br />
at køre systemet. Det er heller ikke en uløselig opgave,<br />
blot der er tilstrækkelig med arbejdskraft og penge til udvikling,<br />
drift og vedligeholdelse.<br />
Da mange oplysninger har et rumligt indhold (økologiske<br />
hot spots, indgangsområder og stier) forekommer det<br />
naturligt, at bruge et geografisk informationssystem<br />
(gIS) som grundlag.<br />
Men et OS-NP beskriver "kun" den nuværende situation.<br />
Overvågning er imidlertid ikke en episodisk handling, det<br />
er en permanent proces. Således burde det ideelle VMS<br />
fungere som et støtteværktøj med betjeningsfunktioner<br />
for forvaltningen af naturparken. Det betyder, at VMS<br />
desuden skal sammenligne den nuværende situation<br />
med definerede mål - for at vise manglerne.<br />
OS = overvågningssystem<br />
OS-NP = overvågningssystem<br />
for en naturpark<br />
VMS = værdimålingssystem<br />
Hvis en naturpark begynder på et VMS, skal der først<br />
laves en omfattende undersøgelse. Det næste skridt er<br />
definitionen af mål, der skal nås inden for en bestemt<br />
periode. Kun på dette grundlag kan et katalog af klart<br />
definerede foranstaltninger udvikles. Bagefter skal disse<br />
foranstaltninger realiseres. Endelig er der kontrol af, om<br />
de opstillede mål blev nået, eller – hvis det ikke er tilfældet<br />
– at vise, hvor store manglerne er. Så skal målet<br />
tilpasses og nye mål for den næste periode defineres.<br />
Sørg for at have i tankerne, at kontrol er en afgørende og<br />
en permanent proces.<br />
Et godt kontrolprogram observerer og reagerer løbende -<br />
ikke som en sidste kontrolmekanisme. På denne måde<br />
kan uønskede udviklinger identificeres på et tidligt stadium.
kredsløb For værdimålingssystem<br />
undersøgelse<br />
Definition<br />
Mål<br />
Konklusion:<br />
Naturparker tilbyder mange fordele og disse skal kommunikeres<br />
aktivt. Brugen af et værdimålingssystem - en<br />
simpel og struktureret samling af indikatorer - er en fremragende<br />
metode. Dataene dækker alle tre dimensioner<br />
af bæredygtighed. Systemet kan også anvendes til forskellige<br />
formål, og det er grundlaget for et overvågningssystem<br />
med betjeningsfunktioner, som kan udvikles<br />
senere, hvis det ønskes.<br />
Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet<br />
Mangel-analyser<br />
kontrol<br />
Katalog af<br />
målinger<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
Implementering<br />
Referencer:<br />
CBD (Secretariat of the Convention on Biological Diversity). 2008.<br />
Protected Areas in Today’s World: Their Values and Benefits<br />
for the Welfare of the Planet. Montreal, Technical Series no. 36,<br />
i-vii + 96 pages. > www.cbd.int<br />
Pagiola, S.; von Ritter, K.; Bishop, J. 2004. How Much is<br />
an Ecosystem Worth? Publication of IUCN and World Bank.<br />
Washington. > www.jncc.defra.gov.uk<br />
Taylor, M.; Figgis, P. (eds). 2007. Protected Areas: Buffering<br />
nature against climate change. Proceedings of a WWF and IUCN<br />
World Commission on Protected Areas symposium, 18-19 June<br />
2007, Canberra. WWF Australia, Sydney. > www.wwf.org.au<br />
WWF (World Wide Fund for Nature). Uden årstal. The Protected<br />
Areas Benefits Assessment Tool. > www.wwf.panda.org<br />
61
62 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
hvordan måles de økonomiske eFFekter aF turisme<br />
i naturparker - "job-metoden"<br />
Hvor vigtige er naturparker for udvikling af den lokale turisme?<br />
Hvad er deres betydning for lokalområdets økonomiske<br />
udvikling? For at give et svar på disse spørgsmål<br />
har Den Tyske Føderale Styrelse for Naturbeskyttelse<br />
og Institut for Økonomisk geografi ved Universitetet i<br />
München (ledet af professor Hubert job, Universitetet i<br />
Würzburg) udviklet en metode til at analysere de økonomiske<br />
effekter, der er genereret i naturparker - baseret<br />
på tre tyske naturparker - i 2004/2005.<br />
Positive økonomiske effekter af naturparker er blevet<br />
beskrevet i forskellige økonomiske undersøgelser. De<br />
kan føre til en stigende accept og erhvervelse af nye<br />
partnere og tilhængere. Konklusionen er, at ledelsen af<br />
en naturpark bør foretage analyser af de lokale økonomiske<br />
effekter ved hjælp af en standardiseret metode.<br />
Den giver desuden ledelsen mulighed for at drage<br />
konklusioner med hensyn til værdien af intern og ekstern<br />
kommunikation (public relations) og positionering inden<br />
for turisme.<br />
Der er to primære variable til at analysere de økonomiske<br />
virkninger: antallet af besøgende og deres forbrug.<br />
En omhyggelig opmåling af disse tal er af stor betydning,<br />
da de endelige resultater kan variere meget, når der<br />
forekommer store fejl i tælling af besøgende. Imidlertid<br />
er overvågning af besøgende og den voksende viden<br />
om besøgendes aktiviteter allerede inddraget i forvaltningen<br />
af naturparker, dvs. vejledende besøgsplanlægning.<br />
En værditilvækst-analyse kan beregne økonomiske effekter,<br />
her skal efterspørgselssiden (resultater af undersøgelser/interviews<br />
med gæster) og udbudssiden<br />
(værditilvækst-forhold, individuel analyse) kædes sammen.<br />
Det vigtigste grundlag for fastsættelsen af virkningerne<br />
er undersøgelser i marken i form af optælling af<br />
besøgende, korte interviews, undersøgelse inden for<br />
særlige emner, rumlig adfærd og ekspertinterviews. Derudover<br />
benyttes eksisterende dokumenter og officielle<br />
statistikker.<br />
“Job-metoden” i detaljer<br />
Trin 1 - Bestemmelse af bruttoomsætning (antal<br />
besøgende ganget med dagligt forbrug)<br />
I første omgang skal antallet af besøgende på udvalgte<br />
dage bestemmes. På de øvrige dage ekstrapoleres<br />
besøgsantallet og det justeres med en faktor for vejrforhold.<br />
Et afgørende aspekt er dagen for undersøgelsen<br />
- en hverdag eller en weekend - betydeligt flere<br />
mennesker besøger de naturparker i weekenden. Enhver<br />
dobbelttælling skal elimineres ved undersøgelser.<br />
Målgrupper der er identificeret gennem deres forbrug<br />
indgår i beregningen i henhold til deres faktiske betydning.<br />
De enkelte målgruppers karakter belyses gennem<br />
interviews.<br />
Trin 2 - Beskrivelse af fordele for brancher<br />
De brancher, der har gavn af naturparken (fx hotel og<br />
restaution, detailhandel, service), bestemmes ved hjælp<br />
af undersøgelser. Det er vigtigt at definere de specifikke<br />
lokale fritidsaktiviteter/faciliteter under udvikling af<br />
spørgeskemaet. Jo mere udgifterne til fx indkvartering,<br />
mad, fritid er differentieret, jo mere præcist kan priser og<br />
momssatser (se trin 3 og 4) estimeres.
Trin 3 - Differentiering af salg vha markedssegmenter<br />
Formålet med dette mellemliggende trin er at bestemme<br />
forskellige målgrupper (dvs. dagsrejsende eller overnattende<br />
turister) og deres betydning for naturparker. En<br />
sondring af de besøgende ved særlige kendetegn vil<br />
hjælpe ledelsen til at justere markedsføringen i forhold til<br />
sine målgrupper.<br />
Trin 4 - Bestemmelse af nettoomsætning (bruttosalg<br />
minus moms)<br />
Nettoomsætningen fremkommer ved fradrag af moms.<br />
Omfanget af den tyske moms varierer i forhold til vareudbud<br />
(gastronomi, mad, museer) mellem 0 og 19% og<br />
den må ikke overses.<br />
Trin 5 - Bestemmelse af direkte indkomsteffekter<br />
(nettoomsætning ganget med værditilvækstprocent)<br />
Til at beregne de direkte indkomsteffekter er en værditilvækstprocent<br />
nødvendig. Det er den del af nettoomsætningen,<br />
der direkte bliver til indkomst. Værditilvækstprocenten<br />
varierer afhængigt af branche eller virksom-<br />
hedstype: fx er værditilvækstprocenten i en dagligvarehandel<br />
på 10 %, i turistbureauer op til 70%.<br />
Trin 6 - Bestemmelse af de indirekte indkomsteffekter<br />
(nettoomsætning minus direkte indkomsteffekter)<br />
Dette trin analyserer indirekte indkomster, der genereres af<br />
turistbranchen i naturparker. Det viser alle inputs (fx levering<br />
af varer, investeringer), som er anvendt til opretholdelse<br />
af service for turister. Det er komplekst at identificere de<br />
virksomheder, der indirekte profiterer. Mange års erfaring<br />
viser en merværdi på omkring 30 % målt i indirekte effekter.<br />
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
63<br />
Trin 7 - Bestemmelse af de samlede indkomsteffekter<br />
De samlede indkomsteffekter fremkommer ved sammenlægning<br />
af direkte og indirekte effekter (se trin 5 og 6).<br />
Trin 8 - Analyse af beskæftigelseseffekter<br />
Beregning af beskæftigelseseffekten er magen til den<br />
forrige beregning. De direkte og indirekte indkomsteffekter<br />
genereret af besøgende i naturparken divideret med<br />
den gennemsnitlige indkomst i undersøgelsesområdet.<br />
Resultatet vil være et fiktivt antal personer, som kunne<br />
forbedre livsvilkår på grund af turisme i naturparker.<br />
Et af tre case-studier fra 2004 belyste Müritz Nationalpark<br />
i Mecklenburg-Vorpommern (Tyskland), som er den<br />
største turistattraktion i regionen. En nylig analyse af de<br />
lokale økonomiske effekter af turisme blev - med støtte<br />
fra PARKS & BENEFITS projektet - gennemført i 2010<br />
og fornyede resultaterne af 2004/2005. På tolv steder i<br />
parken blev data indsamlet, besøgende blev talt og korte<br />
interviews blev gennemført. Undersøgelserne fandt sted<br />
i løbet af 20 dage i 2010, i såvel lavsæson som i højsæson.<br />
Ved hjælp af tre simple spørgsmål blev besøgendes<br />
Nationalpark-affinitet (tilknytning) bestemt. Sammenlignet<br />
med andre tyske naturparker, er der en høj værdi<br />
(48%) for Nationalpark-besøgende i snæver forstand<br />
med en stor tiltrækning til området på grund af naturparkens<br />
status. På baggrund af de ovenfor beskrevne<br />
trin er der en bruttoomsætning på 20,2 millioner euro<br />
genereret af turister i Müritz Nationalpark. Endvidere er<br />
direkte og indirekte indkomsteffekter på 10,4 millioner<br />
euro blevet beregnet (minus moms og tjenesteydelser).<br />
Sammenlignet med indkomster i 2004 på 6,9 millioner
64 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
euro, er der sket en kraftig stigning. Det sidste trin<br />
(beskæftigelseseffekter) viser et antal på 651 ansatte inden<br />
for turisme. Dette tal kan være langt større, hvis personer,<br />
der delvist lever af turisme, blev inkluderet.<br />
Resultater skabt ved brug af "job-metoden" viser at turismen<br />
i Müritz Nationalpark har en stor økonomisk betydning<br />
lokalt. En vigtig konklusion blev fundet om fordelingen<br />
mellem dagsrejsende og overnattende turister:<br />
90,8% af alle besøgende var overnattende turister og de<br />
tegner sig for 97% af de samlede indtægter fra turisme.<br />
Det er interessant i forhold til parkens markedsføring.<br />
En generalisering eller ekstrapolering ud fra en naturpark<br />
til hele Tyskland er ikke mulig. Hver naturpark, viser<br />
forskellige resultater med hensyn til lokale økonomiske<br />
virkninger, dvs. besøgendes forbrugsmønstre varierer<br />
meget i hele landet.<br />
Malte Scharrenberg, Sandra Fieber, animare projektledelse<br />
Referencer:<br />
Jeschke, P. 2010. Regionalökonomische Effekte<br />
des Tourismus im Müritz-Nationalpark<br />
Job, H. et al. 2005. Ökonomische Effekte von<br />
Großschutzgebieten > www.bfn.de<br />
"job-metoden" i korte træk<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
"job-metoden" er støttet og udviklet<br />
af Den Tyske Føderale Styrelse for<br />
Naturbeskyttelse og Nuclear Sikkerhed<br />
samt Den Føderale Styrelse for<br />
Naturbeskyttelse (2005).<br />
Den er anvendelig til alle store natur-<br />
parker - kun med få undtagelser.<br />
I dag har størstedelen af de tyske<br />
nationalparker gennemgået analyser<br />
af de lokale økonomiske effekter ved<br />
denne metode. Anvendelse af den<br />
samme metode giver således et<br />
grundlag for sammenligning.<br />
Kvantificeringen af de lokale økonomiske<br />
effekter efter "job-metoden"<br />
eller andre metoder er blevet en<br />
integreret del af de definerede<br />
standarder for evaluering af tyske<br />
nationalparker.<br />
Resultaterne af disse undersøgelser<br />
er velegnede til at kommunikere<br />
fordele ved naturparker til offentligheden.
Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?<br />
beregningsmetode til bestemmelse aF de lokale økonomiske eFFekter<br />
Antallet af<br />
dagsrejsende<br />
Ganget<br />
med<br />
dagligt<br />
forbrug<br />
Bruttoomsætning hos turister i kategorierne<br />
Indkvartering Mad Fritid Andet<br />
Minus<br />
moms<br />
Antallet af overnattende<br />
turister<br />
Ganget<br />
med<br />
dagligt<br />
forbrug<br />
Nettoomsætning i kategorierne<br />
Værditilvækstprocent<br />
i kategorierne<br />
Direkte effekter Indirekte effekter<br />
Indkomsteffekter i alt<br />
Værditilvækstprocent<br />
Nettoomsætning i kategorierne Beskæftigelseseffekter i alt<br />
Divideret med<br />
indkomst<br />
per indbygger<br />
Egen illustration ifølge H. Job (2010): Regionalökonomische Effekte des Tourismus in deutschen Nationalparken. – Præsentation inden for<br />
rammerne af konferencen “Heritage beech forests” i Ebrach / Steigerwald, 17.07.2010.<br />
65
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
betydningen aF partnerFora<br />
vurderingskriterier For naturparkpartnere/virksomheder<br />
Former For samarbejds-og partnerskabsaFtaler<br />
uddannelse aF partnere og medarbejdere
hvordan etableres varige<br />
oFFentlig/privat-partnerskaber?
68<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
betydningen aF partnerskaber<br />
Det europæiske charter afspejler et fælles ønske om, at<br />
såvel forvaltningsmyndigheder som lokale partnere og<br />
repræsentanter for turistindustrien, udvikler turismen<br />
bæredygtigt. Et målrettet og tæt samarbejde om processen<br />
med at gennemføre chartret tjener både som et<br />
grundlag for naturparken og som en styrkelse af relationerne<br />
til de lokale turistaktører og den bredere turistindustri<br />
og støtter samtidig en intensiv netværksdannelse<br />
blandt små og mellemstore virksomheder i området. Traditionelle<br />
barrierer kan nedbrydes og nye veje kan vise<br />
sig i forsøget på at udvikle en høj standard af bæredygtig<br />
turisme samt en stærk identifikation med naturparken.<br />
Erfaringen viser, at det er yderst vigtigt at integrere relevante<br />
interessenter tidligt i gennemførelsen af Det europæiske<br />
charter på lokalt plan. På den måde kan forståelse<br />
for målene for de naturparker øges blandt<br />
repræsentanterne for turisme, og de traditionelle barrierer<br />
mellem de forskellige interessegrupper kan elimineres på<br />
et tidligt stadium. Det er ikke altid let, fordi økosystemernes<br />
følsomhed og de krav, turismen har, ofte er modstridenden.<br />
Men bevæggrunde for virksomheder til at samarbejde<br />
med naturparker er varierende:<br />
+ Den direkte nærhed til parken<br />
+ Et bedre samarbejde med parken til gensidig fordel<br />
+ Styrke accepten af naturparken<br />
+ Repræsentation af eget engagement med hensyn til<br />
målene for naturparken<br />
+ En effektiv og målrettet markedsføring og produktudvikling<br />
af naturen<br />
Den fremtidige succes for bæredygtig turismeudvikling i<br />
naturparker afhænger i høj grad af evnen til samarbejde<br />
mellem partnere og forvaltningsmyndigheder. Virksomheder<br />
har ofte brug for at blive overbevist om fordele ved<br />
et tæt partnerskab og blive orienteret om den merværdi,<br />
de kan forvente. En vedvarende oplysningsindsats fra<br />
parkforvaltningen rettet mod virksomheder viser imidlertid,<br />
at samarbejdsgrundlaget er til stede.<br />
Personlige interviews kan hjælpe parkpersonalet til at få<br />
en bedre indsigt i virksomhedernes behov og kan tjene til<br />
at opbygge et tillidsfuldt forhold til dem. Ikke desto mindre<br />
er det en langvarig proces. Tilsvarende fora skal<br />
oprettes og/eller eksisterende fora udvikles yderligere for<br />
at sikre partnerskabet på længere sigt. Regelmæssige<br />
møder, der fungerer som permanente partnerfora, kan<br />
give nye impulser og livlig udveksling af oplysninger mellem<br />
partnerne. Bevægelse er målet!<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse
På baggrund af den nuværende situation med hensyn til<br />
vilkårene for samarbejdet mellem parkforvaltninger og<br />
lokale virksomheder har PARKS & BENEFITS’ projektpartnere<br />
udviklet en kort SWOT-analyse (analyse af styrker,<br />
svagheder, muligheder og trusler) om fremtidige udviklingsplaner.<br />
Se partnernes vurderingskriterier for<br />
samarbejdsstrukturer med lokale virksomheder nedenfor.<br />
På hvilke områder ønsker I at samarbejde med<br />
lokale virksomheder?<br />
+ Miljøundervisning<br />
+ Turisme og produktudvikling, fx<br />
- guidede ture,<br />
- events<br />
- udvikling og styring af stier<br />
+ PR og markedsføring<br />
+ Overførsel af eksisterende turisme-infrastruktur til<br />
virksomheder<br />
Hvad er dine forventninger om/krav til et fremtidigt<br />
samarbejde med virksomheder?<br />
+ Generel støtte og bedre inddragelse i takt med at<br />
parkpersonalet reduceres<br />
+ Større identitet med naturparkens mål, og ikke blot<br />
teknisk kvalitet<br />
+ Netværk og markedsføring for at få en bedre anerkendelse<br />
af naturparker<br />
+ Miljøvenlige virksomheder<br />
+ Forbedring af tilbudskvalitet<br />
+ Forbedring af kvaliteten på ydelser<br />
+ Miljøvenlig adfærd gennem certificering<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
vurderingskriterier For<br />
naturparkpartnere/virksomheder<br />
69<br />
PARKS & BENEFITS minimumskrav til virksomheder<br />
med hensyn til gennemførelsen af Det europæiske charter<br />
for bæredygtig turisme i naturparker:<br />
Samarbejdende virksomheder skal:<br />
+ Sikre barrierefri adgang for handicappede<br />
+ Have en miljøvenlig vand- og affaldshåndtering<br />
+ Miljøuddanne medarbejderne<br />
+ Fremme miljøvenlige transportformer<br />
+ Foretrække miljøvenlige indkøb<br />
+ Ikke være involveret i aktiviteter, der forårsager skade<br />
på miljøet eller på natur- og kulturværdier<br />
+ Opfylde minimumsstandarder for kvalitet<br />
+ Bruge lokale produkter/leverandører<br />
+ Informere besøgende om naturparken<br />
+ Identificere sig med målene for naturparken<br />
+ Være forpligtet på idéen om bæredygtig turisme<br />
+ Støtte fælles aktiviteter i parken udviklet i fælles<br />
beslutninger<br />
+ Have en vision for fremtiden (produktudvikling,<br />
kvalitetsstyring osv.)
70<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
Et alternativt partnerskab blev udviklet af Müritz National<br />
Park, Tyskland. Parkadministrationen etablerede en<br />
partnerskabsmodel for at få et godt samarbejde med<br />
lokale virksomheder. Indtil videre deltager 41 virksomheder<br />
i partnerskabsprogrammet. Partnerne skal opfylde<br />
visse standarder for kvalitet, samarbejde, information,<br />
identifikation og miljømæssige standarder, blandt andet:<br />
+ Partnere identificerer sig med de mål og visioner, som<br />
gælder for Müritz Nationalpark og opfylder de nødvendige<br />
kvalitetskrav, som kræves af kvalitetsmærker eller<br />
certifikater, så som Viabono, MQM, Ecocamping eller<br />
Bio-certifikat.<br />
+ Nationalpark-partnere er kendetegnet ved, at de giver<br />
opdaterede og præcise oplysninger om Müritz Nationalpark,<br />
og at deres ansatte generelt er velinformerede<br />
om nationalparken.<br />
+ Det forventes, at nationalpark-partnere samarbejder<br />
med Müritz Nationalparks ledelse og med andre aktører<br />
i regionen.<br />
+ Partnere i Müritz Nationalpark forventes at anvende<br />
lokale og miljøvenlige produkter.<br />
> www.mueritz-nationalpark-partner.de<br />
Flere eksisterende kvalitetsmærker accepteres som<br />
kvalitetsbevis: EU-ecolabel (landbrug, MQM, viabono eller<br />
Ecocamping). Dog har negative erfaringer med nogle<br />
mærkers rutiner provokeret flere virksomheder til ikke at<br />
forny deres registreringer. Derfor begyndte parkledelsen<br />
at udvikle sin egen mærkningsstandard inden for rammerne<br />
af "Nationale Naturlandschaften" - en paraplyorganisation<br />
for de tyske naturparker, nationalparker og<br />
biosfæreområder.<br />
> www.nationale-naturlandschaften.de<br />
Susann Plant, animare projektledelse
Mange naturparker har i sommermånederne så mange<br />
besøgende, at behovet for samarbejde med den private<br />
sektor på den ene eller den anden måde bliver aktuelt.<br />
En række såkaldte OPP-modeller (offentlig/privat-partnerskab)<br />
er blevet udviklet over de seneste år tilpasset<br />
de lokale behov og krav.<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
71<br />
Former For samarbejds- og<br />
partnerskabsaFtaler<br />
Fordele ved partnerskabsmodeller i naturparker:<br />
+ Naturparker er ideelle da private og offentlige<br />
interesser mødes<br />
+ Optimering af ansøgning om midler<br />
+ Undgå projektoverlapninger og modsatrettede<br />
aktiviteter<br />
+ Formidling af naturarven<br />
Resultater af partnerskabsmodeller i naturparker er:<br />
+ Private og offentlige partnere skal være i stand til at<br />
tjene penge > forbedre de finansielle muligheder<br />
+ Succes i forvaltningen ved hjælp af private støtte<br />
+ Forbedring af forbindelserne med lokale partnere<br />
+ Konsensus med lokalbefolkningen<br />
+ Godt værktøj til at løse mange problemer til gavn<br />
for alle (parker og partnere)<br />
Vanskeligheder:<br />
+ Holdningen skal nødvendigvis være proaktiv og positiv<br />
+ Private skal nødvendigvis føle at parkens vision er i<br />
overensstemmelse med deres egen vision<br />
+ Der tales forskellige "sprog"<br />
+ Mangel på kontinuitet<br />
+ Mangel på kapacitet<br />
Vigtige overvejelser:<br />
+ Inddrage de lokale interessenter<br />
+ Finde et fælles sprog<br />
+ Bliv en del af den samme identitet<br />
+ Del den samme vision<br />
+ Opstil klare regler og krav<br />
+ Brug forskellige finansieringskilder
72<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
Parkernes egne forventninger om samarbejdsmodeller<br />
med deres lokale virksomheder varierer i høj grad. Neden<br />
for ses resultaterne af en fælles diskussion om prioritering<br />
af kriterier og partnerskabsmodeller:<br />
Almindelige forretningsområder Krav til virksomheder Partnerskabsmodeller, der skal<br />
anvendes<br />
+ Guidede ture<br />
+ Udvikling og forvaltning af ruter<br />
+ Vedligeholdelse af naturområder<br />
+ Forvaltning af infrastruktur<br />
+ Miljøuddannelse<br />
+ Produktudvikling<br />
+ Markedsføring<br />
+ Event organisation<br />
+ Transport service<br />
+ Forvaltning af parkeringspladser<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse<br />
+ Tilføre ekstra ressourcer<br />
+ Medfinansiere visse aktiviteter<br />
+ Opfylde parkledelsens mål<br />
+ Engagement i miljøbeskyttelse<br />
+ Grønne produkter<br />
+ Autencitet<br />
+ Miljømæssig sund ”opførsel”<br />
+ Drive specielle services i naturområdet<br />
+ Dele den samme vision<br />
+ Være en del af samme identitet<br />
+ Tættere besøgskontakt<br />
+ Bruge ecolabel<br />
+ Større involvering af virksomheder<br />
+ Højere genkendelse af brand<br />
+ Forbedre produktkvaliteten<br />
+ Løst samarbejde via workshops<br />
+ Partnerskabsaftaler<br />
+ Markedsføre firmakontrakter<br />
+ Ny firmastuktur: ”Ven af ….”<br />
+ Igangsætning af NgO-aktiviteter<br />
+ NgO'ere i kommunen<br />
+ Panel af støtter
Veluddannede medarbejdere er afgørende for udvikling<br />
og forvaltning af naturparker og bør derfor prioriteres<br />
højt. Ikke alene skal uddannelse forbedre ledelsen af<br />
naturparken, men målrettet og løbende uddannelse ses<br />
også som en vigtig del i at forberede de ansatte på fremtidens<br />
udfordringer ved at udvikle innovative og kreative<br />
tilgange.<br />
Partnere i PARKS & BENEFITS-projektet har identificeret<br />
egne mangler i personalets uddannelsesprogrammer<br />
i løbet af gennemførelsen af Det europæiske charter<br />
for bæredygtig udvikling, bl.a inden for:<br />
+ Turisme (produkt) udvikling<br />
+ Markedsføring<br />
+ Retorik og konfliktløsning/kommunikation med<br />
beboere og diverse interesseorganisationer<br />
+ Miljøundervisning<br />
+ Besøgsstyring og besøgsovervågning<br />
+ Udenlandske sprogfærdigheder<br />
+ Projektledelse, præsentationsteknik,<br />
fundraising, finansiel planlægning.<br />
Forslag til kurser/seminarer i relation til implementeringen<br />
af Det europæiske charter for bæredygtig<br />
udvikling i naturparker:<br />
+ Bæreevne<br />
+ Kvalitetsstandarder/miljømærkning/<br />
+ Specifikke engelsksprogede kurser med fokus på<br />
behov for naturvejledere og forvaltning i naturparker<br />
for at tage hånd om internationale målgrupper<br />
+ Naturforståelse og guidning af besøgende<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
uddannelse aF partnere og medarbejdere<br />
Nogle kurser er allerede blevet fremhævet herunder<br />
med mål, målgrupper, undervisningsmetoder og<br />
eksterne input.<br />
Markedsføringskursus<br />
+ Opnå viden om målgruppernes behov og orientering<br />
om produkter i naturen<br />
+ Turismesegmenter<br />
+ Udvikling af turismeprodukter og ”produktpakker”<br />
+ Lær, hvordan man sælger turismeprodukter til<br />
rejsearrangører<br />
+ Lær, hvordan man markedsfører turismeprodukter<br />
med et lille budget<br />
73<br />
Nøglepunkter:<br />
Varighed: 1- eller 2-dages seminar<br />
Deltagere/målgrupper: Parkadministratorer, som er<br />
ansvarlige for markedsføring og public relation.<br />
Indbudte eksperter/lektorer: Markedsføringseksperter<br />
med særlig viden om turisme, herunder internationale<br />
turoperatører specialiseret i naturturisme.<br />
Undervisningsform/Interaktiv læring: Blanding af<br />
præsentationer og styret gruppearbejde med diskussion<br />
af egne produktforslag.
74<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
Kurser i hvordan man kommunikerer værdier –<br />
og fordele ved naturparker<br />
+ Få en række argumenter vedrørende naturparker, så<br />
du kan videregive deres værdier og fordele, udforske<br />
deres betydninger og anvendelighed: udviklingspotentiale<br />
for turisme, økonomiske og sociale konsekvenser<br />
heraf, kulturelle værdier, sundhed og naturspørgsmål<br />
+ Arbejd med WWF Verdensnaturfondens "Værktøj til<br />
værdivurdering af naturparker" for at få en metode til at<br />
identificere og vurdere værdier og fordele ved egne<br />
naturparker<br />
+ Lær, hvordan man bedre kan kommunikere og bruge<br />
naturområdernes værdier og fordele til forskellige<br />
strategiske målgrupper og interessenter med henblik<br />
på at skabe politisk vilje, offentlig opmærksomhed og<br />
mobilisere øget finansiering af naturparker<br />
Nøglepunkter:<br />
Varighed: 1- eller 2-dages seminarer<br />
Deltagere/målgrupper: Ansatte på park- og naturforvaltning<br />
og NgO'er osv.<br />
Indbudte eksperter/lektorer: Repræsentanter for<br />
national- og naturparker fortæller om deres værdier og<br />
fordele, og hvordan de formidler dem til offentligheden<br />
Undervisningsform: Præsentationer og styrede<br />
interaktive diskussioner<br />
Seminarer om Det europæiske charter for<br />
bæredygtig turisme i naturparker<br />
+ Lær om Det europæiske charter - baggrund, ide,<br />
hvordan man får et certifikat, de forskellige aspekter af<br />
certificeringsprocessen, handlingsplaner for turisme,<br />
inddragelse af lokale turisme virksomheder og afbalanceret<br />
anvendelse af naturparker<br />
+ Lær, hvordan man forbedrer oplevelsen for de besøgende,<br />
om fordelene for turistbranchen, og naturbeskyttelse<br />
inden for naturparker ved hjælp af Det europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme i naturparker<br />
+ Lær om erfaringer med gennemførsel af chartret på<br />
lokalt niveau<br />
Nøglepunkter:<br />
Varighed: 1-dags seminar<br />
Deltagere/målgrupper: Ansatte i parkforvaltninger,<br />
naturbeskyttelsesorganisationer, NgO'er og konsulenter<br />
mv.<br />
Indbudte eksperter/lektorer: Repræsentanter for<br />
EUROPARC, som er den eneste udsteder af certifikater<br />
til naturparker, fortæller om gennemførelsen af<br />
charter-principper og certificeringsprocessen<br />
Undervisningsform: Præsentationer og workshops
Seminarer om bæredygtig turisme i<br />
naturparker<br />
+ Få mere viden om begrebet bæredygtig turisme<br />
baseret på principperne i Det europæiske charter for<br />
bæredygtig turisme i naturparker<br />
+ Lær om principper for bæredygtighed (økologiske,<br />
økonomiske og socio-kulturelle), der skal implementeres<br />
i planlægning, udvikling og styring af bæredygtig<br />
turisme i naturparker<br />
+ Lær om turisme-relaterede muligheder og risici for<br />
naturparker og lokalbefolkningen<br />
+ Lær, hvordan man analyserer og identificerer unikke<br />
salgsargumenter (USP - Unique Selling Point) for<br />
naturparker<br />
+ Lær, hvordan man udvikler bæredygtige turismeprodukter,<br />
og hvordan man kommunikerer produkterne<br />
til forbrugerne<br />
Nøglepunkter:<br />
Varighed: 1-dags seminar<br />
Deltagere/målgrupper: Professionelle, der arbejder med<br />
naturparker og turisme; konsulenter; forvaltninger<br />
Indbudte eksperter/undervisere: Turismeeksperter/<br />
bestyrelser; EUROPARC-repræsentanter<br />
Undervisningsform: Præsentationer, styrede diskussioner<br />
og casestudies, øvelser i små grupper<br />
Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber?<br />
Seminarer om værktøjer til besøgsstyring<br />
75<br />
+ Få viden om eksisterende overvågnings- og ledelsesmetoder<br />
i naturparker<br />
+ Lær om udfordringer og løsninger (gode eksempler)<br />
+ Lær om forvaltningsmetoder til løsning af konflikter<br />
mellem turisme og naturbevarelse<br />
+ Lær at analysere og anvende besøgsstatistikker<br />
+ Lær, hvordan man kommunikerer resultaterne effektivt<br />
Nøglepunkter:<br />
Varighed: 1 dags seminar<br />
Deltagere/målgrupper: Ansat i naturparken<br />
Indbudte eksperter/lektorer: Repræsentanter for<br />
naturparker med stor erfaring inden for besøgsstyring;<br />
Universiteter<br />
Undervisningsform: Præsentationer og styrede<br />
diskussioner<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse<br />
kontakt<br />
For yderligere oplysning om seminarer,<br />
kontakt venligst:<br />
animare projectmanagement<br />
> info@animare.net
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
opstil en strategi For bæredygtig turisme og<br />
markedsFøring<br />
gode eksempler på udvikling aF turisme og CharterproCesser<br />
i 7 naturparker i østersøregionen<br />
opstil en strategi For besøgsstyring<br />
besøgsstyring i naturparker
på vej til en<br />
bæredygtig udvikling aF turisme
78<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
opstil en strategi For bæredygtig turisme og<br />
markedsFøring<br />
En vellykket og bæredygtig udvikling af turisme i naturparker<br />
kræver en effektiv planlægning, der tager hensyn<br />
til de ofte modstridende faktorer inden for beskyttelse og<br />
turisme. Det er ikke en let opgave at løse, men hvis det<br />
lykkes, giver det gode muligheder for at inddrage de<br />
berørte interessenter og lokalsamfundet på længere sigt.<br />
Det er vigtigt at få dem med i et samarbejde med parkens<br />
ledelse for i fællesskab at diskutere og planlægge<br />
den fremtidige udvikling af turismen og for at undgå negative<br />
konsekvenser som for højt besøgstal, tung trafik og<br />
uhensigtsmæssig udvikling af infrastrukturen. Disse<br />
fælles processer er afgørende komponenter i planlægningsprocessen.<br />
En veltilrettelagt turismestrategi og handlingsplan bør<br />
derfor udvikles i fællesskab og bør besvare følgende<br />
centrale spørgsmål:<br />
+ Hvordan er den nuværende påvirkning af naturturisme<br />
i naturparken, i lokalsamfundet og turismevirksomheder?<br />
+ Er der problemer med det nuværende niveau for<br />
anvendelse?<br />
+ Hvor mange besøgende kan naturparken rumme<br />
uden negative konsekvenser?<br />
+ Hvordan kan parkledelsen sikre og øge inddragelse af<br />
lokalsamfundet og interessenter?<br />
Vigtigste trin til en bæredygtig turismestrategi<br />
1<br />
Vurdering af den nuværende situation for<br />
turister, (herunder infrastruktur og tilbud til<br />
turister)<br />
+ Gennemgang af eksisterende formel og uformel<br />
planlægning, analyser og koncepter<br />
+ Analyse af struktur og kapacitet for indkvartering i<br />
naturparken og dets omgivelser/vurdering af den<br />
potentielle efterspørgsel hos overnattende gæster<br />
+ Opgørelse af spisesteder i naturparken og dens<br />
omgivelser<br />
+ Vurdering af tilgængelighed til parkeringspladser<br />
ved turistattraktioner<br />
+ Analyse af turistattraktioner og turistprodukter<br />
+ Analyse af turistruter (vandreruter/cykelruter mv.)<br />
+ Vurdering af markedsføring: strategier for<br />
markedsføring, distributionskanaler for turtilbud,<br />
image og identitet; integration med øvrig<br />
markedsføring i regionen osv.<br />
+ Interviews med eksperter og "on-site" undersøgelser<br />
+ Beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligning<br />
med eksisterende planer, herunder en<br />
vurdering af naturturismens indvirkning på<br />
naturparken<br />
+ Dokumentation for tidligere vurderinger: tabeller<br />
og kartografiske præsentationer af turismedata<br />
samt attraktioner i naturparken
2 Udbud og efterspørgsel - udtalelser fra gæster<br />
- Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål,<br />
og lokale<br />
metode samt udvikling af spørgeskema til<br />
+ Analyse af besøgendes behov/ansigt-til-ansigt<br />
undersøgelsen<br />
undersøgelse af besøgende på udvalgte steder i<br />
- Rekruttering af interviewere, træning og<br />
naturparken og i dens omgivelser<br />
instruktion samt afprøvning<br />
- Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål,<br />
- Gennemførelse af undersøgelsen<br />
metode samt udvikling af spørgeskema til<br />
- Dataindtastning af interviews<br />
undersøgelsen<br />
- Evaluering/fortolkning af undersøgelsens<br />
- Rekruttering af interviewere, træning og<br />
instruktion samt afprøvning<br />
resultater<br />
- Gennemførelse af undersøgelsen<br />
3 Tendenser, benchmarking og krav til tilbud til<br />
- Dataindtastning af interviews<br />
turister<br />
- Evaluering/fortolkning af resultater, konklusioner + Vurdering af den vigtigste udvikling inden for<br />
om målgrupper og vurdering af markedet<br />
turismen og dens konsekvenser for turisme i<br />
naturparker<br />
+ Ansigt-til-ansigt-undersøgelse af lokalbefolknin- + Benchmarking og eksempler på konkurrerende<br />
gen på udvalgte områder inden for naturparken<br />
destinationer, gennemgang af erfaringerne<br />
og i dens omgivelser<br />
(faldgruber, succeser, muligheder)<br />
+ Beskrivelse af kravene til tilbud til de forskellige<br />
turistmålgrupper<br />
4<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Overvejelser i forhold til lokale aktørers interesseområder/SWOT<br />
analyse (analyse af styrke,<br />
svagheder, muligheder og trusler)<br />
+ Gennemførelse af interviews og workshops med<br />
turismeaktører/eksperter<br />
+ Evaluering af resultater fra interviews og workshops<br />
+ Beskrivelse af den aktuelle situation for tilbud til<br />
turister i en SWOT-analyse og at identificere<br />
muligheder og risici<br />
+ Evaluering af eksisterende samarbejdsrelationer<br />
og udviklingspotentialer<br />
+ Dokumentation af SWOT-analysen<br />
79
80<br />
5<br />
6<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Vision, mål og udviklingsstrategier<br />
+ Afholdelse af møder om forslag til udvikling af en<br />
vision i en arbejdsgruppe<br />
+ Formulering af vision og vejledende principper<br />
+ Afholdelse af en workshop om diskussion af<br />
vision og strategier<br />
+ Præsentation af turismens udviklingsmuligheder i<br />
forskellige indsatsområder, fordelt på emner og<br />
tilbud og/eller målgrupper på kort og lang sigt<br />
+ Formulering af et udviklingskoncept for turisme i<br />
naturparken og udviklingsstrategier<br />
Projekt/handlingsplan<br />
+ Workshops om projektudvikling<br />
- Gennemførelse og opfølgning på workshops om<br />
udvikling af forslag og lister over aktiviteter<br />
- Opstilling af scenarier for udvalgte målgrupper<br />
og leverendører/definere rimelige projekter, som<br />
kan blive knyttet til lokalområdet<br />
- Projekt galleri: Identifikation af muligheder for<br />
networking og synergier, udpegning af ansvarsområder<br />
- Gennemførelse og opfølgning på en workshop<br />
om koordinering ud fra handlingsplanen<br />
- Rangordning af projekter/definition af centrale<br />
projekter og skabe muligheder for individuelle<br />
projekter<br />
- Dokumentation for at projektet følger en konkret<br />
handlingsplan<br />
+ Udvikling af markedsføringsstrategier<br />
- Definition af målgrupper og markedsføringsmål<br />
- Udvikling af en markedsføringsstrategi, herunder<br />
• Udvikling af forslag til at integrere produkter<br />
inden for de eksisterende distributionskanaler<br />
i lokalområdet og/eller finde nye<br />
distributionskanaler<br />
• Definition af et koncept for optimering af<br />
ekstern kommunikation og markedsføring<br />
af turismetilbud: opstilling af kort- og<br />
langsigtede strategier for markedsføring til<br />
at opfylde markedsføringsmål<br />
+ Organisatoriske strukturer og samarbejde mellem<br />
turismeudbydere i naturparken og dens omgivelser<br />
- Diskussion af en mere effektiv organisationsstruktur<br />
til at øge samarbejdet mellem turismeudbydere<br />
i naturparken<br />
- Forslag til etablering af arbejdsgrupper og<br />
samarbejde<br />
+ Endelig rapport/udviklingskoncept for turisme<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse
Charter-proCessen For dovreFjellsunndalsFjella<br />
nationalpark,<br />
norge<br />
Dovrefjell Rådet etablerede et særligt projekt med følgende<br />
mål:<br />
1<br />
2<br />
at ansøge om Det europæiske charter for bæredygtig<br />
turisme i naturparker og<br />
at anvende projektet som et værktøj til at koordinere<br />
en bæredygtig udvikling af turismeprojekter for virksomhederne<br />
i kommunerne omkring Nationalparken.<br />
Projektet ansøgte om støtte fra det værdiskabende program<br />
("Verdiskapningsprosjektet") hos ministerierne for<br />
miljø og lokal regering og regional udvikling, som koordineres<br />
af direktoratet for naturforvaltning. Projektet var<br />
blandt de ti, der fik støtte til at udvikle et turistudviklingsprogram,<br />
inden overgang til en regulær Charter-medlem-<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
gode eksempler på udvikling aF turisme<br />
og Charter-proCesser<br />
81<br />
skab. På grund af denne finansiering var Dovrefjell Rådet<br />
i stand til at udvikle:<br />
+ Et markedsføringsprogram, der opfylder et kommercielt<br />
turistmål<br />
+ Med Dovrefjell Nationalparkområdet som den vigtigste<br />
attraktion og et "naturligt" turistmål<br />
+ På tværs af alle niveauer for administration og turistorganisationer<br />
i de fire amter og i henhold til alle principper<br />
for en sund besøgs- og markedsføringsstrategi,<br />
+ Tilbud til virksomheder om et meget lavt, subsidieret<br />
(50%) årligt markedsføringsgebyr, med kun ét centralt<br />
krav, der skal sikre accept af bæredygtig praksis som<br />
turistvirksomhed og partner i destinationprogrammet<br />
for Dovrefjell Nationalpark<br />
Både virksomheder, turistkontorer samt besøgscentre<br />
skal certificeres med det norske miljømærke og have<br />
status som en "Miljøfyrtårn-certificeret virksomhed".<br />
Dette miljømærke er tilpasset små og mellemstore virksomheder.<br />
Det er et mere konkret program og går lidt<br />
videre end ISO-systemet. For at stimulere virksomhedernes<br />
deltagelse, bliver de støttet, med ca. 70% af<br />
certificeringsgebyret for Miljøfyrtårnmærket.<br />
Kriterier for certificering som Miljøfyrtårn virksomhed<br />
er for følgende typer af virksomheder:<br />
+ Hoteller<br />
+ Lav budget overnatning<br />
+ Arrangører af udendørsaktiviteter<br />
+ Facilitatorer for udendørsaktiviteter<br />
+ Turistbureauer
82<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Destinationprogrammet for rejsende fokuserer på<br />
følgende hovedområder<br />
+ Baseret på strategier for markedsføring, turismeudvikling<br />
og besøgende<br />
+ Med accept af alle regler og retningslinjer i henhold til<br />
beskyttelsesplanen<br />
+ Anerkendelse og anvendelse af principperne om<br />
bæredygtig praksis<br />
+ Tilpasset til små og mellemstore virksomheder<br />
+ Med flere skræddersyede strategier til udvikling af<br />
turismen i de 8 involverede kommuner<br />
+ Definition af 9 udviklingsprojekter, der implementerer<br />
en overordnet strategi for besøgende til at udvikle<br />
området som et levedygtigt turistmål<br />
Inddragelse af lokale turismevirksomheder<br />
Programmet henvender sig til alle interessenter inden for<br />
værdikæden for markedsføring: Fra Dovrefjell Rådets<br />
koordinering af programmet, til kommunerne som<br />
tovholder, turistbureauerne som informations- og<br />
markedsføringsudbydere, og sidst men ikke mindst turistvirksomheder<br />
og/eller lokale turismeprojekter.<br />
Inddragelse af lokalsamfundet<br />
Hver kommune er involveret gennem:<br />
1<br />
2<br />
Formel involvering og engagement<br />
+ Alle kommuner er repræsenteret i Dovrefjell Rådet<br />
og kommuner inden for Nationalparkens område<br />
er også repræsenteret i Rådets forretningsudvalg<br />
+ Både Rådet såvel som forretningsudvalget har<br />
formelt besluttet at ansøge om charteret.<br />
+ De har også formelt besluttet at etablere et projekt,<br />
der skal koordinere ansøgningsprocessen samt at<br />
indlede en udvikling af turismen og markeds-<br />
føringsnetværk.<br />
Engagement i processen<br />
+ Kommunerne blev orienteret om fremdrift/udvikling<br />
af projektet gennem præsentationer af både de<br />
formelle Dovrefjell Rådsmøder og møderne i forretningsudvalget.
+ De kommunale forvaltninger og den politiske ledelse<br />
i hver kommune er blevet inviteret til møder<br />
med virksomheder i hver kommune - de var til-<br />
stede i halvdelen af møderne.<br />
+ De små og mellemstore virksomheder, turistbureauerne<br />
samt kommunerne er involveret i<br />
gennemførelse af udviklingsstrategien for turisme<br />
og projekter, som er etableret til at styrke og understøtte<br />
den overordnede strategi for Nationalparkområdet.<br />
Inddragelse af lokale beskyttelsesinteresser<br />
Dovrefjell Rådet har udviklet et netværk med deltagelse<br />
af i alt 275 organisatoriske interessenter, og mere end<br />
1.000 private grundejere, virksomheder etc. i området.<br />
Netværket er primært anvendt i formelle høringer (f.eks.<br />
beskyttelsesplan, forvaltningsplan).<br />
Fra 2011 vil et formelt interesseforum blive etableret,<br />
hvor alle typer af interessenter er repræsenteret.<br />
Inddragelse af de regionale organer med<br />
ansvar for turisme og regional udvikling<br />
Turistorganisationer i amtet<br />
De amtslige turistorganisationer har været involveret i at<br />
afklare funktioner og mål for projektet, som et redskab til<br />
at udvikle turismen. Den vigtigste opgave var at afklare<br />
og formidle, at en ny markedsføring og web-platform<br />
blev etableret som et supplerende markedsføringsværktøj<br />
for turistindustrien i området.<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
83<br />
Da alle kommuner omkring Dovrefjell er perifere i forhold<br />
til amternes turiststrategier og organisationer, i form af<br />
turismestrategiens betydning for de forskellige amter<br />
samt geografi, har der ikke været nogen større problemer.<br />
Amtslige intstitutioner for regional udvikling<br />
Institutioner for regional udvikling, som er en del af<br />
amternes administration, er formelt inddraget ved en<br />
repræsentant i projektets styregruppe. De er også involveret<br />
gennem samarbejde i projekter opstartet af<br />
Dovrefjell Rådet samt i lokale projekter, hvor de har etableret<br />
og/eller finansieret lokale turistprojekter. Formelt<br />
er de repræsenteret ved amternes deltagelse i Dovrefjell<br />
Rådet.<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark
84<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Charter-proCessen For müritz<br />
nationalpark, tyskland<br />
Müritz Nationalpark blev etableret i 1990. Den ligger i<br />
hjertet af "Mecklenburgische Seenplatte" (Det mecklenburgske<br />
søland), en kendt tysk turistdestination. Tilbud<br />
til turister i regionen er stærkt præget af nærheden til<br />
vand. I løbet af de seneste 20 år er faciliteter til turister<br />
blevet mere forskelligartede. Større projekter, fx havnebyer,<br />
feriehuse, campingpladser og en række hoteller, er<br />
suppleret med mindre strukturerede tilbud - lige fra private<br />
hytter til kanoudlejning. Müritz Nationalpark har<br />
etab leret sig som en attraktion med cykel- og vandreture,<br />
guidede ture samt besøgscentre. For den fremtidige succes<br />
af turismen i Müritz Nationalpark og det omkringliggende<br />
område vil det være af betydning, om turismen<br />
vil kunne tilpasse sig skiftende forhold både lokalt og<br />
generelt.<br />
+ Efterspørgsel efter turistprodukter er særlig stor hos<br />
generation 50 plus. For at sikre en ny generation i turistsektoren,<br />
må segmenter som unge og børnefamilier<br />
ikke glemmes. Stigende forventninger til kvalitet,<br />
et godt forhold mellem pris og kvalitet samt tilbud efter<br />
de besøgendes præferencer, kræver en ny kvalitetsbevidsthed<br />
i regionen.<br />
+ Større ændringer for Nationalparken må forventes, da<br />
demografiske ændringer er betydelige. En fortsat<br />
tilbagegang i befolkningsantallet vil medføre en stigende<br />
aldring af den resterende befolkning, især i yderområderne<br />
og i små lokalsamfund. Forsyning med<br />
grundlæggende services og tilbud offentlig transport er<br />
vigtige emner i fremtiden.<br />
+ Turismetilbud om miljøundervisning i Europa bliver<br />
mere og mere professionelle, også i deres markedsføring.<br />
Tiltrækkend transe besøgscentre og særlige attraktioner<br />
som fx trætop-stier, er udslagsgivende tiltag.<br />
Dette indebærer for Müritz Nationalpark, at der måles<br />
efter disse standarder. Succes og konkurrencedygtighed<br />
inden for naturturisme og miljøuddannelse er et<br />
afgørende mål for Müritz Nationalpark, og det betyder<br />
deltagelse i konkurrencen på markedet og udvikling af<br />
tilbud med høj kvalitet samt en unik profil. Derudover<br />
vil det være nødvendigt at fange turisters opmærksomhed<br />
med moderne og nye værktøjer inden for markedsføring.
For at acceptere disse fremtidige udfordringer, har turistsammenslutningen<br />
for Mecklenburgische Seenplatte og<br />
myndigheden i Müritz Nationalpark besluttet at ansøge<br />
om Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Under<br />
denne proces blev en klar ramme for en bæredygtig<br />
udvikling af turismen udarbejdet. Den består af en turismestrategi<br />
for Nationalparkens område. Herudfra blev<br />
en handlingsplan formuleret i december 2010.<br />
Endelig i maj 2011 blev der formuleret udviklingsmål for<br />
turismen i Mecklenburgische Seenplatte, der også omfatter<br />
Müritz Nationalpark. Her er det største fokus på<br />
vand og turisme i kombination med natur, sundhed og<br />
kulturel turisme. Desuden er det vigtigt at forme regionens<br />
turismeprofil, som en bæredygtig turismeregion, ved<br />
at sætte nye standarder på trods af budget- og personalenedskæringer.<br />
+ Müritz Nationalpark kunne fungere som et eksempel<br />
på en bæredygtig udvikling af turismen i Mecklenburgische<br />
Seenplatte. Nye impulser gennem innovation<br />
inden for miljøvenlig transport, bæredygtig infrastruktur<br />
for turisme og samvittighedsfuld brug af energi med<br />
henblik på reduktion af klimaændringer, er nødvendige<br />
til dette formål.<br />
+ Den fremtidige rolle for Müritz Nationalpark er ikke kun<br />
at være kendt for områdets uspolerede natur, men<br />
også som en attraktiv nationalpark og regionale attraktioner<br />
for besøgende, der tilbyder et unikt udvalg af<br />
naturoplevelser og miljøuddannelse. En særlig attrak-<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
85<br />
tion er registreringen af i bøgeskoven Serrahn som en<br />
del af UNESCO's verdensarvsområder.<br />
+ Videreudvikling af naturturisme med aktiviteter som<br />
cykling, vandreture, kanoture og sejlture har gode muligheder<br />
på markedet for turisme. Kombinationen af<br />
naturturisme med emner som sundhed, kultur og lokale<br />
produkter giver nye muligheder for yderligere udvikling.<br />
Naturforvaltning og guidede ture kan bidrage til<br />
at mindske påvirkning af naturen, først og fremmest i<br />
Müritz Nationalpark.<br />
+ Med målgrupper på udenlandske markeder (f.eks. Holland,<br />
Østrig, Schweiz og Skandinavien), er en internationalisering<br />
af turismetilbud påkrævet.<br />
For at nå disse mål, er nødvendige tiltag blevet defineret,<br />
men mange tiltag kan ikke gøres af myndigheden for Nationalparken<br />
alene. Derfor er samarbejde og frivilligt arbejde<br />
bliver mere og mere vigtigt. Selv om der er mange<br />
års erfaring i samarbejde og netværk, fx partnervirksomheder<br />
med Müritz Nationalpark, kræver den nye opgave<br />
fleksible former for samarbejde med en regional dimension,<br />
tidsramme og indhold. Med Det europæiske charter<br />
er etableringen af et turistforum, en meget god måde at<br />
samarbejde på med lokale interessenter om at kunne<br />
gennemføre en bæredygtig udvikling af turismen ved nytænkning<br />
heraf.<br />
Martin Kaiser, Müritz National Park
86<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Charter-proCessen For naturpark<br />
maribosøerne, danmark<br />
Naturpark Maribosøerne ligger i Lolland og Guldborgsund<br />
Kommuner og er en af Danmarks første regionale<br />
naturparker. Den er også det første danske medlem af<br />
EUROPARC Føderationen af natur- og nationalparker i<br />
Europa. Maribosøerne er det eneste søområde i Danmark,<br />
der er beskyttet ved en landskabsfredning og et<br />
vildtreservat samt udpeget som både Ramsar- og Natura<br />
2000-områder.<br />
Naturparken blev introduceret i 1991 og blev endelig etableret<br />
i 1994. Den dækker ca. 5.000 ha, inklusive 4 søer.<br />
Det meste af området er privatejet, og de to kommuner<br />
deler derfor ansvaret for forvaltningen med de private<br />
lodsejere. Samarbejdet koordineres i et brugerråd, der<br />
blev etableret i 2008. Naturformidling udføres af to naturvejledere,<br />
der er ansat af kommunerne. En af naturvejlederne<br />
driver naturskolen i naturparken og fungerer<br />
også som den primære kontaktperson for parken.<br />
Dette system fungerer godt, men kræver en høj grad af<br />
samarbejde, koordinering, frivillige aftaler og en generel<br />
accept af styringsværktøjer, såsom de overordnede<br />
strategier og forvaltningsplaner samt høringer i brugerrådet<br />
og aftaler om adgang.<br />
Indtil nu er parken en forholdsvis ukendt attraktion, mest<br />
kendt og brugt af lokale folk. En fremtidig udfordring<br />
bliver at tilpasse parken til flere besøgende, og få en<br />
mere professionel tilgang til turismen, når Femern Bælt<br />
forbindelsen er etableret.
PARKS & BENEFITS projektet var en god mulighed for<br />
de to kommuner til at få mere at vide om bæredygtig<br />
forvaltning af naturparker og begynde at arbejde med<br />
besøgsstyring. Udveksling af erfaringer og ekspertise<br />
med de andre partnere i projektet har været en værdifuld<br />
gevinst.<br />
Hele processen med at blive certificeret som en naturpark<br />
med Det europæiske charter for bæredygtig turisme<br />
i naturparker var en stor udfordring. Først blev processen<br />
forsinket næsten et år, hovedsagelig på grund af nogle<br />
store interne ændringer i den kommunale organisation.<br />
Det viste os klart nogle af de svagheder, vi stod overfor,<br />
og dette førte til nogen reorganisering af arbejdsmetoderne.<br />
Parken har ikke en direktør og heller ikke et personale,<br />
men det drives overordnet af de to kommuner. Vi<br />
har nu udviklet et klart defineret system til styring med<br />
hyppige møder med de vigtigste personer fra kommunerne,<br />
lodsejere og brugerrådet.<br />
Strategi- og handlingsplan for turisme er udarbejdet af<br />
Lolland og Guldborgsund Kommuner, med bistand fra<br />
Nordeco (Nordic Agency for Development and Environment).<br />
De danske partnere i PARKS & BENEFITS omfatter<br />
også Roskilde Universitet og Region Sjælland. Strate-<br />
gi- og handlingsplanen er blevet udviklet i en proces,<br />
hvor lodsejere, lokale initiativer på turistområdet, ngo'er,<br />
naturvejledere, kommunale medarbejdere og politikere<br />
er blevet konsulteret på forskellige stadier: i den indledende<br />
fase ved hjælp af individuelle interviews med<br />
medlemmer af Naturparkens brugerråd, og senere i processen<br />
gennem en række workshops med disskution af<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
87<br />
SWOT-analyser, udkast til strategi, vision og den foreslåede<br />
handlingsplan. Et udkast til handlingsplanen er<br />
blevet revideret og forbedret af brugerrådets medlemmer.<br />
Den første forvaltningsplan for Naturpark Maribosøerne<br />
blev produceret i 1991, der dækker en 15-årig periode<br />
og omfatter et handlingsprogram, der sammenfatter en<br />
række aktiviteter i naturparken. Dette program er nu<br />
næsten afsluttet. Den første forvaltningsplan blev efterfulgt<br />
i 2005 af en sårbarhedplan for området. Denne plan<br />
vurderer naturens bæreevne i forhold til de besøgendes<br />
brug af området og de særligt beskyttede kerneområder.<br />
Planen for udvikling af friluftsliv, præsenteret i sårbarhedsplanen,<br />
er i overensstemmelse med anbefalingerne<br />
fra EUROPARC. Naturparkens ledelse har fulgt denne<br />
sårbarhedsplan siden 2005.<br />
Den nuværende strategi- og handlingsplan vil være retningsgivende<br />
for Naturparkens drift i perioden 2012 til<br />
2016. I betragtning af at strategi- og handlingsplanen har<br />
til formål at opfylde de 10 grundlæggende principper i<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker,<br />
forventes naturparken at kvalificere sig til officiel<br />
EUROPARC charter certificering.<br />
Lolland og Guldborgsund Kommuner vil være ansvarlig<br />
for den overordnede koordinering af tiltag og aktiviteter.<br />
Kommunerne vil ikke nødvendigvis gennemføre alle aktiviteter.<br />
Det er dog vigtigt, at de går foran i bestræbelserne<br />
på at identificere, støtte og iværksætte tiltag og<br />
aktiviteter. Det primære ansvar for gennemførelsen af
88<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
handlingsplanen ligger hos de to kommuner, som skiftes<br />
til at have formandsposten i brugerrådet.<br />
Inden for kommunerne ligger det overordnede ansvar for<br />
gennemførelse af handlingsplanen i afdelingen for udvikling<br />
og virksomhed i Lolland Kommune og i afdelingen<br />
for natur, miljø og planlægning i Guldborgsund Kommune.<br />
Når kommunerne optræder under overskriften ”ansvarlig<br />
myndighed, potentielle partner og/eller finansiel støtte”,<br />
kan dette omfatte fx naturvejledere, turistkontorer, Business<br />
LF (fælles erhversudviklingsselskab) og forskellige<br />
kommunale afdelinger.<br />
Kommunerne samarbejder med lodsejer og en række<br />
institutioner og organisationer med henblik på at sikre<br />
gennemførelse af handlingsplanen. Dette gælder også<br />
Naturstyrelsen, der ejer eller forvalter områder i naturparken.<br />
Alle, der er repræsenteret i brugerrådet, er potentielle<br />
partnere i de forskellige aktiviteter i handlings-<br />
planen.<br />
Begge kommuner har planer om at åbne flere naturparker,<br />
og hele PARKS & BENEFITS projektet gav os værdifuld<br />
viden og erfaringer til at gå videre med dette arbejde.<br />
Ikke mindst at skulle arbejde tæt sammen med<br />
aktører og iværksættere, har gjort det muligt for os at<br />
udvikle nye ideer og nye måder at arbejde på, som helt<br />
sikkert vil hjælpe os i vores fremtidige arbejde med en<br />
bæredygtig forvaltning af naturressourcer på Lolland-<br />
Falster.<br />
Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune
Charter-proCessen For Ķemeri<br />
nationalpark, letland<br />
Ķemeri Nationalpark blev grundlagt i 1997. Den ligger i<br />
Rigabugten, kun cirka 40 km fra hovedstaden, Riga. Den<br />
er forbundet til Riga med en jernbane og tre hovedveje.<br />
Nationalparken dækker 38.165 ha og er et område med<br />
en enestående koncentration af sårbare og unikke naturværdier.<br />
Det meste af nationalparken er dækket af forskellige<br />
vådområder. Deres mangfoldighed er forbløffende.<br />
De rummer alle mosetyper (højmoser,<br />
lavmoser og fattigkær), sumpskove (ellesumpe langs<br />
vandløb/sumpe, oversvømmede områder med bævere),<br />
flodslette-enge, lavvandede lagunesøer ved kysten (et<br />
af dem er et Ramsarområde), floder og strande. Alle<br />
disse unikke områder er levesteder for hundredvis af<br />
plante- og dyrearter, fx Fruesko, Sort Stork, Havørn,<br />
Engsnarre og Rørdrum.<br />
89<br />
Svovlholdigt vand og helbredende mudder er nok de<br />
karakteristika, der bidrager mest til Ķemeri Nationalparks<br />
unikke fremtoning. Det mineralrige vand med de<br />
stærkt helbredende egenskaber og den meget markante<br />
lugt af rådne æg er blevet dannet dybt under de nærliggende<br />
højmoser i gennem mange århundreder. Vandet<br />
har sidenhen fundet vej til overfladen i form af adskillige<br />
åbne kilder i Ķemeri og sikrer dermed produktionen<br />
af det helbredende mudder. Forekomsten af disse helbredende<br />
naturressourcer lokkede allerede for flere hundrede<br />
år siden menneskene til det dengang afsides<br />
liggende og ufremkommelige sted. Beskyttelsen af de<br />
naturlige dannelsesprocesser er en af de vigtigste opgaver<br />
for den ledende institution i nationalparken -<br />
Naturbeskyttelsesrådet.<br />
Der har været mennesker i Ķemeri Nationalparks område<br />
siden stenalderen. Nu er der omkring 3.000 indbyggere<br />
i området, og omkring 50 af dem er involveret i aktiviteter,<br />
der er relateret til turisme.<br />
Hvorfor et charter?<br />
1<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Ønske om at sikre og forbedre kvaliteten af natur beskyt<br />
telsen<br />
Naturbeskyttelse er ikke den letteste sag at "sælge",<br />
især ikke i de tilfælde, hvor "naturen er overalt". På<br />
den anden side, kan naturbeskyttelse kun være<br />
bæredygtig og give resultater på lang sigt, når "alle<br />
er med" og forstår betydningen bag hver for an staltning,<br />
selv om den ved første øjekast synes overflødig<br />
og dyr.
90<br />
; 2 Ønsker om at øge kvaliteten af turistinformation<br />
Med sin beliggende tæt ved Riga og sin berømmelse<br />
for sin tidligere status som et populært internationalt<br />
feriested har Ķemeri kunnet tiltrække besøgende i<br />
lang tid. Information om naturværdier er afgørende,<br />
men dækker kun en lille del af de besøgendes behov.<br />
Evnen til at videregive alle oplysninger om området -<br />
naturværdier, turismevirksomheder, tilgængelig service<br />
og arrangementer - bidrager i høj grad til at give<br />
nationalparkens administration et ry som en kompetent<br />
og engageret organisation, der fuldt ud klar over,<br />
hvad der foregår i nationalparken.<br />
3<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Ønske om at forbedre kommunikation og samarbejde<br />
med lokale beboere og interessenter<br />
Som nævnt under punkt 1 er det en ganske stor udfordring<br />
at kommunikere naturbeskyttelse, og diskussionerne<br />
koncentrerer sig ofte om ting, der IKKE<br />
kan lade sig gøre i området på grund af naturværdierne.<br />
Emnet turisme giver en mulighed for at diskutere,<br />
hvad der KAN gøres, og det giver mulighed for,<br />
at parkens ledelse kan lytte og beboerne i området<br />
og drage omsorg for deres velbefindende.<br />
Hvordan?<br />
Trin 1 – Bringe alle sammen ved et møde<br />
En god måde at samle alle på og se om der er interesse.<br />
Imidlertid bør en fortsat etablering af gensidig tillid og et<br />
grundlag for et langvarigt forhold videreføres af mere<br />
personlige samarbejdsformer.<br />
Trin 2 – Lær interessenterne at kende personligt<br />
En turismeekspert fik til opgave at udarbejde et spørgeskema<br />
til personlige interviews med interessenter, og<br />
hus-til-hus interviews blev udført. Denne information<br />
blev anvendt til SWOT-analyser (analyse af styrker,<br />
svag heder, muligheder og hindringer inden for et emne).<br />
Trin 3 – Mødes igen og skaber en vision om, hvad vi<br />
ønsker at opnå<br />
At drømme om fremtiden sammen hjælper i særdeleshed<br />
til at forstå, hvilken retning for udvikling, der findes i<br />
folks bevidsthed.<br />
Trin 4 – Evaluering af "status quo" med forskellige<br />
aspekter af turisme (SWOT-analyser)<br />
Sammen med interessenterne blev principperne i chartret<br />
behandlet ét efter ét, ved at analysere, hvordan<br />
situati onen er for naturbeskyttelsen, turistinformationen,<br />
kvaliteten af turistservices, situationen i lokalsamfundet<br />
og den lokale økonomi, besøgsovervågning og andre<br />
sektorer. Flere problemer blev bragt op som aktuelle:<br />
Markedsføring, kvalitet og manglende oplysninger om<br />
området.
Trin 5 – Hurtig reaktion på, hvad folk siger<br />
Udflugter i Ķemeri Nationalpark, såvel som seminarer<br />
om kvalitets- og markedsføringsspørgsmål for interessenterne<br />
inden for en måned.<br />
Trin 6 – Gennemføre undersøgelser af emner med<br />
mangelfuld information<br />
I forbindelse med SWOT-analyser, blev flere emner lagt<br />
frem, hvor svarene udeblev på grund af mangelfuld information.<br />
Derfor blev forskere bestilt til at underøge den<br />
socio-økonomiske situation i området, markedsførings-<br />
og turismepotentialet samt kulturelle værdier.<br />
Trin 7 – Deltag i reel handling med interessenter<br />
Møder blev arrangeret for at diskutere tilbud til den<br />
næste turistsæsonen samt måder at udvikle dem på, inden<br />
for den tilgængelige finansiering. Enighed om udvidelse<br />
af naturruter knyttet til den eksisterende infrastruktur<br />
blev nået, og ideerne blev tegnet ind på kort. En idé<br />
om at afprøve langrendsruter, til at tiltrække besøgende i<br />
lavsæsonen, blev bragt op og skulle afprøves i praksis, ved<br />
at organisere 5 skiture i løbet af den kommende vinter.<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
91<br />
Trin 8 – Aftale om strategi- og handlingsplan<br />
Alt, hvad der var blevet drøftet og gjort hidtil blev fremlagt<br />
og vedtaget på møde i Forum for Turisme. Samtidig<br />
blev en beslutning taget om rammen for den fremtidige<br />
kommunikation samt arbejdet i forummet.<br />
Hovedkonklusionen er - selv i dette århundrede, at det<br />
eneste middel til at opnå reelle, varige relationer, er den<br />
personlige kontakt. Det kræver en masse tid, kræfter og<br />
menneskelige ressourcer, men det virker og er afgørende<br />
for det fremtidige samarbejde.<br />
Selv om vi er på et meget tidligt stadium i charterprocessen<br />
i Ķemeri Nationapark, kan mange fordele allerede<br />
mærkes:<br />
+ Bedre forståelse af området som helhed,<br />
fra alle sider<br />
+ Evne til at give bedre information<br />
+ Mulighed for deltagelse i udvikling af turisme<br />
+ Nye kontakter og forbedret kommunikation<br />
blandt interessenter (tradition for at afholde<br />
seminarer blev etableret, ikke kun i administrationsbygningen,<br />
men også i andre turistvirksomheder)<br />
+ Nye måder at samarbejde på med turismevirksomheder<br />
(fælles tilrettelæggelse af events osv.)<br />
ideer til fremtidige turismeprodukter<br />
+ En særlig bonus - PR, relationer til lokalsamfundet<br />
er forbedret som følge af regelmæssig kontakt<br />
Agnese Balandina, Naturbeskyttelsesrådet – Ķemeri Nationalpark<br />
Administration
92<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Charter-proCessen For<br />
biosFæreområdet<br />
südost-rügen, tyskland<br />
Biosfæreområder er særlige områder, som har en særlig<br />
natur-og kulturarv. Biosfæreområdet Südost-Rügen blev<br />
etableret i 1990 og modtog status som UNESCO verdensarvområde<br />
i 1991.<br />
Biosfæreområdet afspejler alle landskaber og kystlinjer i<br />
regionen Mecklenburg-Vorpommern på en kort strækning.<br />
Land og hav er dybt forbundne med hinanden.<br />
Halvøer og fremspring på den ene side er forbundet med<br />
smalle strimler af land, der er adskilt af bugter på den<br />
anden side. Fine, brede sandstrande på Østersøkysten<br />
veksler med forrevne klipper. På siden med lagunerne<br />
(Bodden) er bredden for det meste omkranset af store<br />
rørskove. Omfattende bøgeskove eller græsarealer<br />
dominerer moræneområdet, mens enge og græsgange<br />
har stor udbredelse på lavlandet, der er dannet efter istiden.<br />
Bortset fra de unikke naturelementer i området, er det<br />
også kendt for sin kulturelle mangfoldighed. Beviser på<br />
menneskelig beboelse og kultur spænder fra stendysser<br />
fra neolitisk tid til gravhøje fra bronzealderen, slaviske<br />
forter på bakker, middelalderlige kirker og landsbystrukturer,<br />
klassicisme og badeby-arkitektur op til moderne<br />
arkitektur.<br />
Øen Rügen har været en af de mest populære feriemål i<br />
Tyskland i mere end 100 år; mange turister besøger øen,<br />
og ikke kun i sommermånederne. For at bevare dette<br />
storslåede landskab og dets kultur for alle - turister,<br />
besøgende og ikke mindst lokale beboere - er det vigtigt<br />
at beskytte denne landskabsmosaik og udvikle en bæredygtig<br />
turisme og en bæredygtig anvendelse.<br />
Biosfæreområdet Südost-Rügen har besluttet sig for at<br />
deltage i PARKS & BENEFITS projektet for at styrke områdets<br />
fremtid og balance mellem behov for lokal økonomisk<br />
udvikling og et godt miljø. For at sige det kort, de<br />
vigtigste argumenter for at deltage i projektet var at:<br />
+ Styrke den udviklingen lokalt,<br />
+ Fremme accept af<br />
Biosfæreområdet Südost-Rügen,<br />
+ Etablere stærke og varige offentlig-private partnerskaber,<br />
ved at implementere Det europæiske charter for<br />
bæredygtig turisme i Biosfæreområdet Südost-Rügen.<br />
Processen i hovedtræk:<br />
Tidligt 2009: Information til de vigtigste lokale interessenter<br />
blandt kommunalbestyrelser, foreninger og institutioner<br />
om projektets mål, for at sikre et bredt lokalt<br />
partnerskab<br />
Sommer 2009: Alle interessenter i Biosfæreområdet<br />
Süd ost-Rügen, turismesammenslutningen af Rügen eV<br />
(TVR), turisme- og handelssammenslutningen Putbus<br />
(Putbus TgV) og Rügen eV produkter underskrev "støtte<br />
brevet"<br />
Oktober 2009: Aftale om udvikling af en SWOT-analyse
November 2009: Etablering af en lokal styregruppe til at<br />
overvåge gennemførelse af den kontinuerlige proces<br />
December 2009: Præsentation og diskussion af SWOTanalyse<br />
i en offentligt arbejdsgruppe med 40 lokale interessenter<br />
og kommuner<br />
Maj 2010: Første fælles PARKS & BENEFITS begivenhed<br />
"naturen inviterer dig" med hjælp fra lokale interessenter,<br />
medlemmer af styregruppen, spa resort administratorer<br />
juni – september 2010: Besøgsundersøgelsen blev<br />
foretaget (15 dage, 6 steder i biosfæreområdet, 1.250<br />
udfyldte spørgeskemaer)<br />
juni 2010: Det tysksprogede hjemmesideprojekt blev offentliggjort<br />
(www.parksandbenefits.de); målgruppen er<br />
indbyggerne på Rügen, lokale interessenter og kommuner<br />
july 2010: SWOT-analyse blev afsluttet og godkendt af<br />
Biosfæreområdet Südost-Rügen<br />
August 2010: Etablering af tre arbejdsgrupper:<br />
1) bæredygtig mobilitet, 2) bæredygtig turisme og<br />
3) kultur møder natur<br />
Oktober 2010: Andet arbejdsgruppemøde med ca. 40<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
93<br />
lokale interessenter, kommuner og politikere; vigtigste<br />
indhold: diskussion af udkast til vision om den fremtidige<br />
udvikling af turismen. Resultaterne blev drøftet i den<br />
lokale styregruppe og tre arbejdsgrupper<br />
januar 2011: Formel beslutning af vision i den lokale styregruppe;<br />
arbejdsgrupper begynde at arbejde på handlingsplan<br />
og strategi for turismen<br />
Forår 2011: Etablering af et partnerinitiativ for Biosfæreområdet<br />
Südost-Rügen og stiftelse af et regionalt udvalg,<br />
der tager beslutningen om potentielle partnere; de første<br />
Biosfæreområde-partnere får deres certifikat<br />
Maj 2011: Anden PARKS & BENEFITS begivenhed finder<br />
sted med støtte fra den lokale styregruppe<br />
Indtil juli 2011: Udarbejdelse og diskussion af følgende<br />
markedsføringsprodukter: brochure og film fra den lokale<br />
styregruppe og arbejdsgrupper<br />
juli 22, 2011: Pressemøde om den endelige vision for<br />
udvikling af turisme<br />
juli 2011: Udarbejdelse af ansøgning til Det europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme i naturparker<br />
Stefan Woidig, Biosfæreområdet Südost-Rügen
94<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Charter-proCessen For<br />
kurtuvėnai regionalpark,<br />
litauen<br />
Naturen i Kurtuvėnai Regionalpark er imponerende - lige<br />
som dens kulturarv er. Parken er et velkendt beskyttet<br />
område i Litauen med skovklædte landskaber, kløfter,<br />
kilder, den historiske Venta-Dubysa kanal, barokstalde<br />
og services inden for ridning. Campingpladsen på<br />
Kurtuvėnai herregård tiltrækker turister fra hele Vesteuropa.<br />
Lokale er også begyndt at deltage i turistvirksomheder,<br />
der tilbyder lokale fødevarer og flere overnatningsmuligheder.<br />
Men turisternes efterspørgsel ændres<br />
gradvist: Familier planlægger deres fritid uafhængigt, de<br />
søger aktiv fritid og ønsker at vide mere om deres eget<br />
land. Unge mennesker foretrækker aktive og autentiske<br />
oplevelser med underholdning, mens mere modne besøgende<br />
forventer service af høj kvalitet. Imidlertid er indsatsen<br />
ikke stor nok i Regionalparkens hovedkvarter og<br />
i lokalsamfundet - indtil nu er man ikke fuldt ud rustet til<br />
at møde disse udfordringer.<br />
De væsentligste årsager til den manglende viden om<br />
turismevirksomhed er:<br />
+ Et lavt niveau af økonomisk selvforsyning<br />
+ Veluddannede rejser væk<br />
+ Aldersgennemsnittet er højt i samfundet<br />
Principperne i Det europæiske charter fremmer udvikling<br />
af bæredygtig turismen og kan give økonomiske fordele.<br />
Det er en stor, men spændende opgave at gennemføre<br />
chartrets principper i naturparken. Det første arbejds-
gruppemøde gav os mulighed for at lave en grundig analyse<br />
af situationen på grundlag af synspunkter, frygt og<br />
forventninger hos de deltagende lokale indbyggere og<br />
forretningsfolk. De opnåede resultater vil blive indarbejdet<br />
i handlingsplanen. Den er i skrivende stund under<br />
udvikling, men de vigtigste retningslinjer og aktiviteter er<br />
allerede fundet og kan ses nedenfor:<br />
+ At udvikle Kurtuvėnai Regionalpark som en bæredygtig<br />
turisme attraktion, kan bidrage til at forbedre og sikre<br />
værdien og betydningen af naturparken, for den lokale<br />
befolkning såvel som for de øvrige besøgende. Øget<br />
markedsføring og tættere samarbejde med partnere<br />
skal synliggøre seværdigheder.<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
95<br />
+ At udvide antallet af besøgssteder, offentlige faciliteter<br />
og turismeservices for at imødekomme de besøgendes<br />
behov for kvalitet og kvantitet.<br />
+ En større inddragelse af byrådet i Šiauliai i implementeringen<br />
af løsninger, da de vigtigste besøgende<br />
Kurtuvėnai Regionalpark er borgere i Šiauliai.<br />
+ At fremvise natur- og kulturarv i vores område for turister.<br />
Det giver de besøgende mulighed for at få mere<br />
viden og erfaring på enhver mulig måde.<br />
+ At få mere information om besøgsflowet, dets indflydelse<br />
på naturen, tendenser på turismemarkedet osv.<br />
+ At fremme lokalbefolkningens engagement i turistvirksomheder,<br />
der kan blive kilde til indkomst og formue.<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker<br />
er et godt redskab til at tilskynde alle relevante<br />
interessenter (parkens hovedkvarter, byrådsmedlemmer,<br />
lokale forretningsfolk og indbyggere) til at sidde omkring<br />
bordet og drøfte udviklingen af bæredygtig turisme,<br />
kigge efter fælles løsninger på hvordan dette unikke sted<br />
kan udvikles, forbedring af turisme og/eller ændre<br />
konkurrence til samarbejde. PARKS & BENEFITS projektet<br />
var en perfekt lejlighed til at begynde denne proces<br />
i Kurtuvėnai Regionalpark samt til at dele erfaringer<br />
med de andre partnere.<br />
Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark
96<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
Charter-proCessen For<br />
Žemaitija nationalpark,<br />
litauen<br />
Žemaitija Nationapark (ŽNP) blev oprettet i 1991 med<br />
det formål at bevare, forvalte og bæredygtigt udvikle området<br />
i Žemaitija i det nordvestlige Litauen, der er mest<br />
værdsat for dets natur- og kultur kvaliteter. Det er et enestående<br />
område med et landskab præget af naturlige<br />
bakker, unikke landsbyer og arkitektur i lille skala, dekorerede<br />
gårde, gravmonumenter og Plateliai søen - den<br />
eneste pre-glaciale sø i landet.<br />
Žemaitija Nationalpark dækker 21.720 ha med en befolkning<br />
på omkring 3.500 indbyggere. Det faktum, at<br />
naturparken er et beskyttet naturområde med beboere<br />
inden for sine grænser, tvinger ledelsen af parken til at<br />
søge en bæredygtig udvikling af turismen i nationalparken<br />
og dens omgivelser. På nuværende tidspunkt har nationalparken<br />
tilstrækkeligt med veludviklede turistservices<br />
og lokale virksomheder: Der er 26 bondegårde, som<br />
kan rumme op til 627 gæster, og 6 indkvarteringsvirksomheder,<br />
som kan rumme op til 530 gæster og 6 caféer<br />
og restauranter. Nationale begivenheder, dykkerklubber,<br />
koldkrigs- og fastelavnsmuseer, private kunstgallerier og<br />
udstillinger tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år.<br />
Erfaringerne fra nationalparken med udvikling af turisme<br />
har vist, at en inkonsekvent og hastigt udviklet turisme<br />
ikke kan skabe fordele, men derimod ødelægge meget<br />
værdifulde steder. Derfor er ledelsen enig i, at kun et samarbejde<br />
mellem lokale landmænd, beboere og turismevirksomheder,<br />
kan føre til gode resultater og bidrage<br />
til at beskytte natur- og kulturarv.<br />
I 2011 afsluttede rådet for Žemaitija Nationalpark og<br />
lokale aktører udarbejdelse af ansøgning om Det europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme, herunder en<br />
bæredygtig turismestrategi og handlingsplan. Det vigtigste<br />
spørgsmål var, hvilken form for turisme, ledelsen bør<br />
være mest opmærksomhed på, og hvilke målgrupper,<br />
der skulle vælges. Efter lange diskussioner blev det<br />
besluttet, at en bæredygtig udvikling af turisme for familier<br />
er mest acceptabel for alle.
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
97<br />
De vigtigste mål i strategien er:<br />
+ At skabe gunstige vilkår for bæredygtig udvikling af turismen<br />
i Žemaitija Nationalpark,<br />
+ At øge interessen for dette område,<br />
+ At skabe merværdi for området og gunstige betingelser<br />
for at nå målene for nationalparken<br />
+ At skabe mulighed for, at lokalsamfundets beboere og<br />
virksomheder, der bidrager til opfyldelse af Žemaitija<br />
Nationalparks mål, får yderligere fordele.<br />
Seks målsætninger er identificeret:<br />
1 Udvikling af urbaniserede områder ved at udnytte<br />
deres rekreative potentiale.<br />
+ Ledelsen vil udvikle Plateliai by til et rekreativt område<br />
og udvikle områdets infrastruktur og services<br />
i overensstemmelse med kravene til et rekreativt<br />
område.<br />
+ Ledelsen vil skabe gode betingelser for udvikling af<br />
cateringvirksomheder, samt forbedre de traditionelle<br />
retter fra Samogitian og benytte ejendommen<br />
Plateliai til forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige<br />
formål.<br />
+ Ledelsen vil skabe yderligere værdi gennem nye<br />
tiltag i de tidligere stalde og lader på ejendommen<br />
Plateliai, dvs. naturudstillinger og/eller et Mardi<br />
Gras museum.<br />
+ Den offentlige infrastruktur skal også udvikles: offentlig<br />
internetadgang, hygiejnestandarder på<br />
strande, offentlige toiletter og brusere, pengeautomater,<br />
steder for affaldshåndtering.<br />
+ Drage fordel af den eksisterende infrastruktur<br />
(yachts, dykkerklubber, spa-hoteller, caféer, mo-
98<br />
2<br />
3<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
derne campingpladser og Seire Natursti), ledelsen<br />
vil udvikle den vestlige bred af Plateliai søen som<br />
et aktivt rekreativt vandområde (fx med dykning,<br />
strandaktiviteter, svømning, fiskeri samt udstyr og<br />
services).<br />
+ Drage fordel af den eksisterende infrastruktur (hoteller,<br />
hostels, turistcampingpladser, feriesteder,<br />
strande) i Paplatele området, ledelsen vil udvikle<br />
længere ophold i naturen (mindst 3 dage).<br />
At skabe gunstige betingelser for at øge brugen af<br />
offentlig transport blandt besøgende i Žemaitija Nationalpark.<br />
Ledelsen er nødt til at forbinde alle parkens<br />
ruter med det offentlige transportsystem i<br />
Plunge (busser, tog). Den skal oprette et permanent<br />
informationssystem, som oplyser besøgende i nationalparken<br />
om offentlige transportruter, tidsplaner<br />
og priser.<br />
At skabe gunstige betingelser for at turisters besøg i<br />
Žemaitija Nationalpark varer mere end 2 dage, samt<br />
at tilskynde produktudvikling at bedre tilbuddene til<br />
besøgende uden for højsæsonen. Ledelsen er nødt<br />
til at bruge og kombinere alle natur- og kulturværdier<br />
i parkområdet til at forme ruter og tilpasse dem til<br />
turister. Tæt på alle ruter, skal der være tilbud om<br />
turistservice. Parken bør genoplive og/eller indføre<br />
nye traditioner og ferier i den kolde årstid.<br />
4<br />
5<br />
6<br />
Afslutte udvikling af infrastruktur/faciliteter for besøgende<br />
og indbyggere til at fremme genanvendelse af<br />
affald. Affaldssystemer skal indføres, ikke blot i byområderne,<br />
men også på feriedesteder og campingpladser.<br />
Udlejere af campingpladser skal have en<br />
form for affaldsbeholder og give information til besøgende<br />
med anbefalinger og mål for affaldshåndtering.<br />
Forudse og håndtere besøgendes påvirkning på biologisk<br />
mangfoldighed og kulturarv. Ledelsen bør<br />
styre strømmen af besøgende og indføre programmer<br />
til vurdering af besøgskapacitet.<br />
Oprette betingelser for besøgende, der kan bidrage<br />
direkte til at målene for Žemaitija Nationalpark nås.<br />
Ledelsen vil skabe en mærkningsordning for produkter,<br />
hvis fremstillingsprocesser og services bidrager<br />
til opfyldelse af målsætninger for nationalparken. Vi<br />
er nød til at udvikle et informations- og leveringssystem,<br />
der vil lade besøgende få mulighed for at købe<br />
mærkede varer eller tjenester, eller at bidrage frivilligt<br />
til arbejdet i Žemaitija Nationalpark.<br />
Ledelsen håber, at gennemførelsen af strategien og<br />
handlingsplanen vil øge turismen i Žemaitija Nationalpark<br />
til et nyt niveau.<br />
Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark
1<br />
2<br />
Instrumenter til overvågning af besøgende<br />
+ Visuel overvågning og optælling af<br />
turistseværdigheder og -steder<br />
+ Digital foto eller video-overvågning<br />
+ Elektronisk eller mekanisk registrering<br />
af besøgstal<br />
+ Specifikation af det samlede antal<br />
besøgende i et konkret område<br />
+ Selv registrering af besøgende<br />
+ Undersøgelser (spørgeskema-baserede,<br />
ansigt-til-ansigt interviews)<br />
+ Analyse af sekundære data og statistikker<br />
+ Andre<br />
Instrumenter til information og vejledning<br />
af besøgende<br />
+ indgange, besøgscentre, observationsfaciliteter<br />
og rasteområder (miljømæssig<br />
uddannelse + information + etablering af<br />
seværdigheder)<br />
+ Netværk af tilgængelige vandrestier,<br />
cykelstier, vandveje<br />
+ Særlige tema-orienterede vandreruter,<br />
cykelruter og vandruter<br />
+ Informationstavler<br />
+ Informationsmateriale såsom kort,<br />
brochurer, rutebeskrivelser<br />
(trykte medier og online)<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
opstil en strategi For besøgsstyring<br />
3<br />
+ Information og navigation for besøgende ved<br />
at tilbyde GPS-baserede IT-løsninger<br />
+ Offentlig transportadgang til visse<br />
indgange<br />
+ Eksistens eller ikke-eksistens af<br />
parkeringspladser > adgang til visse<br />
indgange<br />
+ Guidede ture i det beskyttede naturområde<br />
tilbydes af naturvejledere<br />
+ Begrænsning af licenser til turistvirksomheder,<br />
der tilbyder arrangerede rundvisninger<br />
+ Specifik besøgsvejledning og information<br />
om faciliteter for handicappede<br />
Metoder til begrænsning af besøgende<br />
Metoder med henblik på at fastlægge om nogle<br />
naturområder skal lukkes eller begrænses<br />
for adgang:<br />
+ Etablering af områder for botanisk<br />
overvågning med sjældne arter><br />
overvågning før, under og efter<br />
turistsæsoner<br />
+ Registrering af negative virkninger langs<br />
turistruter<br />
+ Analyser af bæreevne<br />
+ Zonering<br />
+ Andre<br />
Romy Sommer, animare projektledelse<br />
99
100 På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
besøgsstyring i naturparker<br />
Naturparker tiltrækker mennesker. Nogle gange er ledelsen<br />
for naturparker glade for folk, der er interesseret<br />
i deres arbejde og aktiviteter. Undertiden er ledelsen<br />
tvun get til at åbne mere op for offentligheden i naturparker<br />
for at øge antallet af besøgende, og nogle gange er<br />
omfanget af besøgende for stort. Under alle omstændigheder<br />
er ledelsen i naturparker nød til at drage omsorg<br />
for sine "gæster".<br />
Besøgsinformation er vigtig på forskellige niveauer:<br />
Lokalt er det vigtigt, fx for udvikling af turisme og på et<br />
lokalt, nationalt og internationalt plan er besøgsinformation<br />
nødvendig i forbindelse med politik og planlægning.<br />
opgaver inden For besøgsstyring<br />
Antal besøgende<br />
Tælling<br />
Besøgendes profil<br />
Undersøgelser<br />
besøgsstyring<br />
Nødvendig viden<br />
om besøgende<br />
Antallet af "interesserede" afhænger naturligvis af akti-<br />
viteterne i naturparken, men det er også påvirket af den<br />
konkrete placering af en naturpark. Tæt på en storby, eller<br />
som nabo til en veludviklet destination, kommer der<br />
"automatisk "flere besøgende.<br />
I dag er besøgsstyring et vigtigt redskab, nogle gange er<br />
det endda den vigtigste opgave, inden for forvaltning af<br />
naturparker.<br />
Tilbud til<br />
besøgende<br />
Faciliteter<br />
Guidede ture<br />
Events<br />
Medier<br />
Infrastruktur<br />
- Parkering<br />
- Rasteområder<br />
- Cykelstier<br />
- Udkigstårne<br />
- Observationsplatforme<br />
- Veje<br />
- Skilte<br />
- Ruter
Besøgsstyring består af mange meget forskellige opgaver<br />
- på den ene side aktiviteter, som skal indkredse viden<br />
om gæsterne, og på den anden side service for<br />
besøgende, der kan tilfredsstille deres forventninger.<br />
En vellykket besøgsstyring kræver kvalitativ viden om<br />
besøgstal og aktiviteter gennemført i naturparken, samt<br />
præcise oplysninger om de besøgendes behov og ønsker.<br />
Men situationen i de fleste naturparker i Europa<br />
viser, at en systematisk indsamling, af besøgstal og viden<br />
om rekreative tilbud, sjældent udføres. Derfor er efterspørgslen<br />
stor efter kvalitative, kvantitative og standardiserede<br />
data om besøgstal, især for områder med høje<br />
besøgstal og med konfliktområder.<br />
Formålet med besøgsstyring er ikke blot at observere<br />
besøgende og rapportere om dem, men ledelsen skal<br />
også håndtere omfanget af besøgende og aktivi-<br />
teter, så negative indvirkninger på miljø- og naturressourcer<br />
minimeres. Hvis alle opgaver udføres systematisk<br />
og på permanent basis, er det et overvågningssystem<br />
- eller en del af et system.<br />
Mens overvågning af plante- og dyreliv i naturparker har<br />
en lang tradition, er en systematisk overvågning af rekreative<br />
anvendelser og besøgstal sjældent udført. Dog<br />
er det almindeligt accepteret blandt ledere i naturparker,<br />
at der skal udvikles en forvaltningsplan for besøgende -<br />
et skridt i retning af et omfattende overvågningssystem.<br />
Ledelsen for naturparken kan selvfølgelig ikke planlægge,<br />
forberede, tilrettelægge og udføre alle nødvendige<br />
opgaver selv. Med hensyn til belastning og proble-<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 101<br />
mer, der kommer fra turisme relaterede aktiviteter, kan<br />
det anbefales at udvikle et system for samarbejde mellem<br />
naturparker og turisme operatører/virksomheder.<br />
Samarbejdet kan forbedre besøgsstyringen og bidrage til<br />
en bedre service og mere kvalitativ information til de besøgende.
102 På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
tælling og undersøgelse<br />
aF besøgende<br />
Antallet af besøgende er en vigtig information i enhver<br />
naturpark. Besøgs tallet er den mest afgørende indikator<br />
og det tal ligger til grund for forskellige planlægnings-<br />
og markedsføringsaktiviteter. Der er adskillige teknikker<br />
til observation og indsamling, samt tekniske redskaber<br />
til at få denne information viderebragt. Hver metode har<br />
sine styrker og svagheder (- nogle erfaringer er beskrevet<br />
på side 44).<br />
Metoder til besøgstælling<br />
Indirekte metoder:<br />
+ Tegn på brug: f.eks på spor, slid og<br />
brug af vegetation og terræn<br />
+ Gæstebøger i hytter, logbøger og<br />
andre metoder til selvregistrering<br />
+ Fiskeri- og jagtlicenser, tilladelser, parkeringsog<br />
entreindtægter, statistik og andre dokumenter<br />
+ Information fra andre organisationer og virksomheder<br />
Direkte metoder:<br />
+ Observationer fra personale "i parken"<br />
+ Observationer fra luften<br />
Automatiske metoder:<br />
mekaniske og elektroniske tællere:<br />
+ Tællere af køretøjer<br />
+ Tællere af personer<br />
+ Elektroniske tællere kombineret med digital- eller videokameraer.<br />
Viden om karakteristika, adfærd og ønsker hos besøgende<br />
er meget vigtigt for naturparker. Med henvisning<br />
til disse dataserier kan ledelsen evaluere dem i forhold til<br />
tidligere opstillede mål. Fastsættelsen af mål bør være<br />
den første opgave i en overvågningsproces. På grundlag<br />
af videnskabelige socio-økonomiske, biologiske eller<br />
miljømæssige data, kan enhver overvågning belyse<br />
specifikke mål. At finde ændringer i turisters adfærd og<br />
ønsker, at kontrollere bæreevne i visse zoner i parken, at<br />
overveje ændringer i bestanden af truede arter eller jorderosion<br />
forårsaget af turismen, kræver regelmæssig<br />
indsamling af data.<br />
Omfattende viden og nøjagtige oplysninger om besøgende<br />
i naturparker er af afgørende betydning, ikke kun<br />
for planlægning og forvaltning af service for besøgende<br />
og turismeinfrastruktur, men også for en bæredygtig<br />
beskyttelse af natur- og kulturarv.
Den bedste måde at indsamle disse oplysninger på, er<br />
ved direkte spørgsmål (mand-til-mand interview). De-sværre<br />
er denne teknik tidskrævende og omkostningstung.<br />
Ikke desto mindre gennemfører mange naturparker<br />
allerede sådanne undersøgelser af besøgende.<br />
Disse målinger er desværre ofte udviklet individuelt for<br />
hver naturpark, og resultaterne er derfor ikke sammenlignelige.<br />
Imidlertid har projektet PARKS & BENEFITS udviklet et<br />
spørgeskema og indsamlet teknikker til at skabe en<br />
standard og gøre resultaterne sammenlignelige.<br />
Et spørgeskema udviklet i fællesskab er blevet anvendt<br />
til undersøgelsen for sæsonen 2010. Resultaterne var<br />
skuffende:<br />
+ Gennemførelse af undersøgelsen har været for<br />
kompliceret og for dyr. Derfor er den ikke lavet af alle<br />
involverede naturparker.<br />
+ Mange spørgsmål blev ikke besvaret på grund af<br />
lange og tidskrævende interviews af de besøgende.<br />
+ Resultaterne opnået for den enkelte naturpark var<br />
tilfredsstillende, men sammenligningen mellem<br />
naturparker gav kun få nye oplysninger.<br />
Baseret på denne erfaring anbefales nu et revideret<br />
spørgeskema som grundlag for undersøgelse af besøgende.<br />
Spørgeskemaet kan fås på hjemmesiden:<br />
> www.parksandbenefits.net<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 103<br />
Flere erfaringer:<br />
Hver undersøgelse skal være så kort som mulig for at begrænse<br />
indsatsen og for at undgå irritation. Størrelsen af<br />
spørgeskema bør begrænses til højst to sider. Forsøg på<br />
at få data om besøgendes udgifter til brug for beregning af<br />
de lokale økonomiske virkninger i en generel undersøgelse,<br />
er tidskrævende og dyr. Få spørgsmål, der<br />
beskæftiger sig med besøgendes udgifter, er ikke tilstrækkeligt<br />
til en økonomisk modellering. På den anden side<br />
tager en lang detaljeret liste over mulige ud gifter for besøgende<br />
meget tid og bliver måske ikke besvaret. Derfor:<br />
Data-indsamling til økonomiske konsekvensanalyser skal<br />
gennemføres for sig! Sådanne supplerende undersøgelser<br />
giver interessante resultater.
104 På vej til en bæredygtig udvikling af turismen<br />
styring aF besøgsstrømme<br />
Besøgende kan forstyrre det naturlige miljø. Denne effekt<br />
udgør ikke altid en risiko for naturen, men denne<br />
påvirkning skal især i naturparker observeres og forvaltes.<br />
Flere retningslinjer som anbefaler værktøjer og<br />
teknikker til at kontrollere og begrænse påvirkningerne<br />
fra besøgende er publiceret: Eagles, McCool, Haynes<br />
(2002) beskriver disse metoder med flere praktiske tips.<br />
Men hver naturpark må finde sin egen fornuftige måde at<br />
styre besøgsstrømme på - i kapitel 2 (side 40ff) rapporteres<br />
om erfaringer og løsninger med besøgsstyring i<br />
naturparker.<br />
Metoder til begrænsning af besøg<br />
+ Sæson- eller tidsmæssig grænse for brug<br />
+ Zonering, lukning af områder<br />
+ Begrænsninger ved hjælp af gruppekendetegn<br />
+ Teknologikrav<br />
+ Styre besøgsstrømme ved hjælp af naturstier og veje<br />
+ Information og formidling<br />
+ Differentierede priser<br />
+ Operatørens kvalifikationer<br />
+ Markedsføring over for turister<br />
Besøgsstrømme viser den rumlige og tidsmæssige fordeling<br />
af besøgende i et bestemt område. Styring af strømmen<br />
er ikke kun en metode til begrænsning - en aktiv informationspolitik<br />
og vejledning er ofte meget mere<br />
effektivt. Vejledning af besøgende kan i praksis omsættes<br />
til "hardware" (fx afmærkede stier, skilte) eller "software"<br />
(dvs. information, uddannelse).
Information<br />
Adgang til information er meget vigtig. Fordelene omfatter<br />
data, fakta og råd, der hjælper den besøgende med<br />
information om, hvad der sker, hvor i naturparken, og<br />
hvilke ruter, der kan vælges. Det kan resultere i flere<br />
besøgende - imidlertid kan en passende adfærd, mindske<br />
påvirkninger og give de besøgende en mere<br />
tilfredsstillende oplevelse.<br />
Følgende værktøjer kan bruges til at informere de besøgende:<br />
+ Trykte materialer (kort, rejseguider, brochurer,<br />
informationstavler og tidsskrifter)<br />
+ Mundtlig information fra naturvejleder, guider<br />
eller miljøundervisere, også radio og tv<br />
+ Internet (hjemmeside for naturparken, sociale<br />
netværk).<br />
På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 105<br />
Miljøundervisning og formidling<br />
Manglende kendskab eller forståelse for naturbeskyttelse<br />
i lokalbefolkningen og blandt besøgende kan forårsage<br />
mange problemer i naturparker. Derfor bør miljøundervisning<br />
og formidling, som er tilpasset det moderne<br />
samfund, være en integreret del af besøgsstyringen.<br />
Miljøuddannelse, der kombinerer økologisk viden og<br />
følelsesmæssige naturoplevelser, kan udvide folks bevidsthed,<br />
udvikle nye færdigheder til brug i hverdagen,<br />
fremme bæredygtig adfærd, give forståelse for naturens<br />
processer og deres betydning for både børn og voksne.<br />
I det lange løb kan det resultere i beskyttelse af natur- og<br />
kulturarv, renere miljø og bæredygtigt orienterede mennesker.<br />
Prof. Wilhelm Steingrube, Sintija Kordule<br />
University of Greifswald<br />
Referencer:<br />
KAJALA, Liisa. 2007. Visitor Monitoring in Nature Areas.<br />
Swedish Environmental Protection Agency. Bromma. Sweden.<br />
Arnberger A., Brandenburg C., Muhtar A. 2002. Monitoring and<br />
Management of Visitor Flows in Recreational and Protected Areas.<br />
Conference Proceedings. > www.imba.org.uk<br />
Hubert Job, Bernhard Harrer, Daniel Metzler und David<br />
Hajizadeh-Alamdary. 2006. Ökonomische Effekte von<br />
Großschutzgebieten > www.bfn.de<br />
Eagles, Paul F.J.; McCool, Stephen F.; Haynes, Christopher<br />
D.A. 2002. Sustainable Tourism in Protected Areas: Guidelines<br />
for Planning and Management. IUCN Gland, Switzerland and<br />
Cambridge, UK.
1<br />
2<br />
3<br />
udFordringer<br />
løsninger og standarder<br />
gode eksempler på bæredygtig transport i naturparker
æredygtig transport hen til og<br />
inden For naturparker
108 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
udFordringer<br />
Naturparker og bæredygtig transport hænger uløseligt<br />
sammen. Denne erkendelse får stadig mere offentlig<br />
bevågenhed, da en løsning på transportproblemerne er<br />
direkte forbundet med klimaændringer, befolkningsudvikling<br />
og besøgsstyring samt af naturparkens bæreevne<br />
og tilgængelighed.<br />
gode eksempler på bæredygtig transport (side 116-<br />
119) belyser også et vigtigt økonomisk aspekt ved naturparker<br />
og deres omgivelser. Men indtil nu er bæredygtig<br />
transport kun i ringe grad inddraget i naturparkforvaltningerne<br />
på såvel lokalt som nationalt niveau og<br />
ligeledes i ringe grad inddraget i turismeindustrien.<br />
Det er imidlertid nødvendigt at kende naturparkers begrænsninger<br />
og muligheder, så den natur, de besøgende<br />
kommer for at se, bliver bevaret – i stedet for at blive<br />
ødelagt af netop de besøgende. Bæreevnen for en destination<br />
skal respekteres økologisk, socialt og kulturelt.<br />
Som strategiske partnere i PARKS & BENEFITS projektet<br />
har Den tyske organisation for bæredygtig transport<br />
(Nord-østafdelingen) sammen med Roskilde Universitet<br />
analyseret bæredygtig transport og barrierefri tilgængelighed<br />
i de naturparker, der er omfattet af projektet.<br />
Først blev en analyse af internationale standarder og<br />
gode eksempler i naturparker gennemført, herunder analyser<br />
af offentlige transportsystemer, naturområdernes<br />
bæreevne, hot spots, informationsmaterialer og barrierefrie<br />
infrastrukturer.<br />
Desuden blev der udført en spørgeskemaundersøgelse<br />
for at klarlægge, på hvilket niveau problemet med bære-
dygtig transport behandles i hver af naturparkerne. Feltstudier<br />
i naturområderne gav desuden overblik over de<br />
aktuelle forhold og mulighed for at sammenligne disse.<br />
Alle resultater blev inkluderet i analysen af bæredygtig<br />
transport og blev drøftet i arbejdsgrupper på partnermøderne.<br />
Resultaterne af den samlede SWOT-analyse<br />
blev inddraget i charter-processen for de involverede<br />
naturparker – hvad angår krav om tilgængelighed og<br />
bæredygtig transport.<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 109<br />
Baseret på partnerinstitutionernes erfaringer blev to retningslinjer<br />
– “Bæredygtig mobilitet” og “Barrierefri turisme”<br />
– udviklet til PARKS & BENEFITS projektet. En<br />
fælles strategi for naturparker i Østersøregionen ville<br />
også være til stor gavn. Men de involverede naturparker<br />
var desværre for spredt og for forskellige til, at denne<br />
meget ambitiøse opgave kunne realiseres. Nye projekter<br />
ville kunne sikre yderligere erfaringsudveksling og samarbejde.<br />
Forskellige anbefalinger til naturparker med<br />
lavt og højt besøgstryk<br />
Et af projektets hovedresultater var, at parker kun bør<br />
sammenlignes gruppevis inden for hver sin besøgstrykgruppe.<br />
Naturparker med højt besøgstryk ligger tæt på<br />
storbyområder og er ofte let tilgængelige via regionale<br />
og internationale togforbindelser eller endda via<br />
lufthavne. Sådanne naturparker kræver en praksis som<br />
medfører, at privatbilismen reduceres ved hjælp af færdselsrestriktioner<br />
og/eller udbygget samarbejdet mellem<br />
alle turismeaktører. En egentlig handleplan om ”intelligent<br />
transport” bør udarbejdes.<br />
Naturparker med lavt besøgstryk ligger normalt i tyndtbefolkede<br />
områder med dårlig infrastruktur og ringe offentlig<br />
transport. Her skal der kun investeres lidt i bæredygtig<br />
turisme for at undgå, at privatbilisme skaber<br />
problemer i fremtiden.<br />
Jörg Becken og Phillip Wagner, German Association for Sustainable<br />
Mobility (department northeast)
110 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
parks & beneFits oFFentlige transport matrix<br />
DOVREFjELL-SUNNDALS-<br />
FjELLA NATIONALPARK<br />
NORgE<br />
NATURPARK<br />
MARIBOSØERNE<br />
DANMARK<br />
Charterproces x x x x x x x<br />
Beliggenhed<br />
…nær stor by x x x x<br />
…fjerntlliggende<br />
Adgang<br />
x x x x<br />
…med tog x x x x x<br />
…med bus x x x x x x x x<br />
…på cykel<br />
Adgang for handicappede<br />
x x x x x x x<br />
…adgang for kørestolsbrugere x x x x x<br />
…adgang for synshandicappede<br />
…adgang for hørehæmmede<br />
…adgang for mentalt handicappede<br />
x<br />
Lange cykelruter x x<br />
Korte cykelruter x x x x x x x x<br />
"green Certification" vedr. offentligt<br />
transportsystem (Via bono, green<br />
certificate)<br />
x x<br />
…internationalt<br />
…nationalt<br />
x x x<br />
Info-materiale om offentlig transport x x x x x<br />
MüRITz NATIONALPARK<br />
TySKLAND<br />
BIOSFæREOMRåDET<br />
SüDOST-RügEN<br />
TySKLAND<br />
ŽEMAITIjA<br />
NATIONALPARK<br />
LITAUEN<br />
MATSALU<br />
NATIONALPARK<br />
ESTLAND<br />
ĶEMERI NATIONALPARK<br />
LETLAND<br />
KURTUVĖNAI<br />
REgIONALPARK<br />
LITAUEN
Forskellige internationale organisationer har udarbejdet<br />
anbefalinger om bæredygtig turisme. Inden for disse<br />
rammer er forskellige standarder også for bæredygtig<br />
transport blevet foreslået.<br />
I den endelige rapport fra ”World Ecotourism Summit”,<br />
som blev afholdt i Québec (Canada) i 2002, blev en<br />
række anbefalinger til regeringer, den private sektor,<br />
ikke-statslige organisationer (NgO’er), samfundsrelaterede<br />
foreninger, vidensinstitutioner, mellemstatslige orga-nisationer,<br />
internationale finansielle institutioner samt<br />
organisationer for udviklingsbistand til oprindelige og<br />
lokale samfund sammenfattet således:<br />
“Brug af transport hen til og inden for destinationen var et<br />
centralt anliggende for den forberedende konference i<br />
Østrig. Hvor det er muligt, bør økoturisme være baseret<br />
på transport med lav miljøpåvirkning. Drøftelserne på<br />
topmødet gjorde debatten om adgang til destinationen<br />
bredere og opfordrede til at fokusere på lettere adgang<br />
til landdistrikter og naturområder, herunder bjerge, fx<br />
gennem netværk af vandreruter."<br />
I Kapitel A "til nationale, regionale og lokale myndigheder<br />
– vedr. løsning på transport – og adgangsproblemer"<br />
hedder det i erklæringen:<br />
"... Den videre gennemførelse af de internationale principper,<br />
retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme<br />
(fx som foreslået af UNEP, WTO, Konventionen<br />
om Biologisk Mangfoldighed, FN-Kommissionen for<br />
Bæredygtig Udvikling og ILO) skal øge det internationale<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
111<br />
løsninger og standarder<br />
og nationale juridiske samarbejde om lovgivning og planlægning<br />
af bæredygtig turismeudvikling" (punkt 15)<br />
og kræver at:<br />
"... integrere principper for bæredygtig transport i planlægning<br />
og projektering af adgangs- og transportsystemer<br />
og tilskynde rejsearrangører og besøgende til at<br />
vælge grønne transportformer (Punkt 19).<br />
Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker<br />
fremmer:<br />
"... brug af offentlig transport, cykling og vandring som<br />
alternativer til privatbilisme:<br />
Salgsfremmende aktiviteter vil blive gennemført for at<br />
fremme brugen af offentlig transport hen til naturparken,<br />
omkring den og inden for den. Reduktion af privatbilisme,<br />
samt fremgang for cykling og vandring prioriteres" (Princip<br />
10)<br />
Et af virkemidlerne i charter-processen bør være begrænsning<br />
af privatbilismen:<br />
"Trafik-kontrol: Rejse hen til og inden for en naturpark bør<br />
så vidt muligt ske ved hjælp af offentlig transport, cykling<br />
eller vandring. Rejsearrangører bør derfor foreslå sine<br />
kunder offentlig transport til naturparken. Rejsearrangører<br />
bør også bestræbe sig på at arrangere opsamlingssteder<br />
på stationer eller offentlige trafikknudepunkter.<br />
Desuden bør alle motoriserede køretøjer, der anvendes til<br />
fritidsformål (fx 4x4 biler), udelukkes fra alle naturparker”.
112 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
Forbedret international og national adgang<br />
Et vigtigt punkt i et miljøvenligt transportsystem i naturparker,<br />
er muligheden for at benytte offentlig transport,<br />
allerede inden gæsterne ankommer til naturparker. Derfor<br />
er forbedring og/eller videreudvikling af attraktive offentlige<br />
transportformer af alle slags absolut nødvendigt.<br />
At efterlade den forurenende bil hjemme bliver straks<br />
mere attraktivt, når der er andre, nemme måder at<br />
komme ud i naturen på! Et miljøvenligt transportsystem<br />
åbner - især for de internationale gæster – en bred vifte<br />
af alternativer til udlejningsbilen.<br />
Trafikknudepunkter som lufthavne, færgehavne og togstationer<br />
spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Der<br />
er ligeledes et stort turismepotentiale i bedre forbindelse<br />
til de internationale cykel- og vandreruter. Naturparker,<br />
som er meget langt væk fra tætbefolkede områder, har i<br />
særlig grad brug for grønne trafikkorridorer, som binder<br />
naturparker sammen med populære destinationer.<br />
Lufttrafik<br />
Luftfart er en vigtig del af samfærdslen i Østersøregionen<br />
og derfor også et vitalt link til regionens naturparker.<br />
Øget konkurrence, ikke mindst på grund af<br />
lavprisselskabernes succes, har presset flypriserne nedad,<br />
hvilket resulterer i et stigende antal rejsende: Desto<br />
billigere flyrejser er, desto flere mennesker rejser.<br />
Lavprisselskaber er faktisk en meget vigtig faktor, der<br />
påvirker de aktuelle transportmønstre og dermed den<br />
lokale og regionale turismeudvikling. Der er i de senere<br />
år registreret en kraftig stigning i weekendturisme til byer<br />
som Riga og Tallinn hovedsageligt fra andre nordiske<br />
lande, men også fra Storbritannien og Tyskland.<br />
Internationale tog og vejforbindelser<br />
Jernbanen, der skal forbinde De Baltiske Lande med<br />
Central- og Vesteuropa, kaldes ”Rail Baltica”. Det er et<br />
af de højt prioriterede projekter i Den Europæiske Unions<br />
transeuropæiske transportnet (TEN-T).<br />
Projektet skal forbinde Finland, De Baltiske Lande og<br />
Polen og desuden forbedre forbindelsen mellem Central-
og Østeuropa og Tyskland. Det forudsætter en ubrudt<br />
jernbaneforbindelse fra Tallinn (Estland), til Warszawa<br />
(Polen), som går via Riga (Letland) og Kaunas (Litauen).<br />
Forbindelsen mellem Berlin og Warszawa eksisterer<br />
allerede, mens yderligere forbindelse til Tallinn er på vej.<br />
I mange år har der manglet en direkte togforbindelse<br />
mellem de tre Baltiske hovedstæder. Miljøvenlig transport<br />
internt mellem De Baltiske Lande forudsætter imidlertid<br />
en velfungerende jernbaneforbindelse.<br />
Alternativet til ”Rail Baltica” er – for individuel trafik – ”Via<br />
Baltica”, også kendt som E 67. ”Via Baltica” er en hovedvej,<br />
der løber fra Prag i Tjekkiet til Helsinki i Finland<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
113<br />
gennem Polen, Litauen, Letland og Estland. Det er en<br />
vigtig vejforbindelse mellem De Baltiske Lande. Den sidste<br />
strækning, mellem Tallinn og Helsinki¸ betjenes af<br />
færger (Scandlines) med cirka 10 daglige afgange hver<br />
vej. Der er planer om at omdanne hovedvejen til en motorvej<br />
eller motortrafikvej.<br />
”Rail Baltica” kunne være et godt alternativ til den planlagte<br />
”Via Baltica”, som har vist sig at være kontroversiel<br />
af miljømæssige grunde. I modsætning til ”Via Baltica”,<br />
kan gennemførelsen af ”Rail Baltica” blive et praktisk eksempel<br />
på en bæredygtig og effektiv udnyttelse af EU’s<br />
fonde for Samhørighed og Struktur samt give en social,<br />
økonomisk og klimavenlig løsning på transportproblemet.<br />
Retningslinjer for bæredygtig transport<br />
Den tyske organisation for bæredygtig transport, Nordøstafdelingen<br />
har bl.a. udarbejdet praktiske retningslinjer<br />
om bæredygtig transport og adgang (Visioner for<br />
transport) for alle 8 naturparker i PARKS & BENEFITS<br />
område.<br />
Støtter<br />
+ Den videre gennemførelse af de internationale principper,<br />
retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme<br />
i de internationale, nationale og regionale retslige<br />
rammer, politikker og handleplaner.<br />
+ Implementering af koncepterne bæredygtig transport<br />
og handicapvenlig standard.
114 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
Der bør indarbejdes:<br />
+ Bæredygtige transportprincipper i planlægning og projektering<br />
af adgangs- og transportsystemer. Rejsearrangører<br />
og besøgende bør tilskyndes til at vælge<br />
grøn transport.<br />
+ Beskyttelse og bevarelse af ressourcer uden at gå på<br />
kompromis med sikker og nem adgang til naturparker<br />
ved hjælp af hensigtsmæssige, bæredygtige og integrerede<br />
transportsystemer.<br />
Udfordringer<br />
I mange områder overstiger de besøgendes krav til adgang<br />
og faciliteter systemets bæreevne. Et stort antal<br />
besøgende kan skabe problemer på grund af øget trafikpres<br />
på veje og parkeringspladser. I mange områder er<br />
problemet dog snarere trafikale flaskehalse og sæsonbetonede<br />
besøgsudsving end egentlig for mange brugere<br />
i alt.<br />
Løsninger<br />
Innovative løsninger er påkrævet. Et sikkert, effektivt og<br />
bekvemt transportsystem, der giver nem adgang til området<br />
og mulighed for at komme rundt i dette er også nødvendigt.<br />
Et transportsystem, der giver mulighed for såvel<br />
rekreativ turisme som naturbeskyttelse og kan yde landdistrikter<br />
og byområder en bæredygtig økonomisk udvikling.
Alternative Transportsystemer<br />
Nye, bæredygtige og intelligente transportsystemer til at<br />
håndtere stigende trafik og reducere påvirkningen fra privatbilismen<br />
skal udforskes. Offentlig transport skal leve<br />
op til navnet: Transport for alle.<br />
Flerstrenget transportsystem<br />
Den bedste garanti for en varig, tilstrækkelig og fleksibel<br />
transport fås ved adgang til flere transportformer. De forskellige<br />
trafikformer bør tilsammen danne en integreret<br />
marksførings- og kommunikationsenhed. Reduktion af<br />
privatbilisme samt fremme af cykling og vandring skal<br />
prioriteres.<br />
Strategi I - Forståelse<br />
Forståelsen af de komplekse sammenhænge mellem<br />
rekreativ turisme og bevarelse af naturhistoriske, kulturelle<br />
og historiske ressourcer bør fremmes.<br />
Strategi II - Kommunikation<br />
Transport- og turismerelaterede synspunkter skal udbredes<br />
for at opnå en bedre forståelse af hinandens perspektiver.<br />
Der bør også være en balance mellem transportselskaber,<br />
partnere, fredede naturområder og den<br />
lokale befolkning hvad angår miljø, sikkerhed og besøgs-<br />
kapacitet, sociale- og økonomiske samt handelsmæssige<br />
konsekvenser.<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
115<br />
Strategi III – Handleplan<br />
+ Alternative teknikker og nye teknologier til imødekommelse<br />
af behovet for mere grøn transport skal<br />
undersøges<br />
+ Karakteristik af rejser og passagerer skal identificeres<br />
+ Evaluering af potentielle flerstrengede transportsystemer<br />
bør indgå i handleplanen<br />
Retningslinjer for barrierefri adgang i<br />
naturparker<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
Begrebet barrierefri adgang bør indarbejdes i handleplanen<br />
for naturparken.<br />
Naturområdet forpligter til at realisere mindst én attraktion<br />
for handicappede.<br />
En række programmer, udstillinger og oplysninger<br />
bør tilbydes alle besøgende.<br />
Naturparker bør tilbyde handicappede samme muligheder<br />
som alle andre - dog kræver specielle former<br />
for handicap ofte særlige foranstaltninger.<br />
Naturparker bør informere om stier, der er blevet<br />
gjort mere tilgængelige for besøgende med handicap.<br />
Jörg Becken og Phillip Wagner, German Association for Sustainable<br />
Mobility (Department Northeast)
116 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
gode eksempler på bæredygtige<br />
transportløsninger i naturparker<br />
Begrænsninger og reguleringer<br />
Betalingsveje er en mulighed for regulering og reduktion af<br />
biltrafikken i nationalparker. En privat vej i Dovrefjell-Sunndalsfjella<br />
Nationalpark, Norge<br />
Flerstrenget, offentlig transport & offentlig<br />
bevidsthed<br />
Forbedring af offentlig transport for besøgende betyder<br />
bl.a. flere afgange i weekender og på helligdage, i sommersæsonen<br />
samt om aftenen og natten. Desuden bør<br />
tog eller busser have mulighed for at transportere cykler.<br />
Køreplanerne for forskellige transportmidler bør harmoniseres.<br />
Billede 1: Müritz Nationalpark samarbejder med lokal offentlig bus<br />
som medtager cykler. En særlig nationalparkbillet kan købes.<br />
Billede 2: Bilfri turisme bliver mere attraktiv, når togstationer også<br />
rummer en turistinformation.<br />
Offentlig bevidsthed<br />
Nationalparken som brand er et godt grundlag for samarbejde<br />
med offentlige transportvirksomheder. Tog med reklamer for Müritz<br />
Nationalpark, Tyskland.
Jernbane<br />
At åbne transportlinjer i naturen bør være et mål for offentlig<br />
transport. Jernbane i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark.<br />
Togstation i Oppdal (Norge) med turistinformation, busstoppested<br />
og cykeludlejning.<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
117<br />
Opfordring til at parkere bilen uden for naturparken: Historisk<br />
jernbanen i Biosfæreområdet Southeast-Rügen.
118 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker<br />
Særlig busser<br />
Offentlig transport skal tilpasses<br />
de mest almindelige<br />
fritidsaktiviteter i naturparker.<br />
Busser i Norge er fx i stand til at<br />
transportere ski.<br />
Vandre- og cykelruter<br />
Opfyldelse af turisters ønsker er<br />
et grundlæggende mål for offentlig<br />
transport: Busser på Rügen er<br />
i stand til at transportere cykler i<br />
sommersæsonen.<br />
Etablering og udvidelse af internationale vandre- og<br />
cykelruter er af største vigtighed. Sådanne ruter er<br />
primært etableret som et alternativt internationalt<br />
netværk, der forbinder storbyområder. Naturparker i<br />
tyndtbefolkede områder bør derfor forbindes indbyrdes<br />
ved hjælp af vandre- og cykelruter. Andre ruter kan via<br />
jernbane- og/eller busknudepunkter forbinde disse fjerntliggende<br />
naturparker til internationale vandre- og cykelruter.<br />
Muligheder for at leje cykler<br />
Rent-A-Bike-system i Riga fremmer brug af cykler i Jurmala (i<br />
nærheden Kemeri National Park). En lignende ordning i andre<br />
nationalparker kunne også fremme cykelturismen der.<br />
Tidligere jernbane omdannet til<br />
cykelrute i nærheden af Matsalu<br />
National Park, Hapsalu, Estland.<br />
Grønne transportkorridorer som<br />
denne kan binde byer, naturparker,<br />
turismeknudepunkter og aktører<br />
sammen.<br />
Cyklister værdsætter, at afstande er tydeligt<br />
angivet, som her i Naturpark Maribosøerne,<br />
Danmark.
Barrierefri adgang til vigtige destinationer<br />
Adgang bør gives til besøgscenter, campingpladser, picnic-områder<br />
og formidlingsprojekter.<br />
Det er muligt at kombinere miljøvenlig transport, tilgængelighed og<br />
underholdning: Ridefacilitet for handicappede i Kurtuvėnai Regional<br />
Park, Litauen.<br />
Fri bane for unge og gamle: Lettilgængelig rasteplads i Müritz<br />
Nationalpark, Tyskland.<br />
Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 119<br />
Informationer på kort<br />
Oversigtskort over Kemeri Nationalpark i nærheden af Riga<br />
(Letland) kan tjene som inspiration for andre naturparker. Kemeri<br />
National Park har flere cykel-, vandre-, båd- og bilruter. De er<br />
angivet i en række tematiske kort til de forskellige målgrupper.<br />
Kortene er tilgængelige i National Park Center og desuden online.<br />
Nationalparken er – bortset fra naturreservatzonen<br />
– åben for vandrere, cyklende, naturinteresserede, bær- og<br />
svampeplukkere og badegæster. I højsæsonen skaber det<br />
meget trafik og undertiden illegal kørsel i parken til skade for de<br />
følsomme naturområder. Ved hjælp af kortene, der er produceret<br />
inden for PARKS & BENEFITS, sætter parken fokus på alternative<br />
transportmidler.<br />
.
1<br />
2<br />
3<br />
hvorFor skal turistvirksomheder CertiFiCeres?<br />
hvordan vælges det mest hensigtsmæssige<br />
CertiFiCeringsprogram og hvor Findes det?<br />
hvordan Får du din turistvirksomhed CertiFiCeret?
miljømærkning aF turistvirksomheder
122 Miljømærkning af turistvirksomheder<br />
Mangfoldighed af turisme - mangfoldighed af<br />
miljømærker<br />
Europa har flere økocertificerings-programmer end nogen<br />
anden verdensdel, da Europa stadig er det hotteste<br />
turistmål med højkvalitet i verden. Mere end 50 miljøcertifikater<br />
og økomærker dækker alle former for turisme,<br />
herunder indkvartering, badestrande, lystbådehavne, fredede<br />
naturområder, restauranter, kunsthåndværk, golfbaner,<br />
rejser og andre turisme-relaterede aktiviteter.<br />
Mere end 40 ordninger certificerer indkvartering: Hoteller<br />
med eller uden restauranter, campingpladser, vandrerhjem,<br />
herregårde, alpine hytter, feriehuse, gæstehuse,<br />
Bed and Breakfast og andre.<br />
Konklusion:<br />
I princippet bør en turismecertificering gælde for en homogen<br />
varegruppe med klare og fælles komponenter eller<br />
tjenester, for at sikre, at miljøpåvirkninger kan sammenlignes<br />
og bedømmes indbyrdes. Det ideelle<br />
mil jø mærke kræver et sæt kriterier for "bedre miljøpræstationer",<br />
som<br />
+ er ud over, hvad der er påkrævet ved lov (nationale eller<br />
regionale), og<br />
+ kan opnås hos en betydelig del af målgruppen for turismeaktører<br />
med henblik på at give et reelt bedre valg<br />
for forbrugeren.
Turister forventer miljøkvalitet<br />
For forbrugerne er miljøkvalitet i turismeprodukter meget<br />
vigtig. Spørgsmål som: Rene strande, rent vand, intet<br />
affald, ingen forurening, beskyttet natur, lavt støjniveau<br />
er alle meget højt rangerende forbrugerkrav. Omkring en<br />
tredjedel af de europæiske turister foretrækker at bruge<br />
bus og tog i det daglige og foretrækker også at bruge<br />
god offentlig transport på feriestedet fremfor at tage<br />
bilen. Mere end 40 % af de besøgende foretrækker at bo<br />
i en miljøvenlig indkvartering. En ud af fem turister<br />
foretrækker, at rejsearrangører, bookingagenter og destinationer<br />
klart angiver deres højere miljøstandard med<br />
et miljømærke.<br />
Miljømærkning af turistvirksomheder 123<br />
hvorFor bør turistvirksomheder CertiFiCeres?<br />
Miljømærker skal give et bedre valg for<br />
forbrugerne<br />
Effektiviteten af miljømærker har været begrænset indtil<br />
videre. Udviklingen af det europæiske indre marked for<br />
så stort og bredt publikum kræver en fælles indsats.<br />
Miljømærker kan lykkes, hvis de indikerer god<br />
miljøkvalitet ("bedre end ikke-certificeret") og giver et<br />
passende udvalg af produkter. For at opretholde forbrugernes<br />
anerkendelse skal miljømærker også have en<br />
pålidelig verifikationsprocedure.<br />
Standarder sikrer kvaliteten på miljømærker<br />
En række undersøgelser har gennem de sidste 10 år<br />
sammenlignet certificeringsprogrammer for at få et<br />
overblik over dette store marked. Men alle disse omfattende<br />
undersøgelser er alt for uoverskuelige i praksis.<br />
Spørgsmålet er stadig: Hvordan kan en virksomhed, der<br />
ønsker at blive certificeret, håndtere opgaven – uden<br />
selv at blive certificeringsekspert?<br />
Susann Plant, animare projektledelse
124 Miljømærkning af turistvirksomheder<br />
hvordan vælges det mest hensigtsmæssige Certi-<br />
FiCeringsprogram og hvor Findes de?<br />
Ansøgende turistvirksomheder kan begynde med global<br />
Sustainable Tourism Criteria (gSTC) – hvor et sæt af 37<br />
frivillige standarder, der repræsenterer det minimum,<br />
som enhver turismevirksomhed bør stræbe efter for at<br />
beskytte og bevare natur- og kultur-ressourcer, er anført.<br />
Kriterier og indikatorer ses på: > http://new.gstcouncil.<br />
org/resource-center/gstc-criteria<br />
Enhver destination har sine egne karakteristika. Derfor<br />
har ECO-DESTINET-gruppen angivet disse globale kriterier<br />
specielt for det europæiske marked. European<br />
Eco tourism Labelling Standard (EETLS) giver ud over<br />
de 37 universelle kriterier fra gSTC:<br />
+ Gældende underkriterier for forskellige typer af<br />
ydelser: Besøgscentre, pakkerejser, indkvartering,<br />
udendørs aktiviteter, restauranter<br />
+ Foranstaltninger og indikatorer<br />
+ Tips for den praktiske gennemførelse af anførte<br />
kriterier "How to do it"<br />
+ Gode eksempler<br />
+ En liste over økomærker, der opfylder EETLS’<br />
standarder<br />
EETLS’ standarder er veludviklede og kan anvendes<br />
som rettesnor. "Håndbog i kriterier og gode eksempler<br />
på mærkning af økoturisme i Europa” er tilgængelig online<br />
på: > www.ecoroute.eu/destinet/en/publi.php?id=13<br />
GSTC kriterier og udkast til EETLS kriterier<br />
A – Demonstrere effektiv bæredygtig forvaltning<br />
A.1 Demonstrere bæredygtigt naturforvaltningssystem<br />
A.2 Opfylde internationale og lokale love<br />
A.3 Charter-relevant medarbejderuddannelse<br />
A.4 Kundetilfredshed indarbejdes<br />
A.5 Reel markedsføring<br />
A.6 Design og opførelse af bygninger og<br />
infrastruktur skal:<br />
A.6.1 Overholde lokale zoneinddeling og bestem-<br />
melser om beskyttet kultur eller natur<br />
A.6.2 Respektere den omgivende natur- og<br />
kulturarv såvel i placering, design, konsekvensanalyse,<br />
jordbesiddelser og<br />
erhvervelse<br />
A.6.3 Anvende lokalt relevante principper vedr.<br />
bæredygtigt byggeri<br />
A.6.4 Skaffe adgang for personer med særlige<br />
behov.<br />
A.7 Informere om seværdigheder<br />
EETLS – Gruppe af kriterier<br />
EETLS 1 Overhold særlige regler i naturparker<br />
EETLS 2 Hæv besøgendes bevidsthed om værtsdestination<br />
B – Maksimere sociale og økonomiske fordele for<br />
lokalsamfundet og minimere negative virkninger<br />
B.1 Udvikle lokalsamfundet<br />
B.2 Anvende lokal arbejdskraft<br />
B.3 Anvende lokale fair-trade-produkter/services<br />
B.4 Anvende lokale iværksættere<br />
B.5 Følge kodeks for aktiviteter i indfødte samfund<br />
B.6 Følge politik mod kommerciel udnyttelse<br />
B.7 Objektiv i ansættelse
B.8 Følge lovgivning om medarbejderbeskyttelse<br />
B.9 Undgå at true grundlæggende services for<br />
naboområder<br />
C – Maksimere fordele ved kulturarvsdestinationer<br />
og undgå negative virkninger<br />
C.1 Følge anbefalet adfærd<br />
C.2 Behandle historiske genstande med respekt<br />
C.3 Sikrer beskyttelse af lokaliteter<br />
C.4 Inddrager lokal kunst, kultur og arktitektur<br />
D – Maksimere fordele for miljøet og minimere<br />
negative virkninger<br />
D.1 Bevare ressourcerne<br />
D.1.1 Miljøvenlig indkøbspolitik<br />
D.1.2 Måle og begrænse mængde af affald<br />
D.1.3 Måle og begrænse energiforbrug<br />
D.1.4 Måle og begrænse vandforbrug<br />
D.2 Reducere forurening<br />
D.2.1 Måle og begrænse CO 2 -udslip<br />
D.2.2 Begrænse spildevand<br />
Miljømærkning af turistvirksomheder 125<br />
D.2.3 Begrænse affald<br />
D.2.4 Begrænse anvendelse af kemikalier og<br />
skadelige stoffer<br />
D.2.5 Begrænse andre forurenende stoffer<br />
D.3 Bevare biodiversitet, økosystemer og landskaber<br />
D.3.1 Sikre bæredygtige bestande af vilde dyr<br />
D.3.2 Afstå fra brug af vilde dyr i fangenskab<br />
D.3.3 Afstå fra udsættelse af fremmede og<br />
invasive arter<br />
D.3.4 Bidrage til bevarelse of biodiversitet<br />
D.3.5 Afstå fra skadelig interaktion med vilde dyr<br />
og naturlige økosystemer<br />
For en naturparkadministration er et godkendt miljømærke<br />
den bedste måde at sikre den ønskede standard<br />
på hos virksomhedspartnerne.<br />
Susann Plant, animare projektledelse
126 Miljømærkning af turistvirksomheder<br />
hvordan Får du din<br />
turistvirksomhed CertiFiCeret?<br />
Der er en forbløffende vifte af mærkningsmuligheder på<br />
det europæiske marked. Enighed om én fælles mærkning,<br />
som det ellers var meningen fra projektets start,<br />
viste sigt at være urealistisk for PARKS & BENEFITS<br />
partnere.<br />
Der er store forskelle på, hvor langt de enkelte europæiske<br />
lande er med at etablere et almindeligt anvendt<br />
certificeringssystem/miljømærkning for bæredyg-<br />
tige turismeprodukter, varer og tjenesteydelser.<br />
+ I nogle lande har nationale myndigheder lagt en masse<br />
kræfter i at gennemføre kvalitetsmiljømærker - ved<br />
hjælp af nationale såvel som internationale mærker for<br />
alle former for tjenester (DK/NO).<br />
+ Andre lande påbegyndte også forskellige initiativer af<br />
høj kvalitet - nationalt og regionalt - men uden koordinering<br />
mellem certificeringsmyndigheder og certificeringssystemer<br />
og med tidsmæssigt begrænset økonomisk<br />
støtte, hvilket resulterer i et overvældende antal<br />
tilbud af mere eller mindre gyldige certificeringer og<br />
miljømærkning (gER).<br />
+ Nogle lande synes at have et meget velorganiseret<br />
mærkat-system ved hjælp af et begrænset antal nationale<br />
mærker, men til gengæld er meget tilbageholdende<br />
med at bruge internationalt anerkendte<br />
miljømærker (EE/LV).<br />
+ Andre lande er endnu ikke er positivt indstillet over for<br />
at starte en national miljømærkskampagne og også<br />
meget tøvende med at anvende internationale certifikater<br />
og miljømærkning (LT).<br />
Generelt<br />
+ Graden af mærkningsfremskridt afhænger af den<br />
økonomiske udvikling og falder fra nord-vestlige lande<br />
mod de østeuropæiske lande i Østersøregionen. Det<br />
øst-vestlige skel er stadig meget synligt hvad angår<br />
startniveau for kvalitetsinitiativer.<br />
+ Som med alle internationale/europæiske lovgivninger:<br />
Også for miljømærkning gælder det, at det er vanskeligt<br />
at bringe de internationale regler i overensstemmelse<br />
med national lovgivning.
+ Den Grønne Nøgle for turistfaciliteter er det eneste vidt<br />
udbredte internationale miljømærke i PARKS & BENE-<br />
FITS-landene, dog med undtagelse af Tyskland og<br />
Norge.<br />
+ Det europæiske charter for bæredygtig turisme er i<br />
mellemtiden blevet tildelt 75 beskyttede naturområder<br />
i otte europæiske lande. I øjeblikket har yderligere 32<br />
naturparker i 10 europæiske lande ansøgt om registrering<br />
og er ved at gennemgå certificeringsprocessen,<br />
bl.a. PARK & BENEFITS partnerne. Det europæiske<br />
charter for bæredygtig turisme i naturparker er det<br />
mest udbredte og anerkendte certificeringsredskab til<br />
at sikre en bæredygtig og grøn turismeudvikling i en<br />
naturpark.<br />
Alligevel har EUROPARC indtil videre ikke til hensigt at<br />
udvikle et eget miljømærke for partnerne. EUROPARC<br />
fastsætter bestemte modeller for partnerskaber mellem<br />
naturparker og virksomheder inden for turisme i parkområdet.<br />
Se charter Del II på:<br />
> www.european-charter.org<br />
Praktiske problemer vedr. en fælles Østersøstandard<br />
for miljømærker/certifikater<br />
+ Kriterie harmonisering – En BSR-dækkende harmonisering<br />
vil være vanskeligt at opnå, især i relation til forskelle<br />
på niveauer af økonomisk udvikling og på virksomhedernes<br />
vilje til at investere i miljøkvalitet. På den<br />
anden side kan tjenesteudbydere i det mindste blive<br />
bedt om at anvende produkter, der opfylder visse kriterier<br />
baseret på EETLS miljømærkekriterier.<br />
+ Bevidsthed om miljømærker er fortsat lav i visse om-<br />
Miljømærkning af turistvirksomheder 127<br />
råder, og et større salgsfremmende fremstød for<br />
miljømærker er nødvendig for at sætte skub i efterspørgslen.<br />
I øjeblikket vil forbrugerne især i det østlige<br />
og sydlige europæiske lande ikke bruge flere penge på<br />
at købe miljømærkede produkter.<br />
+ Certificering kan være et problem især for små virksomheder.<br />
Innovation er som regel drevet af små virksomheder,<br />
men kompleksiteten af certificeringsprocessen<br />
er en forholdsvis større byrde for sådanne<br />
virksomheder, der i mindre grad er i stand til at absorbere<br />
de administrative udgifter.<br />
Susann Plant, animare projektledelse
1<br />
2<br />
3<br />
trends inden For naturturisme<br />
særlige udFordringer i markedsFøringen aF naturparker og<br />
"guerilla"-markedsFøring<br />
eksempler på turismeprodukter og markedsFøring aF<br />
naturturisme i naturparker
udvikling og markedsFøring aF naturturisme
130 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
trends inden For naturturisme<br />
Udtrykket "natur-baseret turisme" henviser til den appel<br />
som de store naturværdier giver turister over hele verden<br />
- måske mere end nogensinde før. Forskellige undersøgelser<br />
har analyseret og diskuteret naturens potentiale<br />
og udfordringer for områder og især for na-<br />
turparkers ledelse, da antallet af besøgende i nationalparker<br />
er steget kraftigt i de seneste årtier.<br />
Viden om besøgende og tendenser inden for naturturisme<br />
er vigtig i forhold til at designe strategier for naturparker,<br />
som er relevante for fremtiden og er bæredygtige.<br />
Men udvikling af turismeprodukter må også have et særligt<br />
fokus på behov hos de målgrupper, forvaltningen ønsker<br />
at tiltrække. I dag forstår mange myndigheder i<br />
"Den kreative klasse" "Millennials" "LOHAS" (Lifestyles of<br />
Health and Sustainability)<br />
+ Høj efterspørgsel efter<br />
service<br />
+ Luksus-orienteret<br />
+ åben over for teknologi<br />
+ Selvstændige<br />
+ Små iværksættere<br />
+ Højt kvalificerede<br />
arbejdstagere<br />
+ Aktive<br />
+ Kommunikative<br />
+ Behagelige<br />
+ Inspirerende<br />
+ Født i 80'erne<br />
+ Post-TV generation<br />
+ åben over for teknologi<br />
og meget forbundet<br />
+ Digital livsstil<br />
+ Meget sundhedsbevidst<br />
+ En del af trenden<br />
"Ny middelklasse"<br />
naturparker, at de besøgende har forventninger til<br />
kvalitet og behov for service, og myndigheden ved, at<br />
analyser af tilfredshed fører til en bedre forståelse af de<br />
besøgende. Dog har begrænsninger i budget og personale<br />
indflydelse på omfanget og regelmæssigheden af<br />
undersøgelser og videruddannelse. De besøgendes behov<br />
og krav forandres og følger visse livsstilstendenser.<br />
Nutidens målgrupper og levevis kan klassificeres og<br />
sammenfattes som følgende 1 :<br />
+ Hybrid livsstil:<br />
sundhed og nydelse<br />
+ Kendskab til bæredygtighed<br />
+ åben over for teknologi<br />
+ Bevidst om indre<br />
værdier og optimistisk<br />
+ Grøn livsstil<br />
+ Spirituelt orienteret<br />
+ Holistiske behov og<br />
opfattelser<br />
+ Autenticitet er meget<br />
vigtig<br />
"golden generation"<br />
+ Repræsenter det sociale<br />
flertal i fremtiden: rig på<br />
tid, penge, rig!<br />
+ Erfarne - men ikke<br />
erfarne forbrugere<br />
+ Sofistikeret og interesseret<br />
+ Ingen feriesteder med<br />
ældreboliger<br />
+ Kommunikation og<br />
service er vigtig
Generelt kan det konstateres, at nutidens målgrupper har<br />
en større miljøbevidsthed. Naturturisme, og det at komme<br />
tilbage til rødderne, bliver stadig vigtigere. At gå ned i<br />
tempo i ferien spiller en vigtig rolle i den hektiske virkelighed,<br />
som de fleste mennesker lever i. Samtidig har<br />
disse målgrupper mange rejseoplevelser, der medfører<br />
en stor efterspørgsel efter kvalitet.<br />
Typiske natur- og udendørsentusiaster kan derfor<br />
opsummeres som følgende 2 :<br />
+ Middel og yngre aldersgrupper<br />
+ Middelhøj indkomst<br />
+ Bor oftere end gennemsnittet i tre-og-fire personers<br />
husstande<br />
+ De fleste har en eksamen fra en ungdomsuddannelse<br />
og arbejder<br />
+ Information og kommunikationsteknologi<br />
er en naturlig del af hverdagen<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 131<br />
+ Er både eksperimenterende og familieorienteret:<br />
har en stærk ansvarsfølelse for sig selv og deres<br />
familie<br />
+ Har kulturel interesse og sociale engagement:<br />
følsomhed over for sociale spørgsmål<br />
+ Stærk interesse for natur, miljø og bæredygtighed:<br />
favoriserer udendørs aktiviteter<br />
(såsom cykling og vandring, kigge på fugle);<br />
ønsker at opleve naturfænomener<br />
og lære om naturen.<br />
+ Har en forståelse for økologi:<br />
nyder et så intakt og sundt miljø<br />
som muligt, er oplevelsesorienteret<br />
og miljøbevidst<br />
+ Mere end en tredjedel har mere end én forlænget<br />
ferie om året<br />
+ Nyder at møde mennesker med samme interesser.
132 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
Følgende fakta er af betydning for naturturister i<br />
forhold til at udvikle produkter til dem:<br />
+ Målgruppe for "samvittighedsfuld rejse": Et rent miljø<br />
ses som en forudsætning for personlig nydelse af<br />
natur, wellness og sund ernæring<br />
+ Søgning efter autentiske oplevelser i de mest<br />
uberørte naturområder og villighed til at bruge flere<br />
penge til dette formål<br />
+ Ønsker at kombinere deres naturoplevelser med<br />
kultur og andre aktiviteter<br />
+ Gæstfrihed er af stor værdi: det er stadig en af de<br />
vigtigste grunde for turister til at besøge en destination!<br />
+ Alternative transportformer er velkomne, hvis<br />
mobiliteten er sikret på stedet<br />
+ Naturparker er generelt smukke året rundt. Naturen<br />
kan opleves meget forskelligt, afhængig af årstider og<br />
tidspunkt på dagen<br />
+ Naturbeskyttelse: besøgende har brug for og ønsker<br />
information om naturparken<br />
+ Se efter infrastruktur med komfort og kvalitet til<br />
turister, der også bruges af lokalbefolkningen<br />
+ Foretrækker autentiske, naturorienterede og miljøvenlig<br />
indkvartering<br />
+ Ser efter kontraster til deres hverdag og ønsker at<br />
komme i kontakt med indbyggere. De ønsker at<br />
opleve en anden verden, der er anderledes end deres<br />
daglige rutiner.<br />
+ Sjov og frihed, naturlighed og ægthed er vigtigt<br />
+ Individualitet er vigtig. Naturturister ønsker ikke at<br />
rejse i store grupper, mindre grupper eller individuelle<br />
ture foretrækkes. Flere og flere niche-rejsearrangører<br />
tilbyder mindre grupperejser fra 8 personer op, og der<br />
er også ture til rådighed for enkeltpersoner. Hovedformålet<br />
med de tilbudte ture er at lade natur være<br />
natur.<br />
+ Aktiviteter såsom cykling, vandring, sejlads i kano bør<br />
altid være inkluderet i produktet! De daglige aktiviteter<br />
diskuteres i en fælles feedback-runde om aftenen.<br />
+ Naturturister går ikke ind i områder med masseturisme.<br />
+ Familier har generelt små budgetter og er meget<br />
prisbevidste. Ferie med hele familien skal være en<br />
børnevenlig ferie.<br />
+ Foretrækker lokale produkter og sunde retter<br />
+ Foretrækker tilbud med "Sundhed og Wellness"<br />
+ Spørg til eventyr i naturen: oplevelser med alle<br />
sanser.
Ledelsen i naturparker og turistforeninger er i stigende<br />
grad klar over, at turister, der søger områder med enestående<br />
naturværdier, er i stand til at ændre opfattelse og<br />
forstå den lokale befolkning samt fordelene ved at bevare<br />
miljøet. Derfor er det afgørende at inddrage alle<br />
relevante parter fra starten og kontinuerligt i beslutningsprocessen<br />
samt klart at definere grænserne for turisme<br />
og naturbeskyttelse. Som et første skridt, skal de lokale<br />
forhold beskrives og analyseres grundigt. For at gøre<br />
det, er ledelsen i naturparker nødt til at overveje følgende<br />
tendenser 3 :<br />
+ Demografiske ændringer vil resultere i et stigende<br />
antal ældre besøgende og en ændring i aktiviteter, indstillinger<br />
og erfaringer, der søges af de besøgende<br />
+ Øget tilgængelighed af informationsteknologi vil føre til<br />
flere informationer om (potentielle) besøgende i<br />
forbindelse med fritids- og udendørsaktiviteter i naturparker,<br />
ledelsesstrategier mv.<br />
+ Øget tilgængelighed af informationsteknologi påvirker<br />
besøg i naturparken<br />
+ Fremskridt i teknologi kan reducere rejseomkostninger<br />
og kan give øget efterspørgsel på ferier i naturparker,<br />
der ligger langt hjemmefra<br />
+ Ledelsen i naturparken bliver stadigt mere sofisti-kerede<br />
i deres forståelse og forvaltning af besøg og turisme<br />
+ Internationale rejser vil blive stærkt påvirket af faldende<br />
leverancer af olie og gas og store stigninger i energiomkostninger<br />
i det andet årti af det 21. århundrede,<br />
og<br />
+ Naturparker anerkendes i stigende grad som kulturelle<br />
ikoner.<br />
Om natur og mennesker sagde den tyske fremtidsfor-<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 133<br />
sker Horst Opaschowski: I fremtiden vil en uberørt, stille<br />
sø kunne blive en turistattraktion i sig selv. Søen har eksisteret<br />
i hundreder af år, men ved en ændring af de<br />
besøgendes emotionelle oplevelse, bliver den interessant<br />
igen.<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse<br />
1 Thomas Feil, dwif-Consulting GmbH, presentation at PARKS &<br />
BENEFITS marketing workshop in Berlin (GER) 03.12.2009<br />
2 Thomas Feil, dwif-Consulting GmbH, presentation at PARKS &<br />
BENEFITS marketing workshop in Berlin (GER) 03.12.2009<br />
and INVENT-Tourismus: Innovative Vermarktungskonzepte<br />
nachhaltiger Tourismusangebote für den Massenmarkt –<br />
Forschungsprojekt > www.invent-tourismus.de<br />
3 Recreation and tourism trends.<br />
> www.sustainabletourismonline.com<br />
4 Weitlaner, Wolfgang (04.07.2009): Globaler Trend zum<br />
Naturtourismus. > www.pressetext.com
134 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
særlige udFordringer i markedsFøringen aF naturparker<br />
og "guerrilla"-markedsFøring<br />
Markedsføring af naturparker over for turister kan give<br />
følgende udfordringer:<br />
+ Ledelsen af naturparker er nødt til at koncentrere sig<br />
om forskellige målgrupper som endagsbesøgende,<br />
weekendgæster og dem, der holder deres årlige ferie i<br />
naturparken. Derfor er der behov for at udvikle forskellige<br />
produkter, som justeres til forskellige målgrupper<br />
og individuelle behov.<br />
+ Det største problem for naturparker er manglen på forudsigelighed<br />
hos de besøgende.<br />
+ Virksomheder i og omkring naturparker er ofte små og<br />
har begrænsede ressourcer til markedsføring, hvilket<br />
står i modsætning til behovet.<br />
+ Naturparker opfattes ikke altid som et turistmål, og har<br />
sjældent en markedsføringsplatform. Ofte samarbejder<br />
de ikke med turistråd.<br />
Strategier for "guerrilla"-markedsføring" er som regel<br />
uventede, ukonventionelle og potentielt interaktive.<br />
Hovedfokus er lagt på udvikling af et unikt, engagerende<br />
og tankevækkende koncept til at skabe opmærksomhed<br />
med få finansielle ressourcer. De følgende eksempler<br />
kan være en del af enkle, men effektive strategier for<br />
"guerilla"-markedsføring.<br />
Direkte markedsføring:<br />
+ Lav et tæt samarbejde med lokale turistkontorer med<br />
henblik på at markedsføre området og sælge nye<br />
produkter.<br />
+ Send blomster eller gaver til potentielle kunder:<br />
fx til virksomheder for at markedsføre spændende<br />
ture.<br />
+ Besøg dine kunder/større virksomheder og organiser<br />
for-besøg, skab en dialog og spørg til deres behov, så<br />
du kan skræddersy produkter og forberede detaljerede<br />
handlingsplaner i forhold til kunderne.<br />
yderligere hjælp til "guerrilla"-markedsføring:<br />
+ Et vigtigt redskab er udvikling af en markedsføringsdatabase,<br />
herunder kundeinformationer<br />
+ Aviser, radio og tv: forsyne dem med historier<br />
+ Merchandising: muligt til skoleklasser, interessegrupper<br />
og virksomheder.<br />
Nyhedsbreve med særlige tilbud:<br />
Fastsætte tidsfrister for alle tilbud.
Gode overvejelser<br />
+ Definér et konkret og unikt markedsføringskoncept<br />
med et budskab, der 1) er tiltrækkende for slutkunderne<br />
og 2) ikke kan kopieres af dine konkurrenter,<br />
når du først har sat dig på det.<br />
+ Målgruppernes profil ændrer sig løbende, og passer<br />
ofte ikke ind i skemaer - arbejd aldrig alene: fortsat<br />
integration og samarbejde med lokale turismeaktører,<br />
turistinformationscentre og lokale/nationale turistråd.<br />
+ Kombinér ikke alle aktiviteter: vælg markedssegmen-<br />
ter og tilbyd specialiserede produkter til dine målgrup-<br />
per.<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 135<br />
+ Brug aktiviteter, såsom fiskeri, camping, kanosejlads i<br />
forskellige miljøer.<br />
+ Vær altid klar over din målgruppes behov og ønsker<br />
+ Sørg for at vide, hvem din målgruppe egentlig er, fx er<br />
det ikke en skoleklasse, men ledelsen af en skole, der<br />
tager beslutninger. Prøv i 2-3 weekender hver sæson<br />
at tilbyde produkter, der er fuldstændig tilpasset<br />
kundernes behov.<br />
+ Kommunikation: Brug målgruppens sprog<br />
og markedsføring i sociale medier (fx Facebook)<br />
+ Skab følelser for at tiltrække din målgruppe (brug fx<br />
billeder med personer).<br />
Sådan kommer du i gang/anbefalinger<br />
+ Det er bedre at arbejde med grupper end enlige<br />
vandrere og med familier end singler samt virksomheder,<br />
der booker arrangementer for en hel dag - de<br />
er simpelthen mere forudsigelige.<br />
+ Du skal være sikker på dine besøgstal, før du taler<br />
med turistkontorer og interessenter, og selvfølgelig,<br />
før du udvikler en strategi.<br />
+ Gør det enkelt og tal med potentielle kunder direkte<br />
(hvis muligt).<br />
+ Fortsæt med succesfulde aktiviteter: Kontakt tidligere<br />
kunder, tal med kolleger, brug socialt netværk og<br />
virksomheder, du kender.<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark<br />
Sandra Fieber, animare projektledelse
136 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
eksempler på turismeprodukter og markedsFøring aF<br />
naturturisme i naturparker<br />
grundlæggende prinCipper<br />
For miljøvenlig og bæredygtig<br />
naturturisme samt<br />
produktudvikling i lettiske<br />
naturparker<br />
Dyreobservation<br />
Der er en betydelig koncentration af dyr (pattedyr) i Letland.<br />
Men på grund af dyrenes forsigtige adfærd er det<br />
ikke let at få øje på dem. Denne omstændighed gør<br />
dyret særligt spændende, da målet (oplevelse af dyret)<br />
ikke kan garanteres. Specialiserede lokale naturvejledere,<br />
som kender dyrenes adfærd og vaner, kan<br />
hjælpe de besøgende.<br />
+ Husk at dyreobservationer tager lang tid. Der kræves<br />
stor tålmodighed og beslutsomhed. Almindeligvis bruger<br />
dyreobservatører skjul og udsigtstårne . De bærer<br />
tøj i camouflagefarver og af blødt stof, der ikke larmer.<br />
Dyreobservatører undgår at lave støj.<br />
+ En naturvejleder er nødt til at kende de steder, hvor<br />
dyrene kan forventes at blive set (fx fourageringsom-<br />
råder, parringssteder), være i stand til at bemærke og<br />
vise dyrespor (såsom fodspor, "badeværelser", eks-<br />
krementer). guiden bør fortælle spændende historier<br />
om dyrelivet.<br />
+ Guiden sørger for, at dyreobservation ikke generer<br />
dyrene og ikke får dem til at forlade området. Således<br />
bør guiden "vurdere" de besøgende, og beslutte, i<br />
hvilket omfang levestedet eller det aktuelle sted, bør<br />
besøges på hver enkelt tur.<br />
+ Dyreobservation bør kun organiseres i små grupper (få<br />
deltagere).<br />
+ Dyreobservatører må ikke forstyrre dyrene i deres huler.<br />
+ Efter en tur med dyreobservation bør kun positive følelser<br />
og fotos viderebringes. Respekter alle levende<br />
væsener!<br />
+ Lav en liste over dyr, som kan ses i nærheden af dine<br />
turistfaciliteter og tilføj de bedste billeder, du har taget.<br />
Fugle-kiggeri<br />
Fugleobservation er en af de mest populære naturaktiviteter,<br />
der tiltrækker såvel børn som voksne. Fuglearter,<br />
som er sjældne eller endda udryddet i Europa, kan observeres<br />
i Letland forholdsvis hyppigt. Enhver årstid er
velegnet til fugleobservationer. Den største mangfoldighed<br />
af fuglearter kan observeres i løbet af forårets og<br />
efterårets vandringer samt under redebygning.<br />
+ Vis ikke sjældne og beskyttede fuglearters ynglepladser<br />
frem.<br />
+ Lær at genkende fugle, ikke blot ved deres udseende,<br />
men også ved deres stemmer. Tag optagelser af fuglestemmer<br />
dem med på dine fugleture.<br />
+ Saml spændende historier om fugle og fortæl dem til<br />
de besøgende.<br />
+ Lav en liste over fuglearter, som kan ses i nærheden af<br />
dine turistfaciliteter og sæt listen på din hjemmeside.<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 137<br />
+ Lav tematiske fugleture; fugle, der lever i enge, i skove,<br />
ved indre farvande og kysten, i moser, og om fugleliv<br />
på forskellige årstider.<br />
+ Husk altid på at fuglene bliver prioriteret højest. Undgå<br />
at forstyrre deres liv og levested.<br />
+ Brug udkigstårne eller andre platforme til at se større<br />
områder og spotte flere fuglearter.<br />
+ Sæt foderbrætter op til at tiltrække fugle om vinteren.<br />
Opsæt fuglehuse af forskellige typer og størrelser om<br />
foråret. Lav et uglehus!<br />
Insektobservation<br />
Insekter er den mest artsrige organismegruppe i verden<br />
med næsten en million kendte arter på nuværende tidspunkt.<br />
Også i Letland findes den største artsvariation<br />
hos insekterne. De er omkring os, og de kan ses når<br />
som helst, bortset fra om vinteren, hvor forholdsvis få<br />
arter kan observeres. Insekter spiller en væsentlig rolle i<br />
menneskers liv, og det er derfor værd at kende dem<br />
bedre!<br />
+ Fang insekter uden at skade dem. Brug et sweep-net,<br />
en si, eller fang med lys om aftenen eller om natten.<br />
+ Inviter entomologer med til dine insekt-sessioner. Eksperterne<br />
kan fortælle masser af historier om vores små,<br />
lidet kendte naboer.<br />
+ Insekter kan bedst set i åbne områder, enge, skove, i<br />
nærheden af vand og i vand, på træer og inde i træer<br />
eller i boligområder. Det største antal og den største<br />
variation af insekter ses på varme og solrige dage.
138 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
+ Lav en liste over insektarter, der er observeret i naturområdet<br />
samt et fotogalleri.<br />
+ Under "jagten" på insekter må der ikke ske skader eller<br />
ændringer i deres levested.<br />
+ Insekt-kiggeri betyder ikke at indsamle dem. Tag kun<br />
gode minder og fotos med dig.<br />
Botaniske ture<br />
Der er over 5.500 plantearter i Letland. Hvor mange<br />
planter kender vi? Lær at identificere de mest udbredte<br />
arter af alger, lav, mosser, ulvefodvækster, padderok og<br />
blomstrende planter. Hvis du bor uden for byen, kan<br />
du finde hundredvis af plantearter i dine omgivelser!<br />
+ Baser primært dine botaniske ture på arter, der er udbredte<br />
og findes i omgivelserne.<br />
+ Hvis du afslører og viser levesteder for sjældne og fredede<br />
plantearter, må du sørge for, at deres fremtidige<br />
eksistens ikke er truet.<br />
+ Fortæl en gribende historie om hver planteart, du viser<br />
- hvor folk bruger den, hvad er dens rolle i menneskers<br />
liv. Kan den være forbundet med nogle historiske<br />
begivenheder.<br />
+ Lav en liste over plantearter på din hjemmeside.<br />
+ Lav en folder med billeder af de mest udbredte planter<br />
i nærheden.<br />
+ Lav tematiske ture om planter, der vokser på enge, i<br />
skove, ved vand, i moser, og om hvordan planter ser<br />
ud, tilpasser sig og overlever i løbet af året.<br />
+ Ved slutningen af din tur kan du tilbyde dine gæster en<br />
velsmagende lokal urtete.<br />
“Svampejagt”<br />
I Letland findes mere end 4000 svampearter, heraf er<br />
kun 1% af dem spiselige. Svampe er usædvanlige organismer,<br />
og deres rolle er vigtig, fordi mange af dem<br />
nedbryder træ og tager del i naturens kredsløb. Svampe<br />
har mange forskellige former og farver, det er derfor, det<br />
er spændende at udforske dem.<br />
+ Lær om svampearter, der findes i dine omgivelser.<br />
Spørg folk, der kender svampe, og de vil hjælpe dig<br />
med at identificere de arter, du har fundet. De vil være<br />
i stand til at fortælle interessante ting om svampe.
+ Prøv at finde en interessant og gribende historie om<br />
hver svampeart.<br />
+ Saml lokale opskrifter på retter med svampe.<br />
+ Lav en folder med billeder om de mest udbredte svampe<br />
i nærheden.<br />
+ Lav tematiske ture om svampe, der vokser på forskellige<br />
årstider, der er giftige eller spiselige osv.<br />
+ Tilbyd en folder til dine gæster, såvel som et forstørrelsesglas<br />
og et sted, hvor de kan undersøge de svampe,<br />
de har plukket.<br />
+ Hvis du ønsker at at smage eller at identificere en<br />
svamp, kan du skære forsigtigt i svampen ved hjælp af<br />
din kniv uden at beskadige myceliet.<br />
+ Hvis du ikke er sikker på, om svampene er giftige eller<br />
ej, må du altid efterlade dem i skoven.<br />
+ Ved slutningen af turen, tilbyd nogle lækre smagsprøver<br />
med kendte, lokale, spiselige svampe.<br />
Hundredårige, historiske og usædvanlige<br />
træer<br />
Et gammel træ repræsenterer en hel miniatureverden af<br />
biologisk mangfoldighed. Hundredvis af planter, svampe-<br />
og dyrearter kan leve på det. Jo ældre træet er, jo mere<br />
værdifuldt er det for naturen. Lettiske traditioner og ritualer<br />
er forbundet med bestemte træarter. Her er træer -<br />
"vidner" til historiske begivenheder.<br />
+ Lav en tavle til træet med information om: navn, dimensioner,<br />
en god historie, historiske fotos, beskrivelser af<br />
træets "indbyggere" - såsom lav, mosser, svampe, fugle,<br />
insekter.<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
139<br />
+ Nævn træets beskyttelsesstatus.<br />
+ Hvis træet har store, åbne fordybninger, bør de dækkes<br />
med naturligt materiale for at forhindre vind og sne<br />
i at trænge ind. Ellers vil træet henfalde og dø.<br />
+ Lav et hegn rundt om træet, der følger kronens afgrænsning.<br />
Det vil beskytte træernes rødder mod husdyr<br />
og landbrugsmaskiner.<br />
+ Hvis det er nødvendigt, kan de største grene afstives<br />
for at forhindre dem i at brække af.<br />
+ Opsæt et uglehus på et gammelt egetræ. På denne<br />
måde vil du tiltrække nye fuglearter til dit område.<br />
+ Opstil adfærdskodekser for besøgende, der kommer til<br />
træet.
140 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
Klippefremspring, huler<br />
Sandsten og dolomit i Letland blev dannet i Devon-perioden<br />
for over 300 millioner år siden. Blotninger af disse<br />
sedimentære bjergarter er vigtige levesteder for alger,<br />
mosser, lav, insekter og nogle fuglearter. Huler i disse<br />
blotninger er unikke levesteder for meget specielle bestande<br />
af planter og andre organismer. Adskillige flagermusarter<br />
overvintrer i hulerne.<br />
+ For at lære om et klippefremspring behøver besøgende<br />
ikke at komme op og gå på det.<br />
+ Undgå at beskadige klippefremspring og søg ikke efter<br />
fossiler i dem.<br />
+ Huler i Letland er for små til at modtage besøgende.<br />
Desuden repræsenterer de meget følsomme biotoper,<br />
især under flagermusenes dvaleperiode.<br />
Ti grundlæggende trin for turarrangører<br />
Den nuværende metode er udviklet og afprøvet i<br />
forbindelse med planlægning af vandre-, sejl- og cykelruter<br />
i nationalparker i Letland, såvel som i andre naturparker<br />
/ Natura 2000-områder i Letland. Ruterne er<br />
primært beregnet til gæster, der rejser alene. Dyre- og<br />
planteture kan organiseres med eller uden en naturvejleder.<br />
De 10 trin beskrevet nedenfor vil hjælpe med at<br />
strukturere og optimere dit arbejde, når du planlægger<br />
og beskriver vandre-, sejl- og cykelruter for folk, der rejser<br />
alene.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Koncept for ruten<br />
At udvikle en aktiv turistrute kræver først en god ide<br />
og en vision. Hvilke område vil ruten krydse, hvor er<br />
start- og slutpunkt? Hvad er temaet for ruten (natur,<br />
landskab, fugle, insekter, andet)? Hvordan kommer<br />
gæsterne til startpunktet, og hvordan vil de forlade<br />
rutens endepunkt (eller hvordan vil de vende tilbage<br />
til udgangspunktet)?<br />
Udforskning af kort og litteratur<br />
Når du har fundet konceptet, kan du begynde med at<br />
indhente alle tilgængelige oplysninger. Brug kort i<br />
forskellige skalaer, rejseguides, brochurer og<br />
hjemmesider. Formålet med dette grundtrin er at<br />
finde og forstå faktiske eller potentielle ressourcer for<br />
turisme og understøttende infrastruktur (indkvartering,<br />
naturstier, fugletårne, spisesteder, butikker, attraktioner<br />
og campingpladser), der allerede findes i<br />
nærheden af din rute.<br />
Udformning af ruten<br />
Marker din rute på kortet. Den orbinder de tidligere<br />
nævnte turistattraktioner/naturattraktioner. Brug fortrinsvis<br />
kort af følgende skala: 1: 200.000 (primært til<br />
cykelruter, der krydser store områder og følger<br />
hovedveje), 1: 100.000 (kortere ruter inden for en region,<br />
som følger mindre veje) eller 1: 50.000 (lokale<br />
og korte ruter, der følger små veje, inklusiv skovveje<br />
og/eller stier). De sidste to skalaer er velegnet til ruter<br />
for naturiagttagelser og til naturturister, der ofte<br />
foretrækker at bo i samme område.
4<br />
5<br />
6<br />
Test af ruten på forskellige årstider<br />
Når ruten er kortlagt, skal den afprøves i praksis for<br />
at forstå dens styrker og svagheder, samt for at se de<br />
betingelser, som ikke kan forudsiges bag skrivebordet.<br />
Det er tilrådeligt at teste din rute om foråret (april<br />
-maj, så er du i stand til at vurdere grus- og sandvejes<br />
tilstand efter vinteren) samt om sommeren og det<br />
tidlige efterår (når vegetationen er frodig). Undersøgelse<br />
af ruten på forskellige årstider vil give værdifulde<br />
ekstra oplysninger, der skal indgå i den tekniske<br />
beskrivelse af ruten (se nedenfor). Hvis turen<br />
fokuserer på særlige grupper af planter eller dyr, skal<br />
du være opmærksom på, hvad der kan findes i området<br />
i de forskellige måneder i løbet af et år. Kun i<br />
nogle måneder vil du være i stand til at se bestemte<br />
arter af insekter, planter, svampe og fugle.<br />
Ændringer<br />
Formentlig vil du efter den første gennegang af ruten<br />
få nye ideer til forbedringer, ændringer og alternativer.<br />
På dette tidspunkt kan du udvikle det 1. udkast<br />
til den tekniske rutebeskrivelse.<br />
Test af rute med potentielle turister<br />
Efter de første 5 trin kan det anbefales at teste ruten<br />
med en gruppe af mennesker med forskellige motionsvaner,<br />
herunder børn. Hver deltager kan komme<br />
med forslag (også med hensyn til attraktioner og arter),<br />
samt objektiv eller subjektiv kritik. Det er værd at<br />
lytte til, og hvis det er nødvendigt, må du foretage<br />
korrektioner af ruten eller den skriftlige beskrivelse.<br />
7<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
141<br />
Rejseplan - teknisk beskrivelse<br />
Det næste trin er at skrive den tekniske beskrivelse.<br />
Det er et praktisk informationsblad, som let kan sendes<br />
via e-mail, lægges på en hjemmeside fx for sociale<br />
netværk, eller udskrives. Brug følgende struktur<br />
for beskrivelsen:<br />
Rute: Kort karakteristik af ruten med fremhævelse af<br />
"unikke salgsargumenter";<br />
Anbefalet sæson: Den mest passende tid af året<br />
eller de bedste måneder hvor ruten kan nydes;<br />
Sværhedsgrad:<br />
+ Let - velegnet til alle træningsniveauer. Normalt<br />
krydser relativt fladt terræn, kræver ikke oriente-<br />
ringsløb færdigheder;<br />
+ Mellem - længere ruter, mere vanskeligt terræn;<br />
+ Svær - længere ruter i kuperet terræn, med stejle<br />
og høje flodbredder, der kræver visse trænings-<br />
niveauer;<br />
Varighed: Ca. længde i timer eller dage, som en<br />
"gennemsnitlig" turist kan overskue;<br />
Vejbelægning: Vejens fundament, hvor du går, rider<br />
eller kører. Muligheder for kørestole og barnevogne.<br />
Marker den omtrentlige andel af asfalteret og<br />
ikke-asfalteret overflade i % undervejs.<br />
Start/Slutpunkt: Navn og markering af start- og<br />
slutpunkter i ruten;<br />
Afmærkning: Fortæl, hvis ruten er afmærket og<br />
beskriv afmærkningens udseende;<br />
Ruteforløb: Beskriv de mest markante landsbyer/<br />
byer og afstande i mellem dem, samt angiv den<br />
samlede længde af ruten;
142 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
Nyttige services: Butikker, pengeautomater, steder<br />
hvor man kan få drikkevand osv.;<br />
Alternativer: Forslag til ændringer af ruten, attrak-<br />
tioner og seværdigheder omkring ruten osv.;<br />
Logistik: Hvordan returneres fra slutpunktet<br />
til udgangspunktet, hvis det er relevant;<br />
Attraktioner: natur, kultur og historiske steder, der er<br />
værd at se undervejs;<br />
Kort i passende skala og fotos fra steder undervejs<br />
Godt at vide! Nyttige tips og anbefalinger for<br />
rejsende.<br />
Hvis det er en tur med fokus på naturiagttagelser, bør<br />
beskrivelserne nævne og kort karakterisere plante-<br />
og dyrearter, der på passende betingelser, kan blive<br />
opdaget. Det betyder, at en liste over arter og gode<br />
råd kan føjes til rutebeskrivelsen.<br />
> www.celotajs.lv<br />
8<br />
9<br />
Hvordan designes rute-skema?<br />
Du kan producere visuelt tiltrækkende, klare og prak-<br />
tiske rutebeskrivelser ved hjælp af open source soft-<br />
ware (er tilgængeligt som gratis download på inter-<br />
nettet). Fordelen herved er, at du selv kan foretage<br />
de nødvendige ændringer uden ekstra omkostninger,<br />
og uden at købe ydelser af IT-specialister eller desig-<br />
nere.<br />
Inddragelse af andre virksomheder og interessenter<br />
Hvis en vandrerute, sejl- eller cykelrute krydser<br />
flere regioner, bør rutebeskrivelsen sendes til even-<br />
tuelle partnere - virksomheder, turistinformationscen-<br />
tre, kommuner, forvaltninger i naturparker og andre<br />
interessenter til at gennemgå ruten, kommentere<br />
på den og give oplysninger om den service, de kan<br />
give de besøgende (mad, indkvartering, prøvesmag<br />
ning af naturprodukter, attraktioner eller butikker med<br />
brugskunst). Brug de anbefalinger, som er praktiske<br />
og nyttige i rutebeskrivelsen. Når rutebeskrivelsen er<br />
klar sendes den endelige version til dine samarbejds-<br />
partnere. De kan lægge den på deres hjemmesider,<br />
printe den ud og tilbyde den til besøgende/gæster.<br />
Det er værd at inddrage udbydere af services i pro<br />
cessen med at planlægge naturruter.<br />
Afmærkning af ruter<br />
Ruter til idividuelle rejsende, der krydser skovområder,<br />
kan være mærket med maling på træerne.<br />
Dette bør godkendes af ejeren eller forvalteren af<br />
jorden. I tilfælde af afmærkning i naturparker og Na-
10<br />
tura 2000-områder, skal det godkendes af Naturstyrelsen.<br />
Efter afmærkning er det værd at teste ruten<br />
igen for at kontrollere om mærkningen er tilstrækkelig,<br />
og om nødvendigt forbedre den.<br />
Vedligeholdelse af ruten og ajourføring af<br />
oplysningerne<br />
Hvis du annoncerer en bestemt rute eller inviterer<br />
besøgende ud på ruten, er du nød til at tjekke den<br />
flere gange i løbet af sæsonen og være opmærksom<br />
på vejens tilstand og andre omstændigheder. Om<br />
nødvendigt skal faldne træstammer og grene fjernes<br />
fra vejen, måske skal afmærkningen fornyes eller<br />
anden vedligeholdelse skal iværksættes. Inddrag de<br />
mest aktive lokale folk i at opretholde ruten.<br />
Modelen for hvordan man kan lave ruter, er blevet<br />
afprøvet i praksis. Hvis du har erfaring med at udvikle<br />
ruter, kan du udelade nogle af trinene. Under<br />
alle omstændigheder er det vigtigste at tjekke ruten<br />
på stedet og inddrage lokale aktører i udvikling og<br />
vedligeholdelse.<br />
Asnate Ziemele, Lauku Celotajs<br />
Nogle relevante publikationer:<br />
Buckley, R. (ed). 2004. Environmental impacts of ecotourism.<br />
CABI Publishing, Wallingford<br />
Eagles, P. F. Jr. & McCool, S. F. 2002. Tourism in national parks<br />
and protected areas. Planning and Management. CABI publishing,<br />
New York<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
143<br />
Liddle, M. J. 1997. Recreation ecology. The ecological impact of<br />
outdoor recreation and ecotourism. Chapman & Hall, London<br />
Knight, R. L. & Gutzwiller, K. J. (eds.) 1995. Wildlife and<br />
recreationists: coexistence through management and research.<br />
Island Press, Washington, DC<br />
McCool, S. F. & Moisey, R. N. (eds.) 2001.Tourism, Recreation<br />
and Sustainability: Linking Culture and the Environment, CABI<br />
Publishing, New York<br />
Monz, C. A., Cole, D. N., Leung, Y.-F. & Marion, J. L. 2010.<br />
Sustaining Visitor Use in Protected Areas: Future Opportunities<br />
in Recreation Ecology Research Based on the USA Experience.<br />
Environmental Management 45: 551-562<br />
Newsome, D, Moore, S. A. & Dowling, R. K. 2002. Natural area<br />
tourism: Ecology, impacts and management. Channel View Books,<br />
Clevedon, UK<br />
Pickering, C. M., Hill, W., Newsome, D. & Leung, Y.-F. 2010.<br />
Comparing hiking, mountain biking and horse riding impacts on<br />
vegetation and soils in Australia and the United States of America.<br />
Journal of Environmental Management 91: 551-562<br />
Rusterholz, H.-P., Müller, S. W. & Baur, B. 2004. Effects of rock<br />
climbing on plant communities on exposed limestone cliffs in the<br />
Swiss Jura Mountains. Applied Vegetation Science 7: 35-40.<br />
Secretariat of the Convention on Biological Diversity 2004.<br />
Guidelines on Biodiversity and Tourism Development: International<br />
guidelines for activities related to sustainable tourism development<br />
in vulnerable terrestrial, marine and coastal ecosystems and<br />
habitats of major importance for biological diversity and protected<br />
areas, including fragile riparian and mountain ecosystems. (CBD<br />
Guidelines) Montreal: Secretariat of the Convention on Biological<br />
Diversity 29 p.Biol
144 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
udvikling og markedsFøring aF<br />
vandreruter i meCklenburgisChe<br />
seenplatte i tyskland<br />
Vandring som en fritidsaktivitet har fået en stor renæssance<br />
i Tyskland. I lang tid blev vandreture anset for at<br />
være en øvelse for primært ældre mennesker, men for<br />
nogen tid siden ændrede billedet sig betydeligt. I dag<br />
dyrker flere og flere mennesker mellem 20 og 40 vandreture<br />
som en passende sport.<br />
I 2010 blev Mecklenburgische Seenplatte placeret som<br />
nr. 22 i rækkefølgen i markedsanalysen "Destination<br />
Brand", hvor 120 feriesteder i Tyskland deltog. Regionen<br />
rangerede som nr. 14 i kategorien "ferie tilbragt i naturen".<br />
Undersøgelsen viste, at 56% af tyskerne<br />
foretrækker Mecklenburgische Seenplatte til vandreture.<br />
Vi blev overrasket over denne fremragende placering,<br />
udpeget af Turistudvalget, og fokuserer derfor nu<br />
stærkere på vandring i vores markedsføringstrategi og<br />
har lavet en vandrebrochure til gæster, der besøger regionen.<br />
Inden for rammen af PARKS & BENEFITS projektet har<br />
Mecklenburgische Seenplatte udført en analyse som et<br />
første skridt. Forskellige institutioner, blandt dem turistcentre,<br />
kommuner, naturparker og Müritz Nationalpark,<br />
er blevet hørt. Müritz Nationalpark og mange turistcentre<br />
har allerede udgivet brochurer om vandreture. Men en<br />
lang række vandreruter mangler klar skiltning og information<br />
om turenes indbyrdes forbindelser.<br />
Turistudvalget har besluttet kun at offentliggøre præmieruter<br />
med særlig god skiltning, attraktive scenerier og<br />
bekvemme transportforbindelser i brochuren.
Vandreruter i Müritz Nationalpark med en længde på 165<br />
km blev inkluderet i kvalitetscertificering som en del af<br />
charter-processen. Af denne grund blev ruter i nationalparken<br />
ændret til at kunne opfylde den tyske Vandreforenings<br />
kvalitetskrav. Beslutningen om certificering<br />
vil blive truffet i januar 2012. Derudover udviklede Müritz<br />
Nationalpark 5 vandreruter, der kan opleves ved hjælp af<br />
en GPS-guide, og de har været tilgængelige for besøgende<br />
i nationalparken siden maj 2011.<br />
Turistudvalget lavede en brochure om vandring med<br />
materiale og input fra forskellige institutioner. Vandreruter<br />
i Müritz Nationalpark samt 14 andre vandreruter i regionen<br />
er opført i brochuren. Beskrivelsen af hver vandretur<br />
indeholder en introduktion, forskellige billeder, et<br />
kort, oplysninger om seværdigheder langs ruten og<br />
oplysninger om rutens forløb, samt karakteristika for<br />
selv ruten. Derudover indeholder brochuren tips og<br />
adresser på nationalparker og turistcentre.<br />
Udgivelsen af brochuren "Vandring i landet med de<br />
tusind søer" i marts 2011 blev meget værdsat af gæster,<br />
der besøger denne region. Den uventede store efterspørgsel<br />
har allerede gjort det nødvendigt at overveje<br />
udgi-velse af anden udgave.<br />
Den næstvigtigste udfordring for Turistudvalget var at<br />
udvikle en ny vision i forbindelse med charter-processen<br />
for Müritz Nationalpark (2009 - 2010). Omkring 50 forskellige<br />
nøglespillere såsom Müritz Nationalpark, turismeeksperter<br />
i regionen såvel som regionale planlægningsmyndigheder<br />
og kommuner har deltaget i<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 145<br />
processen. Med vejledning af en ekstern ekspert, er følgende<br />
nye retningslinjer blevet defineret:<br />
+ Turistdestination "Mecklenburgische Seenplatte"<br />
bliver et stærkt varemærke i Mecklenburg-<br />
Vorpommern.<br />
+ Regionen er kendetegnet ved en lang række søer og<br />
såkaldte "nationale naturlandskaber", hvor logos som<br />
"ferie tilbragt i natur, sundhedsturisme og kulturturis-<br />
me" bør udvikles og beskyttes yderligere.<br />
+ Det unikke landskab og den særlige natur er det<br />
væsentlige grundlag, og det skal bevares og be-<br />
skyttes som sådan i det lange løb.<br />
+ Til at øge konkurrenceevnen og forbedre kvaliteten vil<br />
der blive lagt et stærkere fokus på service og<br />
innovation.
146 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
+ I fremtiden skal der udvikles flere helårs tilbud for at<br />
gøre regionen mere attraktiv for besøgende og lokale.<br />
+ Mennesker, der bor i regionen, vil have fordel af<br />
forbedrede levevilkår genereret ved at gøre denne<br />
region mere attraktiv for turister.<br />
+ Alle tiltag tager sigte på en rettidig reaktion på de<br />
socio-demografiske ændringer for at kunne modvirke<br />
dem.<br />
I dag er der allerede overvejelser igang med at udvikle<br />
en ny vision for Mecklenburgische Seenplatte, der sigter<br />
efter en status som "klimavenlig region". For at opnå<br />
dette skal mere attraktive offentlige transport muligheder<br />
og e-cykelprojekter etableres med henblik på en drastisk<br />
reduktion af trafiktætheden i regionen.<br />
Turistudvalget har revideret sin hjemmeside, som nu<br />
giver yderligere oplysninger om vision og retningslinjer.<br />
Samtidig er det blevet muligt at markedsføre tilbud om<br />
vandring, naturturisme og feriepakker, som er særligt<br />
målrettet til handicappede.<br />
Sirja Wildermann, Turistudvalget Mecklenburgische Seenplatte<br />
tilbud om ridning For<br />
handiCappede i kurtuvėnai<br />
regionalpark, litauen<br />
Det er mere end ti år siden at ridecenteret under Direktoratet<br />
for Kurtuvėnai Regionalpark blev etableret på<br />
Grev Plater-Zyberks tidligere hestestald. Det er en af de<br />
få steder i Litauen, hvor hesteturisme og professionel<br />
hestesport dyrkes samtidigt. Men sportslige resultater er<br />
ikke det primære formål for ridecenteret. Parken søger at<br />
give sine besøgende en bred vifte af services fra det<br />
første bekendtskab med en hest og ture i hestevogn til<br />
rideture i omgivelserne af Kurtuvėnai Regionalpark. Per-
soner, der ønsker at lære mere om heste, at tilbringe<br />
mere tid sammen med heste og forbedre deres ridning,<br />
er mere end velkommen til at deltage i rideskole eller<br />
sommer-ridelejr.<br />
Turister er ikke ene om at nyde ridning i Kurtuvėnai. At<br />
være blandt heste, at observere og røre ved dem er et<br />
terapiværktøj for mange psykiatriske patienter. På en<br />
hest er børn med et bevægelseshandicap bedre i stand<br />
til at føle deres krop og træne de svage muskler.<br />
Šaukėnai Psykiatrisk Hospital har benyttet denne service<br />
i mere end ti år, og foreningen for handicapridning<br />
blev etableret i 2007. Det litauiske akademi for fysisk uddannelse<br />
praktiserer hesteterapi og undersøger virkningen<br />
af ridning for patienter med spastisk lammelse.<br />
De indhøstede erfaringer og de behov, som besøgende<br />
og ledsagende familiemedlemmer har, opfordrer parken<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 147<br />
til en bredere tilpasning af miljøet og til at yde service til<br />
personer med særlige behov. I øjeblikket er der en mulighed<br />
for at rumme handicappede på en campingplads<br />
eller privat hos lokale beboere. Direktoratet for<br />
Kurtuvėnai Regionalpark har udviklet et projekt, hvor en<br />
arena er ved at blive opført med omklædningsrum,<br />
medicinsk-terapeutisk stue, konferencesal og rehabiliteringudstyr<br />
til de handicappede. Det ligger ved siden af<br />
ridecenteret. Projektet PARKS & BENEFITS gav direktoratet<br />
en mulighed for at investere i udvikling af turistattraktioner<br />
og nye services.<br />
I dag kan Kurtuvėnai Regionalpark invitere besøgende<br />
med handicap til en ridetur eller en tur i hestevogn. En<br />
indhegnet ridefold og en ny rampe vil hjælpe de besøgende<br />
til at komme sikkert op på hesten. Besøgende kan<br />
få bekendtskab med Kurtuvėnai herregård i en hestevogn<br />
med en guide. Der er også en tur i Kurtuvėnai Regionalpark,<br />
hvor besøgende kan beundre damme med<br />
akvakultur, se en sten med et fodaftryk og/eller observere<br />
vandfugle. Parken har allerede testet disse ture under<br />
en sommerlejr for handicappede børn. Her blev den<br />
afstand, de kunne gå sammen vurderet, hvor ofte en<br />
pause skal holdes, hvad der er interessant og hvad der<br />
inspirerer til at finde ud af mere. Således blev et nyt behov<br />
for ledsagende familiemedlemmer defineret - at<br />
cykle. Uddannelsesprogrammer er blevet testet på<br />
lignende vis: fx blev der lavet vokslys, floraen på natur-<br />
og kulturenge blev udforsket eller der blev kogt urtesuppe.<br />
Det er meget vigtigt, at programmerne bygger på<br />
en forståelse og vurdering af de besøgende fysiske<br />
evner samt det øgede tidsforbrug, der kræves af led-
148 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
sagere. Derfor har formanden for foreningen for handicapridning<br />
informeret medarbejderne i regionalparken<br />
om de særlige behov hos handicappede og om alt det,<br />
der bør tages i betragtning i forbindelse med arbejde og<br />
kommunikation med de besøgende. I fremtiden vil de<br />
besøgende ikke kun være i stand til at beundre herregården,<br />
de kan også besøge andre ting i parken. En<br />
bro skal opføres over floden på juodlė søruten, hvilket<br />
vil gøre det muligt for de besøgende at rejse både til fods<br />
og i kørestole. Bænke og trapper vil være nyttige for ældre<br />
eller gangbesværede.<br />
PARKS & BENEFITS har stimuleret betjening af<br />
besøgende med særlige behov i Kurtuvėnai Regionalpark,<br />
og erfaringer med ture og sommerlejre vil<br />
forbedre kvaliteten af denne service.<br />
Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark<br />
en markedsFøringsplatForm som<br />
redskab til at tiltrække turismeaktører<br />
der vil Følge Charteret<br />
og øko-standarder i dovreFjellsundalsFjella<br />
nationalpark<br />
Den strategiske beslutning om at bruge en markedsføringplatform<br />
som et redskab til at tiltrække turismeaktører<br />
var baseret på følgende forhold:<br />
+ Mange af de mere end 100 forskellige centrale aktører<br />
tænkte i administrative og forvaltningsmæssige mønstre,<br />
lige som de tænker i forskellige faglige områder og<br />
sektorer.<br />
+ Den geografiske spredning hen over 4 amter har haft<br />
en betydelig indvirkning på forvaltningen af området:<br />
- Med hensyn til amtslig/regional turismeforvaltning<br />
- Med hensyn til den lokale turismeforvaltning<br />
- Med hensyn til effektiv ledelse og administration af<br />
Nationalparken.<br />
+ Inden for rammerne af en effektiv besøgsstrategi blev<br />
relevante oplysninger om Nationalparkområdet i<br />
forhold til forskellige besøgende og interessegrupper<br />
offentliggjort på 11 forskellige hjemmesider. De fleste<br />
oplysninger var i generelle vendinger ellers var informationen<br />
knyttet til specialiserede faglige discipliner.<br />
+ Ud over ovennævnte fejl i kommunikationen var der en<br />
generel mangel på tænkning i målgrupper. Næsten<br />
alle lokale turistbureauer i området har tænkt i
markedsføring i udlandet, men fakta er at i de fleste<br />
områder er mere end 60% indenlandske (norsk) besøgende.<br />
Samtidig er der produceret meget lidt turistinformation<br />
på de sprog, der tales på de vigtigste udenlandske<br />
markeder. Også på Nationalparkens<br />
besøgscentre rundt om i Dovrefjell var informationerne<br />
for det meste på norsk.<br />
+ Der var for mange udviklingsprojekter inden for turisme<br />
i området uden en samlet og koordineret strategi.<br />
+ Alle kommuner/landsbyer rundt i Dovrefjell Nationalpark<br />
var perifere destinationer inden for deres respektive<br />
amter, bortset fra Rauma.<br />
+ Uden en samlet og koordineret operativ strategi, er det<br />
meget vanskeligt at udvikle en sund besøgsstrategi,<br />
baseret på principperne om bæredygtig udvikling og<br />
økonomisk og social udvikling.<br />
+ En række funktioner knyttet til forvaltningen af Dovrefjell<br />
Nationalpark blev udført af organisationer og flere ledelsesniveauer.<br />
Dette hindrede ledelsen i en effektiv<br />
administration af Dovrefjell Nationalpark.<br />
+ På den anden side konkluderer en intern ledelsesevaluering<br />
samt en national evaluering og benchmarking<br />
med 4 forskellige nationalparkadministrationer, at ledelsesmodellen<br />
i Dovrefjell Rådet og administration -<br />
med en lokal og overordnet koordinerende ledelse og<br />
planlæggende organ - var langt mere effektiv, havde en<br />
højere grad af ledelseskvalitet og stod for en højere<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 149<br />
standard for arbejdet med bæredygtig udvikling i henhold<br />
til de nationale retningslinjer fra Direktoratet for<br />
naturforvaltning.<br />
Samlet løsning gennem tre strategiske trin<br />
Strategisk trin I<br />
Udvikling af en markedsføring- og webplatform<br />
+ på tværs af amternes organisationer, kommunale og<br />
administrative grænser<br />
+ men i overenstemmelse med den besøgendes/kun-<br />
dens måde at planlægge og tænke på<br />
+ med henblik på at sikre bæredygtighed for alle relaterede<br />
virksomheder med en certificering af det norske<br />
miljømærke ("Miljøfyrtårn-sertifisert virksomhet")<br />
På grund af denne platform kan alle områder og virksomheder<br />
i nationalparken få en lige stor strategisk betydning<br />
som en vigtig turistattraktion og turistmål.<br />
Strategisk trin II<br />
+ Accept af forskellige strategiske situationer<br />
i de 8 involverede kommuner, men brug af samme<br />
type strategiske metoder for de forskellige kommuner<br />
og interessenter<br />
+ Opdel nationalparken i strategiske udviklingsom-<br />
råder (= ikke langs linjerne for administration, men af<br />
funktion)<br />
+ Fremlæg en strategisk plan for hver kommune<br />
og turistområde<br />
+ "Intern" markedsføring over for interessenter i den<br />
første fase er lige så vigtig som markedsføring i<br />
retning af eksterne målgrupper.
150 Udvikling og markedsføring af naturturisme<br />
+ Tag konsekvensen af en manglende overordnet<br />
strategi og inviterer til en ny måde at arbejde på, som<br />
resulterer i en ny positiv motivation blandt de<br />
turismerelaterede interessenter.<br />
Strategisk trin III<br />
+ Brug charter-processen som en guide og et ledelsesværktøj<br />
med henblik på at udvikle Dovrefjell Nationalpark,<br />
som et område med en økonomisk og social ud-<br />
Besøgsplanlægning Markedsføring og information<br />
Begynd at planlægge<br />
og ønske<br />
Vælg destination<br />
eller område<br />
vikling inden for rammerne af bæredygtig udvikling,<br />
tænkning og implementering.<br />
+ Markedsføring af de strategiske opgaver for Nationalparken<br />
i de næste 5 år, gennemfør charterprogrammet.<br />
Information, en omkostningseffektiv hjemmeside og til en vis grad brochurer/foldere:<br />
sidstnævnte med det hovedformål at henvise besøgende til hjemmesiden<br />
Attraktiv og konkret information der fremhæver Dovrefjell Nationalparks naturlige<br />
skønhed og attraktioner, overblik over aktiviteter i og omkring nationalparken<br />
Planlægning Give konkrete oplysninger om, fx:<br />
+ Hvordan kommer du til Dovrefjell, inklusiv hvordan man kan komme til området med<br />
offentlig transport<br />
+ Hvor kan du bo<br />
+ Hvad kan du lave<br />
Giv en række muligheder for at få yderligere oplysninger = efterlad kontaktoplysninger,<br />
så både turistbureauer og virksomheder kan lave opfølgning overfor den besøgende.<br />
Ud over de webbaserede oplysninger vil der blive produceret små brochurer til<br />
planlægning- og booking, distribueret gennem turistbureauer<br />
Aktiviteter Information og planlægningsværktøjer<br />
+ tavler, skilte og afmærkede vandreruter<br />
+ kort<br />
+ oplysninger om organiserede ture<br />
Del oplevelser Brug af sociale medier: Facebook og senere på Zoover.
Det vigtigste strategiske skridt:<br />
markedsføringplatformen<br />
Interviews med en række små og mellemstore virksomheder<br />
viste, at hovedparten af virksomhederne ikke ville<br />
begynde at investere i en bæredygtig praksis eller et<br />
miljømærke uden et betydeligt markedspotentiale eller<br />
større omsætning/indtjening. Det vigtigste mål for en<br />
markedsføringplatform var at integrere markedsføringsopgaver,<br />
baseret på de besøgendes planlægning og indkøbscyklus,<br />
som vist på næste side.<br />
Strategiske resultater<br />
Strategiske resultater I<br />
Ved at gennemføre de ovennævnte strategiske tiltag,<br />
med charter-processen som guide og implementeringsværktøj,<br />
har administrationen i Dovrefjell Nationalpark<br />
udviklet en naturbaseret turismedestination med fokus<br />
på:<br />
+ Bæredygtig besøgsadfærd,<br />
+ Effektiv naturbeskyttelse knyttet til overvågning<br />
og evaluering og<br />
+ Bæredygtig socio-økonomisk udvikling i grænseområderne<br />
og kommuner omkring nationalparken.<br />
Strategiske resultater II<br />
Ved at definere en fælles strategi for tænkning med alle<br />
"centrale interessenter" kan uoverenstemmende tænkning<br />
omdannes til parallel tænkning i retning af en række<br />
definerede mål for charter-processen i de kommende 5<br />
år.<br />
Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark<br />
Dele indtryk<br />
Udvikling og markedsføring af naturturisme 151<br />
Ønske<br />
gøre det<br />
muligt at<br />
dele indtryk inspirere<br />
Dele indtryk<br />
Ønske<br />
Opleve Planlægge<br />
Cyklus for besøgendes køb<br />
Vælge<br />
Vælge<br />
Opleve Planlægge<br />
støtte til at<br />
berige ophold<br />
Markedsføringsopgaver<br />
tiltrække opmærksomhed<br />
støtte til Findplanlæg-udFør<br />
Fasen
koloFon<br />
PARKS & BENEFITS projektet<br />
kører under Baltic Sea Region<br />
programmet fra 2007 til 2013.<br />
Ledende partner<br />
Ministeriet for Landbrug, Miljø og<br />
Forbrugerbeskyttelse<br />
Mecklenburg-Vorpommern<br />
Paulshöher Weg 1<br />
D-19061 Schwerin<br />
Tyskland<br />
Kontaktperson:<br />
Mr. Olaf Ostermann<br />
Tel: + 49 385 588 6232<br />
Fax: + 49 385 588 6637<br />
o.ostermann@lu.mv-regierung.de<br />
www.regierung-mv.de<br />
Projekt koordination<br />
og public relation<br />
animare projektledelse<br />
Rosa-Luxembourg-Strasse 14<br />
D-18055 Rostock<br />
Telefon: + 49 381 4404 950<br />
Fax: + 49 381 4404 949<br />
info@animare.net<br />
www.animare.net<br />
Kontaktperson i Danmark<br />
jan Woollhead, Region Sjælland<br />
Alléen 15, 4180 Sorø<br />
Tel. +45 57 87 58 40<br />
E-mail: jw@regionsjaelland.dk<br />
Vil du vide mere? Se familien i<br />
vildmarken. Ferieklip på projektets<br />
hjemmeside:<br />
> www.parksandbenefits.net<br />
Yderligere oplysninger om certificering:<br />
> www.european-charter.org<br />
Tekst og redigering<br />
Parkadministration og turistforeninger<br />
inden for<br />
PARKS & BENEFITS samt<br />
animare projektledelse<br />
Layout<br />
PEEPERKORN<br />
Agentur für visuelle<br />
Kommunikation<br />
www.peeperkorn.de<br />
Illustrationer<br />
Juliane Egner<br />
www.juliane-illustration.de<br />
Oversættelse<br />
BIOMEDIA<br />
Tel. +45 43 63 43 01<br />
E-mail: info@biomedia.dk<br />
www.biomedia.dk<br />
Stine B. Bjerager<br />
Billeder<br />
Copyrigth på fotografier: Hvis<br />
intet andet direkte er anført,<br />
har ledelsen af de pågældende<br />
parker og turistforeninger<br />
alle rettigheder.<br />
Andre billeder:<br />
Kordule S.,<br />
R. Parafinavicius,<br />
K. LAPINS,<br />
D. Ramancionis,<br />
A. Liepa, L. Kinciniene,<br />
E. Majors, R. Mikalauskas,<br />
Juris Smalinskis,<br />
Delta de l'Ebre Natural Park,<br />
Landskab Agency,<br />
Charlie Hedley<br />
Jörg Becken,<br />
Philip Wagner,<br />
Lech Karauda,<br />
Gintaras Margis,<br />
Nationalparkamt Müritz,<br />
Nationalparkamt Vorpommersche<br />
Boddenlanschaft,<br />
Martin Wyczinski,<br />
Lars Hoffmann<br />
Hendrik Silbermann,<br />
Dovrefjellrådet,<br />
Carl Bjurstedt,<br />
Marit Finnset,<br />
Roger Brendlihagen,<br />
Klaas van Ommeren<br />
www.aboutpixel.de<br />
Birgit Franik, René Lutz,<br />
Manuela Denke,<br />
Ba Ho, Kai Süselbeck,<br />
Jens Schmidtgen<br />
www.fotolia.com<br />
lunamarina (title)<br />
Archives<br />
www.celotajs.lv<br />
Licensefree photos from<br />
iStockphoto LP<br />
www.istockphoto.com<br />
EUROPARC Federation<br />
www.european-charter.org<br />
Tourismusverband<br />
Mecklenburg-Vorpommern<br />
www.tmv.de<br />
animare projectmanagement<br />
www.animare.net<br />
PEEPERKORN<br />
www.peeperkorn.de<br />
Del-financieret af Den Europæiske Union<br />
(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)
www.parksandbenefits.net<br />
Del-financieret af Den Europæiske Union<br />
(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)<br />
Få inspiration!