DF indtog Bornholm s. 4-5 - Dansk Folkeparti

Islam på frihjul
Europas naivitet er
islamisternes styrke
Af Helle Merete Brix
Kort efter at den tunesiske diktator Zine El
Abidine Ben Ali i januar fl ygtede ud af landet,
blev det muligt for politikere og aktivister i
opposition til styret at vende hjem. En af dem,
der har benyttet sig af dette, er den tidligere
leder af al-Nahda-bevægelsen, den tunesiske
gren af Det Muslimske Broderskab. Rachid
al-Ghannouchi, som manden hedder, sad
fængslet i fl ere omgange i Tunesien. Men de
sidste tyve år har han boet i eksil i Vesten. Som
så mange andre islamister, der blev forfulgt i
deres fødelande, fi k Ghannouchi nemlig lov at
slå sig ned i Europa som politiske fl ygtning.
Først i Frankrig, og da Ghannouchis franske
visum udløb, i Storbritannien.
I dag er Ghannouchi fyldt 70. Den tunesiske
afdeling af Det Muslimske Broderskab er
svækket i løbet af årene, men de der mener, at
Ghannouchi er blevet mere demokratisk under
sit ophold i Europa, tager fejl. For det er
ikke Europa, der påvirker islamisterne. Det er
islamisterne, der påvirker Europa.
Igennem en årrække sad Ghannouchi således
i Det Europæiske Råd for Fatwa og
Forskning, en af Det Muslimske Broderskabs
europæiske institutioner. Formanden
for rådet er den 84-årige retslærde Yussuf al-
Qaradawi, hvis synspunkter om blandt andet
selvmordsangreb, kvinder og homoseksuelle
mildest taget er foruroligende. Ghannouchi
har åbent udtalt, at han indtrådte i rådet, fordi
Qaradawi bad ham om det.
I rådet sidder en lang række imamer og retslærde,
nogle bor i lande som Saudi Arabien,
Mauretanien og Sudan, andre bor i Europa. I
2002 udkom en samling af rådets fatwaer på
fransk. En af fatwaerne diskuteres det, om frafald
fra islam i en islamisk stat altid bør straffes
med døden. Eller om der kun er dødsstraf,
hvor den frafaldne åbent erklærer sit frafald
eller vil skade Gud og de troende: “Hans død
sigter på at beskytte religionen og de troende”.
Frafald kan sidestilles med “højforræderi”.
Også Danmark har haft en imam i rådet,
den syriskfødte Fouad al-Barazi, der gjorde
sit bedste for at hidse Danmark op under Muhammed-krisen.
26
Samlingen af fatwaer fra Det Europæiske Råd for Fatwa
og Forskning udkom i 2002 på fransk på forlaget Tawhid
med et forord af Tariq Ramadan: “Conseil européen des
fatwas et de la recherche: Recueil de fatwas: Avis juridiques
concernant les musulmans d`Europe”.
Mange af de islamister, der har fået et eksil
i Vesten eller har fået lov at slå sig ned på
dette kontinent, fortsætter i Vesten med at arbejde
for shariaens indførelse. Derfor er der
i dag myriader af islamiske organisationer i
Storbritannien, Frankrig, Holland og Skandinavien,
hvis talsmænd og kvinder taler om
“demokrati”, “dialog”, “retten til forskellighed”,
“pluralisme” og andet, der klinger godt
i europæernes ører.
Indadtil er tonen tit en anden. Tænk blot på
den nu afdøde imam i Islamisk Trossamfund,
Ahmed Abu Laban, der i sin tid blev bedt om
at forlade De Forenede Emirater, da regeringen
ikke brød sig om hans islamiske aktiviteter.
Imamen fl yttede til Nigeria og derefter
til Danmark.
I Danmark kunne han i sin moske tale pænt
om Taleban, modtage radikale prædikanter og
tordne mod Vesten. Abu Laban blev i årevis
portrætteret i danske medier som en moderat
stemme. Journalisterne hæftede sig ved, at
imamen gik vestligt klædt, at hans børn gik på
universitetet, og at han udadtil talte om dialog
og demokrati. Tidligere i år kom det i øvrigt
frem, at en af Abu Labans sønner, Taimullah
Abu Laban, i taler på dansk Hizb ut-Tahrirs
hjemmeside taler om at udslette Israel, dræbe
jøder med mere.
Den væsentligste opbygning af bastioner i
Vesten har Det Muslimske Broderskab stået
for. Den nu afdøde Said Ramadan var svigersøn
til Hassan al-Banna og far til en af Vestens
mest berømte islamiske prædikanter, Tariq
Ramadan.
Forfatter og
journalist
Helle Merete
Brix
Said Ramadan opbyggede med saudiske
penge et center i Geneve, der har fungeret som
mødested for islamister fra Europa og verden.
I Vesten uddannede Said Ramadan sig indenfor
jura. Flere af hans sønner er uddannet
ved vestlige universiter. En af dem, Aymen,
der i dag er præsident for centret, er neurokirurg.
Men universitetsuddannelser i et vestligt
land gør ikke nødvendigvis mennesker demokratiske.
En anden søn, Hani, der er centrets
direktør, har arbejdet som gymnasielærer men
skabte postyr og måtte i en periode forlade sin
stilling, da han til en avis udtalte, at stening
ikke blot skulle ses som en straf, men også
som en “renselse”. Den schweiziske stat har i
2008 betalt Hani, hvad der svarer til to års løn,
for at han opgiver kravet om at blive genansat.
Tariq Ramadan er mange gange blevet afsløret
i synspunkter om angrebet på USA 11.
september, ytringsfrihed, homoseksualitet,
kvinder, sekulære muslimer med mere, der
passer dårligt sammen med hans image som
liberal muslim. Tariq har haft indrejseforbud
i både Frankrig og USA. I dag bor han i London,
hvor han er tildelt et gæsteprofessorat
på Oxford Universitet. Det er også Tariq Ramadan,
der har skrevet forordet til den ovennævnte
samling af fatwaer.
Det Muslimske Broderskab drager fordel af
noget ganske bestemt: At islamisterne kender
Vesten langt bedre end vi kender dem. Det
er svært for mange europæere at forstå, at
mennesker kan gå moderne klædt, studere på
europæiske læreanstalter og bruge et væld af
plus-ord samtidig med at de arbejder for en
islamisering af samfundet. Mange i Vesten synes
stadig at have en forestilling om, at en islamist
har vildt skæg og bærer fodlang kjortel.
Men Det Muslimske Broderskabs grundlægger,
Hassan al-Banna gik i europæisk habit,
foretrak fez frem for turban og skældte engang
ud på en elev med langt skæg: “Barbér
dig”. Han forstod, som hans tilhængere i dag,
hvor vigtig form er for at få det islamiske budskab
ud i en moderne verden.