Menneskerettigheder i <strong>Europa</strong>-Parlamentet en aftale kan suspenderes i ekstreme tilfælde. Parlamentet har styrket sin rolle gennem vedtagelse af politiske beslutninger inden for rammerne af proceduren med samstemmende udtalelse, afholdelse af høringer af repræsentanter for civilsamfundet i tredjelande, udsendelse af ad hocdelegationer til bedømmelse af menneskerettighedssituationen på stedet og ikke mindst gennem parlamentarisk politisk dialog, som først og fremmest <strong>Europa</strong>-Parlamentets interparlamentariske delegationer deltager i. EP-delegationerne tager under deres regelmæssige møder med parlamentarikere fra partnerlande ofte enkelttilfælde op, undertiden med gode resultater. Det vigtigste politiske forum for dialogen mellem <strong>Europa</strong>-Parlamentet og parlamentarikere fra landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet er Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Euro- Middelhavsforsamlingen frembyder nye muligheder for en struktureret dialog om menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål i Middelhavslandene. <strong>Europa</strong>-Parlamentet følger også på nærmeste hold arbejdet i FN’s Menneskerettighedsråd, som oprettedes i juni 2006. <strong>Europa</strong>-Parlamentet har bidraget afgørende til, at menneskerettig- hedsspørgsmål er kommet på den europæiske dagsorden. Det tager en række særlige initiativer, bl.a. for at forhindre tortur, til beskyttelse af mindretal, til konfliktforebyggelse, til fremme af kvinders og børns rettigheder, til beskyttelse af menneskerettighedsaktivister, til beskyttelse af oprindelige folks og handicappedes rettigheder. <strong>Europa</strong>-Parlamentet har aktivt støttet kampagnen for et FN-moratorium for anvendelse af dødsstraf og verdenskongressen af nationale og internationale parlamenter mod dødsstraf, oprettelsen af Den Internationale Krigsforbryderdomstol, oprettelsen af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad og EU-kampagnen til bekæmpelse af vold mod kvinder. Gennem deltagelse i valgobservationer yder <strong>Europa</strong>-Parlamentet et yderligere bidrag til styrkelse af demokratiet i tredjelande. Det er lykkedes <strong>Europa</strong>-Parlamentet inden for rammerne af sine budgetbeføjelser at få forhøjet budgetbevillingerne til demokrati- og menneskerettighedsprogrammer væsentligt. På <strong>Europa</strong>-Parlamentets initiativ blev der oprettet et særligt budgetkapitel - det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), og midlerne herfra anvendes i 32 lande til et bredt spektrum af projekter på fire prioriterede områder: fremme af demokrati, retsstatsprincipper og god regeringsførelse, afskaffelse af dødsstraf, bekæmpelse af tortur og straffrihed og understøttelse af de internationale straffetribunaler og Den Internationale Straffedomstol, bekæmpelse af racisme og fremmedhad og forskelsbehandling af mindretal samt beskyttelse af oprindelige folks rettigheder. I 2006 kæmpede <strong>Europa</strong>-Parlamentet med held for bevarelsen af et særskilt instrument til finansieringen af sådanne aktiviteter. Parlamentet tillægger fremme af borgernes økonomiske og sociale rettigheder i EU, bekæmpelse af racisme, religiøs intolerance og fremmedhad og behandlingen af asylansøgere og vandrende arbejdstagere særdeles stor betydning. Situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i EU behandles af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Hvis EU-borgere mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket, kan de henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og til <strong>Europa</strong>-Parlamentets Udvalg for Andragender. Ombudsmanden beskæftiger sig med klager over EU-organernes virksomhed. Udvalget for Andragender tager sig af medlemsstaternes krænkelser af traktaterne, og medlemsstaterne har ikke sjældent måttet ændre deres love efter en traktatbrudsprocedure for at tilpasse dem til fællesskabsretten. P R I S M O D T A G E R N E 1988 NELSON ROLIHLAHLA MANDELA og ANATOLI MARSJENKO (posthumt) 10 1989 ALEXANDER DUBCEK 11 1990 AUNG SAN SUU KYI 11 1991 ADEM DEMAÇI 12 1992 MØDRENE FRA PLAZA DE MAYO 12 1993 OSLOBODJENJE 13 1994 TASLIMA NASREEN 13 1995 LEYLA ZANA 14 1996 WEI JINGSHENG 14 1997 SALIMA GHEZALI 15 1998 IBRAHIM RUGOVA 15 1999 XANANA GUSMÃO 16 2000 ¡BASTA YA! 16 2001 IZZAT GHAZZAWI , NURIT PELED-ELHANAN og DOM ZACARIAS KAMWENHO 17 2002 OSWALDO JOSÉ PAYÁ SARDIÑAS 18 2003 FN’s GENERALSEKRETÆR, KOFI ANNAN, OG HELE FN’S PERSONALE 19 2004 JOURNALISTFORBUNDET I BELARUS 19 2005 KVINDER I HVIDT, HAUWA IBHRAHIM og JOURNALISTER UDEN GRÆNSER 20 2006 ALEXANDER MILINKEVITJ 08 Prismodtagerne