2013-04-14 2. søndag efter påske Konfirmation ... - Grindsted Sogn

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmation.
til for de mest værdifulde af fårene. Hvad enten det er et får med en skavank eller et
stort og stærkt et af slagsen, er han parat til at gå i døden for det.
Her kan man indvende, at datidens hyrder var nødt til at sætte deres liv til for fårene.
Hvis de kom hjem med en fåreflok, hvor der manglede et eller flere dyr, skulle de
kunne fremvise tydelige beviser på, at de havde gjort alt, hvad de kunne, for at redde
det angrebne får. Det krævedes altså af dem, at de gik aktivt ind i kampen, for kun
hvis de kunne fremvise en afrevet del at fåret – for eksempel en ørelap eller et
skinneben – slap de for at betale erstatning. 1 Et sådant erstatningskrav kunne hurtigt
ruinere en hyrde, der hørte til på samfundets bund. Men hyrdernes arbejdsgivere
stolede ikke på deres ansatte. De havde rig mulighed for at sælge dyrene under
hånden. Derfor krævede fårenes ejere håndfaste beviser på, at de mistede får virkelig
var taget af rovdyr. Hvor skræmmende det end måtte være, ville de fleste hyrder
derfor gribe deres stave og bruge dem som våben mod angribende dyr. Først når
rovdyret enten var blevet skræmt væk eller hyrden havde sikret sig et bevis på sin
indsats, kunne han stoppe kampen.
Det er dog klart, at hyrden ikke ville lade sig påføre større skader end absolut
nødvendigt. Netop denne kendsgerning adskiller den lejede hyrde fra den gode hyrde.
Jesus markerer selv forskellen ved at beskrive den lønnede hyrde sådan her: ”Den,
der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader
fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra
hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.”
Jesus sætter sagen lidt på spidsen, for derved fremstår forskellen mellem de lønnede
hyrder og den gode hyrde tydeligere. Jesus er helt klart ikke som de lønnede hyrder.
Han har et helt særligt forhold til fårene. Han er altså ikke bare ansat til at passe på
dem. De betyder så meget for ham, at han er parat til at gå i døden for dem. Når vi
husker på, at fårene er et sprogligt billeder på mennesker, ser vi også, at det var
1 Gads Bibelleksikon I, Gads Forlag 1998, s. 322, artiklen ”Hyrde”.
4