2013-04-14 2. søndag efter påske Konfirmation ... - Grindsted Sogn
2013-04-14 2. søndag efter påske Konfirmation ... - Grindsted Sogn
2013-04-14 2. søndag efter påske Konfirmation ... - Grindsted Sogn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Prædiken til <strong>2.</strong> <strong>søndag</strong> <strong>efter</strong> <strong>påske</strong>, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. <strong>Konfirmation</strong>.<br />
til for de mest værdifulde af fårene. Hvad enten det er et får med en skavank eller et<br />
stort og stærkt et af slagsen, er han parat til at gå i døden for det.<br />
Her kan man indvende, at datidens hyrder var nødt til at sætte deres liv til for fårene.<br />
Hvis de kom hjem med en fåreflok, hvor der manglede et eller flere dyr, skulle de<br />
kunne fremvise tydelige beviser på, at de havde gjort alt, hvad de kunne, for at redde<br />
det angrebne får. Det krævedes altså af dem, at de gik aktivt ind i kampen, for kun<br />
hvis de kunne fremvise en afrevet del at fåret – for eksempel en ørelap eller et<br />
skinneben – slap de for at betale erstatning. 1 Et sådant erstatningskrav kunne hurtigt<br />
ruinere en hyrde, der hørte til på samfundets bund. Men hyrdernes arbejdsgivere<br />
stolede ikke på deres ansatte. De havde rig mulighed for at sælge dyrene under<br />
hånden. Derfor krævede fårenes ejere håndfaste beviser på, at de mistede får virkelig<br />
var taget af rovdyr. Hvor skræmmende det end måtte være, ville de fleste hyrder<br />
derfor gribe deres stave og bruge dem som våben mod angribende dyr. Først når<br />
rovdyret enten var blevet skræmt væk eller hyrden havde sikret sig et bevis på sin<br />
indsats, kunne han stoppe kampen.<br />
Det er dog klart, at hyrden ikke ville lade sig påføre større skader end absolut<br />
nødvendigt. Netop denne kendsgerning adskiller den lejede hyrde fra den gode hyrde.<br />
Jesus markerer selv forskellen ved at beskrive den lønnede hyrde sådan her: ”Den,<br />
der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader<br />
fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra<br />
hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.”<br />
Jesus sætter sagen lidt på spidsen, for derved fremstår forskellen mellem de lønnede<br />
hyrder og den gode hyrde tydeligere. Jesus er helt klart ikke som de lønnede hyrder.<br />
Han har et helt særligt forhold til fårene. Han er altså ikke bare ansat til at passe på<br />
dem. De betyder så meget for ham, at han er parat til at gå i døden for dem. Når vi<br />
husker på, at fårene er et sprogligt billeder på mennesker, ser vi også, at det var<br />
1 Gads Bibelleksikon I, Gads Forlag 1998, s. 322, artiklen ”Hyrde”.<br />
4