Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk

tænke på sin mor og være ret sikre på, at personen vil
tænke på den person, som er vedkommendes mor. De
vil formentlig også kunne registrere hjerneaktivitet
i det område, der har med sprogforståelse at gøre på
en scanning. Men de har ingen mulighed for at vide,
hvordan personen oplever ”mor” - dette er en subjektiv
oplevelse, og det er personens bevidsthed, der afgør
hvordan ”mor” opleves.
I skjul for scannere
Tilbage til den indlagte unge mand: Selv om han ikke
kan svare eller reagere på anden måde, og selv om
hjernescanninger viser, at visse centre af hans hjerne
er ødelagte og inaktive, er det altså muligt, at hans
bevidsthed - hans oplevelse af verden omkring ham - er
bevaret og arbejder et sted, hvor ingen scanner kigger.
Netop denne tanke lå bag de undersøgelser af
hjerneskadede, der sidste år ryddede avisforsider over
hele verden. Forskeren Adrian Owen fra Medical
Research Council Cognition and Brain Sciences Unit
i Cambridge, England og kolleger fra University of
Cambridge og det belgiske universitet i Liège havde
ikke alene fundet fuld bevidsthed hos en patient, der
i mange år havde været diagnosticeret som vegetativ
og dermed uden bevidsthed, men også formået at
kommunikere med patienten.
Forskerholdet brugte en scanningsteknik, der i
modsætning til almindelige scanninger kiggede efter
variationer i aktivitet, når patienten blev bedt om at
forestille sig forskellige aktiviteter.
Til dato er ca. 50 vegetative patienter blevet undersøgt
på lignende måde, og i fem af tilfældene har forskerne
fundet en bevidsthed, der kunne kommunikere ved
at forestille sig aktiviteter, som kunne ”ses” på
scanningerne.
»Der findes utvivlsomt mange bevidste mennesker,
der er diagnosticerede som vegetative,« mener Morten
Overgaard.
Den anvendte scanningsteknik kan for eksempel kun
opdage bevidsthed hos dem, der forstår det talte ord.
Det er også en forudsætning, at de kan høre. Begge
færdigheder kan sagtens være fraværende samtidig
med at patienten er ved fuld bevidsthed.
»Der er mange forskellige grader af bevidsthed. Måske
har en patient kun lige bevidsthed nok til at kunne
opleve smerte. Måske han er i stand til at opleve andre
sansepåvirkninger. Men så længe der er bevidsthed, er
der et menneske,« pointerer Morten Overgaaard.
Hjernen kan reparere sig selv
Bevidsthed er ikke en konstant størrelse. Den kan
tilsyneladende vokse og blive stærkere. Det oplevede
neurologen Nicholas Schiff fra Weill Medical College
og Cornell University i New York, da han undersøgte
Terry Wallis, der pludselig vågnede op efter at have
befundet sig i skiftevis det vegetative og det såkaldt
minimalt bevidste stadie i 19 år. Terry havde ingen
anelse om, at han havde været væk fra verden i 19 år
og fortsatte så at sige sit liv, hvor han havde sluppet det
i 1984.
Hvordan var det muligt?
Nicholas Schiff undersøgte Terry Wallis to gange
med en såkaldt diffusion tensor-teknik. Denne teknik
siger intet om hjernens struktur eller aktivitet, men
registrerer i stedet, hvilke forbindelser der findes
mellem de forskellige regioner i hjernen.
Den første scanning blev foretaget otte måneder efter
Terry Wallis’ opvågnen og viste, at hans hjerne var
rimeligt intakt, men at nervetrådene mellem venstre og
højre hjernehalvdel lignede noget, der var blevet flået
fra hinanden.
18 måneder senere blev Terry Wallis scannet igen, og
denne gang var der opstået nye nervetråde mellem de
to hjernehalvdele i det bagerste af hjernen. Der var
også markant mere aktivitet i hjernedelen cerebellum,
som arbejder med bevægelse og koordination.
Hjernen havde altså arbejdet, mens Terry lå umælende
hen i sin sygeseng og var i gang med at reparere sig
selv.
Hvis bevidsthed skal ses som et individuelt neuralt
korrelat - en universel struktur, der varierer fra
person til person - er Terry Wallis’ historie måske et
vidnesbyrd om, at et menneskes bevidsthed kan komme
og gå og måske ligefrem genopstå. Og i særdeleshed
om, at man ikke skal afskrive bevidsthedens eksistens,
blot fordi den for en stund ikke lader sig registrere.
15