Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk

de nødvendige erfaringer, som vil få dem til ikke blot at
længes efter en sådan tilstand men også at realisere den.
Der er dog adskillige mennesker i dag, som har gjort
tilstrækkeligt med erfaringer på disse områder, og som
derfor i det små kan begynde at skabe en fredens verden.
Den må nemlig skabes gennem det enkelte menneskes
indsats.
Men denne indsats kræver, som før omtalt, ikke blot et
fysisk, men også et åndeligt eller mentalt grundlag, en
plan, hvorefter der kan bygges. Men en sådan plan findes,
og det er blevet min opgave at vise de mennesker, som
er modne dertil, denne plan, så de kan begynde at bygge
et virkeligt menneskerige op på denne klode.
Verdensaltet er en levende organisme
Nu vil man måske indvende, at det enkelte menneske da
ikke på én gang kan give sig til at lave verden om. Det
er også rigtigt, det kan det ikke, det tager sin tid, og til
det arbejde kræves der mere end et menneske. Men der
er en meget væsentlig ting ved denne store forvandlingsproces,
der kan begyndes på med detsamme, ja, den er så
væsentlig, at verden slet ikke kunne forvandles, hvis ikke
den bliver påbegyndt, og det er forvandlingen af menneskets
eget sind eller bevidsthed, en indre forvandling,
som med tiden vil blive en meget væsentlig faktor i den
senere forvandling af den ydre verden.
Hvis det jordiske menneske kun havde dette ene liv til
at opleve og skabe i, var livet håbløst og meningsløst.
Da var det døden og kaos, der regerede verden. Men
verdensaltet er en levende organisme og ikke en død
mekanik. De fysiske forskere, som blot studerer den
fysiske materie, erkender, at dens kombinationer både i
makro- og mikrokosmos viser logik og lovmæssighed,
og man taler derfor om verdensaltet som ”kosmos”, det
ordnede, logiske verdensalt i modsætning til ”kaos”, der
betyder uorden og tilfældighed.
Men hvad findes der bag alle disse materiekombinationer,
som danner såvel mælkeveje, solsystemer og kloder,
som mennesker, dyr og planter, og som i mikroverdenen
bygger lignende systemer op, som vi kan studere i makrokosmos?
Der findes en plan og en planlægger, der findes
en evig Guddom, for hvem hvert atom, hver celle, hver
plante, dyr eller menneske og hver klode, hvert solsystem
og mælkevejssystem er lige vigtige faktorer i denne plan,
som er ensbetydende med alle disse væsners udvikling
frem mod en tilstand, hvor de selv begynder bevidst at
tage del i skabelsen eller forvandlingen og bliver Guddommens
redskaber, hvorigennem nye ideer, nye former
og nye udviklingsbaner kommer til at udvikle sig.
Det væsentligste i dag er at lære Guddommens
plan at kende
Det som for det jordiske menneske nu er det væsentligste,
og jeg tænker her især på de mennesker, som er mæt af
krige, magtkampe og tilegnelse af rigdomme på andres
bekostning, er at lære den plan at kende, som Guddommen
har med jordkloden og menneskeheden. Denne plan
er allerede begyndt at virke i mange menneskers sind,
derfor alle disse bestræbelser på at skabe fred, selv om
det hidtil er mislykkedes. Når det er mislykkedes, er det
på grund af uvidenhed og manglende erfaringer, og det
kan man jo ikke bebrejde nogen.
Det er ”døden” og ”mørket”, der endnu hersker over jorden.
Og menneskene gør sig til et med begge dele og tror,
de skal dø og forsvinde i mørket eller ”det store intet”,
som de siger. Men intet levende væsen kan nogensinde
forsvinde. Dets tids- og rumdimensionelle fysiske legeme
kan forsvinde, men Jeg’et, skabeevnen og bevidstheden,
som er selve livet, fordi de er et med universets Jeg, universets
skabeevne og universets bevidsthed, vil fortsætte
sine oplevelser på de åndelige eller elektriske planer og
vil på ny skabe sig en fysisk organisme og arbejde videre
på sin skæbnedannelse i den fysiske verden.
Gennem denne skæbnedannelse afslører den evige Guddom
efterhånden planen eller hensigten med det enkelte
menneske og med hele menneskeheden, thi efterhånden
som det enkelte menneske ved at så og høste fra liv til liv
gør sine erfaringer, ændres dets livsindstilling, det begynder
at søge efter en mening, og den, der søger, vil også
finde. Dets tidligere hårdhed vil erstattes af medlidenhed
og kærlighed, dets uvidenhed vil afløses af viden, så der
kommer lys i mørket.
Dets tidligere bevidsthedsindskrænkning vil afløses af
bevidsthedsudvidelser, det vil opleve en virkelighed omkring
sig, som er langt større end den, som kan opleves
med fysiske sanser. Det vil blive dagsbevidst i, at det er
et udødeligt væsen, og en følelse af taknemmelighed og
ydmyghed vil opfylde dets sind. Det vil ikke tale om det til
andre, men andre vil kunne mærke det på dets væremåde,
dets humør, livsglæde og hjælpsomhed.
For det vil begynde at afskaffe det onde ved at gøre godt,
vreden ved at vise kærlighed, døden ved at give sit liv,
hvad det så end må koste af korsfæstelse. Intet mørke,
intet ondt, ingen krig kan overleve den strålende visdom
og kærlighed, der vil åbenbare sig gennem det gudsbevidste
og med guddommen forenede menneske. For et
sådant væsen må mørkets skygger vige.
(Fra foredrag 25/2-1951)
5