29.07.2013 Views

Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk

Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk

Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Fysikeren Niels Bohrs indstilling til begrebet<br />

”God’s Eye View”<br />

v/Kurt Christiansen<br />

Jeg har lige læst den nyligt u<strong>dk</strong>omne bog om Niels Bohr:<br />

”Filosoffen Niels Bohr” (459 sider), skrevet af professor,<br />

dr.phil. i filosofi og videnskabshistorie Davis Favrholdt.<br />

Det interesserede mig hvad Favrholdt kunne oplyse om<br />

Niels Bohrs indstilling til det guddommelige, specielt da<br />

Bohr var en af de fysikere, der med sin forskning lagde<br />

grunden til, at atombomben blev udviklet.<br />

Der er skrevet mange bøger om Niels Bohr, men Favrholdt<br />

er særdeles kvalificeret til et sådant arbejde, da han<br />

har været elev af Bohr, og samtidig har et imponerende<br />

overblik over filosofien som videnskab.<br />

Det er interessant, at Niels Bohr, efter forlydende, har haft<br />

øje på Martinus åndsvidenskab. Der går flere historier, om<br />

hvor megen kontakt der har været, men nøgtern vurderet,<br />

har jeg kun troværdig oplysning om, at Bohr har overværet<br />

(i det mindste) en af Martinus forelæsninger. Uanset<br />

dette, er det interessant at få et indblik i hvad Bohr tænkte,<br />

og forholdt sig til, med hensyn til ”det ikke fysiske”.<br />

Jeg har valgt fortrinsvis at se på kapitel 5 i bogen. Dette<br />

kapitel har overskriften ”God’s Eye View”, Her ser man<br />

på filosofiens, og specielt på Bohrs syn på Gud som tilskuer<br />

til den fysiske verden.<br />

Ifølge Platon findes der to verdener, en sanseverden, det<br />

er den vi lever i, og fornemmer gennem vore fysiske<br />

sanser, og så findes der en ”ideverden” der rummer det<br />

evige sande. Den sande ideverden er en modsætning til<br />

vores fysiske sanseverden, hvor alt er foranderligt og<br />

forgængeligt. Ideverdenen, den ikke fysiske, indeholder<br />

ifølge filosofien, traditionelt, og generaliserende, en<br />

(eller flere) gud/guder, og muligvis også en himmel og<br />

et helvede. Det er denne guddom i ideverdenen der har<br />

skabt vores sanseverden. Vi ser, at det drejer sig om en<br />

dualisme, men hvor der er en forbindelse mellem de<br />

to verdener. Denne dualisme er gennem tiden blevet<br />

konkretiseret og detailbeskrevet på forskellig måde, i de<br />

forskellige religioner.<br />

Selv om der gennem tiden er ombygget meget på denne<br />

oprindelige opfattelse, er den nok stadig et godt udtryk<br />

for det almindelige menneskes opfattelse af, hvordan det<br />

hele hænger sammen.<br />

Vi mener, at vi nogenlunde<br />

kender den<br />

verden vi er i, men<br />

vi ved ikke hvad<br />

der er på den anden<br />

side (i den ideverden<br />

hvor Gud residerer).<br />

Det er denne dualistiske<br />

opdeling, der<br />

i sin mere ”enfoldige”<br />

beskrivelse<br />

giver mulighed for,<br />

at man kan anskue<br />

det sådan, at Gud<br />

står uden for universet<br />

i sin egen verden<br />

”ideverdenen” og<br />

har det fulde overblik<br />

over den fysiske verden – og efter eget ønske kan<br />

bryde ind i den fysiske verden, og påvirke den. På grund<br />

af guddommens fulde overblik over begge verdener, kan<br />

man sige, at ”ideverdenen” som er guddommens verden,<br />

repræsenterer det ”evige sande”.<br />

Favrholdt skriver side 159:<br />

”I den løbende debat om kvantemekanikkens filosofiske<br />

status omtaler man ideen om, at man kan beskrive hele<br />

universet set udefra som ”God’s Eye View” – Guds synspunkt<br />

– eller ”The Angelic Point of View” – englenes<br />

synspunkt”.<br />

Favrholdt siger efterfølgende:<br />

”Al tale om, at man kan forestille sig, hvordan universet<br />

ser ud ”udefra”, er ifølge Bohr det rene nonsens. Han<br />

(Bohr) skriver direkte følgende om Laplaces universelle<br />

verdensånd:”<br />

”Rent bortset fra, at en sådan ydre intelligens ikke ville<br />

være i stand til at kommunikere med os og fra problemet<br />

om, hvordan en sådan iagttager ville være i stand til<br />

at holde regnskab uden at blande sig i fænomenernes<br />

forløb (meget problematisk) må vi holde fast ved, at vi<br />

ved videnskab – især som fysikkens udvikling har lært os<br />

det – må forstå muligheden af at foretage menneskelige<br />

observationer og vore muligheder for at ordne dem.”<br />

Bohrs ”Steno-Forelæsning i Medicinsk Selskab”, 20.<br />

februar 1957.<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!