Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk
Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk
Impuls 2010-2.indd - Nyimpuls.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fysikeren Niels Bohrs indstilling til begrebet<br />
”God’s Eye View”<br />
v/Kurt Christiansen<br />
Jeg har lige læst den nyligt u<strong>dk</strong>omne bog om Niels Bohr:<br />
”Filosoffen Niels Bohr” (459 sider), skrevet af professor,<br />
dr.phil. i filosofi og videnskabshistorie Davis Favrholdt.<br />
Det interesserede mig hvad Favrholdt kunne oplyse om<br />
Niels Bohrs indstilling til det guddommelige, specielt da<br />
Bohr var en af de fysikere, der med sin forskning lagde<br />
grunden til, at atombomben blev udviklet.<br />
Der er skrevet mange bøger om Niels Bohr, men Favrholdt<br />
er særdeles kvalificeret til et sådant arbejde, da han<br />
har været elev af Bohr, og samtidig har et imponerende<br />
overblik over filosofien som videnskab.<br />
Det er interessant, at Niels Bohr, efter forlydende, har haft<br />
øje på Martinus åndsvidenskab. Der går flere historier, om<br />
hvor megen kontakt der har været, men nøgtern vurderet,<br />
har jeg kun troværdig oplysning om, at Bohr har overværet<br />
(i det mindste) en af Martinus forelæsninger. Uanset<br />
dette, er det interessant at få et indblik i hvad Bohr tænkte,<br />
og forholdt sig til, med hensyn til ”det ikke fysiske”.<br />
Jeg har valgt fortrinsvis at se på kapitel 5 i bogen. Dette<br />
kapitel har overskriften ”God’s Eye View”, Her ser man<br />
på filosofiens, og specielt på Bohrs syn på Gud som tilskuer<br />
til den fysiske verden.<br />
Ifølge Platon findes der to verdener, en sanseverden, det<br />
er den vi lever i, og fornemmer gennem vore fysiske<br />
sanser, og så findes der en ”ideverden” der rummer det<br />
evige sande. Den sande ideverden er en modsætning til<br />
vores fysiske sanseverden, hvor alt er foranderligt og<br />
forgængeligt. Ideverdenen, den ikke fysiske, indeholder<br />
ifølge filosofien, traditionelt, og generaliserende, en<br />
(eller flere) gud/guder, og muligvis også en himmel og<br />
et helvede. Det er denne guddom i ideverdenen der har<br />
skabt vores sanseverden. Vi ser, at det drejer sig om en<br />
dualisme, men hvor der er en forbindelse mellem de<br />
to verdener. Denne dualisme er gennem tiden blevet<br />
konkretiseret og detailbeskrevet på forskellig måde, i de<br />
forskellige religioner.<br />
Selv om der gennem tiden er ombygget meget på denne<br />
oprindelige opfattelse, er den nok stadig et godt udtryk<br />
for det almindelige menneskes opfattelse af, hvordan det<br />
hele hænger sammen.<br />
Vi mener, at vi nogenlunde<br />
kender den<br />
verden vi er i, men<br />
vi ved ikke hvad<br />
der er på den anden<br />
side (i den ideverden<br />
hvor Gud residerer).<br />
Det er denne dualistiske<br />
opdeling, der<br />
i sin mere ”enfoldige”<br />
beskrivelse<br />
giver mulighed for,<br />
at man kan anskue<br />
det sådan, at Gud<br />
står uden for universet<br />
i sin egen verden<br />
”ideverdenen” og<br />
har det fulde overblik<br />
over den fysiske verden – og efter eget ønske kan<br />
bryde ind i den fysiske verden, og påvirke den. På grund<br />
af guddommens fulde overblik over begge verdener, kan<br />
man sige, at ”ideverdenen” som er guddommens verden,<br />
repræsenterer det ”evige sande”.<br />
Favrholdt skriver side 159:<br />
”I den løbende debat om kvantemekanikkens filosofiske<br />
status omtaler man ideen om, at man kan beskrive hele<br />
universet set udefra som ”God’s Eye View” – Guds synspunkt<br />
– eller ”The Angelic Point of View” – englenes<br />
synspunkt”.<br />
Favrholdt siger efterfølgende:<br />
”Al tale om, at man kan forestille sig, hvordan universet<br />
ser ud ”udefra”, er ifølge Bohr det rene nonsens. Han<br />
(Bohr) skriver direkte følgende om Laplaces universelle<br />
verdensånd:”<br />
”Rent bortset fra, at en sådan ydre intelligens ikke ville<br />
være i stand til at kommunikere med os og fra problemet<br />
om, hvordan en sådan iagttager ville være i stand til<br />
at holde regnskab uden at blande sig i fænomenernes<br />
forløb (meget problematisk) må vi holde fast ved, at vi<br />
ved videnskab – især som fysikkens udvikling har lært os<br />
det – må forstå muligheden af at foretage menneskelige<br />
observationer og vore muligheder for at ordne dem.”<br />
Bohrs ”Steno-Forelæsning i Medicinsk Selskab”, 20.<br />
februar 1957.<br />
35