Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
nummer 3
September 2012
19. årgang
River Hunt: ”Alone”, 2004

Fra ensomhed til fællesskab
Prædiken over Johs. 5,1-15.
Morten Kvist.
Hvad er det værste ved at være syg?
Spørgsmålet kan lyde overflødigt, for
det er oftest forbundet med smerte og
besvær at være syg, og skulle det ikke
tale for sig selv! Men både smerte og
besvær opsøges ligefrem af mennesker,
der vil bestige bjerge, sætte rekorder
eller på anden måde præstere noget
særligt. Det synes derfor ikke at være
smerten og besværet i sig selv, der er
det egentlige problem, selvom smerten
kan være slem. Det værste kunne være
udsigten til et kort liv, hvis sygdommen
er til døden, eller en tilværelse begrænset
af fattigdom, eller at skulle overvære
sin egen eller sine nærmestes
langsomme eller hurtige forfald. Vi
ved, at det er slemt, men vi ved også, at
det vil ske for os alle. Mange er gået
forud for de levende, og de har levet
med forfaldet, og mange er døde med
fred. Det er et vilkår, og vilkår har vi en
forbløffende evne til at indrette os på.
Det synes derfor ikke at være de mange
begrænsninger, som en sygdom kan
lægge på et menneske, eller døden i sig
selv, som er det værste ved at være syg.
Udenfor fællesskabet
Det værste er, at man lukkes ude af
det almindelige, menneskelige fælles-
2
Twitchtic: ”Maleri af en ensom mand”
skab og er udenfor den daglige udveksling
af alting. Man kan ikke på
samme måde byde ind og være med
eller tage imod og være med. Begge
dele er nødvendigt; den syge tager
mest imod og endda kan det være
afmålt som pleje eller særlige hensyn.
Det værste ved sygdom, dødelig eller
ej, er, at man holdes udenfor livet og
er tilskuer; man er tvunget ud i randen
af tilværelsens strøm.
Den syge ved Bethesda dam
Det får vi et ekstremt eksempel på i
dag med den syge ved Bethesda dam.
Jesus nærmer sig et af disse mennesker,
som pga. sygdom er udenfor
alting. Denne mand har ikke fælles-

skab med nogen, og det er netop,
hvad Jesus genopretter for ham.
Manden føres tilbage til det almindelige
liv, som leves i fællesskab med
andre. Vejen er langt fra enkel at gå,
og undervejs afsløres det, hvor snævre
og hårde almindelige fælleskaber kan
være, og hvor hårdt vi alligevel har
brug for at være med.
Selve helbredelsen af manden er som
et fingerknips. Jesus gør det bare, efter
at have spurgt ham, om han vil være
rask. Dette fingerknips skal vi ikke
hæfte os for meget ved. Der findes
som bekendt mennesker med evner
og indsigter, som rækker langt ud over
det normale, og et sådant menneske
har Jesus uden tvivl været.
Vi kan ikke vide, hvorfor Jesus først
spørger, om manden vil være rask.
Men af mandens svar kan vi høre, at
han end ikke som syg har en eneste at
være sammen med. De andre syge,
som også ligger og venter på, at vandet
skal komme i oprør, er hans konkurrenter.
De har end ikke lavet en patientforening,
hvor man i det mindste
kan være fælles om at være syg. Han er
så ensom som nogen, og man kan godt
få en mistanke om, at han har taget så
meget skade af de 38 år, at han slet
ikke kan finde ud af sin ensomhed. Det
ser man jo af og til hos syge mennesker.
De forpupper sig i deres sygdom,
hvor de kan få opmærksomhed eller
være beskyttede mod de mange krav,
som et almindeligt liv er fyldt med.
Hvorfor slår han ikke bare til, da Jesus
spørger, om han vil være rask?
Fra ensomhed til ensomhed til …
Da manden rejser sig, tager sin båre
og går, sker der vigtige og interessante
ting. Han spadserer så at sige ud af
sin ensomhed som syg blandt de syge
og lige lukt ind i en anden. Han bliver
straks udelukket fra det almindelige
jødiske fællesskab af farisæerne, fordi
han bærer rundt på sin båre på en
sabbat. Jødernes fællesskab byggede
på loven og profeterne og på templets
status i folket. Farisæerne lagde stor
vægt på sabbatsbudet og var altså
parate til at ekskludere, ja slå ned på
dem, der kunne tænkes at krænke
dette bud.
Havde denne mand troet, at han nu
uden videre kunne tage del i det
almindelige liv igen og være en del af
fællesskabet, så tog han fejl. Han er
ikke med, bare fordi han er blevet
rask. Han må først gøre sig fortjent
til at træde ind i det fælles liv igen,
ser det ud til, hvilket han gør, da han
går tilbage til jøderne, for at fortælle,
hvem der har helbredt ham på en
sabbat. Det gør han formodentlig
ikke, for at skade Jesus, men fordi det
ser ud til at være en måde at komme
tilbage i fælleskabet på. Han ønsker
begribeligvis ikke at stå udenfor. Der
har han været i 38 år. Nu er han
helbredt, først til sin egen store
forskrækkelse, nu til sin glædelige
overraskelse, og så er opgaven at
finde en vej ind i menneskenes
verden igen. Det er vel også, hvad
Jesus har helbredt ham til?
3

”Tung ensomhed er en risiko”
… normalt fællesskab
Ja, det er, men undervejs skal vi altså
belæres om, hvad fællesskab er, at det
altid udelukker nogen, om det så er et
fælleskab blandt syge, og at man ikke
uden videre har adgang til menneskelige
fællesskaber, når man først har
været udenfor.
Jesus sætter denne mand i stand til
– to gange – at få mulighed for at
indtræde igen. Først da han helbreder
ham, siden da han belærer ham om
ikke at synde mere: ”Nu er du blevet rask;
synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig
noget værre.”
Det vil sige: Du skal opføre dig ordentligt,
hold sabbatsbudet og gør
som alle de andre, så du ikke bliver
ensom blandt de raske og normale,
for det er værre end blandt de syge,
hvor man har en forklaring på (eller
en undskyldning for) at være udenfor.
Da manden tilsyneladende ikke er
kommet tilbage i fællesskabet med sin
helbredelse – farisæerne har lige dømt
4
ham ude, så fortæller
Jesus ham, hvad han
skal gøre: Han skal
holde budene. Det er
vejen tilbage. Ikke at
holde dem er vejen til
ny eksklusion. Sådan
fungerer nemlig ethvert
menneskeligt fællesskab,
og denne mand har sit
nye liv i at være med.
Her er hans mulighed.
Hvad Jesus gjorde
Vi skal hæfte os ved to ting. For det
første at Jesus ved denne lejlighed
ikke polemiserer mod sabbatsbudet
og især farisæernes nidkære krav om
overholdelse af det. Det er ikke ved
denne lejlighed, vi skal høre, at
sabbatten er til for menneskets skyld
og ikke mennesket for sabbatten.
Grunden er, at den helbredte fra
Bethesda dam har brug for at være
med i det almindelige liv; det er hans
frelse, og den frelse Jesus er kommet
for at give ham. Livets mulighed for
denne mand er ikke at høre, at
farisæerne misbruger sabbatsbudet,
men at han selv skal overholde det,
fordi han først og fremmest har brug
for fællesskab med alle de andre, eller
med hvem han kan få det. Han kan
ikke længere leve alene, hvad enten
han førhen ønskede at være beskyttet
af sygdommen eller ej, ja han kan
ganske enkelt ikke længere klare sig
alene. Bare det forhold at han nu selv

skal skaffe sig til dagen og vejen, gør
det umuligt.
Det andet vi skal hæfte os ved er, at
Jesus hjælper manden tilbage i fællesskabet
ved selv at træde endnu længere
udenfor. Han kunne godt have sagt:
Følg mig og bliv discipel ligesom de
andre, men han vidste, at fællesskabet
mellem ham og disciplene var af en
anden slags end andre fællesskaber, og
at han selv i virkeligheden var på vej ud
af det. Jesu må ud, han må ofre sig, for
at de andre kan holde sammen. For at
de skal lære at holde sammen til døden,
må Jesus dø; han skal vise, hvordan
man er trofast til døden endda uden at
blive forstået. Han må vise, hvordan
den ny ånd, hans egen ånd, Helligånden,
som skal bære det nye fællesskab,
kan bære gennem ild og vand og død.
Det har været og vil fortsat blive en
hård skole for disciplene, og denne
hårde skole er ikke for en mand, som
har været syg i 38 år. Disciplene skal
lære at give afkald. De skal lære at
miste. De skal lære deres egne svagheder
og svigt at kende. De skal lære at
modtage alt fra Gud, at de er redskaber
for hans vilje, gennemstrømmelige
rør for hans ånd. Disciplene skal på
den måde gennemleve en eksemplarisk
historie, altså gennemspille en almindelig
menneskelig udvikling blot i større
skala, for at blive udlært til at bringe
denne ånd rundt i verden.
Hvad den helbredte lærte
Alt dette har den helbredte mand nu
lært, hvis han ellers herefter ved,
Palma il Giovane: “ukendt titel”
hvorhen han skal rette sin taknemmelighed;
hvis han ellers husker, at vel
har man brug for at leve i fællesskab
med andre mennesker, men end ikke
det bedste fællesskab kan definere et
menneske fuldt ud, det vil i dette
tilfælde sige frelse; hvis han ellers
husker, at menneskelige fællesskaber
altid ekskluderer nogen, at man skal
kunne træde ud af dem, når de lukker
sig om sig selv, og man skal kunne
træde ind i dem, når man vil følge
reglerne; hvis han ellers holder fast i,
at han lever sit liv, alene og sammen
med andre, ved at føres af Guds ånd
og handle derfra. Hvis han af hjertet
har lært dette, så forbliver han en sand
discipel af Jesu ånd og tro mod sine
egne erfaringer, og så vil han ikke blot
have en historie at fortælle, men også
nogen at fortælle den til.
Amen
5

Om vielse af homoseksuelle
Lad det være sagt straks: Jeg hører til
dem, der mener, at man skulle have
reserveret ordet ’ægteskab’ til forholdet
mellem mand og kvinde. Min
begrundelse er ikke i første række
teologisk, altså funderet i f.eks. Bibelen
eller folkekirkens bekendelsesskrifter,
selvom skabelsesberetningen taler
om at være skabt i Guds billede som
mand og kvinde, og at dette er bestemmende
for, hvad et ægteskab er.
Min begrundelse har heller intet at
gøre med, at homoseksuelle ikke skulle
have samme juridiske rettigheder som
andre eller anden form for modvilje
mod homoseksuelle forhold. Jeg
mener som flertallet af biskopperne
skriver i en kronik (JP d. 11-6-12), ”at
det er folkekirkens opgave at hjælpe homoseksuelle
par til at leve sammen i troskab og
kærlighed ved at lyse Guds velsignelse over
deres samliv ved en kirkelig handling efter et
autoriseret ritual, …”. Kristendommen
har altså både et opbyggende, beskyttende
og formanende ord at sige ind i
den særlige situation, som det homoseksuelle
par befinder sig i, hvor det
særlige både er ritualets gennemførelse,
altså højtiden, og den omstændighed,
at parret er to af samme køn,
for forholdet er et andet end et ægteskab.
Min begrundelse for at fastholde den
traditionelle betydning af ordet
6
’ægteskab’ er, at man slører forholdet
mellem regel og undtagelse, altså
blander det almindelige og det særlige
sammen. Det medfører, at ligestilling,
som er den egentlige begrundelse for
det nye ritual, i dette tilfælde bliver til
ensliggørelse.
Homoseksualitet er ikke
normsættende
Et homoseksuelt forhold kan af
naturlige grunde ikke være normsættende
for et samfund. Selvom homoseksualitet
heldigvis er helt anderledes
accepteret end førhen, vil der altid
være tale om en afvigelse fra det
almindelige, som kommer til udtryk i
den måde flertallet lever på. Vi ved i
dag, at homoseksualitet hverken er en
karakterbrist eller en sygdom, men en
biologisk disposition. Muligvis spiller
opdragelsen også en rolle. Der er altså
ikke tale om et valg. Denne viden kan
ikke siddes overhørig, og blandt andet
derfor er homoseksualitet ikke et
problem i det moderne samfund.
Normalitet
Det forandrer dog ikke ved, at den
demokratiske stat er funderet på og
udtrykker flertallets normer. Lad os
kalde det normalitet. Ethvert samfund
må udmønte en forestilling om normalitet,
dvs. hvad det almene vel er

odfæstet i. Vi kalder det også for
kultur. Hvis ikke kan samfundet ikke
opretholde sig selv.
Ægteskabet som norm
Tager vi ægteskabet mellem en mand
og en kvinde som eksempel på det
normale eller den normale ordning af
kønsforholdet, så vil et meget selvbevidst
(og måske også konservativt)
samfund forsøge at beskytte ægteskabet
som netop norm; det er at beskytte
en bærepille i samfundet. Det første
og vigtigste fællesskab bliver derved
kernefamilien, hvor en definerende
funktion er at drage omsorg for
børnene og lade både mand og kvinde
opdrage dem. ’Man’ lever i ægteskab,
og ægteskabet er veldefineret med
klare krav til parterne, ligeværdighed
og arbejdsdeling f.eks., juraen er klar
og indrettet derefter. Et sådant samfund
udtrykker en klar forestilling om
normalitet, dvs. bærende normer er
tydelige og selvfølgelige. Er det tilfældet,
er der tilsvarende tale om et
moralsk stærkt og selvbevidst samfund.
Staten er ikke neutral
En stat kan ikke være neutral og
følgelig heller ikke moralsk indifferent.
Det viser sig ved, at den giver plads til
noget og forbyder andet, at den med
incitamenter forsøger at regulere
borgernes adfærd m.m. Det er her
aldeles afgørende, at vi i Danmark har
en frisindet stat, der giver god plads til
og endog understøtter ganske små
mindretal. Det hører til vores frihedsforståelse.
Der er og skal altså være
god plads til homoseksualitet. Det er
ligestilling forstået som ligeværdighed
og juridisk ligeberettigelse.
Ved at gøre et homoseksuelt forhold
til et ægteskab, vil man imidlertid ikke
stå ved, at homoseksualitet er en
undtagelse fra ægteskabets norm. Det
er i mine øjne ensliggørelse; det skal
helst være det samme, men er forskelligt,
skønt det kan ligne. Forskellen er
først og fremmest, at ægteskabet som
norm tydeligt udtrykker mandligt og
kvindeligt i forhold til børnene, at
forskellen på mandligt og kvindeligt i
temmelig høj grad er resistent overfor
grundlæggende forandringer. Derfor
vil det normale være, at staten understøtter
en opdragelse legemliggjort af
begge køn. Med plads til undtagelser.
Man kan føje til, at staten nødvendigvis
må understøtte ægteskabet som et
forhold mellem mand og kvinde, fordi
børnenes hele habitus har betydning
for statens fundering og økonomiske
formåen. Staten har ikke samme
interesse i, om et homoseksuelt forhold
består eller ej.
Jeg er naturligvis på det rene med, at
en del ægteskaber indgås i en alder,
hvor der ikke kan komme børn ud af
det. I andre fravælges børn, eller de
udebliver. Det forandrer dog ikke ved,
at ægteskabet som bærende norm i
samfundet altid vil have børnenes tarv
som et aldeles afgørende perspektiv,
og at dette er definerende for, hvad et
ægteskab er, uanset om der kommer
7

ørn eller ej. Eksempelvis får løftet
om troskab større eksistentiel tyngde,
når det angår børn, hvad det normalt
gør; denne tyngde smitter af på
opfattelsen af alle ægteskaber, også
hvor der ingen børn er. Den kan
måske også smitte af på homoseksuelle
forhold, men det vil formodentlig
være vanskeligere, fordi børn almindeligvis
ikke indgår i billedet af et
sådant forhold. En vigtig dimension
mangler da i givet fald.
Jeg er også på det rene med, at forestillingen
om det normale ikke er
statisk, men dynamisk. Hvad der var
normalt engang, er det ikke længere.
Det gælder også ægteskabet, som har
forandret sig meget gennem de sidste
par hundrede år. Et aspekt af denne
dynamik, ligestillingen, har nu udvirket,
at ’man’ også skal omfatte homovielser.
Er det rigtigt eller ej? Eller var
alle bedre tjent med, at ægteskabet
mellem mand og kvinde er normen i
en stat, der giver god plads til det, der
ikke falder indenfor normen.
Respekt for forskelligheden
Jeg mener altså, at det rigtige ville
have været at benævne forholdene,
sådan som både natur og historie
lægger op til: At de to forhold ikke er
ganske ens. Forskellene kan synes små,
men kan ikke tales væk (jf. skabelsesberetningen).
Og hverken vores kultur
eller stat har nogen vanskeligheder
med at rumme og beskytte forskellen.
Jo stærkere bevidsthed om, hvad det
normale, ledende og bærende er, jo
8
bedre er der plads til minoriteter – vel
at mærke i et demokratisk samfund
med en frisindet stat.
Det nye ritual
Der er nu taget en beslutning om, at
begge slags forhold skal kaldes ægteskab,
og otte af biskopperne har
udarbejdet et ritual, som vil blive
autoriseret af dronningen. I ritualet
for indgåelse af ægteskab for to af
samme køn bruges betegnelsen
ægtefælle i tilspørgsel og erklæring i
stedet for ægtemand og ægtehustru.
Ordet ægteskab forekommer ikke, og
det gør det næsten heller ikke i det
nuværende. De to ritualer ligner
hinanden meget, men skabelsesberetningens
ord om at ville leve sammen
som mand og kvinde kan ikke klinge
med som forudsætning. Det forvirrer:
Er homoseksuelle ikke skabt i Guds
billede som alle andre? Det er de. De
er som alle andre mennesker Guds
skabninger, men om de er hhv. mænd
og kvinder kan være svært at afgøre.
Lige præcis dét er ikke helt tydeligt,
men skabtheden, at de er til som
mennesker i kraft af Guds kærlige
vilje og for andre menneskers skyld, er
der ikke ændret noget ved; parret
falder blot ved siden af den relation,
der hedder ægteskab. Det slører, at
ægteskabet eller livet som ægtefæller
mellem mand og kvinde har en
urgrund, som fortaber sig i skabelsens
dyb. Det er altså ikke uproblematisk,
at skabelsesberetningen ikke kan
klinge med, og at dens ord bliver

upassende, ja fornærmende ved en
homovielse. De homoseksuelle har en
anden relation, hvortil der kunne
findes et andet ritual.
Hvad gør vi?
Vil vi i Herning og Gjellerup valgmenigheder
stille vore kirker til rådighed
for vielse af homoseksuelle?
Et andet ritual, som tydeligere respekterer
forskellen, og som jeg kunne
ønske mig, kommer ikke, så vi skal
beslutte på baggrund af det, som er
autoriseret.
Der er derfor yderligere tre ting at føje
til: Jeg kunne som præst blot beslutte
det ene eller det andet, men det
rigtigste er at drøfte sagen i menighedens
fælleskab.
For det andet må sagen ikke splitte
vore menigheder.
For det tredje kan det kan være klogt
at lade det komme an på en prøve. er
det forbundet med en uovervindelig
kejtethed at foretage eller medvirke
ved en homovielse? Eller er der ingen
modstand af nogen art? Jeg har været
med som kirkegænger ved indgåelse
af registreret partnerskab, og det
voldte ingen problemer.
Min egen stillingtagen, som har haft
en lang og tøvende vej, er nu, hvor
ritualet foreligger, at jeg ikke vil
modsætte mig at foretage vielse af
homoseksuelle. Det kan synes ejendommeligt
på baggrund af ovenstående,
men er snarere udtryk for den
spænding, som situationen rummer;
en spænding, som man kun prøvende
kan komme ud af.
Herning ultimo juni 2012
Morten Kvist
Ovenstående har på min foranledning
været drøftet i begge bestyrelser. Det
har ikke givet anledning til nævneværdig
uenighed. Jeg vil herefter ikke
modsætte mig vielse af homoseksuelle.
MK
Morgensang i Hammerum
Den første onsdag i oktober og november
kl. 9.15 er der morgensang i
Hammerum Kirke sammen med
konfirmanderne og børnene fra
indskolingen på friskolen. Meningen
er at lære børnene at være tilstede i et
kirkerum og gøre dem fortrolige med
salmer og fortællinger.
Alle er velkomne
MK
9

Kirke og kirkegård i Hammerum
Nu er vort nye og flotte redskabshus
taget i brug, og vi vil gerne sige alle jer,
der har givet en stor hånd med i
projektet, en særlig tak. Det har længe
været tiltrængt, så slå vejen omkring
og se, hvor godt det pynter!
Et gavebeløb har desuden gjort det
muligt for os at få flyttet vandtilførslen
om bag redskabshuset, så der nu er en
god vaskeplads her.
10
De investeringer
vi har gjort i
år, og som var
nødvendige,
inklusiv ”maskinparken”,
må siges at være
en sikring af
driften på
kirkegården på
langt sigt.
Vore dygtige
medarbejdere
har selvfølgelig
bidraget med arbejdet, og Gert Andersen
og vores praktikant Birthe Andersen
nåede her i tørvejret at slibe og
male kirkevinduerne mod syd, hvilket
også var yderst nødvendigt.
Karen Marie Holm

Allehelgen
Mange er efterhånden opmærksomme
på, at Allehelgen officielt bruges som
anledning til at mindes de døde, og
mange er samtidig blevet inspireret af
rejser rundt omkring i verden til at
indføre nye skikke ved gravene f.eks. i
form af lys på allehelgensdag.
Allehelgensdag har været fejret siden
800-tallet i den vesterlandske kirke og
var egentlig en festdag for de helgener,
der ikke havde tilknytning til andre
dage. Selvom opgøret med helgendyrkelsen
var meget konsekvent med
reformationen, overlevede allehelgensdag,
men med et andet indhold.
Der kunne ikke længere være tale om,
at helgener skulle gå i forbøn for de
døde. De døde skulle mindes og æres,
som dem, der var gået forud for de
levende, både i verden og hos Gud.
Højskoledage i februar
Vintermødet, som tidligere hed
”Midtjysk menighedsmøde”, og som
strækker sig tilbage til 1919, skiftede
sidste år navn til højskoledage og
rykkede hen i marts måned. For ikke
at kollidere med møderne i Herning
Kirkehøjskole flyttes højskoledagene
tilbage til det gamle tidspunkt, dvs. d.
I dag kan der være grund til at gøre
opmærksom på, at de døde spiller en
rolle i de levendes liv, og at Allehelgen
er en god anledning til at finde ud af
hvilken.
Også i Herning og Gjellerup valgmenigheder
yder vi vore døde en særlig
opmærksomhed på denne dag. Det
sker ved, at navnene på dem, der er
døde siden Allehelgen 2011, vil blive
læst op. MK
23.-24. februar. Vi bevarer den korte
form fra sidste år. Den fungerede
godt, og vi tror, den er holdbar.
Højskoledagene vil byde på inspirerende
foredrag, sang og samvær, som
vi kender det.
Nærmere program følger.
MK
11

Kalender:
Tirsdag d. 9. oktober kl. 19.30:
Fælles sangaften på Hammerum
Efterskole
Kend din salmebog med organist Elena
Mogensen og præst Morten Kvist.
Kendskabet til den danske salmeskat,
både gamle og nye salmer, svinder
ind. Vi vil derfor genoplive nogle af
klassikerne med korte introduktioner
og først og fremmest sang. Og vi skal
lære nye salmer, som har bevist en vis
bæredygtighed.
Alle er velkomne!
Torsdag d. 11. oktober kl. 19.30:
Aften for konfirmandforældre på
Hammerum Efterskole
Konfirmandforældrene inviteres uden
konfirmander til en aften om konfirmandundervisning
og konfirmation. Jeg
vil fortælle om konfirmationens oprindelse,
om principperne for undervisningen
og selve konfirmationen. Der bliver
rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Valgmenigheden byder på kaffe og
brød.
Torsdag d. 25. oktober kl. 19.30:
Syng dansk – Syng sammen på
Herning Friskole
Den dag synges der danske sange over
det ganske land.
Efterhånden er det blevet en tradition,
at Herning Valgmenighed på Syng
12
Dansk dagen – sidste torsdag i oktober
– har fokus på højskolesangen og
dermed på højskolesangbogen.
Hos os er omdrejningspunktet: Syng
sammen, og Agnete Hastrup Pedersen
vil guide os gennem aftenen.
Søndag d. 28. oktober:
De grundtvigske valgmenigheder
i Midt- og Vestjyllands fælles
efterårsmøde i Holstebro
Kl. 10.30: Gudstjeneste i Holstebro
Valgmenighedskirke v/Peter Hedegaard
Kl. 12.00: Middag i Skolegade 32
Kl. 13.30: Foredrag v/
Signe Paludan, Lemvig.
Emnet er: Skæbnebegrebet
i Karen Blixens
fortælling, Babettes
Gæstebud
Kl. 14.30: Kaffe – herunder fastlæggelse
af næste års efterårsmøde
Kl. 15.00: Fællessang i kirken, hvor
vi også skal høre, hvad vores ”nye”
orgel kan.
Pris for deltagelse i hele arrangementet
er kr. 200,00.
Tilmelding til præsten eller en af de
to formænd senest d. 17. oktober.
Onsdag d. 31. oktober kl. 19.30:
Foredrag på Herning Friskole
Madvejleder, underviser m.m. Lise
Fauerschou Hastrup, Gl. Ry om sund
kosts betydning for indlæring m.m.
Som noget nyt arrangeres mødet i
fællesskab af Herning Friskole, Her-

nings Valgmenigheds Skovbørnehave
og Herning Valgmenighed.
Mandag d. 5. november kl. 19.30:
Koncert med Vestjysk Koncertkor
i Herning Valgmenighedskirke
Få en unik koncertoplevelse, når Vestjysk
Koncertkor, sammen med solister
fra Den jyske Sangskole, giver koncert
med et særdeles varieret program, der
favner bredt i musikhistorien.
Bl.a. Joseph Haydn: ”Kleine Orgelmesse”,
Mendelssohn-Bartholdy: ”Ave
Maria” med otte-stemmig kor.
Entre: kr. 100.
Torsdag d. 15. november kl. 19.30:
Foredrag på Herning Friskole
Frimenighedspræst Mikkel Crone
Nielsen fortæller om indtryk fra et
besøg i Pakistan hos Pakistans Kirke.
Mandag d. 26. november kl. 19-21:
Opstart på studiekredsen i
litteratur på Herning Friskole
Studiekredsen er for alle, der sammen
med andre har lyst til at dele litterær
viden og begejstring.
Følgende bøger vil i den kommende
sæson indgå i studiekredsen:
1. 26. november 2012 – Jonas T.
Bengtsson: ”Et eventyr”
2. 18. februar 2013 – Julian Barnes:
”Når noget slutter”
3. 18. marts 2013 – Karl Ove Knausgaard:
”Min kamp” - bind 5 eller
bind 6. Hvilket af de to bind
udmeldes senere.
Er du interesseret i at være medspiller
i studiekredsen, der afvikles efter
samme koncept som tidligere, så meld
dig til på: jepsen.laura@gmail.com
eller kontakt mig på tlf. 2371 2257.
Laura Jepsen
Søndag d. 2. december:
Kirkefrokost i Hammerum
Efter gudstjenesten mødes vi til en god
frokost på Fri- og Efterskolen. Her kan
vi, under lunere forhold, fortsætte
samtalen på kirketrappen og synge
nogle af vore dejlige adventssalmer.
Voksne: 50,- kr. inkl. en øl eller vand.
Børn: Gratis. Alle er velkomne.
Søndag d. 9. december kl. 16.00:
Familiegudstjeneste i Herning
Valgmenighedskirke
Gudstjenesten er lagt an på børn og
forældre med fortælling og kendte
salmer.
alle er velkomne.
Mandag d. 10. december kl. 19.00:
Julekoncert i Herning Valgmenighedskirke
med MidtVest
Pigekor
Medvirkende
MidtVest Pigekor
akkompagneret af
Euni Ko Dey
under ledelse af Dorte Bille.
Koret synger advents- og julemusik fra
mange tidsaldre, fra forskellige lande.
Koncertens tema er hyrdernes forundring
og glæde over miraklet i Betlehem
og stjernerne, der lyste over dem.
13

En række af korets sangere vil bidrage
med solist- og ensembleindslag.
Dorte Bille
Torsdag d. 13. december kl. 14.30:
Fælles Adventsmøde på Herning
Friskole
Vi tager adventstiden bogstaveligt ved
at forberede os på julen med salmer
og sange, historier og andet, som
hører tiden til.
NB! Ring til formand Karen Marie
Holm (tlf.: 9711 6756 eller 2514 5271),
hvis du har brug for kørelejlighed.
Eftermiddagen arrangeres af Karen
Marie Holm, Hans Jørn Hansen, Lis
Haubjerg og Morten Kvist.
alle er velkomne.
Søndag d. 16. december kl. 15.00:
Karolinekoret i Hammerum
kirke
Karolinekoret
vil,
som
vanligt,
synge julen ind sammen med os, og vi
glæder os til en stemningsfuld optakt
til julen, og håber, at mange vil
komme for at lytte og synge med.
Der vil efterfølgende være en kop
kaffe/the i kirke og våbenhus, hvor vi
nu kan rykke os sammen.
Entre: Frivillig donation.
Torsdag d. 20. december kl. 19.30:
Julekoncert med Vocal Pleasure
i Herning Valgmenighedskirke
Læs programmet på vores hjemmeside.
14
Søndag d. 6. januar kl. 19.00:
Hellig Tre Kongers aften i Hammerum
Aftenen begynder med en kort,
familievenlig gudstjeneste, hvorefter vi
går over på Hammerum Efterskole og
fortsætter med sang, leg og konkurrencer.
Aftenen er tilrettelagt med henblik på
konfirmanderne og deres familier,
men alle er velkomne og aftenen er
gratis. MK
Litterær onsdag i det nye år
Jeg vil over en række onsdage først i
det nye år gennemgå romanen ”Alt
hvad jeg er” af den australske forfatter
Anna Funder (bosiddende i New
York). Datoerne vil blive lagt fast
senest i forbindelse med udarbejdelsen
af det næste kirkeblad. MK
Kalenderen opdateres løbende på Herning og
Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside
www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansh.)
hgv@post.tele.dk
Karen Marie Holm
karenmarie@holm.mail.dk
Laura Jepsen
jepsen.laura@gmail.com
Karna Søgaard
karna.soegaard@gmail.com
Lis Bareuther
lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk

H.U.F.H.’s vinterprogram
Mandag d. 8. oktober kl. 19.30 på
Herning Friskole:
Denne aften vil Michael Helmuth,
kunstnerisk leder på Team Teatret i
Herning, fortælle om sit liv og sin
baggrund. Han har kaldt sit foredrag
”At være født i brændpunktet af dansk
kultur”.
Mandag d. 29. oktober kl. 19.30 på
Herning Friskole:
Foredrag ved Birgitte Graakjær Hjort,
cand.theol, ph.d. og sognepræst ved
Christianskirken i Århus: ”Det meningsfulde
liv”.
Mandag d. 3. december kl. 19.00:
Gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke
og efterfølgende den traditionelle
julebanko og fællessang på Herning
Friskole.
Mandag d. 7. januar kl. 19.30 på
Herning Friskole:
En aften, hvor fire unge mennesker vil
tage os med på en rejse dybt ind i de
nordøstgrønlandske fjorde.
Mandag d. 28. januar kl. 19.30 på
Herning Friskole:
En politikeraften - næsten uden politik
- med Kristian Thulesen Dahl, MF.
Mandag d. 4. marts kl. 19.30 på
Herning Friskole:
Foredrag ved Ole Toftdahl, forstander
på Ry Højskole: ”Grundtvig var muligvis
på epo”.
Mandag d. 15. april kl. 19.30 på
Herning Friskole:
H.U.F.H.’s generalforsamling.
Valgmenighedernes
personkreds
Valgmenighedernes præst
Morten Kvist, Nr. Allé 21 9712 0652
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Laura Jepsen (formand), Webersvej 20 2371 2257
Lis Bareuther (næstformand), Nørregade 92 4084 1825
Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg 9716 8081
Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej 19 9713 6336
Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade 15 4076 1335
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6, Hammerum 9711 6756
Karna Søgaard (næstformand/sekretær),
Linåvænget 5, 7451 Sunds 9721 7314
Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer),
Øster Allé 26, Hammerum 9711 9301
Lena Bøgelund Vestergaard,
L.V. Bircks Vej 14, Hammerum 2335 5723
Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup 9711 9989
Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 9711 9210
Ansatte
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær 9714 7150
Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712
Sekretærhjælp:
Birgitte Christensen, Norgesvej 5 9712 2677
Rengøring:
Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg 9716 1493
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414
Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj
(telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej 1 9712 0254
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39 9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34 9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11,
Studsgaard 3069 0335
(Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
Herning: Hammerum:
7. oktober kl. 9.00 Solveig Bøye kl. 10.30 Solveig Bøye
14. oktober kl. 10.30 kl. 9.00
21. oktober kl. 9.00 Solveig Bøye kl. 10.30 Solveig Bøye
28. oktober Ingen (Fælles efterårsmøde i Holstebro, se kalender)
4. november kl. 9.00 Allehelgen kl. 10.30 Allehelgen
(kirkekaffe)
11. november kl. 10.30 kl. 9.00
18. november kl. 9.00 kl. 10.30
25. november kl. 10.30 (kirkekaffe) kl. 9.00
2. december kl. 9.00 kl. 10.30 (kirkefrokost)
3. december kl. 19.00 (fælles m. H.U.F.H., se kalender)
9. december kl. 16.00 familiegudstjeneste Fælles m. Herning
16. december kl. 10.30 kl. 9.00 (kirkekaffe)
23. december kl. 9.00 kl. 10.30
Juleaften kl. 16.30 kl. 15.00
Juledag kl. 9.00 kl. 10.30
2. juledag Fælles m. Hammerum kl. 10.30
Nytårsdag kl. 16.00 Fælles m. Herning
6. januar Fælles m. Hammerum kl. 19.00 Hellig tre Konger
(se kalender)
NB! Bemærk at gudstjenesterne fremover forbliver uændrede året igennem, med mindre
andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke
altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på
anden måde giver besked, når der er brug for det.
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv
ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum
Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter
gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En
egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.