Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

More documents

Recommendations

Info

Fra ensomhed til fællesskab Prædiken over Johs. 5,1-15. Morten Kvist. Hvad er det værste ved at være syg? Spørgsmålet kan lyde overflødigt, for det er oftest forbundet med smerte og besvær at være syg, og skulle det ikke tale for sig selv! Men både smerte og besvær opsøges ligefrem af mennesker, der vil bestige bjerge, sætte rekorder eller på anden måde præstere noget særligt. Det synes derfor ikke at være smerten og besværet i sig selv, der er det egentlige problem, selvom smerten kan være slem. Det værste kunne være udsigten til et kort liv, hvis sygdommen er til døden, eller en tilværelse begrænset af fattigdom, eller at skulle overvære sin egen eller sine nærmestes langsomme eller hurtige forfald. Vi ved, at det er slemt, men vi ved også, at det vil ske for os alle. Mange er gået forud for de levende, og de har levet med forfaldet, og mange er døde med fred. Det er et vilkår, og vilkår har vi en forbløffende evne til at indrette os på. Det synes derfor ikke at være de mange begrænsninger, som en sygdom kan lægge på et menneske, eller døden i sig selv, som er det værste ved at være syg. Udenfor fællesskabet Det værste er, at man lukkes ude af det almindelige, menneskelige fælles- 2 Twitchtic: ”Maleri af en ensom mand” skab og er udenfor den daglige udveksling af alting. Man kan ikke på samme måde byde ind og være med eller tage imod og være med. Begge dele er nødvendigt; den syge tager mest imod og endda kan det være afmålt som pleje eller særlige hensyn. Det værste ved sygdom, dødelig eller ej, er, at man holdes udenfor livet og er tilskuer; man er tvunget ud i randen af tilværelsens strøm. Den syge ved Bethesda dam Det får vi et ekstremt eksempel på i dag med den syge ved Bethesda dam. Jesus nærmer sig et af disse mennesker, som pga. sygdom er udenfor alting. Denne mand har ikke fælles-
skab med nogen, og det er netop, hvad Jesus genopretter for ham. Manden føres tilbage til det almindelige liv, som leves i fællesskab med andre. Vejen er langt fra enkel at gå, og undervejs afsløres det, hvor snævre og hårde almindelige fælleskaber kan være, og hvor hårdt vi alligevel har brug for at være med. Selve helbredelsen af manden er som et fingerknips. Jesus gør det bare, efter at have spurgt ham, om han vil være rask. Dette fingerknips skal vi ikke hæfte os for meget ved. Der findes som bekendt mennesker med evner og indsigter, som rækker langt ud over det normale, og et sådant menneske har Jesus uden tvivl været. Vi kan ikke vide, hvorfor Jesus først spørger, om manden vil være rask. Men af mandens svar kan vi høre, at han end ikke som syg har en eneste at være sammen med. De andre syge, som også ligger og venter på, at vandet skal komme i oprør, er hans konkurrenter. De har end ikke lavet en patientforening, hvor man i det mindste kan være fælles om at være syg. Han er så ensom som nogen, og man kan godt få en mistanke om, at han har taget så meget skade af de 38 år, at han slet ikke kan finde ud af sin ensomhed. Det ser man jo af og til hos syge mennesker. De forpupper sig i deres sygdom, hvor de kan få opmærksomhed eller være beskyttede mod de mange krav, som et almindeligt liv er fyldt med. Hvorfor slår han ikke bare til, da Jesus spørger, om han vil være rask? Fra ensomhed til ensomhed til … Da manden rejser sig, tager sin båre og går, sker der vigtige og interessante ting. Han spadserer så at sige ud af sin ensomhed som syg blandt de syge og lige lukt ind i en anden. Han bliver straks udelukket fra det almindelige jødiske fællesskab af farisæerne, fordi han bærer rundt på sin båre på en sabbat. Jødernes fællesskab byggede på loven og profeterne og på templets status i folket. Farisæerne lagde stor vægt på sabbatsbudet og var altså parate til at ekskludere, ja slå ned på dem, der kunne tænkes at krænke dette bud. Havde denne mand troet, at han nu uden videre kunne tage del i det almindelige liv igen og være en del af fællesskabet, så tog han fejl. Han er ikke med, bare fordi han er blevet rask. Han må først gøre sig fortjent til at træde ind i det fælles liv igen, ser det ud til, hvilket han gør, da han går tilbage til jøderne, for at fortælle, hvem der har helbredt ham på en sabbat. Det gør han formodentlig ikke, for at skade Jesus, men fordi det ser ud til at være en måde at komme tilbage i fælleskabet på. Han ønsker begribeligvis ikke at stå udenfor. Der har han været i 38 år. Nu er han helbredt, først til sin egen store forskrækkelse, nu til sin glædelige overraskelse, og så er opgaven at finde en vej ind i menneskenes verden igen. Det er vel også, hvad Jesus har helbredt ham til? 3
Page 1: Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Page 5 and 6: skal skaffe sig til dagen og vejen,
Page 7 and 8: odfæstet i. Vi kalder det også fo
Page 9 and 10: upassende, ja fornærmende ved en h
Page 11 and 12: Allehelgen Mange er efterhånden op
Page 13 and 14: nings Valgmenigheds Skovbørnehave
Page 15 and 16: H.U.F.H.’s vinterprogram Mandag d

Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?