Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

More documents

Recommendations

Info

Om vielse af homoseksuelle Lad det være sagt straks: Jeg hører til dem, der mener, at man skulle have reserveret ordet ’ægteskab’ til forholdet mellem mand og kvinde. Min begrundelse er ikke i første række teologisk, altså funderet i f.eks. Bibelen eller folkekirkens bekendelsesskrifter, selvom skabelsesberetningen taler om at være skabt i Guds billede som mand og kvinde, og at dette er bestemmende for, hvad et ægteskab er. Min begrundelse har heller intet at gøre med, at homoseksuelle ikke skulle have samme juridiske rettigheder som andre eller anden form for modvilje mod homoseksuelle forhold. Jeg mener som flertallet af biskopperne skriver i en kronik (JP d. 11-6-12), ”at det er folkekirkens opgave at hjælpe homoseksuelle par til at leve sammen i troskab og kærlighed ved at lyse Guds velsignelse over deres samliv ved en kirkelig handling efter et autoriseret ritual, …”. Kristendommen har altså både et opbyggende, beskyttende og formanende ord at sige ind i den særlige situation, som det homoseksuelle par befinder sig i, hvor det særlige både er ritualets gennemførelse, altså højtiden, og den omstændighed, at parret er to af samme køn, for forholdet er et andet end et ægteskab. Min begrundelse for at fastholde den traditionelle betydning af ordet 6 ’ægteskab’ er, at man slører forholdet mellem regel og undtagelse, altså blander det almindelige og det særlige sammen. Det medfører, at ligestilling, som er den egentlige begrundelse for det nye ritual, i dette tilfælde bliver til ensliggørelse. Homoseksualitet er ikke normsættende Et homoseksuelt forhold kan af naturlige grunde ikke være normsættende for et samfund. Selvom homoseksualitet heldigvis er helt anderledes accepteret end førhen, vil der altid være tale om en afvigelse fra det almindelige, som kommer til udtryk i den måde flertallet lever på. Vi ved i dag, at homoseksualitet hverken er en karakterbrist eller en sygdom, men en biologisk disposition. Muligvis spiller opdragelsen også en rolle. Der er altså ikke tale om et valg. Denne viden kan ikke siddes overhørig, og blandt andet derfor er homoseksualitet ikke et problem i det moderne samfund. Normalitet Det forandrer dog ikke ved, at den demokratiske stat er funderet på og udtrykker flertallets normer. Lad os kalde det normalitet. Ethvert samfund må udmønte en forestilling om normalitet, dvs. hvad det almene vel er
odfæstet i. Vi kalder det også for kultur. Hvis ikke kan samfundet ikke opretholde sig selv. Ægteskabet som norm Tager vi ægteskabet mellem en mand og en kvinde som eksempel på det normale eller den normale ordning af kønsforholdet, så vil et meget selvbevidst (og måske også konservativt) samfund forsøge at beskytte ægteskabet som netop norm; det er at beskytte en bærepille i samfundet. Det første og vigtigste fællesskab bliver derved kernefamilien, hvor en definerende funktion er at drage omsorg for børnene og lade både mand og kvinde opdrage dem. ’Man’ lever i ægteskab, og ægteskabet er veldefineret med klare krav til parterne, ligeværdighed og arbejdsdeling f.eks., juraen er klar og indrettet derefter. Et sådant samfund udtrykker en klar forestilling om normalitet, dvs. bærende normer er tydelige og selvfølgelige. Er det tilfældet, er der tilsvarende tale om et moralsk stærkt og selvbevidst samfund. Staten er ikke neutral En stat kan ikke være neutral og følgelig heller ikke moralsk indifferent. Det viser sig ved, at den giver plads til noget og forbyder andet, at den med incitamenter forsøger at regulere borgernes adfærd m.m. Det er her aldeles afgørende, at vi i Danmark har en frisindet stat, der giver god plads til og endog understøtter ganske små mindretal. Det hører til vores frihedsforståelse. Der er og skal altså være god plads til homoseksualitet. Det er ligestilling forstået som ligeværdighed og juridisk ligeberettigelse. Ved at gøre et homoseksuelt forhold til et ægteskab, vil man imidlertid ikke stå ved, at homoseksualitet er en undtagelse fra ægteskabets norm. Det er i mine øjne ensliggørelse; det skal helst være det samme, men er forskelligt, skønt det kan ligne. Forskellen er først og fremmest, at ægteskabet som norm tydeligt udtrykker mandligt og kvindeligt i forhold til børnene, at forskellen på mandligt og kvindeligt i temmelig høj grad er resistent overfor grundlæggende forandringer. Derfor vil det normale være, at staten understøtter en opdragelse legemliggjort af begge køn. Med plads til undtagelser. Man kan føje til, at staten nødvendigvis må understøtte ægteskabet som et forhold mellem mand og kvinde, fordi børnenes hele habitus har betydning for statens fundering og økonomiske formåen. Staten har ikke samme interesse i, om et homoseksuelt forhold består eller ej. Jeg er naturligvis på det rene med, at en del ægteskaber indgås i en alder, hvor der ikke kan komme børn ud af det. I andre fravælges børn, eller de udebliver. Det forandrer dog ikke ved, at ægteskabet som bærende norm i samfundet altid vil have børnenes tarv som et aldeles afgørende perspektiv, og at dette er definerende for, hvad et ægteskab er, uanset om der kommer 7
Page 1 and 2: Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Page 3 and 4: skab med nogen, og det er netop, hv
Page 5: skal skaffe sig til dagen og vejen,
Page 9 and 10: upassende, ja fornærmende ved en h
Page 11 and 12: Allehelgen Mange er efterhånden op
Page 13 and 14: nings Valgmenigheds Skovbørnehave
Page 15 and 16: H.U.F.H.’s vinterprogram Mandag d

Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?