Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

More documents

Recommendations

Info

”Tung ensomhed er en risiko” … normalt fællesskab Ja, det er, men undervejs skal vi altså belæres om, hvad fællesskab er, at det altid udelukker nogen, om det så er et fælleskab blandt syge, og at man ikke uden videre har adgang til menneskelige fællesskaber, når man først har været udenfor. Jesus sætter denne mand i stand til – to gange – at få mulighed for at indtræde igen. Først da han helbreder ham, siden da han belærer ham om ikke at synde mere: ”Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.” Det vil sige: Du skal opføre dig ordentligt, hold sabbatsbudet og gør som alle de andre, så du ikke bliver ensom blandt de raske og normale, for det er værre end blandt de syge, hvor man har en forklaring på (eller en undskyldning for) at være udenfor. Da manden tilsyneladende ikke er kommet tilbage i fællesskabet med sin helbredelse – farisæerne har lige dømt 4 ham ude, så fortæller Jesus ham, hvad han skal gøre: Han skal holde budene. Det er vejen tilbage. Ikke at holde dem er vejen til ny eksklusion. Sådan fungerer nemlig ethvert menneskeligt fællesskab, og denne mand har sit nye liv i at være med. Her er hans mulighed. Hvad Jesus gjorde Vi skal hæfte os ved to ting. For det første at Jesus ved denne lejlighed ikke polemiserer mod sabbatsbudet og især farisæernes nidkære krav om overholdelse af det. Det er ikke ved denne lejlighed, vi skal høre, at sabbatten er til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbatten. Grunden er, at den helbredte fra Bethesda dam har brug for at være med i det almindelige liv; det er hans frelse, og den frelse Jesus er kommet for at give ham. Livets mulighed for denne mand er ikke at høre, at farisæerne misbruger sabbatsbudet, men at han selv skal overholde det, fordi han først og fremmest har brug for fællesskab med alle de andre, eller med hvem han kan få det. Han kan ikke længere leve alene, hvad enten han førhen ønskede at være beskyttet af sygdommen eller ej, ja han kan ganske enkelt ikke længere klare sig alene. Bare det forhold at han nu selv
skal skaffe sig til dagen og vejen, gør det umuligt. Det andet vi skal hæfte os ved er, at Jesus hjælper manden tilbage i fællesskabet ved selv at træde endnu længere udenfor. Han kunne godt have sagt: Følg mig og bliv discipel ligesom de andre, men han vidste, at fællesskabet mellem ham og disciplene var af en anden slags end andre fællesskaber, og at han selv i virkeligheden var på vej ud af det. Jesu må ud, han må ofre sig, for at de andre kan holde sammen. For at de skal lære at holde sammen til døden, må Jesus dø; han skal vise, hvordan man er trofast til døden endda uden at blive forstået. Han må vise, hvordan den ny ånd, hans egen ånd, Helligånden, som skal bære det nye fællesskab, kan bære gennem ild og vand og død. Det har været og vil fortsat blive en hård skole for disciplene, og denne hårde skole er ikke for en mand, som har været syg i 38 år. Disciplene skal lære at give afkald. De skal lære at miste. De skal lære deres egne svagheder og svigt at kende. De skal lære at modtage alt fra Gud, at de er redskaber for hans vilje, gennemstrømmelige rør for hans ånd. Disciplene skal på den måde gennemleve en eksemplarisk historie, altså gennemspille en almindelig menneskelig udvikling blot i større skala, for at blive udlært til at bringe denne ånd rundt i verden. Hvad den helbredte lærte Alt dette har den helbredte mand nu lært, hvis han ellers herefter ved, Palma il Giovane: “ukendt titel” hvorhen han skal rette sin taknemmelighed; hvis han ellers husker, at vel har man brug for at leve i fællesskab med andre mennesker, men end ikke det bedste fællesskab kan definere et menneske fuldt ud, det vil i dette tilfælde sige frelse; hvis han ellers husker, at menneskelige fællesskaber altid ekskluderer nogen, at man skal kunne træde ud af dem, når de lukker sig om sig selv, og man skal kunne træde ind i dem, når man vil følge reglerne; hvis han ellers holder fast i, at han lever sit liv, alene og sammen med andre, ved at føres af Guds ånd og handle derfra. Hvis han af hjertet har lært dette, så forbliver han en sand discipel af Jesu ånd og tro mod sine egne erfaringer, og så vil han ikke blot have en historie at fortælle, men også nogen at fortælle den til. Amen 5
Page 1 and 2: Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Page 3: skab med nogen, og det er netop, hv
Page 7 and 8: odfæstet i. Vi kalder det også fo
Page 9 and 10: upassende, ja fornærmende ved en h
Page 11 and 12: Allehelgen Mange er efterhånden op
Page 13 and 14: nings Valgmenigheds Skovbørnehave
Page 15 and 16: H.U.F.H.’s vinterprogram Mandag d

Fra ensomhed til fællesskab - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?