Grønnegården i Skive - Erhvervsstyrelsen

B Y & B O L I G
M I N I S T E R I E T
Grønnegården
i Skive
RAPPORT 2000
47

GRØNNEGÅRDEN I SKIVE
evaluering af en ældre- og
handicapvenlig boligbebyggelse
UDARBEJDET FOR BY- OG BOLIGMINISTERIET
OG SKIVE BYRÅD AF SBS BYFORNYELSE
TEKST:
SBS BYFORNYELSE VED SUSANNE AAGAARD
REDAKTION, FOTO OG LAYOUT:
TEGNESTUEN JENS V. NIELSEN
TRYK:
BOGTRYKKERIET SKIVE
OPLAG 1000 STK.
ISBN 87-90836-41-3
RAPPORT OG BILAGSRAPPORT KAN KØBES I
BYGGECENTRUM BOGHANDEL
DR. NEERGAARDSVEJ 15
2970 HØRSHOLM
TELEFON 45 76 73 73
PRIS RAPPORT 125 KR
PRIS BILAGSRAPPORT 75 KR
© BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER 2000
BY- OG BOLIGMINISTERIET
SLOTSHOLMSGADE 1
DK-1216 KØBENHAVN K
TLF 33 92 61 00
FAX 33 92 61 04
WWW.BM.DK
48

Grønnegården i Skive
EVALUERING AF EN ÆLDRE- OG HANDICAPVENLIG BOLIGBEBYGGELSE
BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER 2000
1

Indhold
3
4
6
10
18
24
28
38
44
Forord
Sammenfatning
Fornyelsen af Grønnegården
Adgangsforhold
Boligindretning
Fællesarealer
Dagligliv i Grønnegården
Konklusioner og anbefalinger
Litteratur
2
ARBEJDSGRUPPE
Skive Kommune, Social og Sundhedsforvaltningen:
Jenny Humeniuk, cand. scient. pol.
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning:
Jens Eskildsen, fagleder arkitekt m.a.a.
Lokalrådet Grønnegården:
Ruth Wulff, lokalrådsformand
Socialt Boligbyggeri, Skive:
Jørgen Høgh Petersen, inspektør
Beboerrepræsentant:
Thora Laursen
SBS Byfornyelse:
Susanne Aagaard, arkitekt m.a.a.
Jørgen Malling, arkitekt m.a.a.
Vibeke Marcussen, konsulent
FØLGEGRUPPE
By-og Boligministeriet:
Pia Helle Pater, cand. jur
Skive Kommune:
Peder Christian Kirkegaard, formand
for Børne- og Familieudvalget
Hans Lund, formand
for Teknik- og Miljøudvalget
Jens Eskildsen, fagleder arkitekt m.a.a.
SBS Byfornyelse:
Susanne Aagaard, arkitekt m.a.a.
Gregers S. Gregersen, arkitekt m.a.a.
EVALUERINGSRAPPORT
SBS Byfornyelse ved arkitekt Susanne Aagaard
i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen.
BILAG: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
Konklusionerne på evalueringens spørgeskemaundersøgelse
er udarbejdet som et særskilt bilag,
der kan købes i Byggecentrum (45 76 73 73).

Forord
Gode og velfungerende boliger i trygge omgivelser
har i en årrække været et hovedtema i den samlede
ældreboligpolitik. Målsætningen har over hele
landet sat sine spor i nye boliger for ældre - enten i
form af nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende
bygninger.
BYFORNYELSESPROJEKTET GRØNNEGÅRDEN
Et af de første større projekter blev gennemført i
Skive tilbage i 1989-93 og bestod i en gennemgribende
byfornyelse af boligbebyggelsen Grønnegården
suppleret med opførelsen af to nye punkthuse
og anlæg af et fælles friareal. Byfornyelsen blev
gennemført som opfølgning på et udviklingsprojekt
under By- og Boligministeriet med overskriften
“Indretning af ældreegnede boliger i eksisterende
ejendomme.”
Allerede i 1994 foretog By- og Boligministeriet i rapporten
“Ældreboliger i byfornyelsen” en foreløbig
vurdering af Grønnegården - primært baseret på en
fysisk vurdering af bebyggelsen.
Skive kommune gennemførte i 1996 en undersøgelse
af boligsituationen i Skive i form af rapporten
“Parcelhusgenerationen bryder op - en boligundersøgelse
i Skive” med en efterfølgende konference.
Konferencen mundede blandt andet ud i et ønske
om en yderligere evaluering af Grønnegården, idet
bebyggelsen på flere måder synes at tilgodese de
boligønsker, der var hos ældre i Skive.
Grønnegården har nu været i drift som ældre- og
handicapvenlige boliger i snart 10 år. Det giver
mulighed for en grundig vurdering - ikke bare af
bebyggelsens fysiske kvaliteter - men specielt af
bebyggelsen, som den opleves i det daglige af
beboere og brugere.
EVALUERINGEN AF GRØNNEGÅRDEN
Evalueringen af Grønnegården er gennemført efter
følgende metode:
• Spørgeskemaundersøgelse blandt alle bebyggelsens
beboere. Skemaer med 45 spørgsmål om
temaer som: baggrundsoplysninger, helbredsforhold,
boligforhold samt kontakt til andre er
udleveret til alle 87 beboere. 60 beboere har
svaret på spørgeskemaerne, hvilket svarer til en
besvarelsesprocent på 69.
• Interviews med udvalgte beboere og brugere.
Der er foretaget 10 beboerinterviews af ca. en
times varighed ud fra en interviewguide. Der er
derudover foretaget gruppeinterview af hjemmehjælpere
samt interview af en af de tre
viceværter. Endelig er Socialt Boligbyggeri, Skive
interviewet som administrationsselskab og
Skive Kommune som bygherre og ejer.
• Fysisk registrering af bebyggelsen på baggrund
af checklisten i SBI-anvisning nr. 195 - “Boligers
tilgængelighed.”
Rapporten opsamler de vigtigste erfaringer fra evalueringen.
Bagest i rapporten findes en sammenfattende
vurdering og en række anbefalinger for
indretning af ældre- og handicapvenlige boliger.
De mange konkrete erfaringer fra Grønnegården
kan være til nytte og inspiration for planlægning og
udformning af fremtidige ældre- og handicapvenlige
boliger - hvad enten de opføres som nyt
eller indrettes i eksisterende bebyggelser.
Tak til alle som har deltaget i evalueringen - og en
særlig tak til beboerne for at åbne deres hjem og
dele ud af deres erfaringer.
By- og Boligministeriet og Skive Byråd
December 2000
3

Sammenfatning
Ombygningen af Grønnegården kan sammenfattende
vurderes som vellykket. Beboerne er glade for
at bo der, boligerne er velindrettede og bebyggelsen
fungerer godt. Hjemmehjælperne og viceværterne
betragter det som et godt sted at arbejde.
Grønnegården administreres af Socialt Boligbyggeri
i Skive, der ligeledes synes, at bebyggelsen
er velfungerende. Ud over at være et godt boligområde
betragter Skive Kommune også den arkitektoniske
ombygning af Grønnegården som vellykket.
Ved ombygningen af Grønnegården er der arbejdet
meget med gode adgangsforhold både i bebyggelsen
og i boligindretningen. En fagligt bredt
sammensat plan-og projekteringsgruppe varetog
opgaven med at indrette området og boligerne
blandt andet med hensyn til gode adgangsforhold.
Tiden har efterfølgende “givet projektet ret” ved at
der i de senere år er kommet mere og mere fokus på
tilgængelighed i indretning af vores fysiske omgivelser.
På baggrund af erfaringerne fra Grønnegården
kan der gives nogle retningslinier for lignende ombygninger.
Adgangsforhold
En forudsætning for velfungerende ældre- og handicapvenlige
boliger er, at der er elevator i alle bygninger.
Elevatoren skal være centralt placeret i bygningen.
Den skal være nem at betjene, ikke være for
lang tid om at reagere og helst være placeret i en
glasskakt. Elevatoren skal gå fra top til bund i bygningen,
og der skal være niveaufri adgang til og fra
elevatoren.
I bebyggelsen skal stier og veje være i niveau. De
skal have gode, faste belægninger og være godt
belyste. Ganglinier må gerne krydse hinanden. Der
skal være god adgang til bebyggelsen, og der skal
anlægges et tilstrækkeligt antal P-pladser.
Boligindretning
Boligerne skal indrettes med maksimal tilgængelighed
både mellem boligens enkelte rum, men også
mellem ude og inde. Boligerne bør derudover udformes
med henblik på at skabe optimal tryghed.
Boligerne skal være rummelige og lyse med
åbne planløsninger. Boligerne skal kunne bebos af
et ægtepar og der skal være plads til, at to hjemmehjælpere
samtidig kan arbejde i boligen. Overalt
skal der være plads og mulighed for at kunne bruge
hjælpemidler, f. eks kørestol eller rolator. En altan
eller en karnap kan forøge bokvaliteten væsentligt.
Køkken og badeværelser skal have en ordentlig
størrelse.
Detaljernes udformning er meget vigtige. Der
skal overalt i både bebyggelsen og boligerne bruges
gedigne materialer og belægninger, der er nemme
at vedligeholde og rengøre.
Fællesarealer
De fælles udearealer skal være placeret centralt,
hvor så mange som muligt kan nyde udsigten til
arealerne. Arealerne skal være nemt tilgængelige
og kan med held placeres i forbindelse med adgangen
til bygningerne. Udearealerne skal være
indrettet med henblik på tryghed og invitere til
brug og socialt samvær. De skal være velholdt, og
kønne og afvekslende at se på hele året.
De fælles indearealer skal ligeledes placeres centralt
i forhold til adgangsarealerne. De skal være
lyse og luftige og varme, og tilstrækkeligt store til at
kunne møbleres.
Det er en fordel med fælleslokaler i bebyggelsen.
Den optimale udnyttelse fås ved at beboere
eller andre står for planlægningen og den praktiske
forberedelse af faste arrangementer. Fælleslokalerne
skal være velindrettede og anvendelige også
for brugere med hjælpemidler.
5

6
Aakjærsvej
blok 2
Grønnegade
punkthus
blok 1
friareal
blok 3
punkthus
blok 4

Fornyelsen af Grønnegården
fornyelsen af grønnegården til ældre- og handicapvenlige boliger har
omfattet ombygning af fire eksisterende boligblokke, opførelse af to nye
punkthuse samt nyindretning af haven.
Grønnegården ligger i den vestlige del af Skive bymidte
mellem Grønnegade og Aakjærsvej. Bygningerne
er opført af Skive kommune i perioden fra
1940-1947 som aldersrenteboliger, den tids boliger
for ældre.
GRØNNEGÅRDEN FØR FORNYELSEN
Grønnegården bestod før fornyelsen af fire boligblokke
med hver tre etager. Bebyggelsen er opført
som en traditionel stokbebyggelse med røde tegltage
og murede røde facader.
De fire blokke indeholdt før ombygningen i alt
96 boliger, hvoraf de 54 var et-rums boliger (med ca.
27 m2 boligareal) og de resterende 42 var to-rums
boliger (med ca. 38 m2 boligareal). Samtlige boliger
havde meget små køkkener (på ca. 4 m2 ) med oprindeligt
inventar samt fælles toiletter uden håndvask
på trappereposen. Boligerne var orienteret mod
gaden og var hverken med hensyn til adgangsforhold
eller disponering særlig hensigtsmæssige for
ældre og gangbesværede.
Haven lå hen som græsplæne med enkelte træer
og lave hækbeplantninger ud mod blokkene.
FORNYELSENS PLANLÆGNING
Byfornyelsen i Grønnegården er sket på baggrund
af et fagligt bredt samarbejde i planlægnings- og
projekteringsfasen. Dette samarbejde har ikke alene
omfattet bygherren og rådgiverne, men også en
række særlige konsulenter indenfor ældreboligområdet,
som f.eks ergoterapeuter og repræsentanter
fra kommunens socialforvaltning. Dispositionsforslag
og forslag til boligindretning er undervejs i
forløbet sendt til høring i Bolig,- Motor- og Hjælpemiddeludvalget
for kommentarer. Udvalget præmierede
efterfølgende bebyggelsen for sin gode indretning.
GRØNNEGÅRDEN EFTER BYFORNYELSEN
GRØNNEGÅRDEN UNDER BYFORNYELSEN
Det planlægningsmæssige grundlag for ombygningen
af Grønnegården er lokalplan nr. 76, vedtaget af
Skive Byråd den 30.06.1988. Ombygningen er sket
som en del af Byfornyelsesbeslutning af 22. marts
1988 - etape 2.
FORNYELSENS HOVEDTEMAER
Byfornyelsen af Grønnegården er sket på baggrund
af forsøgsprojektet “Indretning af ældreegnede boliger
i eksisterende ejendomme.” Forsøgsprojektet
og byfornyelsen har haft følgende hovedtemaer:
• Muligheden for at skabe et differentieret udbud
af boliger for ældre og gangbesværede i eksisterende
boligbebyggelser.
• Afprøvning af forskellige løsningsmodeller for at
skabe adgang til boligerne med elevator.
• Afprøvning af forskellige planløsninger i boliger
indrettet til ældre og gangbesværede.
• Indretning af friarealer med særlig vægt på
ældres behov for komfort, oplevelser og tryghed.
7

ØST- OG VESTSIDE AF BLOK 1 OG 2
8
RENOVERING AF FIRE BOLIGBLOKKE
De fire eksisterende boligblokke i Grønnegården er
alle gennemgribende bygget om. Som opfølgning
på det forudgående forsøgsprojekt er der anvendt
forskellige adgangsløsninger for de enkelte blokke.
Fælles for alle fire ombyggede blokke er dog, at
adgangen er vendt fra gadesiden til gårdsiden.
Blok 1 er indrettet med to nye trappeopgange
markeret med hver sin nye glastilbygning. Blok 3 er
ligeledes indrettet med to nye elevatorer, mens den
eksisterende trappe er bibeholdt. Blok 2 og 4 er
indrettet med altangange indbygget i huskroppen
og tilbyggede trappetårne placeret henholdsvis
midt på bygningen og ved bygningens ene gavl.
Alle tilbygninger er udformet i glas og hvidlakeret
stål, men er derudover meget forskellige og giver
således hver boligblok et individuelt udtryk.
Alle fire boligblokke har fået nye trekantede eller
firkantede altaner/karnapper mod vest. Karnapperne
er ligeledes udført i hvidlakeret stål og glas med
galvaniseret gitter på det nederste stykke.
OPFØRELSE AF TO NYE PUNKTHUSE
Som supplement til den eksisterende stokbebyggelse
er opført to nye punkthuse i tre etager med i alt
22 ældreboliger. Punkthusene er opført efter daværende
Lov om ældre-og handicapvenlige boliger.
De nye huse lukker bebyggelsen mod henholdsvis
nord og syd og gør haverummet mere afgrænset,
overskueligt og trygt for beboerne. Punkthusene
har facader i gule sten udsmykket med bånd af
blåglaserede sten i stueetagen og på hjørnerne, og
har listedækket tagpaptag.
BOLIGINDRETNING
Boligerne er udformet med følgende programkrav
og hovedprincipper:
• Handicapvenlig indretning både med hensyn til
disponering og udstyr.
• Åbne planløsninger, som giver stor bevægelsesfrihed.
• Tværgående lysindfald for at skabe visuel
kontakt til både friarealer og gade.
FORBEDRING AF UDEAREALERNE
Bebyggelsens udearealer er fornyet under hensyntagen
til de særlige behov, som ældre beboere har
til tryghed og oplevelser.

GRØNNEGÅRDEN
Opførelsesår 1989-1993
Bygherre Skive kommune
Forretningsfører SBS Byfornyelse
Arkitekt Poulsen & Therkildsen Aps, Århus
Landskabsarkitekt Valdemar Carlsen, Århus
Driftsherre Socialt boligbyggeri i Skive
Ombygningsudgifter (inklusiv moms)
år m2 pris i alt pr. m2
Blok 1 1989 1.193 7.430.000 kr 6.228 kr
Blok 2 1990 1.193 8.962.000 kr 7.512 kr
Blok 3 1991 1.016 8.724.000 kr 8.587 kr
Blok 4 1992 1.333 10.764.000 kr 8.075 kr
Punkthuse 1993 763 7.304.100 kr 9.572 kr
ØVERST: PUNKTHUS ØST- OG VESTSIDE AF BLOK 3 OG 4
9

Adgangsforhold
adgangsforholdene er centrale i ældreegnede boligbebyggelser.
I Grønnegården er afprøvet fire forskellige modeller for indpasning
af elevatorer i eksisterende bygninger.
Adgangsforhold blok 1
Der er etableret to nye trappeopgange med gennemgangselevator
placeret i en glasskakt mellem
trappeløbene. Trappeopgangene er delvis indrettet i
en ny glasbygning, som blandt andet indeholder
indgangsniveauets adgangsareal.
Hovedtrappen vender mod øst mod karrémidten
og de fælles udearealer. Der er således visuel kontakt
mellem adgangsareal og udearealer.
Der er mulighed for kørsel med bil frem til trappeopgangen.
Indgangsarealet er udformet med plads til ophold
eller mulighed for at vente. Hovedadgangsdørene
er forsynet med dørautomatik.
Elevatoren er en gennemgangselevator med
glassider og måler indvendig 110 x 210 cm.
Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der
er et indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger
på alle reposer.
N
BLOK 1 FØR OMBYGNING - 1 : 400
BLOK 1 EFTER OMBYGNING - ! : 400
11

BLOK 2 FØR OMBYGNING - 1 : 400
BLOK 2 EFTER OMBYGNING - 1 : 400
12
Adgangsforhold blok 2
Hovedtrapperne er nedlagt og der er indenfor den
eksisterende bygning etableret nye altangange.
Adgangen til de enkelte altangange sker fra et trappe/elevatortårn
placeret midt på facaden.
Hovedadgangen er vendt mod øst mod karrémidten
og de fælles friarealer. Der er mulighed for
kørsel med bil frem til trappeopgangen.
Der er visuel kontakt mellem adgangsareal og
udearealer.
Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik.
Altangangen har varierende bredde for at sikre
nem passage og mulighed for nært udeophold med
udsigt til karreens udearealer.
Elevatoren er en gennemgangselevator med
glassider og måler indvendig 110 x 210 cm.
Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der
er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger
på alle reposer.
N

Adgangsforhold blok 3
Som den eneste blok er indpasning af elevator her
sket med bibeholdelse af den eksisterende hovedtrappe
i beton/terrazzo.
Hovedtrappen er vendt mod vest - mod karrémidten,
hvor der samtidig er etableret en gennemgangselevator.
I nederste etage er der ved siden af
elevatoren skabt forbindelse fra terræn til stueetageplan
ved etablering af et nyt trappeløb.
Der er mulighed for kørsel med bil frem til trappeopgangen.
Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik.
Elevatoren er en lukket elevator, der indvendig
måler 110 x 210 cm.
Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der
er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger
på alle reposer.
N
BLOK 3 FØR OMBYGNING - 1 : 400
BLOK 3 EFTER OMBYGNING - 1 : 400
13

BLOK 4 FØR OMBYGNING - 1 : 400
BLOK 4 EFTER OMBYGNING - 1 : 400
14
Adgangsforhold blok 4
Adgangen til boligerne i blok 4 sker - som i blok 2 -
fra altangange betjent af et fælles trappe/elevator
tårn. Til forskel fra det centralt placerede trappetårn
i blok 2 er tårnet her placeret i bygningens ene ende
i forlængelse af den nordvendte gavl
Elevatortårnet er udformet som en glasbygning
med elevatoren placeret i centrum af trappeløbet.
Selve elevatorskakten er udført i en markant blå
farve, som giver bygningen identitet. Indgangen til
tårnet sker fra havesiden med mulighed for kørsel
med bil frem til hoveddøren.
Altangangene er placeret indenfor den eksisterende
bygningskrop efter nedlæggelse af hovedtrapperne.
Altangangene er indrettet med en lille
karnap til fælles ophold.
Der er visuel kontakt mellem adgangsareal og
udearealer.
Elevatoren er en gennemgangselevator med
glassider og måler indvendig 110 x 210 cm.
Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der
er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger
på alle reposer.
N

Adgangsforhold punkthuse
Adgangen til de enkelte boliger sker fra et trapperum/elevatorrum,
som er placeret i midten af de
kvadratiske bygningskroppe. Adgangen til det centrale
adgangsrum sker fra bygningens ene hjørne,
hvortil der kan køres i bil. Indgangsarealet er udformet
med plads til at vente eller opholde sig.
Elevatoren er placeret i en glasskakt midt i trappeløbet.
Elevatoren har glassider og måler indvendig
110 x 210 cm.
Der er lydmæssig og visuel kontakt mellem etagerne,
og trapperum og elevator får lys fra glas i
toppen af pyramidetaget.
Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik.
Vaskerummet findes i stueetagen overfor
vente/opholdsarealet. Der er skarnlåger på alle reposer.
Elevatoren kører ikke til kælderen. Adgang til
kælderen sker via udvendig trappe.
PUNKTHUS STUEPLAN - 1 : 400
PUNKTHUS 1. SAL - 1 : 400
N
15

BRUGERSYNSPUNKTER
Samtlige brugere udtaler sig positivt om elevatorerne.
Brugerne foretrækker elevatorer i glasskakt da
man her kan orientere sig i forhold til omgivelserne.
Om sommeren kan de dog blive temmelig varme.
Ingen beboere har problemer med at komme
ind eller ud af elevatorerne. I punkthusene beklager
beboerne dog, at elevatoren ikke er ført ned i kælderen.
For lang reaktionstid i elevatorerne har i nogle
tilfælde givet anledning til stop og fastlåste elevatorer,
idet beboerne ikke tror elevatoren fungerer, og
derfor foretager uhensigtsmæssige tryk. Problemet
er løst ved en fast vagtordning, der kan reagere hurtigt
på eventuelle problemer.
Der er ikke blindskrift ved knapperne, men i alle
elevatorer undtaget én er der tydelige afmærkninger/pictogrammer
ved hver etage og lys i knapperne.
Der er ingen lyd ved betjening af knapperne.
Med hensyn til elevatorens størrelse fungerer de
godt som båreelevatorer. 80% af de adspurgte beboere
synes, at elevatorerne er indrettet tilstrækkelig
handicapvenligt.
SAMMENLIGNING AF ADGANGSPRINCIPPER
Som det fremgår af de foregående sider er elevatorerne
indpasset forskelligt i de fire blokke og i de to
punkthuse.
Blok 1: To nye trapper/elevatorer i delvis tilbygning
• god visuel kontakt mellem ude og inde og lodret
i opgangen, god oversigt fra glaselevator.
• dårlige opholdsmuligheder, svagt belyste hoveddøre.
Blok 2: Altangange fra centralt placeret elevatortårn
• god visuel kontakt mellem ude og inde, gode
opholdsmuligheder med siddeplads ved elevatoren/trappen,
god oversigt fra glaselevator.
• altangangen tager lys fra boligerne, kan (efter
lukningen) give problemer med utilstrækkelig
udluftning.
Blok 3: To nye elevatorer inde i bygningen
• god plads til hjælpemidler udenfor boligen.
• dårlige opholdsmuligheder, dårlig visuel kontakt
mellem ude og inde, elevatorer uden udkigsmuligheder.
16
Blok 4: Altangange fra gavlplaceret elevatortårn
• god visuel kontakt mellem ude og inde, gode
opholdsmuligheder blandt andet med opholdskarnap,
god oversigt fra glaselevator.
• altangangen tager lys fra boligerne, kan (efter
lukningen) give problemer med utilstrækkelig
udluftning, for lang afstand fra elevator til
indgangsdøre, meget uudnyttet adgangsareal.
Punkthuse: Centralt elevatorrum inde i bygningen
• god plads i adgangsarealerne.
• adgangsarealerne meget mørke i stueetagen,
optager meget areal og forudsætter ensidigt
orienterede boliger, fællesareal til ophold fungerer
ikke, ingen elevator til kælder.
ERFARINGER MED ADGANGSFORHOLD
Elevatorerne fungerer generelt godt og er en
helt afgørende forudsætning i dagliglivet for
beboerne i Grønnegården.
Elevatorer placeret i glasskakte giver en tryghed
og orienteringsmulighed, som er af stor betydning
for ældre beboere.
Der bør ikke være for stor afstand mellem elevator
og bolig.
Ramper og trappeløb fungerer generelt godt.
Dog er rampernes stigninger enkelte steder for
stor, og trappeløbene inden for og uden for
punkthusene for lange og for stejle.
Betjeningspanelet i elevatorerne bør både kunne
ses, høres og føles. Elevatorernes reaktionstid
må ikke være for lang, da det kan skabe usikkerhed
og eventuelle stopsituationer.

Boligindretning
boligindretningen i grønnegården er sket med særlig vægt på åbne
planløsninger og god visuel kontakt mellem bolig og udearealer.
Lejlighedsindretning blok 1
Lejlighederne i midten af blokken har lys tværs
gennem boligen og udkigsmulighed til både have
og gade. I endelejlighederne er der dog ikke lys
tværs gennem boligen og ingen visuel kontakt til
haven fra køkken/alrum (se plan side 11).
Der er ikke direkte adgang mellem soveværelse
og badeværelse. Undtaget herfra er den ene af de
midterste lejligheder, der har adgang til soveværelset
fra entrèen, hvilket giver en tættere forbindelse
mellem soveværelset og badeværelset.
Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte
skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde
med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet
er placeret midt i døren og ikke i dørens side,
som ville medføre funktionsbegrænsning.
Alle lejligheder har trekantede karnapper med
god plads til at komme rundt med kørestol.
sove
køkken
stue
bad
Lejlighedsindretning blok 2
Lejlighederne er indrettet med lys tværs gennem
boligerne og udkigsmulighed til både gaden og haven
fra endelejlighederne. Der er fra et vindue på
tværs af altangangen mulighed for at overskue hele
altangangen (se plan side 12).
I lejlighederne er der fra stuen udsigt til Aakjærsvej.
Fra lejlighedernes køkken kan man se mod haven
via altangangen. I alle lejligheder er soveværelset
placeret mod vest.
I alle lejligheder er der direkte adgang fra soveværelse
til badeværelse.
Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte
skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde
med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet
er placeret midt i døren og ikke i dørens side, som
ville medføre funktionsbegrænsning.
Alle lejligheder har trekantede karnapper med
god plads til at komme rundt med kørestol.
sove
stue
køkken
LEJLIGHED BLOK 1 EFTER OMBYGNING - 1 : 200 LEJLIGHED BLOK 2 EFTER OMBYGNING - 1 : 200
bad
N
19

Lejlighedsindretning blok 3
Fra samtlige lejligheders køkken-spise og opholdsrum
er der god udkigsmulighed til haven. I alle
lejligheder er sove-og badeværelse vendt mod øst
(se plan side 13).
Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte
skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde
med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet
er placeret midt i døren og ikke i dørens side,
som ville medføre funktionsbegrænsning.
Alle lejligheder har nye firkantede karnapper.
20
bad
stue køkken
sove
Lejlighedsindretning blok 4
Lejlighedernes stue og soveværelse er placeret mod
vest med god udkigsmulighed til haven. I alle lejligheder
er der direkte adgang fra soveværelse til
badeværelse. Fra lejlighedernes køkken kan man se
mod øst (se plan side 14).
Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte
skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde
med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet
er placeret midt i døren og ikke i dørens side,
som ville medføre funktionsbegrænsning.
Alle lejligheder har nye firkantede karnapper.
LEJLIGHED BLOK 3 EFTER OMBYGNING - 1 : 200 LEJLIGHED BLOK 4 EFTER OMBYGNING - 1 : 200
N
DAGLIGSTUE I BLOK 3
sove stue
bad
køkken

DAGLIGSTUE I PUNKTHUS
Lejlighedsindretning punkthuse
Punkhusenes lejligheder er placeret i bygningens
hjørner (se plan side 15). Boligerne er ikke gennemlyste.
Afhængig af om lejlighederne er orienteret
mod nord eller syd har de udsigt til henholdsvis
gade og sti eller sti og have.
Lejlighederne er indrettet med åbne planløsninger
mellem køkken og stue. Soveværelset er
adskilt fra stuen og placeret enten mod nord eller
syd.
Alle interne døre i boligerne er dobbelte skydedøre
med betjeningsgrebet placeret midt i døren.
køkken
bad
PUNKTHUS - 1 : 200
stue
stue
N
21

BADEVÆRELSE I BLOK 1
SYNSPUNKTER FRA BEBOERE
Rumdisponering
Beboerundersøgelsen viser, at omkring 80% af beboerne
er tilfredse med boligen, dens indretning og
rummenes placering i forhold til hinanden. De oplever,
at de kan komme rundt i boligen også selvom
de benytter et hjælpemiddel som for eksempel rollator.
Især beboere, der er kørestolsbrugere, finder
køkken og badeværelse godt indrettet.
I de lejligheder, som bebos af ægtepar, kan pladsen
være lidt trang i soveværelserne, særligt når der
også bruges hjælpemidler. Enkelte beboere synes
omvendt, at deres bolig er blevet for stor efter de er
blevet alene.
En enkelt beboer har udtrykt behov for et tredje
rum. På grund af ægtefællens sygdom kommer der
dagligt ca. 15 besøg i hjemmet af hjemmehjælpere,
sygeplejersker og andre. Dette medfører behov for,
at ægtefællen kan have sit eget rum/værelse. En
anden beboer har svært ved at vænne sig til den
åbne forbindelse mellem de forskellige rum.
Enkelte boliger er for mørke, mens andre har for
mange indbliksgener fra altangangen.
Der er detaljer, som kan laves bedre. F.eks skal
indvendige døre kunne betjenes med èt greb, spion-
22
øjer i dørene skal være i den rigtige højde, der skal
være tilstrækkeligt med skabe placeret i den rigtige
højde og vinduesgrebene skal kunne aktiveres nemmere.
Badeværelser
Beboerne synes, at badeværelsernes størrelse er
gode og, at de er indrettet hensigtsmæssigt. Som
en beboer siger ”det er en hel balsal”. Flere giver dog
udtryk for at placering af toilet og toiletrulleholder
ikke er hensigtsmæssig. Ligeledes ønskes mere
skabs- og hyldeplads. I brusebadet er handicapgrebet
for stort og beboerne støder ryggen ind i grebet
når de bader. Bruseslangen er for kort.
Flere beboere udtrykker tilfredshed med forbindelsen
mellem badeværelse og soveværelse.
I punkthusene er der ikke mulighed for direkte
forbindelse mellem badeværelse og soveværelse.
Beboerne kan ikke åbne vinduerne. De kan ikke
nå grebene eller grebene er for stramme/svære at
betjene.
Køkken
Især kørestolsbrugerne er tilfredse med køkkenernes
størrelse og indretning. Flere har dog blandt
andet besvær med at nå overskabene, ligesom
handicappede eller kørestolsbrugere heller ikke kan
åbne eller lukke vinduer, der er placeret oven over
køkkenbordene.
Nogle af de beboere, der ikke er afhængig af
hjælpemidler, oplever, at der er taget så meget hensyn
til handicappede, at det er gået ud over anvendeligheden
af især køkkenet. Der er for eksempel
ingen skabe under køkkenbordet, da kørestolsbrugere
skal kunne køre stolen ind under bordet.
Flere af de beboere, som ikke bruger kørestol, har
derfor selv anskaffet køkkenskabe på hjul, som kan
køres ind under bordet.
Altan/Karnap
Beboerne er meget glade for altanerne. Nogle har
indrettet den med el-radiator og elektrisk lys for at
kunne anvende den længere om dagen og på året.
Beboere i kørestol har svært ved selv at komme ud
på altanerne/karnapperne på grund af at bundstykket
er for højt. Flere beboere har selv løst dette
ved at lægge en trekantet liste langs bundstykket
og derved skabt en lille rampe, som sikrer, at kørestolen
kan komme over bundstykket.

KØKKEN I BLOK 4
SYNSPUNKTER FRA HJEMMEHJÆLPERE
Som udgangspunkt mener hjemmehjælperne, at
der er gode arbejdsforhold i boligerne. Boligerne er
generelt gode og veldisponerede, dog er soveværelserne
for små i de lejligheder som bebos af ægtepar.
Set fra hjemmehjælpernes synsvinkel ville det
ideelle være en bolig for to, der er indrettet så to
hjemmehjælpere kan arbejde samtidig i boligen.
Hjemmehjælperne peger på flere problematiske
forhold i badeværelserne. Der er for meget fald på
gulvene, hvilket medfører, at kørestolene tipper.
Handicapgrebene i brusenischen sidder i vejen, og i
nogle lejligheder er toilettet anbragt foran vinduet.
Hjemmehjælperne efterlyser overfladebehandlinger
på gulvene, som er mere slidstærke og nemme
at rengøre.
Hjemmehjælperne savner at skydedørene kan
betjenes med èn hånd, som det oprindelig var meningen.
I flere boliger er wiresystemet i skydedøren
imidlertid for stramt, hvorfor wiren er klippet over,
og skydedøren derfor skal betjenes med to hænder.
Hjemmehjælperne synes, at der er for mange
indbliksgener i de nederste nordvendte boliger i
punkthusene, og at køkkenerne i blokkene med
altangange virker meget mørke.
Endelig påpeger hjemmehjælperne, at den trekantede
altan/karnap er specielt god at manøvrere
kørestole i.
ERFARINGER MED BOLIGINDRETNING
Generelt fungerer boligerne i Grønnegården
godt for ældre beboere. Rumdisponeringen er
god, og kun få har problemer med de åbne
planløsninger.
Køkkenerne og badeværelserne har en god
størrelse, og fungerer uproblematisk også for de,
der bruger hjælpemidler. Det er godt med den
direkte adgang fra sove- til badeværelse.
En række detailløsninger har ikke været hensigtsmæssige.
Dette gælder f.eks vinduer som er
svære at åbne, manglende skabsplads, uhensigtsmæssig
placering af toiletruller og for kort
bruseslange. Det er især i ældre- og handicapvenlige
meget vigtigt, at de praktiske løsninger
er gennemtænkt helt ned i detaljen.
Der er ikke tilstrækkelig opbevaringsmulighed i
boligerne. Det kan specielt i nogle lejlighedstyper
være svært at få plads til opbevaring af
hjælpemidler, f.eks elkørestole/minicrossere.
Boligerne med adgang fra altangang er relativt
mørke i de rum, der vender mod altangangen.
Det er et stort tilskud til bokvaliteten, at lejlighederne
har fået karnapper med mulighed for
ophold og udsyn.
KARNAP I BLOK 1
23

Fællesarealer
bebyggelsen er indrettet med fællesarealer til socialt samvær både
ude og inde. der er dog ikke noget tæt beboerfællesskab i det daglige.
FÆLLES UDEAREALER
Udearealerne i Grønnegården er anlagt med henblik
på at tilgodese ældre menneskers særlige behov
for tryghed, praktiske belægninger og sanseoplevelser.
Selve haven er indrettet som en slags sansehave,
med stor variation i farver, dufte, lyde og
smag. Tanken var, at haven både skulle være dejlig
at se ud/ned på og god at opholde sig i. Ved hjælp
af hækbeplantninger er der skabt små rum med
bænke, som indbyder til samvær.
Beplantningen var oprindelig udført med stauder
i alle regnbuens farver og med stor variation i
art, blomstringstidspunkt og duft. Siden er en del af
stauderne dog skiftet ud med stedsegrønne planter.
Der er derudover plantet frugttræer, bærplanter og
krydderurter, som man kan smage på og dufte til.
I midten af haven er placeret en voliere med
fugle. Umiddelbart ved siden af er installeret en lille
vandkunst.
Brugersynspunkter
Der er stor forskel på, hvor meget beboerne bruger
haven. 65 % af de adspurgte beboere benytter haven
regelmæssigt. Flere sætter sig af og til på en
bænk og falder på den måde i snak med andre beboere.
Enkelte bruger slet ikke haven.
Beboerne oplever at friarealerne er pæne og velholdte.
Alle nyder udsigten til haven.En enkelt
beboer vil dog hellere have udsyn til gaden end til
gården/haven.
Erfaringer med fælles udearealer
Hovedindtrykket er, at udearealerne i Grønnegården
fungerer efter hensigten med en dejlig
og varieret have og gode muligheder samvær.
Den ændrede adgang til husene fra gadesiden
til havesiden har medført, at beboerne i højere
grad har mulighed for at møde andre beboere
og dermed mulighed for at skabe sociale kontakter.
Haveanlægget benyttes også af beboere fra
nabobebyggelserne. Specielt i weekenderne
kommer der beboere fra nabobebyggelserne og
sætter sig på bænkene og nyder anlægget. Det
giver en god mulighed for sociale kontakter på
tværs af bebyggelserne.
ANKOMSTFORHOLD OG TRAFIK
Ankomsten for gående til boligerne i Grønnegården
sker fra to gennemgående gangstier med flisebelægning,
placeret i bebyggelsens haveside. Der er
samtidig mulighed for kørsel med bil helt frem til
hver enkelt indgangsdør.
25

Der er anlagt 25 parkeringspladser, hvoraf de to er
indrettet som handicap-parkering. En del af parkeringspladserne
er desuden anlagt med ekstra plads
bag ved bilen. Kun få beboere i bebyggelsen har
egen bil.
Brugersynspunkter
Ankomst- og adgangsarealerne fungerer generelt
godt. Enkelte af de adspurgte beboere synes dog
ikke, at adgangen til de enkelte blokke er markeret
tydeligt nok.
Der er ingen problemer med belægningen eller
bredden på gangene. Heller ikke for de af beboerne,
der bruger rollator. En enkelt beboer er tidligere faldet
på en af gangstierne ved volieren på grund af
manglende belysning. Der er nu sat havebelysning
op på den ene af gangstierne.
Uden for bebyggelsen er der problemer med
fliser og anden belægning, der er ujævne. Det giver
gener i hænder og arme for de beboere, der bruger
rollator.
Der synes at være tilpas med parkeringspladser
for beboere og servicepersonale. Kun en enkelt
beboer mener, at der mangler parkeringspladser.
ANKOMSTAREAL I BLOK 1
26
Erfaringer med ankomstforhold og trafik
Der er ikke problemer med at færdes i bebyggelsen
med hjælpemidler eller i kørestol, da alle
stier ligger i samme niveau. Ledelinierne kunne
markeres tydeligere.
Belægningerne er gode, også når man færdes
med hjælpemiddel som f.eks rollator. Hvor der
ikke er elevator er det vigtigt, at ramper, trappeløb
og lignende er indrettet til brug for ældre.
FÆLLES INDEAREALER
Grønnegården indeholder i zonen mellem trappe/
elevatoradgang og bolig nogle meget forskelligt
udformede fælles indearealer.
I blok 1 og 3 er der meget begrænsede opholdsmuligheder
i forbindelse med adgangen til boligerne.
Blok 2 og 4 er derimod opført med åbne altangange.
Ideen var, at de beboere, som ikke kunne
eller ikke ville bruge haven, kunne gå ud på gangen
og være ude i frisk luft tæt på boligen. I blok 4 er
desuden tilføjet en lille opholdskarnap på facaden.
Problemer med fygesne på gangene og våde og
glatte fliser har gjort, at de åbne altangange i blok 2
og 4 efter opførelsen er blevet lukket med glas, som
åbnes automatisk i forbindelse med brand.
I punkthusene fungerer adgangsarealet/fællesarealet
mere som en venteplads end som et egentligt
opholdsrum.
I alle blokke er trapperne/altangangene pyntet
med blomster i vindueskarmene, blomsterkrukker
ude foran entredørene og lignende. Specielt i
husene med altangange har beboerne indrettet
små “hyggekroge” til fælles ophold.
I alle blokke er indrettet fælles vaskerier i kældrene.
Adgangen til vaskerierne sker fra elevator, i
punkthusene dog fra trappe.
Brugersynspunkter
45% af de adspurgte beboere benytter de fælles indearealer
som opholdsareal, hvor de på en uformel
måde møder andre beboere. Beboerne synes, at
arealerne holdes pænt og sætter pris på at trapperne
bliver vasket en gang om ugen.
Nogle føler sig ikke helt trygge ved at bruge vaskeriet
og kælderen, fordi enkelte af beboerne somme
tider glemmer at låse kælderdøren. Flere synes
at vaskerierne er godt indrettet, men at de ikke
bliver holdt så pænt, som de burde. Enkelte savner
et toilet ved vaskeriet.

OPHOLDSKARNAP I DET FÆLLES INDEAREAL
I BLOK 4.
Erfaringer med fælles indearealer
De fælles indearealer giver beboerne en vigtig
mulighed for uformelt socialt samvær, og nedbringer
dermed risikoen for ensomhed.
De fælles indearealer i blok 4 - hvor der er altangang
med karnap - ser ud til at være de bedst
indrettede og mest benyttede. Efter lukning af
altangangene i blok 2 med glas er der dog også
gode opholdsmuligheder i denne løsning.
OASEN
Oasen er bebyggelsens fælleslokaler. Oasen er placeret
i kælderen i blok 1 og indeholder udover to
opholdsrum et mindre køkken og et toilet. Oasens
bestyrelse afholder med mellemrum forskellige
arrangementer i lokalerne. Derudover kan Oasen
blandt andet lejes til festlige formål.
Brugersynspunkter
Ca. 50% af de adspurgte beboere har i en eller
anden sammenhæng benyttet Oasen.
ALTANGANG I BLOK 4 MED ELEVATOREN I FORGRUNDEN
Erfaringer med Oasen
Fælleslokalerne i Oasen er et gode for beboerne.
Lokalerne ville sandsynligvis blive anvendt endnu
mere hvis der var flere faste arrangementer i
lokalerne. Dette ville kræve, at lokalrådet, en
“beboerarbejder” eller andre stod for planlægning
og praktiske forberedelser. BEBOERLOKALERNE I OASEN
27

Dagligliv i Grønnegården
grønnegården er mere end adgangsforhold, boligindretning og fællesarealer.
grønnegården er først og fremmest det daglige liv for ca. 90 ældre mennesker,
som det opleves med alle sine besværligheder, sorger og glæder.
GRØNNEGÅRDENS BEBOERE
Der boede i år 2000 87 mennesker i de 70 lejligheder
i Grønnegården. Hovedparten af beboerne er
kvinder. Ca. halvdelen af de beboere, der har deltaget
i spørgeskemaundersøgelsen er 80 år eller derover
og 75 % af dem bor alene. Beboerne i Grønnegården
kan karakteriseres som mellemkrigsgenerationen
med et nøjsomt liv bag sig. De sætter en ære
i ikke at ligge nogen til last, og er taknemmelige
overfor at have “sådan en dejlig bolig”.
Adgangsforholdene og boligernes indretning for
ældre og handicappede er for langt de fleste den
primære årsag til at bo i Grønnegården. For en del
beboere spiller også den centrale beliggenhed en
rolle. Godt halvdelen af beboerne angiver egen eller
ægtefælles sygdom som årsag til, at de flyttede til
Grønnegården. Alle beboere er visiteret til bebyggelsen.
Knapt 40 % af beboerne bruger hjælpemidler,
når de færdes inde, og mere end 50 % bruger hjælpemidler,
når de færdes ude. 70 % af de adspurgte
beboere har hjemmehjælp.
De fleste beboere har en eller flere bekendte i
bebyggelsen, som de hilser på og får en snak med
på trappen eller i haven, eller drikker en kop kaffe
sammen med i ny og næ. Man er dog generelt
varsom med “ikke at rende hinanden på dørene” og
“at undgå sladder”. Blot hver 10. af de adspurgte
ønsker yderligere kontakt med andre beboere, og
kun 12 % savner andre aldersgrupper.
Der er som led i denne rapport om Grønnegården
gennemført en række samtaler med repræsentative
beboere i bebyggelsen. Resultatet af samtalerne
giver et fint billede af Grønnegården som ældre- og
handicapvenlig boligbebyggelse i det daglige, og er
derfor gengivet i det følgende. Beskrivelserne er af
hensyn til beboerne forsynet med fiktive navne.
“TOVE” I ALTANGANGSHUS
Tove bor alene. Hun flyttede ind i Grønnegården
sammen med sin mand. De fik lejligheden på grund
af mandens sygdom. Efter mandens død ”fik hun
lov” til at blive boende. Hun oplever ikke, hun ville
være berettiget til en lejlighed i Grønnegården i
dag, hvis hun søgte.
”Jeg er nok en af dem, der har
det bedst her i Grønnegården”
Tove er godt tilfreds med sin lejlighed, hun synes
den er indrettet godt. Og lejligheden kan endda
rumme hendes familie, når de alle 12 er samlet.
Tove har indrettet sit soveværelse med et spisebord.
Hun efterlyser flere skabe i soveværelset. Tove
har sat ekstra skabe op i sit kælderrum, og så skifter
hun mellem sommer- og vintertøjet, for at få plads
til det hele.
Tove bruger adgangen mellem soveværelset og
badeværelset, når hun er oppe om natten. Hun påpeger
at toiletrulleholderen er placeret forkert. Den
skulle ikke sidde på bagvæggen, men i siden og ikke
så lavt. Tove efterlyser et par ekstra skabe på badeværelset.
Tove er glad for skydedørene.
Tove synes det er et godt køkken, men der er for
lidt skabe. Især mangler hun skabe under køkkenbordet.
Hun har køkkenbordsplads nok, og er glad
for at ovnen er placeret i en god arbejdshøjde. Emhætten
suger for lidt. Tove har indrettet sig med en
lille spiseplads i køkkenet. Her spiser hun i vintermånederne.
Køkkenvinduet er placeret over køkkenbordet.
Hun kan godt nå at åbne og lukke vinduet,
men ”det er fordi jeg er så høj; det må være et problem
for mange andre, som ikke er så høje”. Tove
kan også godt nå overskabene og hvis ikke kan hun
stadig stå på en skammel. Hun er ikke generet af, at
radiatoren sidder under køkkenbordet. Hun kravler
ned på knæ 2 gange om året: 1. maj for at lukke for
varmen og 1. oktober for at åbne for varmen.
29

Stuen bruger Tove blandt andet til at læse i, gætte
kryds og tværs i og tidligere lavede hun også en del
håndarbejde. Tove bruger altanen meget. Solen
kommer ved 3- tiden. Hun er ikke generet af, at de
andre beboere kan se ind på hendes altan, eller at
hun kan se, hvad de andre laver på deres altaner.
30
”det generer ikke mig, at de
andre kan se ind på min altan”
Tove synes udearealerne er pæne, og hun sidder af
og til på en bænk i haven. Tove kommer i Oasen til
arrangementer i forbindelse med højtiderne.
Tove bruger også vaskerummet. Hun synes det
er fint indrettet, men ikke særligt pænt. Det er tydeligt,
at det er noget gammelt noget, som ikke er
gjort i stand, som resten af bebyggelsen. Og det er
synd, når nu resten ser så pænt ud. Hun er ikke nervøs
over at komme i kælderen og bruge vaskerummet.
Beboerne har lavet en aftale med hinanden
om at døren skal låses efter kl. 16, når hjemmehjælperne
er færdige med at bruge kælderen. Hver beboer
har ansvaret for at låse kælderdøren i en
periode på to måneder af gangen.
“ELSE” I OPGANGSHUS
Else bor alene i en stuelejlighed. Hun har boet i
Grønnegården i to år. Hun synes, det kunne være
rart at bo et sted, hvor der var lidt mere spredning i
aldersgrupperne, og at folk havde lidt flere fælles
interesser. Else har svage lunger og svært ved at få
luft. Else bruger rollator når hun færdes udenfor.
Else synes, det er som om lejligheden er lavet til
en mand, som ikke har så mange behov, hverken for
skabsplads eller madlavning. Men derudover synes
hun, det er en fin lejlighed. Hun kommer fra en fireværelses
lejlighed, så hun har måttet skille sig af
med en del ting, da hun flyttede.
Else har indrettet sit soveværelse med et skrivebord
og et par ekstra skabe foruden sin seng. Skrivebordet
bruger hun til at sy ved, holde styr på regningerne
og skrive breve. Else er ikke generet af indkig
fra vejen selvom hun har et stort vindue i soveværelset
og i badeværelset. Hun synes det er dejligt
med de meget dybe vindueskarme. Hun ville have
foretrukket en almindelig dør, men har vænnet sig
til skydedørene.
Else mangler en hylde til sine toiletsager. Hun
mener, stikket til vaskemaskinen er placeret på en
sådan måde, at der ikke er plads til en vaskemaskine.
Else har ikke selv vaskemaskine på badeværelset.
Toiletrulleholderen sidder forkert.
Entreen synes Else godt om. Der er nok skabsplads.
Hun har sat en stumtjener op i entreen, det
dækker hendes behov for at kunne hænge gæsters
overtøj op.
”det er som om lejligheden
er lavet til en mand”
Det er i sær i køkkenet, at Else oplever, at lejligheden
er tænkt lavet til en mand. Hun påpeger, at håndvasken
ikke er dyb nok. Det sprøjter over hele køkkenbordet,
når hun skal rense grønsager. Hun savner
hylder til sine gryder. Hun har sin ovn oven på
køkkenbordspladen. Det fungerer fint, ligeså komfuret,
emhætten, køle- og fryseskabet. Else har ikke
problemer med at nå overskabene, da hun er høj.
Else kan have en fem-seks gæster i stuen før det
bliver for trangt. Hun er meget glad for sin altan,
som hun synes godt måtte være lidt større.
Else synes trappeopgangen bliver holdt meget
pæn og ren. Hun har selv sat en krukke med blomster
op foran sin entredør. Hun synes vaskerummet

er fint og hun er tryg ved at gå ned i kælderen og
bruge vaskerummet, men hun synes ikke, at der
bliver gjort godt nok rent dernede. Hun har ingen
problemer med at bruge elevatoren.
Else har ingen problemer med at færdes med sin
rolator inde i bebyggelsen, men der er problemer på
Aakjærsvej og på den interne vej mellem Grønnegården
og nabobebyggelsen. Der er belægningen
meget dårlig og ujævn. Hun synes, der er for langt
mellem bænkene i haven.
Else synes Grønnegården er et fint byggeri, som
Skive kommune godt kan være bekendt. Hun er meget
tryg ved at bo i bebyggelsen.
“ANNA” I OPGANGSHUS
Anna er meget glad og tilfreds med at bo i Grønnegården
og hun er også meget glad for sin egen lejlighed.
Anna har indrettet sig med en ottoman i soveværelset,
så rummet i højere grad ligner en spisestue.
Hun kunne godt have brugt lidt mere skabsplads.
Hun synes det er meget naturligt med skydedørene
og hun har ingen problemer med at åbne og
lukke vinduerne. Når solen skinner, bliver soveværelset
let alt for varmt for Anna. Af og til er soveværelset
så varmt om aftenen, at hun foretrækker, at
sove på sofaen i stuen.
Badeværelset synes Anna er fint. Hun mangler
ikke skabe. Det store vindue på badeværelset generer
hende ikke, selvom der er indkig fra vejen.
Anna synes entreen er fin. Køkkenet er også fint,
men det måtte godt have været mindre for hendes
skyld. Hun synes det er svært at overkomme det,
når det er så stort. Anna laver ikke varm mad hver
dag. Hun bruger ikke den store ovn, men en lille
miniovn, hun selv har sat op i køkkenet. Hun kan
ikke nå de øverste hylder uden at stå på noget.
Stuen er det bedste Anna har. Den ligger lige ud
til altanen, som hun bruger rigtig meget.
Anna bruger Oasen, når hun går til lotto en
gang om ugen. Anna bruger også vaskeriet. Hun
føler sig tryg ved at gå ned i kælderen. Hun bruger
kun vaskeriet i week-enderne, så hun ikke tager
vasketid fra hjemmehjælperne.
Anna bruger haven meget om sommeren. Hun
falder ofte i snak med de andre ”de vil gerne snakke,
de andre ældre.”
“EVA” I ALTANGANGSHUS
Eva har boet i Grønnegården sammen med sin
mand i syv år.
Eva synes, lejligheden er indrettet så handicapvenlig,
især i køkkenet og på badeværelset, at det
forringer indretningen for ikke-handicappede. Eva
oplever, at det er en mangel ved lejligheden, at hun
ikke har direkte lys i sin stue. Der mangler et vindue,
hun har blot en dør ud til den overdækkede altan.
Soveværelset er indrettet med en dobbeltseng,
som kan klappes sammen. På den måde bliver der
plads til et spisebord og seks stole. Eva og hendes
mand har selv sat to ekstra skabe op i soveværelset,
og har derved blændet adgangen mellem soveværelset
og badeværelset. Eva er glad for de to vinduer
i soveværelset. Hun kan godt åbne og lukke vinduerne,
men håndtagene går lidt trægt og de er vanskelige
at håndtere. Eva synes, det er dejligt med
skydedørene. De tager ingen plads.
”det er dejligt med skydedøre
de tager ikke plads”
Eva kan ikke selv åbne sit vindue på badeværelset,
da der er en meget bred vindueskarm. Hun savner
ikke skabsplads på badeværelset.
Heller ikke i køkkenet kan Eva selv åbne vinduet,
da køkkenbordspladen er for bred. Hun kan ikke nå
de øverste skabe. Eva mangler sine skabe under køkkenbordet
og hun mangler plads til sin affaldsspand
under køkkenbordet. Hun har anskaffet sig
31

en ekstra fryser. Eva synes, ovnen er placeret i den
forkerte side og hun har derfor selv købt en miniovn.
Eva og hendes mand spiser i køkkenet i vintermånederne.
Eva synes entreen er god.
Eva er meget glad for sin stue. Hun kan have to
hold møbler der. Det eneste der er i vejen er, at der
ikke kommer direkte lys ind i stuen.
Eva og hendes mand er meget glade for deres
altan. De har sat lys og en el-radiator op, så kan de
forlænge sæsonen.
Eva har pyntet med blomsterkummer foran sin
entredør. Eva mødes af og til med de andre beboere
i den lille karnap, der er på deres fælles altangang.
Eva synes, der mangler et toilet i forbindelse med
vaskeriet. ”Det er jo ældre mennesker, der bor her”
- og det kan være vanskeligt at nå op på 2. sal, når
man skal på toilettet.
Eva synes haveanlægget er pænt og velholdt.
Hun sætter pris på, at der er sat mere lys op ved
stierne. Eva kommer i Oasen til bankospil.
“LISE” I OPGANGSHUS
Lise bor alene i en toværelses lejlighed. Lise bruger
rollator, når hun bevæger sig uden for sin lejlighed.
Lise synes udearealerne er pæne og velholdte og får
32
af og til en lille snak med andre forbipasserende,
når vejret byder til det. Hun har ingen problemer
med belægningen eller fliserne, når hun færdes
med sin rollator.
Lise er med i beboerrådet i Oasen og hun er også
med i Lokalrådet. Hun lejer Oasen, hvis hun skal
have mange gæster, men det er ikke så tit.
Lise er godt tilfreds med vaskerummet. Det fungerer
fint, men hun er ikke helt tilfreds med den
måde, de andre beboere holder det rent. Selve kælderen,
hvor vaskeriet er placeret, er hun ikke tryg
ved. Hun har haft et par uheldige oplevelser, med
fremmede, der pludselig opholdt sig i kælderen,
fordi der var adgang til den for alle og enhver. I dag
låses der ned til kælderen, men alligevel er Lise ikke
helt tryg ved, at færdes der og hun går aldrig derned
efter mørkets frembrud.
“lejligheden er næsten for stor”
Lise synes, hun har en stor lejlighed, næsten for stor.
Lise bor i stueetagen og er meget generet af træk
fra opgangen. Hoveddøren går alt for let op, når der
passerer én forbi ude på gangstien. Hun savner en
entré inde i lejligheden, så hun kan lukke kulden
ude fra de øvrige rum. Om vinteren er det nødvendigt
at lægge et ekstra gulvtæppe hen foran hendes
egen indgangsdør, for at mindske trækken.
Lise synes, at soveværelset er stort, men der er
godt med skabsplads. Skydedørene kan hun godt
lide, men vinduerne har hun besvær med at åbne
og lukke.
Badeværelsesgulvet har for lidt fald. Det bevirker,
at der bliver meget vådt på gulvet, og Lise bliver
nødt til at tørre sig i stuen. Lise har valgt selv at
sætte et badekar op på badeværelset. Hun synes
overfladebelægningen på gulvet er vanskelig at
holde ren. Toiletrulleholderen sidder forkert i forhold
til toilettet - hun skal dreje sig for at nå den.
Lise har et vindue oven over toilettet, det oplever
hun som generende. Hun føler man kan kigge ind
udefra. Lise synes køkkenet er indrettet fint. Hun
har plads til et lille spisebord. Hun kan dog ikke
bruge de øverste skabe, da hun ikke kan nå dem,
eller nå at tørre dem af. Hun bruger ikke den store
ovn, men hun har selv medbragt en lille ovn. Hun
har også selv sat et nyt køleskab op med en større
fryseboks. Det har ikke været nødvendigt at ændre
på køkkenbordshøjden.

Lise er meget glad for sin altan, men udsigten er lidt
trist. I stedet for alt det grønne, ville hun gerne have
haft lidt trafik eller nogle bygninger og mennesker
at se på. Hun bruger altanen fra foråret og frem til
efteråret.
“i Grønnegården drejer det
hele sig om sygdom og død”
Lise er ikke tilpas med at bo i Grønnegården. I Grønnegården
drejer det hele sig om sygdom og død. Alt
for mange af de andre beboere er døde, mens hun
har boet i Grønnegården.
“TAGE” I ALTANGANGSHUS
Tage og hans kone har tidligere været gårdejere, de
har boet i Grønnegården i fire år. Begge er kørestolsbrugere.
Hvis de havde været mere friske og ikke
brugte kørestol, er de ikke overbeviste om, at de
havde lyst til at bo i Grønnegården.
Tage har en mini crosser, som han er meget glad
for. Mini crosseren gør at han kan komme ud af boligen
og rundt i byen. Adgangsforholdene hindrer
ham ikke i at bruge mini crosseren. Det er problemfrit
for ham at køre med mini crosseren på stierne i
bebyggelsen. Men ellers bruger Tage ikke haven.
Tage bruger ikke Oasen, men hans kone ville
måske gerne, men hun kan ikke komme derned på
grund af trapperne ved Oasen.
Tage har ingen problemer med at få mini crosseren
ind eller ud af elevatoren. Tage har heller
ingen problemer med at køre eller vende med mini
crosseren på den lukkede altangang. Han er meget
tilfreds med at han kan have den til at stå uden for
sin entredør. Hvis den skulle have stået i kælderen,
kunne kan ikke bruge den så meget, som i dag.
“alt i alt er det en dejlig lejlighed,
når det nu er som det er”
Tage og hans kone synes alt i alt godt om lejligheden
”når det nu er, som det er”. Specielt er de meget
glade for at bo i en endelejlighed, for derved har de
fået et ekstra vindue i køkkenet. Herfra kan de se,
hvad der sker ude på altangangen.
Soveværelset er indrettet med en dobbeltseng.
Tage kan køre hen til sin seng i kørestolen, vende og
derfra svinge sig over i sin seng. Tage synes der er
fint med skabsplads. Der er direkte adgang fra sove-
værelset til badeværelset. Tage synes godt om
skydedørene og han har ingen problemer med at
åbne og lukke vinduerne.
Der er en mindre niveauforskel mellem gulvet i
soveværelset og badeværelset, men det er ikke et
problem for Tage at rulle over med sin kørestol. Tage
har fået forhøjet sit toilet med et ekstra sæde, så
kan han svinge sig over fra kørestolen til toilettet.
Ved håndvasken er der sat et ekstra greb op, som
Tage tager fat i for at holde balancen, når han står
op. Tage får hjælp til et ugentligt bad. Tage oplever
ikke, at hans hjælpere har pladsproblemer. Han kan
ikke nå toiletrulleholderen som sidder bag toilettet.
De har selv sat en toiletrulleholder op ved siden af
radiatoren. Sønnen har hjulpet med at sætte et par
ekstra hylder på til toiletsager.
Det er godt, at der ikke er underskabe under
køkkenbordet, for så kan Tage køre sin kørestol ind
under. Han har ikke fået reguleret på køkkenbordshøjden.
Det fungerer fint, som det er. Tage kan ikke
nå overskabene, men det er et mindre problem,
synes både han og konen. De har indrettet sig med
en spiseplads, hvor de sidder meget af dagen. Herfra
kan de følge med i, hvad der foregår nede i haven
og ude på altangangen.
Tage kan ikke nå emhætten og han har problemer
med at få den reguleret. Tage og hans kone har
33

købt en opvaskemaskine, som står under køkkenbordet.
De får varm mad udefra, men smører selv
rugbrød til aftensmad.
Tage kan ikke uhindret komme over dørtrinnet
mellem entredøren og den overdækkede altangang
med sin kørestol. Kun fordi Tage har mange armkræfter
i behold lykkes det ham at komme over
dørtrinnet.
Stuen er indrettet som spisestue og dagligstue
og Tage kan fint komme rundt med sin kørestol.
Dørtrinnet mellem stuen og altanen er for højt.
Tage kan ikke uhindret komme over det med sin
kørestol. Tage bruger ikke altanen meget, han kan
ikke lide at være derude, men det kan hans kone til
gengæld.
“GRETE” I OPGANGSHUS
Grete bor sammen med sin mand, som er helt afhængig
af hjælp udefra. Grete er meget bundet til
sin lejlighed på grund af sin syge mand. Hun kan
kun komme hjemmefra, når der er andre til at se
efter ham. Hun kunne f.eks godt tænke sig at benytte
sig af tilbudene i Oasen, hvis det var muligt.
Grete har sammenfald i ryggen og har svært ved
at bære ting og tunge tasker op ad trappen. Hun er
derfor meget glad for elevatoren.
Grete får af og til en snak på bænkene i udearealerne.
Men Grete kan dog ikke sidde der mere end
et kvarters tid, så føler hun, hun er nødt til at gå op
igen og se til sin meget syge mand.
34
“nogle gange synes jeg mit hjem
er forvandlet til en arbejdsplads
for hjemmehjælpere”
Grete synes boligen har nogle gode store rum. Men
det var svært at flytte fra et stort hus; og det var
svært at skille sig af med alle de mange ting. Men
hun siger ”vi skal vist være glade og tilfredse, når vi
ser på, hvordan andre lejligheder er”.
Grete har vanskeligt ved at vænne sig til de åbne
forbindelser, der er mellem rummene. Hun kan
godt se det er hensigtsmæssigt, og det gør lejligheden
lys og luftig, og så er det også praktisk i forhold
til at komme rundt med kørestol. Men hun har aldrig
boet sådan før.
Soveværelset er indrettet til mandens seng med
tilhørende lift, og Gretes seng er også placeret i
soveværelset, men adskilt fra mandens.De har sat
ekstra skabe op i soveværelset samt et køle/svaleskab
til kartofler, øl og sodavand. Grete har ingen
besvær med at åbne og lukke vinduerne og hun
synes det er en lettelse med skydedørene.
Grete synes badeværelset er indrettet fint, men
hun ville gerne have haft en kant rundt ved bruseren.
Der er plads til en badestol og til de to hjælpere,
som bader hendes mand.
Grete har sin egen vaskemaskine på badeværelset.
Hun har også selv sat en tørresnor op, så hun
kan klatvaske og tørre tøj der. Hun har købt en længere
slange til bruseren, så hun kan vaske sit hår i
håndvasken. Hun har ligeledes sat to mindre skabe
op til toiletsager. Grete påpeger, at toiletrulleholderen
sidder forkert, så hun skal vende sig for at nå
papiret. Hun har sat en køkkenrulleholder ved siden
af toilettet.
Grete synes ikke det er muligt at indrette entreen,
så der er plads til overtøj.
Grete og hendes mand har indrettet sig med
spisebord og fem stole ude i køkkenet. Det er også
her de spiser, når de har gæster. Det har Grete svært
ved at vænne sig til. Det er uvant for hende at lave
mad og have gæster til spisning i samme rum.
Grete synes køkkenet vender forkert. Det falder
hende ikke naturligt at arbejde i køkkenet. Hun kan
ikke få arbejdet til at flyde, når hun bager og laver
mad. Grete kan ikke bruge de øverste skabe i køkkenet,
da hun ikke kan nå dem, og hun kan ikke længere
stå på en skammel eller trappestige. Hun synes
kosteskabet er for smalt, der kan ikke stå en støvsuger
der samtidig med kost og spand.
Grete savner et vindue i stuen, så hun kan få direkte
sol og lys ind i stuen. Grete har lagt en slidske
op til dørtrinnet ud til altanen, så hendes mand kan
komme derud med sin kørestol. Til gengæld kan
hun ikke lukke altandøren på grund af slidsken.
Gitteret rundt om altanen hindrer hendes mand i at
kunne se ud.
Grete oplever, at hendes hjem har forvandlet sig
til en arbejdsplads for hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.
Hun savner meget et værelse,
som kunne være hendes eget. I forårs- sommer og
efterårsmånederne bruger hun altanen, som ”sit
eget værelse”, om vinteren bruger hun en lænestol
og et lille bord ude i køkkenet, som ”sit hjørne”.
Grete ville allerhelst bo i en ældrebolig med egen
have.

“SIGNE” I ALTANGANGSHUS
Signe flyttede ind i Grønnegården sammen med sin
mand, men nu bor hun alene. Signe har boet i Grønnegården
i syv år. Da Signe blev alene, havde hun en
lang periode, hvor hun havde dårlig samvittighed
over at bo i Grønnegården, fordi hun oplevede , at
hun var alt for rask og rørig til at bo der. Sådan har
hun det ikke længere ”Jeg bliver jo også ældre”.
Signe er glad for at bo på 2.sal. Det gør hende tryg.
”i starten havde jeg dårlig samvittighed
over at bo i Grønnegården”
Soveværelset har Signe indrettet med ekstra skabe.
Hun har stadig dobbeltsengen. Den bliver brugt, når
børn og børnebørn kommer på besøg. Så sover Signe
på en drømmeseng i stuen. Hun synes det er
dejligt med den direkte adgang mellem soveværelset
og badeværelset. Den ville hun ikke undvære om
natten.
Badeværelset karakteriserer Signe, som en hel
balsal. Det fungerer fint, og hun kan også med nød
og næppe nå at åbne vinduet på trods af den brede
vindueskarm.
Signe har skullet vænne sig til, at de andre beboere
kan kigge ind til hende i køkkenet. Hun synes
det var utrygt og underligt. I dag tænker hun ikke
over det. Hun har også vænnet sig til, at hun ikke får
direkte lys ind i køkkenet. Signe kan ikke nå at åbne
og lukke køkkenvinduet på grund af køkkenbordspladen.
Hun har ikke den store erfaring i at bruge
køkkenet som en arbejdsplads. ”Jeg laver ikke varm
mad til mig selv”. Men til Signes behov fungerer
køkkenet fint, hun savner dog skabe især under køkkenbordet.
Signe har indrettet sig med en spiseplads,
som hun bruger i vintermånederne.
Entreen fungerer godt. Signe har selv lagt vinyl
på gulvet.
Signe oplever stuen som mørk. Hun efterlyser et
vindue i stuen, så hun kunne få direkte lys ind i
stuen. Da hun skulle have nye møbler, blev det helt
lyse møbler, hun valgte, for derved at give lidt lys til
stuen. Om sommeren har hun skydedøren til soveværelset
til at stå åben, for på den måde at få ekstra
lys ind i stuen.
Signe bruger altanen fra april til helt hen i oktober.
Hun har sat en gasovn op, så hun kan holde varmen.
Signe spiser sin mad på altanen.
Signe bruger den lille karnap på den fælles overdækkede
altangang. ”Jeg er nok den, der bruger den
mest, der er en flot udsigt”. Når børnene kommer på
besøg, sidder de også af og til der ude og får en kop
kaffe. Signe har også prøvet at lave en kande kaffe
og opfordret de andre beboere til at komme ud og
drikke den sammen med hende, men det faldt ikke i
så god jord. Af og til sætter Signe sig blot i stolen og
nyder udsigten, og så falder hun i snak med en af de
andre beboere.
Signe påpeger, at vaskeriet ligger i den forkerte
ende af kælderen i forhold til elevatoren. Kælderdøren
er ikke altid låst, selvom beboerne har en aftale
om låse den, derfor er hun ikke helt tryg ved at færdes
i kælderen.
“ELLA” I PUNKTHUS
Ella flyttede til Grønnegården for et halvt år siden.
Hun flyttede fra et stort hus, men hun havde ingen
problemer med at skille sig af med sine ejendele.
Ella bruger rollator både indendørs og når hun færdes
ude.
Ella synes lejligheden har været nem at indrette
og møblere, men hun savner meget en altan.
Ella har investeret i en el-seng, som står i soveværelset
sammen med et spisebord og et reolsystem.
Ella har ingen problemer med at åbne og
lukke vinduerne.
Ella efterlyser et skab til sine toiletsager. Hun
synes ikke der er tilstrækkeligt fald på gulvet ved
bruseren. Hun ville gerne have haft en kant rundt
om ”brusekabinen”. Ella kunne ønske sig en længere
35

slange på bruseren, så kunne hun vaske sit hår i
håndvasken. Ella synes bruseforhænget hænger for
tæt på toilettet. Hun har ingen problemer med
damp på badeværelset, udluftningen fungerer fint
og hun savner ikke et vindue på badeværelset. Fliserne
er gode at gå på, også når de er våde.
Ella har indrettet sig med en lille spiseplads
mellem køkkenet og stuen. Hun får solen ind fra
middagstid og fremefter. Ella sidder tit ved dette
bord. Hun har fået hævet køkkenbordspladen i
køkkenet, fordi den forrige lejer havde fået sænket
det. Ella kunne tænke sig en større fryser. Hun synes
køkkenet er indrettet godt. Hun har køkkenbordsplads
nok, og skabene er indrettet fint. Hun har et
rullebord under køkkenbordet, hvor hun har de
forskellige ting hun skal bruge. Ella bruger ikke
ovnen særlig tit, kun når hun bager brød. Hun har
medbragt en lille ovn, som hun bruger til daglig.
Ella har sat en knagerække op i entreen, så hun har
plads til gæsternes overtøj. Hun oplever ikke træk
eller kulde fra opgangen.
Når familien er samlet er de syv, og det er lige
hvad de kan være i lejligheden. Det fungerer fint,
synes Ella. Ella sover til middag på sofaen i stuen.
Hun bruger rollator indendørs, og kan fint komme
rundt i lejligheden.
Ella bruger ikke det fællesrum der er i stueetagen.
36
”jeg nyder at kunne følge med i,
hvad der foregår i haven”
Ella bruger ikke udearealerne. Men hun nyder dem
til gengæld fra sit køkken- og stuevindue, hvorfra
hun kan følge med i hvad der foregår i haven.
“INGER” I PUNKTHUS
Inger har boet i Grønnegården i toethalvt år. Hun
bor alene og bruger rollator både udendørs og indendørs.
Indendørs bruger Inger også en kontorstol,
som hun kører rundt i. Efter en blodprop har hun
ikke så mange kræfter i den højre arm og det højre
ben. Inger flyttede fra en ældre lejlighed, hvor hun
ikke længere kunne komme ud.
Inger har ingen problemer med at færdes i lejligheden
med sin rollator, hun kan komme rundt i
alle rummene. Hun synes det er en dejlig lejlighed,
der er fint med sollys, specielt ved køkkenvinduet.
Hun synes lejlighedens indretning er god, og hun
sætter pris på at kunne færdes trygt og sikkert i sin
lejlighed. Inger savner en altan. Hun synes der
generelt mangler kontakter i lejligheden. Inger har
lidt svært ved at kommer over metallisterne med
sin kontorstol mellem køkken og entre og mellem
køkken og soveværelset.
Inger har brug for mere skabsplads i soveværelset.
Hun har indrettet rummet med et spisebord
med plads til otte personer samt et reolsystem. Hun
har nemt ved at åbne og lukke vinduerne, på nær
det store vindue i køkkenet. Det er svært at styre for
hende.
Inger har selv sat et skab på til sine toiletsager.
Inger efterlyser en længere slange ved bruseren, så
hun kan vaske hår i håndvasken. Hun mangler en
stikkontakt på badeværelset. Hun har plads til sit
tørrestativ på badeværelset.
Køkkenbordshøjden er fin, men Inger efterlyser
lidt mere køkkenbordsplads, især i forbindelse med
køkkenvasken. Når Inger vasker op, har hun ikke
gulvplads nok at vende sin rollator på, fordi hun
samtidig bruger sin kontorstol til at sætte det rene
service på. Hun skubber så kontorstolen hen, hvor
servicen skal stå i skabene. Hun kan ikke komme
ned i de nederste skabe og skuffer, og hun kan
heller ikke nå de øverste skabe. Hun har svært ved
at nå emhætten, det ville være nemmere hvis den
blev styret fra bordpladen/komfuret.
Inger spiser alle sine måltider ved det lille bord
mellem køkkenet og stuen.
Inger synes ikke entreen er god, når der kommer
gæster, hun kan ikke finde plads til deres overtøj.
Inger kan ikke selv hænge sit eller gæsternes overtøj
ind i skabet. Inger påpeger, at spionøjet i entredøren
sidder for højt, hun kan ikke se ud og kontrollere,
hvem der ringer på hendes dør. En nabo til
Inger efterlyser dørtelefon ved indgangsdøren.
”der er for lidt plads til gæsternes overtøj”
Inger nyder sit stuevindue, men savner en altan.
Inger bruger også vaskeriet. Hun fylder sin rollator
med vasketøj og tager elevatoren. Hun synes vaskerummet
fungerer fint, men der mangler et toilet.
Inger har problemer med at bruge sin rollator
udendørs. Efter noget tid begynder det at snurre i
hendes hænder og arme p.g.a. det ujævne underlag.
Det er dog især udenfor selve bebyggelsen, at
underlaget er ujævnt.

Konklusioner og anbefalinger
grønnegården er et godt og velfungerende boligtilbud for ældre i skive.
samtidig er der både planlægningsmæssigt og indretningsmæssigt forhold,
som kan forbedres i kommende boligbebyggelser for ældre.
GRØNNEGÅRDEN SOM ÆLDREBOLIGTILBUD
Beboerne siger næsten samstemmende, at de oplever
Grønnegården som et godt sted at bo. Bebyggelsen
er godt planlagt og boligerne er godt indrettede.
Langt de fleste af beboerne har således fået
opfyldt deres forventninger til en ældre- eller handicapvenlig
bolig. Da samtlige beboere i bebyggelsen
har fået deres bolig anvist af Skive Kommune,
er det imidlertid vanskeligt at afgøre, hvorvidt bebyggelsens
bynære placering har været udslagsgivende
for valg af bolig.
Enkelte beboere udtrykker behov for et tredje
rum i boligen, mens andre synes de har for meget
plads. De forhold, som beboerne påtaler, anser de
for at være småting, som er til at leve med.
Der kan være problemer med at blive boende,
hvis beboerne er meget plejekrævende, og der er
detaljer i boligernes indretning, som kunne være
bedre. Småting som ikke fungerer i hverdagen,
udvikler sig nemt til et irritationsmoment, især hvis
man er besværet af et fysisk handicap.
GRØNNEGÅRDEN SOM ARBEJDSPLADS
Hjemmehjælperne
Hjemmehjælperne mener generelt, at Grønnnegården
er et godt sted at arbejde både med hensyn til
de fysiske rammer og i omgangen med beboerne.
Hjemmehjælperne holder til på områdekontoret,
der ligger i kælderen i blok 2. Af undersøgelsen
kan man konkludere, at områdekontorets beliggenhed
i bebyggelsen fungerer godt. Hjemmehjælpen
kan hurtigt komme til og fra boligerne, ligesom der
hurtigt kan tilkaldes hjælp. Enkelte beboere har
nødkald.
Det er nemt for hjemmehjælperne at færdes i
bebyggelsen, og også inde i boligerne er arbejdsbetingelserne
i orden. Der er generelt god plads til,
at hjemmehjælperne kan udføre deres arbejde. Der
er dog noget trangt i soveværelserne i de lejligheder,
som bebos af ægtepar. Dobbeltsengen, skabene
og evt. et eller flere hjælpemidler gør, at der ikke er
meget plads at arbejde på.
I enkelte tilfælde er lejligheden eller hjælpemidlerne
ikke gode nok. Det er f.eks. et problem, når der
ikke er mulighed for at etablere en loftslift.
Hjemmehjælperne efterlyser derudover mere
slidstærke og rengøringsvenlige overfladebelægninger
på gulvene. Gulvlakken kan ikke klare det
store slid fra hjul, og der er derfor store pletter i
soveværelser og køkkener. På badeværelserne kan
det være svært at rengøre den skridsikre belægning,
med den nuprede overflade.
Viceværterne
Der er tre viceværter tilknyttet Grønnegården. De
færdes dagligt i bebyggelsen fra 7.15-8.30 og har
derudover telefon- og træffetid hver dag. Viceværterne
har lokaler i en nærliggende bebyggelse. Det
anser de ikke som noget problem på grund af deres
daglige tilstedeværelse i Grønnegården, og deres
grundige kendskab til alle beboere.
Som arbejdsplads fungerer Grønnegården fint
for viceværterne. De foretager forebyggende vedligeholdelse
via fortløbende årlige eftersyn af samtlige
boliger og huse, således at der ikke kommer
uforudsete vedligeholdelsesarbejder. Viceværterne
varetager ligeledes havearbejdet.
Der er en god tone mellem viceværterne og
beboerne. Viceværterne kender alle beboerne i
bebyggelsen, og de hjælper ind i mellem enkelte
beboere med f.eks at læse et brev eller lignende.
GRØNNEGÅRDEN SOM BOLIGAFDELING
Bebyggelsen ejes af Skive Kommune men drives af
Socialt Boligbyggeri i Skive. Boligselskabet betragter
bebyggelsen som velfungerende. Afdelingen har en
god økonomi med stabile huslejer, og der er en god
tone og kommunikation mellem beboerne og boligselskabet.
Der afholdes årlige beboermøder, hvor
alle beboere inviteres, og de fleste kommer.
39

Grønnegården drives på baggrund af en 20-årig
drifts- og vedligeholdelsesplan.Efter indførelse af
den forebyggende vedligeholdelse er udgifterne til
vedligeholdelse faldet betragteligt.
GRØNNEGÅRDEN I SKIVE KOMMUNE
Skive Kommune betragter Grønnegården som en
god og velfungerende bebyggelse, hvor ældre langt
op i årene tid kan blive boende i deres egen bolig.
Både adgangen til boligerne, boligernes indretning
og ikke mindst udearealernes udformning betragtes
som velplanlagt og veludført, og også den arkitektoniske
udformning finder kommunen vellykket.
Kommunen fremhæver bebyggelsens placering
i Skive bymidte som et særligt aktiv. Bebyggelsen
ligger centralt for indkøb og service og tæt på
blandt andet aktivitetscentret Møllegården, hvor
der er mange aktivitetstilbud, som også bruges af
Grønnegårdens beboere.
Skive Kommune tillægger den bredt sammensatte
plan- og projekteringsgruppe stor betydning
for den vellykkede fornyelse af Grønnegården.
PARCELHUSGENERATIONEN BRYDER OP
- EN BOLIGUNDERSØGELSE I SKIVE
I 1995 offentliggjorde Skive Kommune en boligundersøgelse
med en kortlægning af især kommende
ældre parcelhusbeboeres forventninger til kommunens
boligudbud. Selv om der er tale om andre beboere
end i Grønnegården, er der mange af de ønsker
til senior- og ældreboliger, der kom frem ved
undersøgelsen, som går igen i beboerudsagn i
Grønnegården:
• ønsket om en central beliggenhed
• ønsket om et trygt miljø med servicepersonale
og velholdte, grønne omgivelser
• ønsket om en mindre, men velindrettet bolig
• ønsket om - forskellige grader af - fællesskab.
40
FREMTIDIGE ÆLDRE- OG HANDICAPVENLIGE BOLIG-
BEBYGGELSER - OVERORDNEDE ANBEFALINGER
Planlægning
Ældre- og handicapvenlige boliger er en væsentlig
del af boligpolitikken. Det må derfor overvejes
at udarbejde særskilte temaplaner med
den enkelte kommunes målsætninger og
retningslinier på området.
Der kan planlægningsmæssigt udpeges områder
eller bebyggelser, som med hensyn til central
beliggenhed og bygningsstruktur har potentiale
til at blive ældre- eller handicapegnede
boliger.
En kombination af ombygning og nybyggeri kan
tilgodese flere samtidige behov ved etablering
af ældre- og handicapegnede boliger.
Den konkrete planlægning af ældre- og handicapegnede
boligbebyggelser bør ske med basis i
en faglig bredt sammensat gruppe. Det er f.eks
vigtigt at inddrage relevante handicap- og
ældreorganisationer i projekteringsarbejdet.
Placering og indretning af fællesfunktioner og
servicearealer bør fra starten tænkes ind i ombygningen/nybyggeriet.
Muligheden for at etablere forskellige former for
fællesskaber - herunder bofællesskaber for ældre
- bør overvejes i forbindelse med planlægning
af ældre- og handicapegnede boliger.
Adgangsforhold
Adgangsforhold bør planlægges og udformes
med maksimal fokusering på tilgængelighed og
tryghed, med overskuelighed, lys og betjeningssikkerhed.
Adgangsforholdene kan med held kombineres
med opholdsmuligheder for derved at skabe
daglige kontaktmuligheder.
Elevatorer bør være centralt placeret i bygningerne,
og der skal være niveaufri adgang til og
fra elevatorerne.
Elevatorer være udformet med glassider og bør
helst placeres i en glasskakt.
Elevatorer skal gå fra top til bund i bygningerne.
Elevatorer skal være nemme at betjene og må
ikke være for lang tid om at reagere på tryk.

Boligindretning
Fremtidens ældre ønsker velindrettede og rummelige
boliger, som i detailudformningen er
fleksible overfor den enkeltes specielle behov.
Den ældre- og handicapegnede bolig bør ikke
alene være veldisponeret i forhold til beboerne,
men også i forhold til den nødvendige pleje.
Det kan overvejes at lade en ældre eller fysisk
handicappet afprøve en prøvelejlighed, for derved
at imødegå nogle af de problemer, der ellers
kan være vanskelige at forudse i detailprojekteringen.
For at lette dagligdagen for de ældre, kan det
overvejes at etablere et lager i bebyggelsen med
elementer til boligerne, som f.eks. køkkenskabe
på hjul, trekantslister til at placere ved bundstykker,
længere bruserslanger og lignende
småting.
Det kan anbefales at udvikle en multifleksibel
bolig - en slags “grundrumsbolig” med mulighed
for fleksibel indretning, herunder placering og
udformning af køkken og bad efter den enkelte
beboers ønsker og behov.
Fællesarealer
Velindrettede og velholdte grønne omgivelser
skaber tryghed og har stor betydning for ældres
daglige velbefindende.
Hvis fællesarealerne er offentligt tilgængelige
kan det skabe mulighed for socialt samvær
mellem beboere indenfor et større område.
Organiserede aktiviteter og arrangementer er
en forudsætning, hvis der ønskes et tættere
socialt samvær i forbindelse med indendørs
fællesarealer.
Da beboerne ikke umiddelbart har plads til overnattende
gæster i deres egen bolig, kan det
overvejes at etablere mulighed for gæsteværelser
i boligbebyggelsen.
41

Litteratur
Lokalplan nr. 76.
Skive kommune, 1988
Byfornyelsesbeslutning af 22. marts 1988 - etape 2.
Skive kommune, 1988
Arkitektfirma Poulsen & Therkildsen ApS
og Sanerings- og Byfornyelsesselskabet af 1970:
Indretning af ældreegnede boliger i eksisterende
ejendomme - et udviklingsprojekt i Skive.
Boligministeriet, Boligstyrelsen, 1989
Arkitektfirma Poulsen & Therkildsen ApS
og SBS Byfornyelse:
Ældreboliger i byfornyelsen.
Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994
Bente Lindstrøm:
Parcelhusgenerationen bryder op
- en boligundersøgelse i Skive.
Skive Kommune, 1995
Eigil Boll Hansen og Merete Platz:
“Gamle danskere - nogle uddybende analyser
af 80-100 årriges levevilkår”
AKF, 1996
Konference om ældreboliger 6. marts 1996
- rapport.
Skive Kommune, 1996
Red. Ivor Ambrose og Jan Paulsson:
Metoder til evaluering af boliger
og boligbebyggelser - en antologi.
SBI Rapport 262, 1996.
42
Bygge- og Boligstyrelsen m.fl.:
Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende
- en vejledning.
Forlaget Kommuneinformation, 1999.
Christian Woetmann Nielsen:
Boligers tilgængelighed.
SBI anvisning 195, 2000
Red. Karin Bendixen:
Tilgængelighed og Arkitektur - eksempelsamling.
Center for Tilgængelighed, 2000
Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg:
Boliger for ældre og yngre med handicap.
Aalborg Kommune, 2000

Egne notater
43

B Y & B O L I G
M I N I S T E R I E T
Gode og velfungerende boliger i trygge omgivelser har i en
årrække været et hovedtema i den samlede ældreboligpolitik.
Målsætningen har over hele landet sat sine spor i nye boliger
for ældre - enten i form af nybyggeri eller ved ombygning af
eksisterende bygninger.
Et af de første større projekter blev gennemført i Skive tilbage i
1989-93 og bestod i en gennemgribende byfornyelse af
boligbebyggelsen Grønnegården suppleret med opførelsen af to
nye punkthuse og anlæg af et fælles friareal.
Fornyelsen af Grønnegården har haft følgende hovedtemaer:
• Muligheden for at skabe et differentieret udbud af boliger
for ældre og gangbesværede i eksisterende boligbebyggelser.
• Afprøvning af forskellige løsningsmodeller for at skabe
adgang til boligerne med elevator.
• Afprøvning af forskellige planløsninger i boliger indrettet
til ældre og gangbesværede.
• Indretning af friarealer med særlig vægt på ældres behov for
komfort, oplevelser og tryghed.
Ombygningen af Grønnegården kan sammenfattes vurderes
som vellykket. Beboerne er glade for at bo der og hjemmehjælpere
og viceværter betragter det som et godt sted at arbejde.
Boligerne er velindrettede og bebyggelsen fungerer godt.
46