Se rapporten - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Bæredygtighed begynder hos den enkelte
Skal klimaet reddes, kræver det bæredygtig adfærd helt ned på individniveau. Men den
kommer ikke af sig selv. Vejen frem er uddannelse og folkeoplysning, der kan klæde os på
til at tage oplyste bæredygtige valg i hverdagen. Indtil nu har regeringen satset meget
lidt på den front
Kronik af Lars Myrthu-Nielsen / Information mandag d. 29. november 2010
Ligegyldigt om verdens magthavere kan finde fælles foldslag på COP16 eller ej, er ét
sikkert: Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller
sig på at leve mere bæredygtigt. Forkromede aftaler og tårnhøje ambitioner kommer først
naturen til gode, når de omsættes til handling i den enkeltes hverdag.
Men hvor starter omstillingen? Og hvordan lærer vi at leve bæredygtigt? Svaret er
uddannelse, opbygning af handlekompetence og en stor folkeoplysningsindsats!
Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling – fordi holdninger og
handlinger udspringer af værdier og viden, og det henter vi netop gennem uddannelse.
Det er ikke nyt. Faktisk har det har været visionen siden Rio-topmødet for Miljø og
Udvikling i 1992, hvor begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) blev
indskrevet i Agenda 21-deklarationen, slutdokumentet fra konferencen.
Som en udløber af FN Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i
2002 blev FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) vedtaget –
der var ganske enkelt ikke kommet ordentlig gang i processen for UBU siden Riotopmødet
i 1992.
I 2009 afholdt FN et verdensmøde for UBU i Bonn for at markere, at vi nu var halvvejs i
tiåret. Et resultat fra mødet var Bonn Deklaration, der er et opråb til verdenssamfundet og
de politiske niveauer om at handle for UBU-området.
Hænderne i skødet
Der har altså løbende været opfordringer til at komme i gang, men reelt er der sket
forbløffende lidt – det gælder også i Danmark.
Vi har ganske vist tilsluttet os tiåret, bl.a. ved at bakke op om UNECEs (FN’s
økonomiske kommission for Europa) strategi for UBU fra 2005. Og i slutningen af 2008
fremlagde regeringen da også en dansk strategi for tiåret. Men mens det ikke har skortet
på store ord, har det hidtil været småt med konkrete initiativer.
Der er heller ikke sat ret mange midler af til indsatsen. Udover 5 millioner kroner i tre år
til oprettelsen af et fagligt netværk og videnscenter – et såkaldt dansk Regional Centre of
Expertice on Education for Sustainable Development – har der i Undervisningsministeriet
kun været få midler til indsatsen. De er bl.a. blevet brugt til at udgive en pjece og til at
oprette en web-portal for tiåret, samt at afholde et årligt dialogmøde og en mindre
konference om UBU. Initiativer, der langt fra er nok til at gøre befolkningens adfærd
bæredygtig.