Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund ...

Uddrag fra interview med projektleder Kira Baun, Forebyggelsescenter Nørrebro
Kira: Men i denne målgruppe er vidensniveauet helt
anderledes. Mange af borgerne har ikke gået i skole,
har ikke været på arbejdsmarkedet og taler ikke sproget.
Nogle flygtninge og indvandrere har mange problemer
både sundhedsmæssige og sociale: fx fattigdom,
sygdom, børn som ikke trives og har problemer i skolen
osv. Her i bydelen, på Nørrebro og Bispebjerg bor
mange udsatte borgere, og der er mange udfordringer
hos målgruppen. De har det svært. Vi har haft en socialrådgiver
ansat som en del af projektet, og der var mange
borgere med anden etnisk baggrund, der kom til hende.
Det viste sig, at de havde rigtig mange problemer, som vi
slet ikke havde opdaget under træningsforløbet. Der var
bl.a. en kvinde, der kom på krisecenter, der var borgere
der var tæt på at blive smidt på gaden pga. økonomiske
problemer. Der var et eksempel på en hel familie, som kun
havde 1000 kr at leve for om måneden. Det gjorde stort
indtryk på mig.
Interviewer: Hvordan håndterer I de problemer, der ikke
er specifikt sundhedsrelaterede?
Kira: Det er svært. Vi prøver at henvise til andre tilbud
og samarbejder med mange aktører, både friviilige og
kommunale som fx socialforvaltningen, Center for Positiv
Integration, Center for torturofre, Dansk Flygtningehjælp
osv. Vi har blandt andet haft besøg af foreninger, der har
fortalt om deres arbejde og vi har besøgt udvalgte steder,
fx Fakti, Kringlenbakken, Kalejdoskop mm.
Interviewer: Men opdager I et problem og henviser
videre?
22
Kira: Flere borgere kommer med deres breve - det kan
både være etniske minoriteter og etnisk danske, som
tager breve med, som de ikke forstår. Det kan dreje sig
om afgørelser om førtidspension eller lignende. Vi prøver
at hjælpe dem, så godt, som vi kan, men vi er sundhedsfagligt
uddannede, så der er nogen ting vi ikke kan, hvor
vores faglighed ikke rækker. Det kunne være spændende
i fremtiden både at få sociologisk og psykologisk rådgivning
tilknyttet forebyggelsescentrene. Det ville give rigtig
god mening.
Interviewer: Er det svært for Jer at sætte den grænse?
Kira: Nogen gange, ja. Mange ansatte her er ildsjæle,
som brænder for at gøre en forskel for borgerne. Og
når borgerne går i forløb her, lærer vi dem godt at
kende. Borgerne oplever, at vi har tid til at lytte til dem,
snakke med dem og forstå deres situation. Mange føler
sig hurtigt godt tilpas, og det er også frivilligt, om de ønsker
at benytte tilbuddene her. Når de lærer os at kende,
føler de sig trygge og de oplever ikke centeret som farligt.
Især når de møder ansatte, der selv har anden etnisk
baggrund, måske bærer tørklæde og taler samme sprog.
Og når de træner, er det på et kvindehold, hvor gardinerne
er rullet ned. Under træningen lærer borgerne hinanden
at kende, der er en masse erfaringsudveksling,
og der bliver grint og snakket. Borgerne kan mærke
den fysiske fremgang, de kan hurtigt forbedre sig, fordi
deres udgangspunkt er på et meget lavt niveau. De kan
mærke, de får det bedre i kroppen, og efterhånden har
de ikke lige så ondt alle vegne og får mere selvtillid og
et større netværk. Det betyder rigtig meget.