Bosniske pensionister som aktive medborgere - Ensomme Gamles ...

Bosniske pensionister som aktive medborgere
‐ Egenomsorg og forældreansvar
Evaluering af 1 uges særligt tilrettelagt højskoleophold på Familiehøjskolen
Skærgården i samarbejde med EGV Fonden & IntegrationsForum Fyn.
Udarbejdet af Jacob Lundgaard/IntegrationsForum Fyn
1

Bosniske pensionister som aktive medborgere
‐ Egenomsorg og forældreansvar
1 uges særligt tilrettelagt højskoleophold
‐ Muliggjort af EGV fonden, IntegrationsForum Fyn, den bosniske klub Sevdah,
Familiehøjskolen Skærgården og Glamsbjerg Kommune, samt efterfølgende Odense
Centralbibliotek, forfatter Kirsten Brun og Netværkskontakten i Odense m.fl.
Evaluerende forløbsbeskrivelse af et unikt projekt med et usædvanligt resultat
2

INDHOLD
1. Resumé 4
2. Baggrund og finansiering 11
2.1. Forforståelse: Tilhørsforhold, identitet og hjemlighedsfølelse 11
3. Projektets organisering, formål, aktivitet og metode 14
3.1. Projektets formål: Integration og medborgerskab ‐ sundhed og egenomsorg 15
3.2. Planlagt indhold og aktiviteter, samt anvendte metoder 16
4. Højskoleopholdet: Hvilke aktiviteter og hvilke resultater? ‐ Dagbogsnotater og
kommenterende vurderinger 17
5. Evaluering og konsekvenser af projektet – bæredygtighed 25
5.1. Foredrag med Kirsten Brun – Odense Centralbibliotek 29
5.2. Ny forening på vej ‐ hvad projektstøttemidler også kan føre til! 32
6. Afslutning 38
3

1. RESUMÉ
Projekt “Bosniske pensionister som aktive medborgere” kom i stand gennem et samarbejde
mellem IntegrationsForum Fyn, der en forening for professionelle integrationsaktører, og
den bosniske fritidsforening ”Sevdah”, hvorfra enkelte medlemmer og deres ægtefæller
etablerede et omfattende netværk af kursistinteressenter.
BAGGRUND
Projektet blev muliggjort af en bevilling fra EGV Fonden på kr. 50.000, udstrakt
medfinansiering fra Familiehøjskolen Skærgården og den daværende Glamsbjerg
Kommune, der ydede deltagerstøtte, samt frivilligt arbejde fra IntegrationsForum Fyn.
Hvis man ser bort fra kontakten til den nærmeste familie og social‐ og
sundhedsmyndighederne i Danmark, har kursisterne på højskoleopholdet blot haft
sporadisk kontakt med andre bosniere; ensomhed har derfor været en væsentlig faktor i
kursisternes danske medborgersituation, hvilket har resulteret i fortsatte og invaliderende
somatiske og psykiske belastninger.
Når et sådant forløb skal gennemføres og evalueres, må det derfor anskues med særlig
forståelse for bosniske flygtninges ”hjemliggørelses‐ og identitetsstrategier” set i lyset af de
samfundsmæssige vilkår, de udspiller sig i – i Bosnien såvel som i Danmark.
Midt i 1990’erne befandt ca. 20.000 bosniere sig i danske flygtningelejre under en særlov
om midlertidig opholdstilladelse. At genskabe sig en meningsfuld livsorden ud fra vilkår som
flugt, tilfangetagelse, tortur, tab og flygtningestatus har været den uomgængelige
livsudfordring for de fleste af projektets deltagere.
De bosniske familiers identitets‐ og positionsmæssige udgangspunkter var meget forskellige
såvel socialt som politisk ‐ i det danske samfund såvel som i det bosniske. Denne
forskellighed indebar nødvendigheden af at balancere integrationsprocesserne på en måde,
der var acceptabel i forhold til forestillinger om bosniskhed og danskhed.
4

Således kom de bosniske flygtninge til at indtage en ambivalent position i dansk og i bosnisk
sammenhæng, og på dette skrøbelige og uigennemsigtige fundament skulle nye
tilhørsforhold bygges op.
Udvikling af nye tilhørsforhold kræver kapacitet for reetablering af hverdagsrutiner, social
orden og nye sociale relationer og positioner samt en følelse af at blive anerkendt som en
værdifuld del af samfundet ‐ personlig og kollektiv evne til socialt entreprenørskab og/eller
akademisk ballast for forestillinger om hverdagsliv. Den ældre generation er uafladeligt
bundet af fortiden i hjemlandet.
FORMÅLET
Med dette projekt er det formålet at arbejde med at give den ældre bosniske generation en
bedre forståelse af det samfund, de befinder sig i nu; deres umiddelbare muligheder, samt
de muligheder, som børn og børnebørn har at arbejde med. Formålet er således at styrke
den ældre generations integrationsproces i det danske samfund generelt og dermed
indirekte at styrke den yngre generations integration i den danske kultur og i det danske
samfund.
Den enkelte medborgers eget ansvar for at bidrage til det fælles kan også komme til udtryk
i evnen til egenomsorg og social trivsel, og det er visionen, at viden og illustrative oplevelser
kan give den enkelte kursist særlig baggrundsforståelse, motivation og glæde ved aktivt
medborgerskab.
Projektet som ramme for styrkelse af evne for egenomsorg med den sociale
trivsel som dynamo:
Torsdag d. 12. april 2007:
Aslans ”åbenbaring” skete denne aften. Han er relativt alvorlig syg og har forgæves,
i samarbejde med læge og familie, forsøgt at holde op med at kæderyge ‐ den
største forandringsmulige trussel mod hans helbred.
Mens han nu på fjerdedagen sidder bænket omkring bordet med 10 andre mænd og
kvinder, svor han med ét for den samlede gruppe mennesker, der chokeret holdt
inde med deres ivrige samtaler, at fra dette øjeblik, ville han aldrig mere hverken
rulle eller tænde en cigaret!
Og her, et par måneder efter kursets afslutning, ryger Aslan fortsat ikke!
5

AKTIVITETERNE
Aktiviteterne på højskolen bestod af to søjler: ekskursioner og socialt samvær på en
familiehøjskole, der har unikke faciliteter med egne lejligheder, fælles dagligstuer,
køkkener, samt fiske‐ og badesø i smukke naturrige omgivelser.
Køkkenpersonalet blev samarbejdspartner omkring den vigtige kost, og ved lørdagens
festlighed overtog bosnierne køkkenet og lavede mad til hele højskolen med personalet
som ivrige og begejstrede ”lærlinge”.
Ekskursionerne gik til Dansk Museumscenter for Tekstilindustri og –design i Herning,
Esbjerg havn og by, kartoffelavlergårde ved Varde og Den Gamle By i Aarhus med
efterfølgende indkøb til lørdagens festmåltid i Bazar Vest i Brabrand.
Indimellem blev der gennemført temaformiddag omkring denne projektansøgnings noget
bombastiske påstande om bosnieres ensomhed, passivitet og separation i Danmark, og til
undertegnedes overraskelse blev påstandenes validitet understreget med mange
eksempler fra hverdagen.
Det opfordrede til samtale om, hvordan vi eventuelt kunne handle på denne åbenlyse
frustration, og da efterspørgsel om en dagsåben aktivitetsklub i Odense i den grad vandt
gehør, som svaret på de udtrykte behov, blev kursisterne øjeblikkeligt bedt om at holde
fællesmøde og vælge en repræsentativ komité, der kunne forvalte den samlede gruppes
interesser og behov overfor IntegrationsForum Fyn (som de projektansvarlige).
Siden er der blevet afholdt møder i Odense og nedsat arbejdsgrupper, der, med støtte fra
IntegrationsForum Fyn og Netværkskontakten, samt særligt kompetente frivillige
(heriblandt forfatter m.m. Kirsten Brun), i skrivende stund er i gang med at udarbejde
grundlaget for oprettelse af foreningen ”Aktive Bosniske pensionister”. Foreningens
stiftende generalforsamling vil blive afholdt onsdag den 19. september 2007 på Fyns
Pædagogseminarium, hvor rektor og tidligere FN‐udsending i Bosnien, Lars Lynge bliver
dirigent (Lars Lynge taler tillige serbokroatisk).
Kursisterne lagde desuden vægt på, at tilbagevendende højskoleforløb som dette ville
skabe permanent forstærket livskraft, og Familiehøjskolen Skærgården vil, så vidt det er
dem muligt, forvalte dette ønske.
6

Før kursets begyndelse blev der indgået et samarbejde mellem IntegrationsForum Fyn og
Odense Centralbibliotek omkring forfatteraften med Kirsten Brun, der på Gyldendals forlag
har udgivet bogen ”Udsendt”, hvis indhold tager afsæt i forfatterens oplevelser som
udsendt for Dansk Flygtningehjælp i Bosnien.
Kirsten Brun er nu på vej gennem en mastergrad i rehabilitering, men da hun i de sidste 20
år har arbejdet med flygtninge og tillige været leder af et fynsk asylcenter, er hun en relativ
kendt skikkelse, hvorfor det vakte helt ubeskrivelig begejstring, da det blev kundgjort, at
hun ville komme til festen om lørdagen og gøre os selskab lige til den næste dag.
Da Hadzo Klipo – en af de ledende medarrangører – medrivende fortalte om Kirsten Bruns
metier og personlige indsats for det bosniske folk, var vi mange, der på den solbeskinnede
forårsgrønne græsplæne ”forstemmedes” på den gode måde, hvor sorg og kærlighed,
bortgang og overlevelse smelter sammen til varmende melankolsk samhørighed.
Foredraget på Odense Centralbibliotek blev afholdt d. 24. april med 60 tilhørere, og det bør
bemærkes, hvorledes en af de professionelle bibliotekarer ved efterfølgende evaluering i
IntegrationsForum Fyns bestyrelse, var blevet ganske chokeret over, hvor stor betydning
det havde for så mange mennesker, at de pludselig blev anerkendt, ”set og villet” som
enkeltindivider og som gruppe i Danmark.
DET SOCIALE RUM
Samtalerne, fiskeriet i søen, kortspillene, gåturene, de lange fortællinger fra belejringerne i
de omringede bosniske enklaver, flugten, opholdene i KZ‐lejrene, savnet, længslen,
vemodet og ‐ nok så meget – det sjove, grinene og de uhørt muntre og kurtiserende sange
udgjorde sammen med dansene og det altid nærværende ”godmorgen” og ”godnat” sjælen
bag den lærende aktivitet, der kittede den nærende fællesskabsfølelse sammen.
EVALUERING
Efterfølgende blev forespurgt om, hvorvidt arrangementet burde have været tilrettelagt
anderledes, og kommentarerne var, at man gerne ville have haft mere samvær med de
(søde) danske langtidskursister og at turene var lidt for lange for de syge og krigsmærkede.
7

Ekskursionerne var gode, men destinationerne kunne principielt have været alle mulige
andre, netop fordi højskolens valg og involvering i sig selv er lærende mht. dansk kultur og
tradition – medarbejdernes nærvær koblet sammen med deres funktion som værdibærere
gav stoffet formidlingskraft – ikke omvendt.
Evalueringsspørgsmålet blev efterfølgende besvaret af to kursister:
”Opholdet i Herning har vist os, hvor stort et behov vi har for socialt samvær og
velorganiserede fælles aktiviteter.
”Vores alder og helbredsmæssige tilstand (psykiske og fysiske) tillader os ikke de
store fysiske aktiviteter, men dét at vi var sammen, den følelse af fællesskab, var
nok til at vi følte os godt tilpas. Samtaler, hvorigennem man kunne udveksle
meninger om mange forskellige emner, såsom sygdom, sorg (mange af os har
mistet ægtefæller), samt de fælles korte udflugter, korte gåture, sevdalinka
(gamle bosniske folkesange) betød meget. Samvær med de danske familier, som
også opholdt sig på højskolen, var en højst givende og kærkommen oplevelse,
hvor vi kunne mærke andres varme ord og forståelse.
Hele opholdet i Herning tydeliggjorde ét ønske: at have flere lignende oplevelser,
flere muligheder for at komme lidt væk fra hverdagens ensomhed og isolation.
Det var en forfriskende oplevelse at være i Herning, og vi har et ønske om at
komme tilbage dertil.”
Skrevet af Enisa og Ahmed Avdagic
Det er et eksistentielt grundvilkår, at når mennesket lever i en verden, der opleves som
fælles, skabes tilknytning eller tilhørsforhold, som samtidig er identitetsskabende og
dermed meningsgivende.
”At (blot) en uges højskoleophold kunne kapitalisere den sociale tomhed gennem
højskoleformes og de gode faciliteters særlige værdi, hvor det totale sociale rum
skaber sine helt egne ”lidenskabelige” fællesskabsfølelser, der rækker udover, hvad
man på forhånd kan tilrettelægge og forstille sig muligt, giver næring til fremtiden, og
det er i lyset af dilemmaerne som bosnisk flygtning i Danmark, at man bør forholde sig
til aktiviteterne og vurderingerne af værdifuldheden ved projektet ”Bosniske
pensionister som aktive medborgere”.
8

Projekt ”Bosniske pensionister som aktive medborgere” gav 32 bosniske pensionister en
kæmpeoplevelse af glæde, samvær, netværk, viden og en meget stor følelse af fællesskab
som værn mod den daglige og nedbrydende ensomhed.
Projektet løste et ensomhedsproblem, der i samme moment blev transformeret til
formuleringer og forestillinger om fremtidens handlemuligheder, hvis iværksættelse
allerede er sat på skinner. Og hvis det vil lykkes for foreningen ”Aktive Bosniske
Pensionister” at finde midler til lokaler, vil det – som det var tilfældet ved foredraget med
Kirsten Brun på Odense Centralbibliotek – give aktivitet til langt, langt flere bosniske
pensionister på Fyn
BOSNISK­DANSK FORENING FOR AKTIVE PENSIONISTER
Foreløbig er der bl.a. formuleret følgende oplæg til vedtægter til den stiftende
generalforsamling:
Forudsætninger for målvisioner:
For at forstå, hvor stor behovet er for oprettelse af denne forening, må man lave en kort
analyse af det, som det bosniske folk har været igennem i Danmark. Vi har alle været
igennem disse tre vigtige faser:
1. Den første og sværeste fase var da vi lige kom til Danmark og blev sat til at bo i
flygtningelejre. Dér tilbragte vi over 3 år under meget svære forhold, men vi havde noget
at trøste os med: Vi var sammen!
2. Da vi fik asyl, blev den modtaget med stor glæde, og vi søgte at flytte væk fra
flygtningelejrene hurtigst muligt og ind i vores egne lejligheder. Vi var i den tro, at alting
ville vende tilbage til det normale, og at vi kunne leve ligesom i Bosnien. Men efter noget
tid blev mange af os ensomme; børnene flyttede hjemmefra, folk mistede venner, nogle
mistede ægtefæller. Nu er vi alle kommet til fase 3…
3. … hvor mange føler et behov for selskab, sammenhold, at være omkring andre. Det
sværeste er at være alene i et fremmed land.
Formål og visioner:
Foreningen vil være multi‐etnisk og multi‐kulturel. Formålet er socialt samvær på tværs af
grænser, udveksling af erfaringer, berigelse af folks liv gennem opnåelse af dybere indsigt i
hinandens kulturer.
9

Foreningens mål er socio‐humane: Det humane aspekt er det vigtigste: At alle de bosniere,
som lever spredt rundt omkring på Fyn, kan få et sted, hvor de kan have socialt samvær og
opbygge sociale netværk. Folk skal have en mulighed for at komme væk fra den isolation og
ensomhed, de er i nu. Udflugten til Herning viste netop, at alle 32 deltagere havde et ønske
om og et behov for at have et sted, hvor de kan være sammen på en konstruktiv måde;
hygge sig, drikke en kop kaffe, deltage i fælles aktiviteter. Denne forening kan på en måde
erstatte folks mistede huse, familie og venner, og være et nyt fælles ”hjem” for dem. De,
som er syge og ikke har mulighed for at komme ud af deres bolig, kan få hjemmebesøg, så
de også føler sig som en del af fællesskabet, og hvor man kan yde dem konkret hjælp.
Det andet mål, som er lige så vigtigt, er at børn og børnebørn af pensionister tager del i
arbejdet i og omkring foreningen til gavn for alle: At man bevarer og viderefører de ældres
store erfaring og viden til de unge, og at man bevarer modersmålet. Vigtigheden af
modersmålet bliver forklaret på Danmarks Radios hjemmeside d. 15/5 2007.
Hvis foreningen opstår og får mulighed for at udøve sit virke, dvs. hvis man finder egnede
lokaler, vil foreningen selv organisere aktiviteter efter medlemmernes ønsker, behov og
muligheder. Vi har allerede egnede folk til at stå for denne del. Iblandt pensionisterne er
der uddannede og dygtige mennesker med mange forskellige baggrunde: Sport,
journalistik, uddannelse af børn og unge, kultur og håndarbejde. Disse folk vil sætte deres
viden og evner til rådighed for foreningen.
Udarbejdet af Enisa og Ahmed Avdagic
AFSLUTNING
Projekt ”Bosniske pensionister som aktive medborgere” blev i sandhed et unikt projekt med
et usædvanligt resultat for de 32 deltagende bosniske kursister, samt for os danskere, der
havde det privilegium at blive inkluderet i oplevelsen og fællesskabet.
10

2. BAGGRUND OG FINANSIERING
Projekt ”Bosniske pensionister som aktive medborgere” kom i stand på IntegrationsForum
Fyns initiativ, fordi man i forbindelse med hjemmebesøg under evaluering af ”Pigehøjskole”
på Brenderup Højskole i 2005 stiftede bekendtskab med ældre bosniske krigsflygtninge, der
pga. traumatisering og følger af tortur kun i ringe grad har kunnet blive integreret.
En bevilling fra EGV Fonden på kr. 50.000, udstrakt medfinansiering fra Familiehøjskolen
Skærgården og den daværende Glamsbjerg Kommune, der ydede deltagerstøtte, samt
frivilligt arbejde fra IntegrationsForum Fyns side, muliggjorde projektets gennemførelse.
Efterfølgende opsøgende kontakt til den bosniske forening ”Sevdah” synliggjorde på et
medlemsmøde, at isolationsproblematikken var et generel fænomen, og via enkelte
medlemmers (og ægtefællers) enestående organiserede aktivitet og netværksarbejde
skabtes kontakt til deltagerne.
Ensomhed eller sporadisk kontakt med andre bosniere har været mange af disse danske
medborgeres situation med fortsatte og invaliderende somatiske og psykiske belastninger
til følge. Andre deltagere har inden dette projekt opnået en operationel integration, men
for dem alle gælder det, at de lever i et parallelsamfund med konstante
identitetsdilemmaer.
2.1 FORFORSTÅELSE: TILHØRSFORHOLD, IDENTITET
OG HJEMLIGHEDSFØLELSE
Når et sådant forløb skal gennemføres og evalueres, må vi anskue det med forståelse for
bosniske flygtninges ”hjemliggørelses‐ og identitetsstrategier” 1 set i lyset af de
samfundsmæssige vilkår, de udspiller sig i ‐ i Bosnien såvel som i Danmark.
Det er et eksistentielt grundvilkår, at når mennesker lever i en verden, der opleves som
fælles, skabes tilknytning eller tilhørsforhold, som samtidig er identitetsskabende og
dermed meningsgivende.
1
Benævnelsen ”hjemliggøreslesprocesser” udtrykker måder, hvorpå den enkelte arbejder sig hen
imod følelsen af at høre til og være hjemme.
11

FLYGTNINGELEJRE OG GENSKABELSE AF SOCIAL ORDEN
Midt i 1990’erne befandt ca. 20.000 bosniere sig i danske flygtningelejre under en særlov
om midlertidig opholdstilladelse. At genskabe sig en meningsfuld livsorden ud fra vilkår som
flugt, tilfangetagelse, tortur, tab og flygtningestatus har været den uomgængelige
livsudfordring for de fleste af projektets deltagere.
De bosniske familiers identitets‐ og positionsmæssige udgangspunkter var meget forskellige
såvel socialt som politisk ‐ i det danske samfund såvel som i det bosniske. Denne
forskellighed indebar nødvendigheden af at balancere integrationsprocesserne på en måde,
der var acceptabel i forhold til forestillinger om bosniskhed og danskhed.
I flygtningelejrene var de hjemliggørelsesprocesser, der fandt sted bl.a. forbundet med den
danske "ikke integrations‐ og midlertidighedspolitik", hvis hovedmål var repatriering.
Derfor blev det væsentligt for hjemliggørelsesprocesserne i de danske flygtningelejre, hvad
der skete i Bosnien med den spirende nationalisme, nye definitioner af bosnisk patriotisme
og måder hvorpå flygtninge blev omtalt i de bosniske medier. Det betød i praksis skabelsen
af en udiskuterbar nationalistisk bosnisk patriotisme ‐ koblet med en definition af
repatriering som det eneste legitime ønske.
Derudover intensiverede det afstandtagen fra ikke‐muslimske bosniske flygtninge i lejren,
som allerede på grund af krigens gang mistænkeliggjordes, samt en dominerende
forestilling om, hvad det ville sige at være en "rigtig patriotisk bosnier". Alle disse sociale
praktikker skulle med andre ord ses i lyset af forsøg på at imødegå en forventelig
tilbagevenden til Bosnien og Hercegovina.
Den udbredte opfattelse af danskhed som synonym med ”enshed” og lighed placerede
bosniske flygtninge øverst i indvandrerhierarkiet. Denne situation var medvirkende til, at
bosnierne på den ene side undveg nære sociale relationer med danskere, i hvilke evt.
forskelle ville komme i spil, og da disse forskelle blev fortolket som kulturelle, brød det med
forestillingen om, at bosnierne var ligesom ”os". Derudover ledte denne forestilling af
bosnierne som værende "ligesom os" til undgåelse af og til tider direkte afstandtagen fra
andre indvandrere/flygtninge og andre muslimer, med hvem bosnierne delte social
kategori, men som er placeret andre og mindre privilegerede steder i indvandrerhierarkiet.
Dette blev fortolket som et udtryk for bosnisk arrogance, indbildskhed eller ligefrem
racisme, men kunne i stedet anskues som et udtryk for en succesfuld tilpasning af
12

osnierne ind i forestillingen om danskhed, der fungerer på baggrund af kategorierne
dansk/ikke dansk, og som er medvirkende til at regulere tilhørsforhold og eksklusions‐ og
inklusionsmekanismer i den danske velfærdsstat.
Endelig blev de bosniske flygtninge placeret i en ambivalent position i relation til deres
oprindelsesland. På den ene side følte de sig ikke som en rigtig del af det bosniske ”os", der
bl.a. blev skabt som modbillede til dem, der var flygtet. På den anden side blev de misundt
deres mere attraktive levestandard, sikkerhed og deres ”lette liv”.
Således kom de bosniske flygtninge til at indtage en ambivalent position, både set i dansk
og i bosnisk sammenhæng, og på dette skrøbelige og uigennemsigtige fundament skulle
nye tilhørsforhold bygges op.
KAPACITET FOR REETABLERING AF TILHØRSFORHOLD
Udvikling af nye tilhørsforhold kræver kapacitet for reetablering af hverdagsrutiner, social
orden og nye sociale relationer og positioner samt en følelse af at blive anerkendt som en
værdifuld del af samfundet ‐ personlig og kollektiv evne til socialt entreprenørskab og/eller
akademisk ballast for forestillinger om hverdagsliv.
Tilhørsforhold er relative og dynamiske. De skabes og genskabes, nedbrydes og
genopbygges ‐ i den enkelte, i familierne og gennem de synlige og mindre synlige politisk
”korrekte” forståelser af rigtigt eller forkert. Mennesker, der har mistet deres "hjem", er i
dette lys nødsaget til at revidere deres opfattelse af tilhørsforhold og kontinuerligt arbejde
sig hen imod nye former for hjemlighed.
Flygtninge er synlige og mærkede bærere af det menneskelige behov for forankring og dét i
en overvældende mangfoldighed af foranderlige og slørede værdiopfattelser ‐ såvel her
som der! 2
2
Bl.a. inspireret af cand. scient. anth., Kristina Gruneberg, der som PHD stipendiat undersøgte
forholdet mellem konstruktioner og forhandlinger af tilhørsforhold på den ene side, og de specifikke
sociokulturelle og politiske sammenhænge som en gruppe bosniske flygtningefamilier er en del af og
bevæger sig igennem over tid på den anden.
13

3. PROJEKTETS ORGANISERING, FORMÅL,
AKTIVITET OG METODE
Deltagerantal:
32
Projektvarighed:
1 uge fra mandag den 9.april til søndag den 15. april 2007.
Desuden tilføjedes foredrag i samarbejde med Odense Centralbibliotek tirsdag d. 24.april
2007. Forfatter Kirsten Brun fortalte om begivenhederne bag og tilblivelsen af romanen
”Udsendt” (Gyldendal 2006) med deltagelse af 60 tilhørere.
Projektansvarlig:
IntegrationsForum Fyn
v/ Formand Jacob Lundgaard
Privat: Segelckesvej 6, 1. Sal, 5000 Odense C
Mail: jacoblundgaard@mail.dk
Foreningen IntegrationsForum Fyn blev oprettet i 2004 med det særlige formå at fremme
og styrke den fælles integrationsindsats på Fyn, hvorfor målgruppen er de fynske
kommuner, statsinstitutioner samt øvrige interessenter, der beskæftiger sig med
integration i teori og praksis. IntegrationsForum Fyn knytter erhvervsfaglige kontakter
mellem ansatte, der arbejder med integration, hvorigennem erfaringer udveksles, gensidig
inspiration gives og samarbejde indgås til gavn for den samlede integrationsindsats på Fyn.
Bestyrelsesarbejdet fungerer desuden som en ”eksklusiv” netværksgruppe med alsidige
professionsbaggrunde og helt forskellige tilgange til integrationsarbejdet.
Samarbejdspartnere:
Klub ”Sevdah”
Filosofhaven 42, 3. Sal, 5000 Odense C
v/ Formand Faruk Pekaz
Mail: R185PE@hotmail.com
14

Den bosniske forening ”SEVDAH” blev stiftet den 11. september 2004. Foreningens formål
er at være et samlingssted for alle med interesse for Bosnien, samt formidle oplysning om
Bosnien. Foreningen er upolitisk. Den bygger på historiske, kulturelle og traditionelle
værdier hos bosniere bosat i Danmark med det formål at styrke:
1. Det sociale element imellem bosnierne
2. Bedre integration i det danske samfund
3. De bosniske traditioner i form af musik, dans, sportsaktiviteter, bingo, skak, kortspil osv.
Familiehøjskolen Skærgården
Skærgårdsvej 23, 7400 Herning
Familiehøjskolen Skærgården blev valgt som samarbejdspartner, fordi skolens forstander
Torkild Larsen, cand. mag i religion og socialantropologi, gennem ca. 10 år inden sin
nuværende ansættelse dels har arbejdet som konsulent for Dansk Flygtningehjælp i Fyns,
Vejle og Sønderjyllands amter inden for kultur‐, fritids‐ og informationsområdet, og dels har
arbejdet som centerleder for Beredskabsstyrelsen Fyn som leder af store dele af
organisationens asylcenterdrift. Familiehøjskolen Skærgårdens leder har derfor en stor
erfaring med den type arbejde, som dette projekt kræver. Derudover har skolen egen
socialrådgiver med mange års erfaring i at vejlede og støtte mennesker med flygtninge‐ og
indvandrerbaggrund i deres integrationsproces her i landet, ligesom man råder over unikke
boligforhold for netop denne gruppe af kursister.
3.1. PROJEKTETS FORMÅL: INTEGRATION OG
MEDBORGERSKAB ­ SUNDHED OG EGENOMSORG
De fleste større flygtninge og indvandrergrupper kommer fra en kulturel baggrund, hvor
den ældre generation spiller en central rolle for den yngre generations valg af arbejde,
uddannelse, ægtefælle etc. Ved mødet med den danske kultur, hvor man fra barnsben
opdrages til at vælge selvstændigt, har dette faktum i en lang række tilfælde givet meget
alvorlige personlige konflikter ‐ og i en del tilfælde har de været med ulykkelig udgang. Med
dette projekt er det formålet, at arbejde med at give den ældre generation en bedre
forståelse af det samfund, de befinder sig i nu, deres muligheder og de muligheder som
børn og børnebørn har at arbejde med. Formålet er således at arbejde med at styrke den
ældre generations integrationsproces i det danske samfund generelt og dermed indirekte at
styrke den yngre generations integration i dansk kultur og i det danske samfund.
15

På 1 uges ophold på Familiehøjskolen Skærgården føres deltagerne gennem Danmarks
historie, kultur og natur med det formål at give deltagerne baggrund for en overordnet og
kalejdoskopisk forståelse af erhvervs‐ og samfundsudviklingen.
Der vil i særlig grad blive fokuseret på de bevægelser og strømninger, der har ført til
velfærdsstatens sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet for den enkelte borger, for
herigennem at kunne synliggøre den solidaritet – det medborgerskab, som ligger til grund
for velfærdsmodellen.
Den enkelte medborgers eget ansvar for at bidrage til det fælles kan også komme til udtryk
i evnen til egenomsorg og social trivsel, og det er visionen, at viden og illustrative oplevelser
kan give den enkelte kursist særlig baggrundsforståelse, motivation og glæde ved aktivt
medborgerskab.
”Bosniske Pensionister som aktive medborgere” forventes at blive en vedvarende
”vitaminindsprøjtning” for resten af livet, såvel oplevelses‐ som dannelsesmæssigt for
kursusdeltagerne.
Dette projekt arbejder med den bosniske gruppe, og da mange ældre kun i meget
begrænset omfang behersker dansk sprog i tilstrækkelig omfang, arbejdes der med
tolkning. Det er hensigten på længere sigt at arbejde tilsvarende med andre etniske grupper
med flygtninge‐ og indvandrerbaggrund.
3.2. PLANLAGT INDHOLD OG AKTIVITETER, SAMT
ANVENDTE METODER
Lokaliteter for aktiviteter:
Familiehøjskolen Skærgården, Skærgårdsvej 23, 7400 Herning
Den bosniske klub ”Sevdah”, Filosofhaven 42, 3. sal, 5000 Odense C
Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C
Forløbet vil veksle mellem undervisning på højskolen og undervisning i forbindelse med
udflugter. Undervisningen på højskolen vil i stort omfang være i form af diskussioner om
16

centrale sider af livet i Danmark, mens de mere teoretiske sider vil blive præsenteret i form
af udflugter, således at der kommer billeder på emnerne.
Skolens køkken vil tage hensyn til bosniske kosttraditioner, og ud over morgenmad, frokost
og middag vil der være kaffe/te såvel formiddag, eftermiddag og aften.
Programmet:
Mandag: Ankomst om eftermiddagen. Præsentation af skolen og af ugens program, så der
er mulighed for at vælge blandt mulighederne og melde sig til.
Tirsdag: Udflugt til den jyske vestkyst. Præsentation af de gamle erhverv i Danmark ‐
landbrug, fiskeri og handel kombineret med kvindernes produktion af tekstiler ved syning,
strikning etc.
Onsdag: Besøg i Herning med en præsentation af de mange sider af det moderne Danmark.
Torsdag: Historien bag det danske socialsystem, arbejde, kønsroller og individualisme.
Fredag: Besøg i Århus ved Bazar Vest med præsentation af mulighederne for at kombinere
traditionelle produkter med muligheden for at drive virksomhed i Danmark. Besøg i Den
Gamle By, hvor dansk historie og udvikling i ca. 150 år levendegøres.
Lørdag: Det moderne Danmarks skabelse og hvad vil vi i fællesskab med det. Der sluttes af
med en fest for alle.
Søndag: Et sidste farvel og afrejse
Ved siden af undervisningen vil det være muligt at fiske i skolens egen sø, der har en stor
bestand af ørreder, der vil være kortspil og bingo om aftenen, og opholdet slutter af med
en festaften.
Andre danske kursister er på Familiehøjskolen i det samme tidsrum. Man spiser sammen,
underholdes sammen, ligesom visse aktiviteter bliver fællesaktiviteter.
17

4. HØJSKOLEOPHOLDET: HVILKE PLANLAGTE
AKTIVITETER OG HVILKE RESULTATER?
­ DAGBOGSNOTATER OG KOMMENTERENDE VURDERINGER
M ANDAG D. 9. APRIL 2007
Kl. 14:30: 32 ankom (1 syg)
Bus afgik og ankom planmæssigt bag Odense Banegårdscenter. Ved ankomsten til
Familiehøjskolen Skærgården ville chaufføren ikke forcere forbudsskiltet op til
beboelsesdelen, og det skabte utilfredshed, at man skulle gå de 200 m. med bagagen!
Der blev ro og meget tilfredshed efter nøgleuddeling; værelserne og forholdene på
værelserne/lejlighederne fandt alle meget tilfredsstillende (der var tillige navnesedler på
dørene med en venlig hilsen fra højskolen med ønsket om et godt ophold).
Kl. 18:00
Aftensmaden ‐ lam, salat og flødekartofler ‐ var en succes, og efterfølgende afholdtes kort
velkomstmøde i den meget indbydende sal over spisestuen, hvor også de første dages
planlagte program blev gennemgået. Forstanderen betonede, at dette kursus både var
lærende og nydende, og sammen med kursuslederen, der også er den stedlige
socialrådgiver samt undertegnede, besvaredes enkelte praktiske spørgsmål og tilfredse
kursister gik efterfølgende til kaffe og fastelavnsboller i husene. Her blev der snakket ivrigt i
3 naturlige grupper, der blev dannet omkring de sofa‐ og spisebordsopstillinger, der ligger i
forbindelse med de 17 lejligheder i hvert af de 2 huse, som vi beboede.
2 mindre grupper spillede kort, og den største af ”kaffegrupperne” sang vemodige
kærlighedssange og lavede spas, talte og nød hinandens selskab – der blev snakket livligt til
midnat.
Samtale med kvindelig kursist:
Spg.: ”Er der ikke nogen klub eller noget uformelt netværk mellem kvinderne
(mændene har en klub).
Hun: ”Nej. Engang organiserede jeg fest og lejede en restaurant, hvor vi spiste og
festede. Der kom over 100 fra hele Fyn. Men så får man dårlige dage og det går op
og ned for os alle sammen og jeg ved ikke ‐ ingen får taget initiativet.” Og efter en
kort tænkepause: ”Da vi kom til Danmark var alt organiseret for os og vi var glade for
det, men det var det samme i Eksjugoslavien; der blev alt også organiseret fra oven.
Vi er ikke vant til at markere os og tage et initiativ og et ansvar selv!”
18

Konklusion:
En rigtig god ankomst og førstedag. Aslan og hans kone Arifa fra Glamsbjerg (der kan
betragtes som hovedpersoner, fordi det var indtrykket af deres livskvalitet, der bevirkede
dette reintegrationsinitiativ) var overordentligt tilfredse: ”Det er et sundt sted”, som Aslan
udtrykte det.
En anden af deltagerne gik helt spontant rundt og kyssede og krammede personalet efter
nøgleuddeling; hun syntes, alt var ganske vidunderligt.
T IRSDAG D. 10. APRIL
Kl. 07:30:
Alle kom til morgenmaden, der bliver serveret mellem kl. 07:30 og 08:15. Man var
omhyggelig med at udveksle morgenhilsner og mange havde kun sovet i få timer.
Enkelte var stået op kl. 05:00 og havde været på morgenvandring i omegnen.
Aslan var ét stort smil; han havde sovet godt og alt forekom ham perfekt! (Jeg har ikke
tidligere set ham så glad og smilende. Ægteparret nyder åbenlyst den bosniske samtale, og
folk er søde til også at inkludere dem, de ikke kender).
Kl. 09:00:
Morgenmøde, hvor forstanderen fortalte generelt om Familiehøjskolen Skærgården og
institutionens faciliteter med skole og børnehave, som familier med særlige og midlertidige
problemer kan frekventere.
Køkkenlederen redegjorde for de planlagte menuer og modtog forsamlingens hyldest over
maden. På forespørgsel afslog de bosniske deltagere, at deres assistance i køkkenet var
nødvendig. Efterfølgende blev man enige om, at bosnierne skulle tilberede festmiddagen
om lørdagen ‐ også for de danske kursister.
Mulighederne for ørredfiskeri i den stedlige sø og kanosejlads blev introduceret, hvorefter
vi gik tur omkring søen og i skoven, efterfulgt af uddeling af ekstra hovedpuder, som der
blev anmodet om ved morgensamlingen.
Da vi rundede søen, var den første ørred allerede fanget ‐ siden endnu 2, der begge straks
blev tilberedt til aftenmåltidet i det køkken, der hører til værelsesafsnittet.
Resten af formiddagen blev anvendt til kaffedrikning, håndarbejde, fiskeri og vandreture.
19

Kl. 13:00:
Bustur til Textilforum – Dansk Museumscenter for Tekstilindustri og ‐design i Herning, hvor
en tidligere ansat viste rundt og fortalte om den vestjyske tekstilproduktion. Det
arbejdende museum med tilhørende udstilling vakte vældig genkendelighed blandt
bosnierne, og en usædvanlig hændelse fandt sted:
Sahzija Kobilj, tidligere ingeniør og ivrig håndarbejds‐ og husflidsinteresseret,
fortalte begejstret, at hun havde haft det held at kunne medbringe et 180 år
gammelt håndvævet tæppe ved flugten fra Bosnien i 1995. Hendes oldemor havde
vævet det som medgiftkapital og hun ønskede nu at skænke det til dét Danmark,
som havde givet hende og familien mulighed for et etablere sig i et nyt fædreland.
Sahzija syntes efterhånden, at lighederne mellem Bosnien og Danmark var
enestående.
Vi opsøgte sammen med forstander og tolk Registrator Ida E. Hansen, der særdeles
gerne vil modtage klenodiet samt historien om dette helt særlige antikke tæppe. Det
blev aftalt, at vi ved en senere lejlighed kører til Herning og foretager den egentlige
overdragelse, hvor Ida Hansen ligeledes forventer, at en journalist fra den lokale avis
vil være til stede for en reportage.
Museumsbesøget afsluttedes med kaffebord og smørboller i den tilhørende café.
Kl. 15:15:
Efter museumsbesøget, hvor deltagerne tydeligvis var trætte, holdt vi fri og brugte resten af
dagen på hvile, fiskeri og spadsereture, ligesom deltagerne åbenlyst nød at få talt med
hinanden, mens grupper af mænd spillede kort.
De tydeligt smerteplagede klarede turen rigtig flot, bed smerterne i sig og talte og lo med
de øvrige.
Kl. 22:00:
Denne aften og alle øvrige aftner anvendtes til intense og personlige samtaler, afbrudt af
lattermildhed, folkesang, snobrødsbagning med øvrige danske kursister, og som dagene gik,
blev behovet for fremtidig netværksdannelse/foreningsdannelse mere og mere udtalt.
20

O NSDAG. D. 11. APRIL
Vi var på heldagstur til Esbjerg havn, byvandring og siden besøg på kartoffelavlergårde i
nærheden af Varde. Skærgårdens socialrådgiver og turleder fortalte, og fordi hun er
opvokset på en af gårdene, blev den historiske fortælling helt særlig nærværende.
Samtalerne og det intense og koncentrerede samvær mellem de bosniske kursister, der i
stigende grad udvekslede personlige historier, fik, som dagene gik, tydeligt præg af mental
helse, og det var en overraskende effekt, som også er kendt fra mange andre
højskolekursister. Samtaler mellem ligestillede fik værdi, som samtaler med de
professionelle behandlere ikke kan matche.
Vore hovedpersoner fra Glamsbjerg træder mere og mere i karakter. Aslans stemme var på
tredjedagen hæs og slidt som godt brugt sandpapir i en rigtig god sags tjeneste. Familien
forbløffes over dette intense samvær, som de aldrig før har oplevet. Personligt lades jeg
ikke i tvivl om, at tiden til de personlige samtaler, hvor der ofte er 10 – 15 mennesker
samlet omkring kaffebordene, efter dagens Danmarksoplevelser og læring i øvrigt, er det
optimale og mest livgivende, sundhedsfremmende ”instrument” man kan tænke sig.
Egenomsorg på egne præmisser, fordi grundbehov for relation responderes og dermed
finder helt ny anerkendelse.
T ORSDAG D. 12. APRIL
Denne formiddag var det planen at gennemgå den samfundshistoriske baggrund for de
sidste mere end 100 år for vore dages velfærdsmodel med indkredsning af
medborgerskabsbegrebet betydning for det danske samfunds fremtidige
sammenhængskraft.
Imidlertid overgik aftnernes og de halve nætters samtaler langt behovet for mere viden.
Intensiteten i deltagernes samvær havde helt tydelig helsebringende virkning; attituderne,
alvoren og humoren, det kærlige samvær ‐ hele reintegrationskonceptet gav modet til at
efterprøve nogle af de i projektansøgningen anførte og egentlig lidt provokerende udsagn.
Derfor blev alle samlet i foredragssalen og ved ordret oplæsning – hvor tolkningen på sin
egen måde giver tiden til særlig opmærksomhed om emnet ‐ spurgtes:
Er det sandt, at
ensomhed eller sporadisk kontakt med andre bosniere har været jeres situation, når man
ser bort fra nærmeste familie og social‐ og sundhedsmyndighederne i Danmark?
Svaret fra salen: Entydig enighed med tilføjelse af en række uddybende eksempler og
kommentarer.
21

Men det er vel næppe sandt, som påstået i ansøgningen, at
manglende kendskab til danske forhold og dansk selvopfattelse vanskeliggør integrationen?
Svaret fra forsamlingen: Entydigt sandt tilføjet en række uddybende eksempler og
kommentarer.
I har da ikke, som beskrevet, fået en
bedre forståelse af det samfund I er i nu og de muligheder I selv har og de muligheder, som
børn og børnebørn har at arbejde med?
Svaret: Jo, for så vidt at ekskursionerne har givet indblik og det er inspirerende at høre
fortællingerne undervejs.
Hvis formålet med dette højskoleforløb skal være, at
arbejde med at styrke den ældre generations integrationsproces i det danske samfund
generelt og dermed indirekte at styrke den yngre generations integration i den danske
kultur og i det danske samfund, hvordan gøres så det?
Vi er nogle, mange efterhånden, der har talt om, at dette fællesskab og den aktivitet, der
har været demonstreret på dette kursus, bør fortsætte, når vi kommer hjem?
Svaret fra salen: Her startede endegyldigt den lavine af inspirerende ideer og tiltag, der
efterfølgende har givet anledning til det store frivillige arbejde med at organisere en
forening med arbejdstitlen ”Aktive bosniske pensionister”.
Kan dette lille højskolekursus give ny inspiration til
nye initiativer og motivation, der kan skabe glæde og mere personlig og social aktivitet?
Svar: Ja, det kunne det sandelig!
Fremtidig aktivitet:
Hvilke fremtidige aktiviteter ville styrke hjemlighedsfølelse? Hvilke fremtidige aktiviteter vil
styrke forøget medejerskab (medborgerskab) i DK (højskoleforløbet er et forsøg herpå)?
(Se oplæg til foreningsdannelse) Fra salen lød et inderligt ønske om gentagelse af dette
højskolekursus, som man hellere end gerne ville deltage i en til to gange årligt: ”Vi glemmer
det aldrig i vores liv”, som mange udtrykte det.
22

F REDAG D. 13. APRIL
Besøg i Den gamle by i Aarhus efterfulgt af indkøb til lørdagens fællesspisning i Bazar Vest.
Projektet som ramme for styrkelse af evne for egenomsorg med den sociale
trivsel som dynamo:
Torsdag d. 12. april 2007:
Aslans ”åbenbaring” skete denne aften. Han er relativt alvorlig syg og har forgæves,
i samarbejde med læge og familie, forsøgt at holde op med at kæderyge ‐ den
største forandringsmulige trussel mod hans helbred.
Mens han nu på fjerdedagen sidder bænket omkring bordet med 10 andre mænd og
kvinder, svor han med ét for den samlede gruppe mennesker, der chokeret holdt
inde med deres ivrige samtaler, at fra dette øjeblik, ville han aldrig mere hverken
rulle eller tænde en cigaret!
Og her, et par måneder efter kursets afslutning, ryger Aslan fortsat ikke!
L ØRDAG D. 14. APRIL
Hovedparten af de bosniske kvinder overtager køkkenet og laver mad til hele dagen. Grillet
lam, pølser mv. samt gryderet; de danske kursister og medarbejdere begejstredes. Der blev
ivrigt udvekslet opskrifter og givet tips om krydderier.
Lørdagens fællesspisning med kæmpe grill i højsommervejr, og bosniernes overtagelse af
køkkenet var en mageløs succes, og det imponerede køkkenpersonale så måbende på det
helt unikke samarbejde med en arbejdsfordeling, der ifølge køkkenlederen kun ville kunne
lade sig gennemføre med danskere, hvis alle var veluddannede køkkenassistenter.
Dagens (og kursets) helt store højdepunkt indtraf kl. 15:00, hvor forfatter og udsending for
en af de første NGO’ere i Bosnien efter krigsudbruddet, Kirsten Brun, ankom. Hun har på
forlaget Gyldendal udgivet bogen ”Udsendt”, og da hun kendte en del af deltagerne fra
integrationsarbejdet år tilbage, var hendes ankomst højstemt, vigtig og en helt enestående
oplevelse.
Jeg havde bedt Hadzo Klippo, der er tidligere gymnasielærer og en nøgleperson i
forberedelsesfasen og desuden ualmindelig veltalende, om at hjælpe med ”modtagelsen”
af Kirsten Brun.
Alle var forsamlede, og kl. 14:50 sænkede der sig en sitrende og dog helt tyst ro over de
forsamlede. Kl. 15:03 bad man mig så mindeligt ringe for at spørge, hvor hun blev af, og da
23

Kirsten Brun få øjeblikke senere entrerede pladsen ‐ en stor oval græsplæne badet i sollys
beliggende mellem de arkitektoniske elevbygninger ‐ blev stemningen endelig forløst i
koncentrerede og helt personlige omfavnelser og hilsner, hvor hver enkelt blev givet tid til
den særlige genkendelse eller ny præsentation af hverandre.
Hadzo holdt en lang introduktionstale, hvor han i detaljer kunne berette om Kirsten Bruns
færden og indsats i forbindelse med hendes store hjælpearbejdede i Bosnien – og man må
erindre sig, at alle de forsamlede bosniere har mistet utallige familiemedlemmer og venner
i den periode, der blev omtalt, ligesom adskillige af kursisterne kun med nød og næppe
havde undsluppet Kz‐lejre hhv. mangeårig indespærring i Sarajevo og andre større og
mindre byer, enklaver etc.
Læg dertil, at Hadzos rolige og præcise betoninger af de velvalgte ord og sammensatte
sætninger gav højtideligheden ekko i forårsvarmen, i den gode lange tid det tog, mens
tolken med respektfuld omhu understregede hver enkelt sætnings særlige værdifuldhed, og
det med en værdifuldhed så også jeg måtte overgive mig til den æstetiske skønhed i den
sørgmuntre, skæbnesvangre fortælling.
De danske kursister blev inviteret og – igen til min overraskelse ‐ var bosniernes begejstring
over dette møde overvældende. Man tror næppe, at behovet for social og accepterende
kontakt med danskere er så stort og flere udtrykte ærgrelse over, at der ikke havde været
mere tilrettelagt samvær!
Siden festede vi, der blev danset folkedans omkring bordende, og det helt store øjeblik
indtraf da en af de danske kursister bad om ordet og for forsamlingen bekendtgjorde, at
han ærlig talt aldrig før havde kunnet acceptere muslimer i Danmark, men at han nu for
evig tid var bragt til en anden opfattelse, for sjældent havde han været sammen med så
åbne og hertevarme mennesker.
Bosnierne klappede og der blev kindkysset til højre og venstre.
S ØNDAG D. 15. APRIL
Tårevældet afsked og lykkelige afskedshilsner.
På hjemturen startede samtale med chaufføren, der tager initiativ til fælles dansk–bosnisk
ferietur sommeren 2008!
24

5. EVALUERING OG KONSEKVENSER AF
PROJEKTET – BÆREDYGTIGHED
FACILITETERNE
Familiehøjskolen Skærgården har unikke kvaliteter som kursus‐ og feriehøjskole qua
velindrettede lejligheder med eget bad og tilhørende dagligstuer og køkkener med rige
muligheder for socialt samvær.
At man på andendagen holdt møde med forstander og køkkenpersonale i foredragssalen
var helt rigtigt. Kostplanen blev lagt og fulgt nøje, og det er selvsagt en afgørende kvalitet
for et godt ophold, da god mad er en betydningsfuld glæde i tilværelser med få
højdepunkter.
At højskolen råder over en sø med fiskemuligheder var et hit – mange bosniere fisker, og vi
spiste mange grillede ørreder.
AKTIVITETSPROGRAMMET
Ekskursionerne havde alle et godt indhold, og det er særligt bemærkelsesværdigt, at man
nu i efteråret på museet i Herning modtager helt særlige bosniske antikke klenodier og i
den anledning vil afholde særudstilling.
Busturene var lidt for langvarige og en prøvelse for de af deltagerne, hvis fysik plages af
følger af tortur eller fordi man på anden vis er svækket, men ellers var det opfattelsen, at
alt, hvad vi havde fundet på, principielt ville have været godt, fordi det gav indblik; netop
fordi det blev formidlet af de undervisere og turledere, som var kendte fra forløbet.
DET SOCIALE SAMVÆR
Det er svært at lave en fornuftig evaluering af en ubetinget kvalitativ succes. Som
deltagende ”aktivist” i min ferie blev jeg imidlertid vidne til, at alle mødtes i store
25

samtalegrupper på mellem 2 og 10 – 15 personer i hver en ledig stund, hvor snakken gik
uafbrudt, kun opholdt af de så kendte længselsfulde og vemodige bosniske kærligheds‐ og
fædrelandssange.
På andendagen bad en deltager mig om at standse de voldsomme udvekslinger af
krigsberetninger ved aftensamtalerne; det vanskeliggjorde søvnen. Jeg vurderede, at
samtalerne var langt mere betydningsfulde og helende end bedre nattesøvn – på længere
sigt ville de give parterne mere indre ro, og heldigvis kunne den bekymrede nemt
overbevises.
Nogle mænd spillede kort og fiskede, andre deltog fuldt ud med deres hustruer i de store
samtalegrupper.
Torsdagens drøftelse af danske bosniers livssituation viste med stor tydelighed, at dette
projekts udgangspunkt var endnu mere sandt, end man ville tro, men vi fandt redskaber til
den genskabelsesproces, som forhåbentlig vil blive en realitet.
Foredraget/bogen skabte voldsom følelse af anerkendelse og understøttede således
genskabelsesprocessens hovedelement: ”At blive set og anerkendt for det man er (og ikke
nødvendigvis set i lyset af det ”danske kultur‐enheds‐princip”)
EVALUERING I FORHOLD TIL MÅLENE
1. OVERORDNET FORMÅL MED PROJEKTET
”Med dette projekt er det formålet at arbejde med at give den ældre generation en bedre
forståelse af det samfund, de befinder sig i nu, deres muligheder og de muligheder, som
børn og børnebørn har at arbejde med. Formålet er således at arbejde med at styrke den
ældre generations integrationsproces i det danske samfund generelt og dermed indirekte at
styrke den yngre generations integration i den danske kultur og i det danske samfund.”
At konsekvensen med projektet blev at aktivere handlemuligheder sammen i fremtiden i
forbindelse med foreningsdannelsen ”Aktive bosniske pensionister” var utilsigtet og ikke
først og fremmest et resultat af at have erhvervet en bedre forståelse af det samfund, de
befinder sig i nu. Det er nok så meget en konsekvens af de samtaler ‐ de fællesoplevelser ‐
som projektet indebar, netop fordi det foregik på en højskole.
26

Et klassisk eksempel på, at projektmidlers værdifuldhed ikke altid kan foruddiskonteres,
hvis man i al beskedenhed, som projektholder, anlægger en innovativ synsvinkel på
opgaven og dens muligheder.
2. FORSTÅELSE AF HISTORIE, KULTUR OG SAMFUNDSUDVIKLING
”På 1 uges ophold på Familiehøjskolen Skærgården føres deltagerne gennem Danmarks
historie, kultur og natur med det formål at give deltagerne baggrund for en overordnet og
kalejdoskopisk forståelse af erhvervs‐ og samfundsudviklingen.”
Kursusdeltagerne svarede, at de rettelig fik mere viden og mere forståelse, og temaerne
historie, kultur og natur er uudtømmelige kilder til nye inspirationer i det
integrationsarbejde, der søger bag om det overfladiske med det formål fordomsfrit at
erhverve viden og forståelse og dermed nye horisonter for den medborgerlige
selvforståelse.
3. VELFÆRDSSTATENS FORUDSÆTNINGER
”Der vil i særlig grad blive fokuseret på de bevægelser og strømninger, der har ført til
velfærdsstatens sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet for den enkelte borger, for
herigennem at kunne synliggøre den solidaritet – det medborgerskab, som ligger til grund
for velfærdsmodellen.”
Der blev ikke i særlig grad fokuseret på dette meget spændende, men også lidt
”akademiske” udviklingsområde. Til gengæld blev der, som nævnt, taget initiativ til
foreningsmæssig aktivitet, der i sig selv vil være stærkt medborgerskabsfremmende.
4. EGENOMSORG OG SOCIAL TRIVSEL
”Den enkelte medborgers eget ansvar for at bidrage til det fælles kan også komme til udtryk
i evnen til egenomsorg og social trivsel, og det er visionen, at viden og illustrative oplevelser
kan give den enkelte kursist særlig baggrundsforståelse, motivation og glæde ved aktivt
medborgerskab.”
27

Dette formål skulle vise sig at blive retningsgivende for det helt nye og fremadrettede
initiativ med den foreningsdannelse, der om noget bygger på evnen til egenomsorg og
social trivsel!
5. H ØJSKOLEOPHOLD SOM VEDVARENDE VITAMININDSPRØJTNING
”Bosniske Pensionister som aktive medborgere” forventes at blive en vedvarende
”vitaminindsprøjtning” for resten af livet, såvel oplevelses‐ som dannelsesmæssigt for
kursusdeltagerne.”
”Denne oplevelse glemmer jeg aldrig”, var ordene, der gik igen og igen. Som enkeltstående
begivenhed i så mange menneskers liv var højskoleopholdet i sig selv fuldt ud
værdibærende set i forhold til de anvendte ressourcer.
6. EVALUERING I FORHOLD TIL FORFORSTÅELSE: TILHØRSFORHOLD, IDENTITET
OG HJEMLIGHEDSFØLELSE
”Når et sådant forløb skal gennemføres og evalueres må det anskues med forståelse for
bosniske flygtninges ”hjemliggørelses – og identitetsstrategier” set i lyset af de
samfundsmæssige vilkår, de udspiller sig i ‐ i Bosnien såvel som i Danmark.”
”Det er et eksistentielt grundvilkår, at når mennesket lever i en verden, der opleves som
fælles, skabes tilknytning eller tilhørsforhold, som samtidig er identitetsskabende og dermed
meningsgivende.”
”Således kom de bosniske flygtninge til at indtage en ambivalent position, både set i dansk
og i bosnisk sammenhæng, og på dette skrøbelige og uigennemsigtige fundament skulle nye
tilhørsforhold bygges op.”
”Udvikling af nye tilhørsforhold kræver kapacitet for reetablering af hverdagsrutiner, social
orden og nye sociale relationer og positioner, samt en følelse af at blive anerkendt som en
værdifuld del af samfundet ‐ personlig og kollektiv evne til socialt entreprenørskab og/eller
akademisk ballast for betragtninger om hverdagsliv.”
I lyset af disse dilemmaer kan overskuddet til bevarelse af sociale netværk og kærlige
venskaber gives trange kår, og højskoleprojektet skulle vise sig at blive en
vitaminindsprøjtning med uforudset højt energitilskud i denne ”hjemliggørelsesproces”, der
aldrig bliver statisk, og som altid er til forhandling.
28

At (blot) en uges højskoleophold kunne kapitalisere det sociale tomrum gennem
højskoleformens og de gode faciliteters unikke værdi, hvor det totale sociale rum skaber
sine helt egne ”lidenskabelige” fællesskabsfølelser, der rækker udover, hvad man på
forhånd kan tilrettelægge og forestille sig muligt, forekommer som et mindre mirakel.
Den erfaring kan give næring til fremtidstro, og det er i lyset af disse dilemmaer, at man bør
forholde sig til aktiviteterne og vurderingerne af værdifuldheden ved Projekt ”Bosniske
pensionister som aktive medborgere”.
5.1 FOREDRAG MED KIRSTEN BRUN
Foredraget på Odense Centralbibliotek blev planlagt som følge af den bevilling fra EGV
Fonden, der muliggjorde projektets realitet; det var simpelthen for oplagt at lade foredrag
med Kirsten Brun være afrundingen på projektet en uge efter hjemkomsten fra højskolen.
Arrangementet blev afholdt d. 24. april og Odense Centralbibliotek var en særdeles
imødekommende samarbejdspartner, der oven i købet forestod honorarforpligtigelserne
samt øvrige omkostninger ved dette enestående arrangement med 60 deltagere, hvoraf
hovedparten var bosniere. De danske borgere, der deltog som følge af den offentlige
annoncering, fik i tilgift en usædvanlig oplevelse med et usædvanligt medlevende publikum.
29

Pressemeddelelse fra Odense Centralbibliotek (uddrag):
”Udsendt”
‐ foredrag om krig, nødhjælpsarbejde og skønlitteratur
Forfatteren Kirsten Brun fortæller med udgangspunkt i romanen ”Udsendt” om
krigen i det tidligere Jugoslavien.
Kirsten Bruns anmelderroste roman ”Udsendt” udspiller sig i det tidligere
Jugoslavien 1992. Romanens hovedperson, 40‐årige Marlene, beslutter sig
pludselig for at bryde op fra den trygge normalitet med mand og teenagebørn for
at realisere en gammel drøm om at arbejde for verdens flygtninge. Hun rejser til
Jugoslavien, og i Zagreb falder hun hurtigt til på trods af de hektiske og krævende
opgaver og flygtningenes rystende historier. Men det er ikke kun arbejdet, der
ryster Marlenes verdensbillede. De tre måneder i Zagreb ændrer også hendes syn
på sit eget liv ‐ og sit ægteskab.
”Udsendt” er en roman om krig og kærlighed og en beretning om en kvinde, der
samler mod til at gøre det, hun drømmer om.
Kirsten Brun har arbejdet med flygtninge i tyve år i private og offentlige
organisationer: Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Beredskabet og div.
kommuner. Hun var i Bosnien for Red Barnet under krigen i 1992‐93, og det er
perioden der, der er hovedtemaet i ”Udsendt”.
For tiden skriver hun på en master i rehabilitering (om ældre bosnieres
mestringsstrategier), og er desuden i gang med næste bog.
Kirstens Bruns foredrag finder sted tirsdag den 24. april kl. 17.00 – 19.00 på
Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center. Foredraget afholdes på dansk, men
vil blive simultantolket til bosnisk af Bahra Music. Der er gratis adgang.
Endelig bør det bemærkes, at foredraget ligeledes var en øjenåbner for dem med en
professionel tilgang til emnet. Således måtte en af de professionelle og erfarne
bibliotekarer med særligt ansvar for integrations‐ og flygtningeområdet ved efterfølgende
evaluering i IntegrationsForum Fyns bestyrelse udtrykke personlig overraskelse og chok
over, hvor stor betydning det havde for så mange mennesker, at de pludselig blev
anerkendt, ”set og villet” som enkeltindivider, og som bosnisk gruppe i Danmark.
31

5.2 NY FORENING PÅ VEJ ­ HVAD
PROJEKTSTØTTEMIDLER OGSÅ KAN FØRE TIL!
Som konsekvens af den famøse torsdag på højskolen, hvor man evaluerede
projektansøgningens påstande om danske bosnieres isolation og separation, afholdtes
efterfølgende møde på Netværkskontakten i Odense med nedenstående oplæg, der i
detaljer giver indtryk af projektets efterfølgende aktivitet og initiativ.
1. MØDE BOSNIERKOMITÉ TIRSDAG D. 8. MAJ
”Kære
Lena Jørgensen, Zinka Hodzic, Ahmed Avdagic, Enisa Avdagic, Hadzo Klipo, Huzeir Zeljkovic,
Sahza Kobilj, Kirsten Brun, Erling Astrup Ole Andersen, Marie Graversen samt bestyrelsen for
IntegrationsForum Fyn
I inviteres herved til møde på Netværkskontakten, Jens Bentzonsgade 54 B st. tirsdag d. 8.
maj kl. 18:30 vedr. oprettelse af forening med arbejdstitlen:
”Bosnisk forening for aktive pensionister”
IntegrationsForum Fyn gennemførte i perioden 09.04.07 – 15.04.07 projektet ”Bosniske
pensionister som aktive medborgere” i samarbejde med den bosniske klub ”Sevdah”,
Familiehøjskolen Skærgården og ikke mindst EGV Fonden og den tidligere Glamsbjerg
Kommune m.fl.
32 deltagere inklusive frivillig tolk deltog i, hvad der blandt andet skulle vise sig at blive en
bæredygtig ny ‐ og reetablering af stærkt savnede personlige netværk. På denne baggrund
ønskede deltagerne at fortsætte netværksdannelsen – også i mere formaliseret form ‐ og
man nedsatte en projektgruppe kaldet ”Komiteen”, der skulle varetage denne opgave.
Med det formål at kvalificere og inspirere ønskede man tillige, at IntegrationsForum Fyn
blev initiativpart og eventuelt ”foreningsholder” i det fortsatte arbejde. Den forsamlede
gruppe af kursister på højskolen valgte på møde d.13.04.07 følgende personer, som
repræsentanter for gruppen:
32

Zinka Hodzic, Eddavej 19 st. th., Odense NV, tlf. 65 92 51 77
Ahmed Avdagic, Blommegrenen 67,1.th., Odense SØ, tlf. 46 98 57 37
Enisa Avdagic, Blommegrenen 67,1.th., Odense SØ, tlf. 31 25 95 92
Hadzo Klipo, Saxovej 67 A, 2.tv. tlf. 66 16 52 96
Huzeir Zeljkovic, Blommegrenen 24 C, Odense SØ
Sahza Kobilj, Skovsbovænget 12 K, Odense M, tlf. 66 19 45 36
2. BRAINSTORM PÅ FAMILIEHØJSKOLEN SKÆRGÅRDEN
På mødet, hvor komiteen valgtes, samt ved øvrige lejligheder undervejs i højskoleforløbet,
udtryktes følgende stikord og bemærkninger, der kan indikere foreningens formål, hensigt,
aktivitet og organisering:
Formål:
At finde en lokalitet i Odense, hvor (voksne/ældre) bosniere kan mødes og udøve aktivitet
med det overordnede formål at fastholde de personlige netværk, styrke danskkundskab og
forøge ”integrationskapitalen” generelt.
Aktivitet og eksterne deltagere mv.:
Bingo, dans, festligt samvær.
Bibliotek og avislæsning med dansk ”tovholder”.
At kunne samle de unge – de voksne børn og børnebørnene (nogle er ude i noget
”skidt”).
Samarbejde med dansk pensionistklub for fælles aktiviteter og styrkelse af det danske
sprog, der hos mange ”forfalder” pga. manglende naturlig anvendelse/kontakt med
danskere.
Tilknyttede unge og ældre danske frivillige, der vil hjælpe med lovgivningsmæssige,
praktiske, juridiske o. lign problemstillinger. Eksempelvis studerende fra nogle af de
mange uddannelsesinstitutioner i Odense.
Sport – bevægelse, gymnastik mv. (en bosnisk idrætsinstruktør og tidligere
topidrætsmand vil stille sig til rådighed som instruktør).
Håndarbejde – gruppen er repræsenteret med stor ekspertise.
Ekskursioner og ferierejser – højskoleophold.
Indsamling af materiel (eks.: symaskiner) til brug for bosniere bosiddende i Bosnien.
33

Lokalitet:
Inden for bybusområdet i Odense.
”Vi behøver bare et stort lokale, så klarer vi selv resten!”
Bolbro Brugerhus?
Såfremt der er brug for en større lokalitet ved foreningsstiftelse el. lign. har rektor for
Pædagogseminariet Lars Lynge tilbudt at stille seminariet til rådighed.
Organisation:
Det vil være betydningsfuldt for ”Bosnisk forening for aktive pensionister”, at
IntegrationsForum Fyn eller anden ansvarlig organisation deltager på ledelsesniveau i
bestyrelsen.
Økonomi:
Intet omtalt.
3. MØDE MED NETVÆRKSKONTAKTEN D. 17. APRIL 2007
Inviterede deltagere:
Lena Jørgensen, projektkoordinator for ”frivillige i flok”, mobil 30 11 06 58 ‐ mail:
leanvk@yahoo.dk
Tommy Bæk Torpegaard, sekretær, IntegrationsForum Fyn
Lene Bolding, bestyrelsesmedlem IntegrationsForum Fyn og underviser på Båring Højskole
Jacob Lundgaard, formand for IntegrationsForum Fyn
Referat:
Lena Jørgensen kan og vil, med baggrund i referat af ovenstående, stille sin ekspertise til
rådighed ved udarbejdelse af foreningsvedtægter, rådgive undervejs i forløbet og hendes
tilsagn blev opfattet som særdeles værdifuldt for realisering af planerne for ”Bosnisk
forening for aktive pensionister”.
Ovennævnte forløb blev refereret til den samlede bestyrelse, der efterfølgende udtalte, at
34

IFF er indstillet på at hjælpe den bosniske forening i gang og fungere som inspiratorer og
fødselshjælper sammen med Netværkskontakten.
Der skal være vandtætte skodder mellem IFF og den bosniske forenings bestyrelse.
Som forening skal IntegrationsForum Fyn ikke ”styre” den bosniske forening.
Lena Jørgensen, Netværkskontakten, forventes at kunne være nøglepersonen, der giver
forslag til organisationsstruktur m.v. Desuden blev det på bestyrelsesmødet nævnt, at
bestyrelsesmedlemmerne Leif Munksgaard (Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde),
Bente L. Weisbjerg (etnisk konsulent, Vollsmose bibliotek) samt Lene Bolding (Båring
Højskole) måske i særlig grad kunne inspirere qua deres daglige berøringsflade med
området.
Øvrige mulige interessenter:
Forfatter Kirsten Brun har givet tilsagn om medvirken ved ansøgninger om særlige midler.
Erling Astrup bliver kontaktet pga. særlige personlige og faglige evner for at kunne bibringe
processen indhold og kvalitet.
Ole Andersen, tidl. Personalefuldmægtig ved Beredskabsstyrelsen Fyn, kontaktes pga.
særlige administrative færdigheder, juridisk viden og m.m.
Marie Graversen, Vollsmose bibliotek, kontaktes pga. særlige personlige og faglige
kompetencer.
DE OVERORDNEDE MÅL M.V. SAMT VISIONER OG DELMÅL FOR
OPRETTELSE AF ”BOSNISK­DANSK FORENING FOR AKTIVE
PENSIONISTER”
Forudsætninger for mål:
For at forstå, hvor stor behovet er for oprettelse af denne forening, må man lave en kort
analyse af det, som det bosniske folk har været igennem i Danmark. Vi har alle været
igennem disse tre vigtige faser:
1. Den første og sværeste fase var da vi lige kom til Danmark og blev sat til at bo i
flygtningelejre. Dér tilbragte vi over 3 år under meget svære forhold, men vi havde noget
at trøste os med: vi var sammen.
35

2. Da vi fik asyl, blev den modtaget med stor glæde, og vi søgte at flytte væk fra
flygtningelejrene hurtigst muligt og ind i vores egne lejligheder. Vi var i den tro, at alting
ville vende tilbage til det normale, og at vi kunne leve ligesom i Bosnien. Men efter noget
tid blev mange af os ensomme; børnene flyttede hjemmefra, folk mistede venner, nogle
mistede ægtefæller. Nu er vi alle kommet til fase…
3. hvor mange føler et behov for selskab, sammenhold, at være omkring andre. Det
sværeste er at være alene i et fremmed land.
Formål og visioner:
Foreningen vil være multi‐etnisk og multi‐kulturel. Formålet er socialt samvær på tværs af
grænser, udveksling af erfaringer, berigelse af folks liv gennem opnåelse af dybere indsigt i
hinandens kulturer.
Foreningens mål er socio‐humane:
‐ Det humane aspekt er det vigtigste: at alle de bosniere, som lever spredt rundt
omkring på Fyn, kan få et sted (et lokale), hvor de kan have socialt samvær og opbygge
sociale netværk. Folk skal have en mulighed for at komme væk fra den isolation og
ensomhed, de er i nu. Udflugten til Herning viste netop, at alle deltagere havde et
udtrykt ønske om og et behov for at have et sted, hvor de kan være sammen på en
konstruktiv måde; hygge sig, drikke en kop kaffe, deltage i fælles aktiviteter. Denne
forening kan på en måde erstatte folks mistede huse, familie og venner, og være et nyt
fælles ”hjem” for dem. De, som er syge og ingen mulighed har for at komme ud af
deres bolig, kan få hjemmebesøg, så de også føler sig som en del af fællesskabet, og
hvor man kan yde dem konkret hjælp.
‐ Det andet mål, som er lige så vigtigt, er, at børn og børnebørn af pensionister tager del
i arbejdet i og omkring foreningen til gavn for alle: at man bevarer og viderefører de
ældres store erfaring og viden til de unge, og at man bevarer modersmålet.
Vigtigheden af modersmålet bliver forklaret på Danmarks Radios hjemmeside d. 15/5
2007:
”Modersmålet er fundamentet
Regeringen, som har afskaffet modersmålsundervisning for indvandrerbørn i Danmark,
anbefaler nu, at danskere i udlandet får deres egne børn undervist i dansk, skriver Urban.
Undervisningsministeriet til danskere i udlandet: ”Modersmålsundervisningen er fundament
for tilegnelsen af andre sprog”.
”Det er klokkeklar dobbeltmoral. Når politikere fjerner modersmålsundervisning, handler
det ikke om børnene, men om at fremme en bestemt national dagsorden”, siger Anne
Holmen, sprogforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet”.
36

- Humanitær hjælp til Bosnien‐Hercegovina: Folk har udtrykt et ønske om at hjælpe de
fattige, syge, gamle samt børn i Bosnien‐Hercegovina.
Hvis foreningen opstår og får mulighed for at udøve sit virke, dvs. hvis man finder egnede
lokaler, vil foreningen selv organisere aktiviteter efter medlemmernes ønske, behov,
mulighed. Vi har allerede egnede folk til at stå for denne del. Iblandt pensionisterne er der
uddannede og dygtige mennesker med mange forskellige baggrunde: sport, journalistik,
uddannelse af børn og unge, kultur, håndarbejde. Disse folk vil sætte deres viden og evner
til rådighed for foreningen.
Udarbejdet af Enisa og Ahmed Avdagic
37

6. AFSLUTNING
EGV Fonden skal hermed modtage dybtfølt tak, fordi man ”tog chancen” og investerede i
dette projekt ”Bosniske pensionister som aktive medborgere. Egenomsorg og
forældreansvar.1 uges særligt tilrettelagt højskoleophold”.
Vi håber, gennem aktivitet og dokumentation, at have honoreret fondens forventninger, og
her fra Fyn kan vi kun glæde os over, at EGV Fonden har igangsat en helt ny
integrationsproces, hvis første spadestik tages i skrivende stund.
Med venlig hilsen
Jacob Lundgaard
Formand for IntegrationsForum Fyn
Segelckesvej 6, 1. Sal
5000 Odense C.
Tlf. 28 10 25 26
Mail: jacoblundgaard@mail.dk
Web: www.if‐fyn.dk / www.jacob‐lundgaard.dk
38