Bosniske pensionister som aktive medborgere - Ensomme Gamles ...

FLYGTNINGELEJRE OG GENSKABELSE AF SOCIAL ORDEN
Midt i 1990’erne befandt ca. 20.000 bosniere sig i danske flygtningelejre under en særlov
om midlertidig opholdstilladelse. At genskabe sig en meningsfuld livsorden ud fra vilkår som
flugt, tilfangetagelse, tortur, tab og flygtningestatus har været den uomgængelige
livsudfordring for de fleste af projektets deltagere.
De bosniske familiers identitets‐ og positionsmæssige udgangspunkter var meget forskellige
såvel socialt som politisk ‐ i det danske samfund såvel som i det bosniske. Denne
forskellighed indebar nødvendigheden af at balancere integrationsprocesserne på en måde,
der var acceptabel i forhold til forestillinger om bosniskhed og danskhed.
I flygtningelejrene var de hjemliggørelsesprocesser, der fandt sted bl.a. forbundet med den
danske "ikke integrations‐ og midlertidighedspolitik", hvis hovedmål var repatriering.
Derfor blev det væsentligt for hjemliggørelsesprocesserne i de danske flygtningelejre, hvad
der skete i Bosnien med den spirende nationalisme, nye definitioner af bosnisk patriotisme
og måder hvorpå flygtninge blev omtalt i de bosniske medier. Det betød i praksis skabelsen
af en udiskuterbar nationalistisk bosnisk patriotisme ‐ koblet med en definition af
repatriering som det eneste legitime ønske.
Derudover intensiverede det afstandtagen fra ikke‐muslimske bosniske flygtninge i lejren,
som allerede på grund af krigens gang mistænkeliggjordes, samt en dominerende
forestilling om, hvad det ville sige at være en "rigtig patriotisk bosnier". Alle disse sociale
praktikker skulle med andre ord ses i lyset af forsøg på at imødegå en forventelig
tilbagevenden til Bosnien og Hercegovina.
Den udbredte opfattelse af danskhed som synonym med ”enshed” og lighed placerede
bosniske flygtninge øverst i indvandrerhierarkiet. Denne situation var medvirkende til, at
bosnierne på den ene side undveg nære sociale relationer med danskere, i hvilke evt.
forskelle ville komme i spil, og da disse forskelle blev fortolket som kulturelle, brød det med
forestillingen om, at bosnierne var ligesom ”os". Derudover ledte denne forestilling af
bosnierne som værende "ligesom os" til undgåelse af og til tider direkte afstandtagen fra
andre indvandrere/flygtninge og andre muslimer, med hvem bosnierne delte social
kategori, men som er placeret andre og mindre privilegerede steder i indvandrerhierarkiet.
Dette blev fortolket som et udtryk for bosnisk arrogance, indbildskhed eller ligefrem
racisme, men kunne i stedet anskues som et udtryk for en succesfuld tilpasning af
12