Bosniske pensionister som aktive medborgere - Ensomme Gamles ...

4. HØJSKOLEOPHOLDET: HVILKE PLANLAGTE
AKTIVITETER OG HVILKE RESULTATER?
­ DAGBOGSNOTATER OG KOMMENTERENDE VURDERINGER
M ANDAG D. 9. APRIL 2007
Kl. 14:30: 32 ankom (1 syg)
Bus afgik og ankom planmæssigt bag Odense Banegårdscenter. Ved ankomsten til
Familiehøjskolen Skærgården ville chaufføren ikke forcere forbudsskiltet op til
beboelsesdelen, og det skabte utilfredshed, at man skulle gå de 200 m. med bagagen!
Der blev ro og meget tilfredshed efter nøgleuddeling; værelserne og forholdene på
værelserne/lejlighederne fandt alle meget tilfredsstillende (der var tillige navnesedler på
dørene med en venlig hilsen fra højskolen med ønsket om et godt ophold).
Kl. 18:00
Aftensmaden ‐ lam, salat og flødekartofler ‐ var en succes, og efterfølgende afholdtes kort
velkomstmøde i den meget indbydende sal over spisestuen, hvor også de første dages
planlagte program blev gennemgået. Forstanderen betonede, at dette kursus både var
lærende og nydende, og sammen med kursuslederen, der også er den stedlige
socialrådgiver samt undertegnede, besvaredes enkelte praktiske spørgsmål og tilfredse
kursister gik efterfølgende til kaffe og fastelavnsboller i husene. Her blev der snakket ivrigt i
3 naturlige grupper, der blev dannet omkring de sofa‐ og spisebordsopstillinger, der ligger i
forbindelse med de 17 lejligheder i hvert af de 2 huse, som vi beboede.
2 mindre grupper spillede kort, og den største af ”kaffegrupperne” sang vemodige
kærlighedssange og lavede spas, talte og nød hinandens selskab – der blev snakket livligt til
midnat.
Samtale med kvindelig kursist:
Spg.: ”Er der ikke nogen klub eller noget uformelt netværk mellem kvinderne
(mændene har en klub).
Hun: ”Nej. Engang organiserede jeg fest og lejede en restaurant, hvor vi spiste og
festede. Der kom over 100 fra hele Fyn. Men så får man dårlige dage og det går op
og ned for os alle sammen og jeg ved ikke ‐ ingen får taget initiativet.” Og efter en
kort tænkepause: ”Da vi kom til Danmark var alt organiseret for os og vi var glade for
det, men det var det samme i Eksjugoslavien; der blev alt også organiseret fra oven.
Vi er ikke vant til at markere os og tage et initiativ og et ansvar selv!”
18