Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund ...

valgt den overordnede betegnelse virkerum for sundhed
eller sundhedsvirkerum for disse steder, fordi deres indsatser
ser ud til gavne sundheden for hovedparten af
de mennesker, som kommer der; de udgør altså rum,
der virker for sundhed. Ledere og medarbejdere fra
sundhedsvirkerummene er blevet bedt om at fortælle om
deres målsætninger, praksis, særligt gode erfaringer,
og udfordringer, og nærværende rapport bygger i store
træk på deres egne ord.
Det bør understreges, at denne rapport ikke er en
evaluering eller bedømmelse af de ti besøgte steder.
Ingen af stederne fremhæves som bedre end andre.
Rapporten er snarere beskrivende og forsøger via citater
og detaljerigdom at gøre disse sundhedsvirkerum og
deres gode erfaringer levende og vedkommende. De ti
virkerum fungerer således hver især som gode eksempler
på, hvordan sundhedsfremme for udsatte borgere med
anden etnisk baggrund end dansk kan gøres.
Da det med denne rapport ikke er muligt at beskrive
de ti virkerum for sundhed udtømmende, henvises til
deres hjemmesider (Se Fakta side 41). En bred vifte er
således repræsenteret – uden at denne rapport dog
udtømmende beskriver de mange forskellige steder, der
findes.
Der findes naturligvis også tilsvarende steder i resten
af landet, men vi har her måttet begrænse os til Københavnsområdet.
Det teoretiske grundlag knytter sig til Axel Honneths
anekendelsesteori og kultursociologien Birte Bech-
Jørgensens arbejde med hverdagsliv og responsivitet
6
som afgørende faktorer for det enkelte menneskes
oplevelse af at blive genkendt, anerkendt og respekteret
af andre i en spejling, som kan styrke personens
identitet og selvværd. (Bech-Jørgensen, 2003,
Honneth 2003). De sociale faktorers betydning for
helbredet er veldokumenteret (Iversen et al. 2011),
og med disse redskaber vil de ti udvalgte virkerum
i Københavnsområdet blive undersøgt med henblik
på at lære om, hvordan de fremmer sundheden for
etniske minoriteter.