Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund ...

Lise-Lotte Duch fra FAKTI fremhæver også det tværfaglige
arbejde som afgørende. Det skal dog gøres
professionelt: Vores bedste erfaring er, at vi er professionelle.
Kvinderne kan mærke, at vi tager dem alvorligt.
Det tværfaglige samarbejde er vigtigt. Vi har fx
en socialrådgiver og en sygeplejerske, der går i nært
samarbejde om en sag.
MEDARBEJDERE OG FRIVILLIGE MED ANDEN ETNISK
BAGGRUND END DANSK
Det betragtes som en forudsætning for succes, at der
i arbejdet med udsatte borgere med anden etnisk baggrund
end dansk også ansættes personale af anden
etnisk baggrund. Dette praktiseres i alle de besøgte
sundhedsvirkerum, og det vurderes af de interviewede
at have stor signalværdi og effekt.
FORPLIGTENDE RAMMER
På Indvandrer Kvindecentret er en af benspændene
ifølge Margrethe Wivel, ...at kvinderne ikke er visiteret
til os, de har ikke pligt til at komme, de kommer kun, hvis
de vil. Vi har nu indført, at man melder sig til et kursus,
får kursusbevis, betaler 50 kr., som man så får tilbage.
Så vi laver nogle mere forpligtende rammer for det, fordi
vi netop ikke er en skole, hvor man skal komme. At lave
forpligtende ting kræver enormt megen kommunikation,
og at man hele tiden styrer det. Og når man er et stort
sted, som dette, kræver det tid.
Samme billede tegner sig på Kringlebakken, hvor
kvinderne ligeledes skal lære at administrere friheden
til at vælge til og fra. Der arbejdes meget med at gøre
kvinderne bevidste om konsekvenserne af deres valg og
fravalg. Det skal foregå uden tvang, og det kan være
38
problematisk i forbindelse med undervisningssituationer,
hvor fremmødet kan være svingende.
ARBEJDSRO (PENGE)
Den største udfordring for sådan nogle som os er
altid pengene – at vi hele tiden skal søge penge. Udmeldingen
fra Margrethe Wivel er klar – og genfindes
hos stort set alle virkerum for sundhed. Arbejdet med
at søge penge er tidskrævende og tager tiden fra det
egentlige arbejde med målgruppen.
De steder, hvor det er lykkedes fx at indgå flerårige
partnerskabs- og driftsaftaler med Københavns Kommune,
har de mærket, hvordan presset er lettet, og de
har fået arbejdsro til deres kerneopgave.
Anbefalinger
SAMARBEJDE MELLEM FRIVILLIGE ORGANISA-
TIONER OG KOMMUNER
Frivillige organisationer kan ofte andre ting end
de kommunale. I kommunalt regi er tidshorisonten
fx. ofte begrænset, og derfor savnes kontinuiteten.
Til gengæld har kommuner adgang til det offentlige
Danmark. Samarbejde mellem de to
organisationsformer anbefales, ligesom det kan
anbefales at indføre større mulighed for kontinuitet
i de kommunale tilbud.
Virkerum for sundhed kan have brug for arbejdsro
i form af faste bevillinger, så de ikke bruger unødige
ressourcer på at søge finansiering.