onsdag den <strong>21.</strong> augusT <strong>2013</strong> kl. 20:00: koncerT på fuglsangs Terrasse og i koncerTsalen åbNINgskoNCERt på Terrassen emIl hartmann (1836-1898): Serenade op. 43(1891) For 9 instrumenter (fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas) 1. andante – allegro, ma non tanto pastorale 2. Scherzo 3. Intermezzo 4. Finale ÅbnIngStale V/ anne SchmIdt i koncerTsalen maurIce raVel (1875 – 1937): IntroduKtIon & allegro (1907) (harpe, fløjte, klarinet, 2 violiner, bratsch, cello) Sheherazade Sange (1903) (arr. af niels rosing-schow) vokalsolisT: signe asmussen (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) - tzIgane (1924) (arr. af erik højsgaard) (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) violin solo: sTéphane Tran ngoc Svend Melbye, fløjte Eva Åberg, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Carl-Oscar Østerlind, cello Joakim Dam Thomsen, obo Martin Kejser, klarinet Susanne Olschansky, fagot Lasse Mauritzen, horn Lisa Luckow Mauritzen, horn Siri Abildgaard, violin Joël González, kontrabas Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Serenade for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæsterne, nyder musikken med et glas i hånden, Hartmanns smægtende toner, den lune aftenbrise og en stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P. E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guldalderen, kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest forgæves kamp for anerkendelse. Han var familiært tilknyttet Fuglsang, og i vor tid vinder hans musik stadig mere udbredelse. Serenaden, opus 43, er skrevet til det franske blæser-societet, og de fire veloplagte satser fik, med legendariske Paul Taffanel ved fløjten, i 1891 sin uropførelse i Paris. Resten af indledningskoncerten tilhører Maurice Ravel og hans forføriske musik. De tre Sheherazade sange (1903) er inspireret af de arabiske fortællinger Tusind og én nats eventyr, men også af Rimskij-Korsakovs orkesterfantasi Sheherazade, prinsessen der gennem 1000 nætter måtte fortælle eventyr for at bevare livet. Digteren til Ravel-sangene, Tristan Klingsor havde taget sit kunstnernavn efter det Wagnerske univers, men var ellers fremtrædende i den parisiske avantgarde. Sammen med Maurice Ravel tilhørte de kunstnergruppen Apacherne. Klingsor og Ravel skal sammen have bivånet alle 14 opførelser af Debussys opera Pelléas et Mélisande, og digteren og komponisten fandt hinanden i en længsel efter det tabte, sådan som det også udtrykker sig i de tre Sheherazade-sange, Asie, La Flute enchantée og L’indifférent. Der er fløjl, silke, roser og rødt blod, skygger og afsked. I forsommeren 1905 havde Ravel endnu engang måttet sluge den bitre pille, ikke at være indstillet til den eftertragtede Prix de Rome. Men komponisten fik pludselig travlt! Hans ven, redaktøren på le Matin, Alfred Edwards havde inviteret ham på en syv uger lang rekreations- og kanaltur i Nederlandene, men Ravel havde bundet sig til at skrive et kammer- Anne schmidt, fransk diplomat, har været udstationeret i Lima, Dublin, Riga, London, født i Danmark og opvokset i Frankrig, kulturråd ved den Franske ambassade i Danmark og direktør for Institut français du Danemark, som har til opgave at fremme udveksling mellem fransk og dansk kultur og sprog. 6 7 vive la france! musikværk bestilt af harpefirmaet Érard som promotion for deres nye pedalharpemodel. Ravel arbejdede på højtryk en uge igennem og måtte inddrage tre nætter i processen. Han valgte den musikalske form: en langsom intro på bare 26 takter, fulgt op af en fuldt udviklet allegro-sats i sonateform. Harpen er hele tiden i centrum omgivet af fløjte, klarinet og strygekvartet. Stykket er skrevet i Ges-Dur, den toneart, med de seks faste fortegn, der klinger bedst på den harpe alle anvender i dag. Man mærker ikke de for Ravel så stressende omstændigheder omkring kompositionsprocessen, men kan blot nyde Introduction et Allegro, et sandt mesterværk. Hvis man ene og alene opfatter Maurice Ravel som impressionist, kan man lytte til hans højekspressive Tzigane (1924) for en halsbrækkende soloviolin med akkompagnement. Tzigane er et andet ord for sigøjner, men Ravels Tzigane knytter sig mindre til det etniske element og mere til en stilart, som tidens violinvirtuoser, som f.eks. Pablo Sarasate, udfoldede sig i. Oprindelig skrev Ravel det vilde og forrevne musikstykke til en ungarsk virtuos, Jelly d’Arány og med et akkompagnement, der var indrettet til et særligt udstyret tasteinstrument, et såkaldt lutheal, der kunne skifte klangfarver og bl.a. rådede over, hvad der klang som det ungarske cimbalom. Ravel skrev snart efter akkompagnementet om for almindeligt klaver og orkestrerede i efteråret 1924 Tzigane for stort orkester. Stykket er rapsodisk og i en sats. Vi skal opleve Tzigane med Stéphane Tran Ngoc som solist og i en ny og spændende iklædning, idet Erik Højsgaard har orkestreret akkompagnementet for <strong>Storstrøms</strong> <strong>Kammerensemble</strong>. signe Asmussen (se faktaboks side 18) erik højsgaard studerede komposition hos Per Nørgård 1973-78. Hans produktion omfatter bl.a. 2 symfonier, en cellokoncert og en klaverkoncert samt operaen Don Juan vender hjem fra krigen. <strong>Storstrøms</strong> <strong>Kammerensemble</strong> har uropført flere af hans værker og bearbejdelser. Siden 1982 har han undervist i hørelære på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, fra 2002 som professor.
Change language