hent rapporten her - PS Landsforening

More documents

Recommendations

Info

Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 Baggrund side 3 Formål side 3-4 Sammenligning med forsigtighed side 4 - og med muligheder Øjebliks billede side 4 Pårørendes oplevede indsats side 4-5 2. Konklusion side 5 3. Datagrundlag og metode side 6 Opbygning af spørgeskemaet side 7-10 Datatilsynet side 11 4. Analysearbejdet side 11-15 5. Det videre arbejde side 15 Observationer til videre bearbejdning side 15 Pårørendes ustabilitet på arbejdsmarkedet side 16 Søskendes trivsel og adfærd side 17 Differentiering en styrke og en svaghed side 18 Opkvalificering en nødvendighed side 19 Forebyggende arbejde side 20 Forældre ressource - ”Parents Power” side 21 6. Bilag Projektbeskrivelsen Spørgeskema og følgebrev Statusbeskrivelse til Socialministeriet juni 2007 Informations folder om Støttegrupper i PS Rapport, 1.0 - Familiedynamikken. Hvad sker der i kernefamilien, når en spiseforstyrrelse træder i karakter? 2
1 Indledning Baggrund Med udgangspunkt i erfaringer fra støttegrupper for pårørende samt fra den gratis frivillige rådgivning i PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede, er der en oplevelse af, at rigtig mange familier lider under, at de i familien har en spiseforstyrret. Da der er tale om en sygdom, der ofte har et langvarigt forløb med op- og nedture i takt med sygdommens udvikling, sættes familierne under et langvarigt pres/stresssituation. Den viden PS LANDSFORENING får indsamlet via støttegrupperne og telefonrådgivningen bruges i det upartiske politiske arbejde for at påpege de manglende indsatsområder. Denne videns opsamling bygger udelukkende på erfaringer og ikke nogen systematisk tilgang, hvilket betyder at erfaringerne kan vurderes om værende subjektive. En nyttig og brugbar viden, men for at få større værdi og gennemslagskraft vil det være relevant at få noget reelt forskningsmateriale på familier, der er ramt af spiseforstyrrelse, der i højere grad kan dokumentere/retfærdiggøre en øget indsats på flere områder. Ud fra vort samarbejde med andre og udveksling af erfaringer med andre støttegrupper/selvhjælpsgrupper, kan vi udlede, at det at være pårørende til en spiseforstyrret ofte er forbundet med langt mere komplekse problemstillinger i familierne, end når der er tale om somatiske sygdom og andre psykiske sygdomme, da den kompleksitet, der ligger i sygdommen også skaber komplekse problemstillinger i forhold til de pårørende. Selve ”medicinen” er maden – men netop maden er det synlige symptom ved en spiseforstyrrelse – så det giver nogle meget alvorlige og hyppige daglige problemstillinger/konflikter i hjemmet. Foruden de komplekse problematikker og relationer i familien, kan vi via støttegrupper og kontakter i rådgivningen konstatere, at der er mange følgeomkostninger for de nære påførende og for samfundet i form af orlov, sygedagpenge m.m. i kølvandet på en spiseforstyrrelse. Familien til en spiseforstyrret er ofte udsat for en enorm belastning og frustration. De pårørende oplever en afmagt, fordi den spiseforstyrrede ikke kan få tilstrækkelig behandling og støtte. Mange oplever også, at behandlingssystemet pålægger familien alt for stor en byrde i arbejdet med den spiseforstyrrrede. Familier kan opleve, at de ikke har retten til at bestemme over deres eget liv og hverdag, fordi behandlingssystemet pålægger dem en opgave, som griber dybt ind i familiens daglige rytmer og frirum. Vi vil ikke i denne undersøgelse komme ind på, hvordan de lange ventetider på behandling påvirker familien. Under dialog med Troels Lund Poulsen, V, medlem af Folketinget fik PS en opfordring til at lave en egentlig undersøgelse/registrering på vore oplevelser fra støttegrupperne og rådgivningen, så der kom noget mere objektivt at forholde sig til. Noget sådant materiale fandtes der nemlig ikke noget af i ministerierne. Formål Undersøgelsen har til formål at afdække, hvad der sker i familier med en spiseforstyrret. Via foreningens mange aktive støttegrupper kan vi konstatere, at hele familien lider meget på grund af den store belastning det kan være, at have en spiseforstyrret i familien. De udvalgte belastningspunkterne bygger på de erfaringer og den evaluering, der tidligere er lavet på vores arbejde med støttegrupper i PS. Belastningspunkterne er: - familien indbyrdes. Familiedynamikken Rapport, 1.0 - Familiedynamikken. Hvad sker der i kernefamilien, når en spiseforstyrrelse træder i karakter? 3
Page 1: Rapport, 1.0 Familiedynamikken Mart
Page 5 and 6: Øjebliks billede Undersøgelserne
Page 7 and 8: Opbygning af spørgeskemaet Der sp
Page 9 and 10: 15. Forholdet til den spiseforstyrr
Page 11 and 12: Datatilsynet Undersøgelsen er anme
Page 13 and 14: slap for tankerne omkring den spise
Page 15 and 16: Finansiering af behandling (både t
Page 17 and 18: støtte for en hjemmeboende spisefo
Page 19 and 20: ehandlingsmuligheder, Hvis en patie
Page 21 and 22: Forældreressource - ”Parents Pow
Page 23 and 24: BILAG 1 For at sikre kvaliteten, er
Page 25 and 26: Opfølgning/dataindsamling om famil
Page 27 and 28: Forhold omkring familien, forældre
Page 29 and 30: Forhold omkring familien, søskende
Page 31 and 32: Formål BILAG 3 STATUSRAPPORT Skal
Page 33 and 34: BILAG 3
Page 35 and 36: BILAG 4 Støttegrupper for pårøre
Page 37: Tlf. 97891160 www.pslandsforening.d

hent rapporten her - PS Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?