hent rapporten her - PS Landsforening

Rapport, 1.0 Familiedynamikken Marts 2008 

Familien og spiseforstyrrelsen 

Hvad sker der i kernefamilien, når en 

spiseforstyrrelse træder i karakter? 

En ubeskrivelig følelse af afmagt og 

fortvivlelse rammer familien, når 

hverdagen med en spiseforstyrret 

træder i karakter . . .

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning side 3 

Baggrund side 3 

Formål side 3-4 

Sammenligning med forsigtighed side 4 

- og med muligheder 

Øjebliks billede side 4 

Pårørendes oplevede indsats side 4-5 

2. Konklusion side 5 

3. Datagrundlag og metode side 6 

Opbygning af spørgeskemaet side 7-10 

Datatilsynet side 11 

4. Analysearbejdet side 11-15 

5. Det videre arbejde side 15 

Observationer til videre bearbejdning side 15 

Pårørendes ustabilitet på arbejdsmarkedet side 16 

Søskendes trivsel og adfærd side 17 

Differentiering en styrke og en svaghed side 18 

Opkvalificering en nødvendighed side 19 

Forebyggende arbejde side 20 

Forældre ressource - ”Parents Power” side 21 

6. Bilag 

Projektbeskrivelsen 

Spørgeskema og følgebrev 

Statusbeskrivelse til Socialministeriet juni 2007 

Informations folder om Støttegrupper i PS 

Rapport, 1.0 - Familiedynamikken. Hvad sker der i kernefamilien, når en spiseforstyrrelse træder i karakter? 2

1 Indledning 

Baggrund 

Med udgangspunkt i erfaringer fra støttegrupper for pårørende samt fra den gratis frivillige 

rådgivning i PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede, er der en oplevelse af, at 

rigtig mange familier lider under, at de i familien har en spiseforstyrret. Da der er tale om en 

sygdom, der ofte har et langvarigt forløb med op- og nedture i takt med sygdommens udvikling, 

sættes familierne under et langvarigt pres/stresssituation. 

Den viden PS LANDSFORENING får indsamlet via støttegrupperne og telefonrådgivningen 

bruges i det upartiske politiske arbejde for at påpege de manglende indsatsområder. Denne 

videns opsamling bygger udelukkende på erfaringer og ikke nogen systematisk tilgang, hvilket 

betyder at erfaringerne kan vurderes om værende subjektive. En nyttig og brugbar viden, men 

for at få større værdi og gennemslagskraft vil det være relevant at få noget reelt forskningsmateriale 

på familier, der er ramt af spiseforstyrrelse, der i højere grad kan dokumentere/retfærdiggøre 

en øget indsats på flere områder. 

Ud fra vort samarbejde med andre og udveksling af erfaringer med andre støttegrupper/selvhjælpsgrupper, 

kan vi udlede, at det at være pårørende til en spiseforstyrret ofte er forbundet 

med langt mere komplekse problemstillinger i familierne, end når der er tale om somatiske 

sygdom og andre psykiske sygdomme, da den kompleksitet, der ligger i sygdommen også 

skaber komplekse problemstillinger i forhold til de pårørende. Selve ”medicinen” er maden 

– men netop maden er det synlige symptom ved en spiseforstyrrelse – så det giver nogle meget 

alvorlige og hyppige daglige problemstillinger/konflikter i hjemmet. 

Foruden de komplekse problematikker og relationer i familien, kan vi via støttegrupper og kontakter 

i rådgivningen konstatere, at der er mange følgeomkostninger for de nære påførende og 

for samfundet i form af orlov, sygedagpenge m.m. i kølvandet på en spiseforstyrrelse. 

Familien til en spiseforstyrret er ofte udsat for en enorm belastning og frustration. De pårørende 

oplever en afmagt, fordi den spiseforstyrrede ikke kan få tilstrækkelig behandling og 

støtte. Mange oplever også, at behandlingssystemet pålægger familien alt for stor en byrde i 

arbejdet med den spiseforstyrrrede. Familier kan opleve, at de ikke har retten til at bestemme 

over deres eget liv og hverdag, fordi behandlingssystemet pålægger dem en opgave, som 

griber dybt ind i familiens daglige rytmer og frirum. Vi vil ikke i denne undersøgelse komme ind 

på, hvordan de lange ventetider på behandling påvirker familien. 

Under dialog med Troels Lund Poulsen, V, medlem af Folketinget fik PS en opfordring til at lave 

en egentlig undersøgelse/registrering på vore oplevelser fra støttegrupperne og rådgivningen, 

så der kom noget mere objektivt at forholde sig til. Noget sådant materiale fandtes der nemlig 

ikke noget af i ministerierne. 

Formål 

Undersøgelsen har til formål at afdække, hvad der sker i familier med en spiseforstyrret. Via 

foreningens mange aktive støttegrupper kan vi konstatere, at hele familien lider meget på 

grund af den store belastning det kan være, at have en spiseforstyrret i familien. 

De udvalgte belastningspunkterne bygger på de erfaringer og den evaluering, der tidligere er 

lavet på vores arbejde med støttegrupper i PS. Belastningspunkterne er: 

- familien indbyrdes. Familiedynamikken 


- ændring i civilstanden (separation og skilsmisse) 

- deres egen opfattelse af ressourcer 

- forældrenes arbejdsforhold herunder stabilitet på arbejdsmarkedet 

- forældres sociale relationer 

- påvirkning af søskende og deres adfærd 

- den spiseforstyrredes sociale relationer og status i kernefamilien 

- hvor familien henter støtte og om de føler de får nok støtte 

- finansiering af behandling 

Der findes i dag intet tilgængeligt forskningsmateriale på familier, der er ramt af spiseforstyrrelse. 

Undersøgelsen her vil fortsætte frem til og med 2011. 

Projektet skal gennemføres, så vi kan dokumentere og retfærdiggøre, at der sættes en øget 

forebyggende indsats i gang. Herunder mere oplysning om, hvor man henter støtte også i den 

tidlige indsats. 

Vi vil få et overblik over, hvor mange der selv betaler helt eller delvis for behandling. Herunder 

om familien/de nærmeste pårørende får tilbud om rådgivning/støtte. Der er flere frivillige organisationer, 

der tager sig af støtte og rådgivning, og via undersøgelsen kan vi få et billede af, om 

de pårørende bliver gjort opmærksom på, at der findes disse tilbud, og om de får tilstrækkelig 

vejledning fra bl.a. sagsbehandler og behandlere om denne mulighed. 

Det vil også afdække manglende indsatsområder, herunder hvordan man kan give familierne 

værktøjer til bedre at klare hverdagen med en spiseforstyrret. 

Desuden vil der også være mulighed for at få et overblik over udviklingen med den spiseforstyrrede 

og hvilke tilbud denne modtager i perioden. 

Behandlingsindsatsen i dag er meget forskellig og meget tilfældig, alt efter hvor man bor. 

Sammenligning med forsigtighed og med muligheder 

Der kan være en usikkerhed i undersøgelsen, idet dataindsamlingen bygger på familier, som 

har opsøgt støtte i PS Ladsforening. Vi har ikke nogen undersøgelse på, om familierne er repræsentativ 

i forhold til sygdommens sværhedsgrad. 

PS har en formodning om, at vi i udpræget grad har medlemmer, hvor spiseforstyrrelsen er i 

moderat til svære tilfælde. Den hyppigste kontakt har vi til den gruppe af pårørende, som har 

en spiseforstyrret med moderat til alvorlige svære tilfælde af spiseforstyrrelser. Her deltager de 

oftest i vore støttegrupper. Pårørende til de lettere tilfælde har vi også mange henvendelser fra, 

men her oplever vi ofte, at de ikke har brug for den massive rådgivning. 

De pårørendes svar formodes at være påvirket afsygdommens karakter og sværhedsgrad. 

Der er mulighed for, at vi efterfølgende kan sammenligne de enkelte regioner, og efterfølgende 

analysere videre på, hvorfor der er så stor forskel i indsatsen. Deltagerne i undersøgelsen er 

udvalgt ud fra geografiske forhold. Primært er undersøgelsens deltagere pårørende, der deltager 

i støttegrupper, men der er også udvalgt andre familier, som har haft en vis kontakt til PS 

for indhentning af råd og vejledning. 

Der er i undersøgelsen indhentet subjektive svar på, hvordan de pårørende føler de er blevet 

støttet og bakket op. Der kan være forskellige forventninger i de forskellige regioner. Men det 

vurderes alligevel at give et godt billed af, forskelligheden i indsatsen. 


Øjebliks billede 

Undersøgelserne ”tager temperaturen” på de pårørendes her-og nu-oplevelse, men der gives i 

interviewet tid og rum til en vis refleksion og se indsatsen i en helhed. Svarerne er således ikke 

evigt gyldige, men afhængige af den aktuelle situation og periode, hvori de er afgivet. Ved at 

vende tilbage til de samme familier flere gange i undersøgelsesperioden, og ved anvendelse af 

scoretal, bliver det et mere retvisende billed. 

Pårørendeoplevede indsats 

Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for pårørendes oplevelser - den 

pårørendes oplevede indsats og kvalitet. Resultaterne kan indgå i psykiatriens og siócialpsykiatriens 

arbejde med at forbedre indsatsen, men undersøgelsen kan ikke stå alene. Det skal 

ses i sammenhæng med den faglige og organisatoriske kvalitet. 

2 Konklusion 

Undersøgelsen med dataindsamling i støttegrupper i PS LANDSFORNING, der belyser, hvad 

der sker i kernefamilien, når hverdagen med en spiseforstyrret træder i karakter, har til formål 

at afdække, hvad der sker i familier med en spiseforstyrret: 



- forældrenes arbejdsforhold herunder stabilitet 





Det er de samme ting vi kan spore hele vejen rundt hos de adspurgte, nemlig: 

Familiedynamikken – familien strides mere føler samtlige adspurgte. Knap 58% mener forældrene 

står godt sammen om opgaven. 42% føler distance/seperation/skilsmisse. Alle oplever 

øget konflikter forældrene imellem. 

Forældrene har en udpræget følelse af udbrændthed. Med en gennemsnitlig score på 2,3, hvor 

1 er laveste og 5 den bedste. 

I 9 ud af 10 tilfælde er moderens stabilitet på arbejdspladsen blevet forringet. 

6 ud af 10 går delvis på orlov/sygeløn/nedsat arbejdstid på grund af belastningen. 

I 1 ud af 10 tilfælde ses en lille påvirkning af faderens arbejdsforhold i form af sygefravær. 

Familierne har bevidst valgt at forsøge at holde hovedforsørgeren (faderen) som den stabile i 

forhold til arbejdsforholdet. 

ALLE har nedsat sociale relationer, hvor der ligger et score tal på 2,6, hvor 1 er laveste og 5 

den bedste. 

ALLE føler familien og venner har svært ved at forstå dem. 

Søskende til den spiseforstyrrede opleves af forældrene som værende mere utrygge. I 76% af 

tilfældene har søskende flere sygedage med hovedpine, mavepine. 

Alle føler de har fået stor opbakning og udbytte af PS LANDSFORENING. 68% giver udtryk for, 

at de gerne meget tidligere i forløbet ville have haft kendskab til PS. 

18% af de pårørende føler de har fået rimelig støtte/opbakning fra det offentlige system, hvor 


det offentlige system er hos den kommunale sagsbehandler, skole og sundhedsplejerske/skolelæge. 

Resten føler ingen opbakning. 

De indhentede data og den fortsatte opfølgning kan der laves yderligere analyse på. 

3 Datagrundlag og metode 

Der udvælges støttegrupper og enkelt familier fra rådgivningen fordelt over hele landet. Ved 

udvælgelsen er der taget højde for at finde deltagere, der er repræsentativt fordelt rundt i de 

5 regioner. 

Familiernes fordeling rundt i regionerne: 

Region Nord 13 familier (PS er ikke så godt repræsenteret i Nordjylland) 

Region Midt 19 familier 

Region Syd 16 familier 

Region København 16 familier 

Region Vestsjælland 16 familier 

Undersøgelsen bygger på 80 familier. Den store mængde for at give et valid billede. Der er udarbejdet 

meget omfattende spørgeskemaer, og disse udfyldes via personlige interviews. Der 

sættes score på en del af problemområder, så det er muligt at sammenligne på score og ikke 

kun på rene vurderinger. Da spiseforstyrrelse er en langvarig lidelse, skal deltagerne indvilge 

i, at der bliver fulgt op med interviews over en periode på 5 år. 

Der spørges ind til adskillige områder, og der er således mulighed for at lave yderligere analysearbejde 

på de indhentede data. 

De adspurgte deltagere har været meget interesseret i at deltage. Kun 3 har takket nej til at 

deltage. Ellers har ingen haft spekulationer om, at indgå i undersøgelsen. Undersøgelsen er tiltænkt 

at skulle forløbe over 5 år, hvilket alle deltagerne umiddelbart har været indforstået med. 

Dog kan der ikke udelukkes, at nogle vælger at afstå fra at indgå i opfølgende interviews. 

Deltagerne er kendte af konsulenten, men alle oplysninger vil blive behandlet strengt fortrolige. 

For at sikre kvaliteten, er det en vigtig forudsætning, at interviews foretages af en konsulent, 

som har stor indsigt i området. Herunder er forberedt på, at der kan opstå svære situationer, 

som følge af, at der pludselig bliver spurgt ind til noget af det, som gør deres hverdag vanskelig. 

Forhold omkring husstandens børn under 15 år besvares af forældre. 

Vi havde først gjort os nogle tanker om, at det var nødvendigt at mødes direkte med deltagerne, 

hvilket i stor udstrækning kunne ske ved de månedlige møder i støttegrupperne. Men 

det viste sig hurtigt, at de pårørende var trygge og mere tilpas med, at de blev ringet op og det 

foregik pr. telefon interviews. 

Deltagerne har været meget tillidsfulde i forhold til konsulenten. De har været vant til at modtage 

meget personlig støtte fra rådgivningen, og derfor ikke haft spekulationer om at udlevere 

intime og meget personlige oplysninger. 


Opbygning af spørgeskemaet 

Der spørges ind til de vigtigste områder, og for at undersøgelserne kan være overkommelige 

stilles der et begrænset antal spørgsmål, som ikke kan rumme alle aspekter af 

”det som fylder” hos de pårørende, men det afdækker, hvordan de opfatter temaerne. 

Der vil være 2 afsluttende spørgsmål ”Støtte/opbakning/samarbejde – får du hjælp nok?” 

og ”Hvor/hvad mangler du hjælp til?” som giver mulighed for meget individuelle svar. 

Disse spørgsmål vil uvilkårligt give store spænd i svaranalyserne, men de er interessante 

i forhold til evt. nye tiltag. 

Temaerne i spørgsmålene er: 

- indsatsen for den spiseforstyrrede 

- Status på den spiseforstyrrede, øjebliksbillede hvordan det går 

- Forældrenes ressourcestatus – forholdet til hinanden, arbejdslivet og det 

sociale liv 

- Forældrenes samarbejde med behandlere og kendskab til behandlingsmuligheder 

- Støtte til forældrene. Hvad får de. Hvad mangler de. 

- Har de egenfinansiering til behandling af dem selv, søskende eller den spiseforstyrrede 

- Hvordan håndterer søskende det – i forhold til deres sociale liv, skole og helbred 

Det er temaspørgsmålene, der danner grundlag for rapporten konklusioner. 

Foruden tema-spørgsmålene indhentes der grundoplysninger om den enkelte familie. 

Spørgeskema til indhentning af oplysninger er delt op på 3 hovedområder: 

- forhold omkring den SPISEFORSTYRREDE 

- forhold omkring familien, FORÆLDRE 

- forhold omkring familien, SØSKENDE 

Forhold omkring den SPISEFORSTYRREDE 

Her er det den samme forældre som svarer på forhold omkring den spiseforstyrrede. 

1. Fakta på den spiseforstyrrede: 

Her spørges ind til køn, alder, BMI 

2. Symptomer/handlinger, er der en diagnose: 

Bulimi. Anoreksi. Selvskader. Overmotionering og udrensende adfærd ligger under selvskader. 

Der skrives hvilken selvskadende adfærd der udføres. Hvis der er tale om atypisk 

anoreksi, afkrydses mellem bulimi og anoreksi. 

3. Sygdommens varighed 

Hvornår begyndte sygdommen ca.? 

4. Hvornår fik den spiseforstyrrede hjælp første gang? 

Hvilken hjælp fik den spiseforstyrrede? 

Hvilken indsats har den spiseforstyrrede fået indtil dato? (læge, psykiatrisk ambulatorium, 

psykolog, sundhedsplejersker, andet – hvis der har været alternativ behandling 

skrives hvilken indsats under andet) 

5. Indsats for den spiseforstyrrede – indlæggelser m.m. 

Hvilken indsats er der blevet ydet for den spiseforstyrrrede? 


Har den spiseforstyrrede været indlagt? Hvis ja, så hvornår, sted og varighed. 

6. Hvad laver den spiseforstyrrede til daglig? 

Går den spiseforstyrrede i skole og hvilken skole, eller arbejde? Eller på beskyttede dagcentre, 

eller ingenting? 

7 . Social kontakt/engagement. Med score tal 1-5 

Her spørges der til hvilken social kontakt den spiseforstyrrede har og om der er sket nogen 

ændring siden han/hun blev syg. (1 laveste score, som er udtryk for dårligt fungerende. 3 er 

middel. 5 er velfungerende. 2 og 4 er også en mulighed) 

8. Status i kernefamilien 

Hvilken status/rolle har den spiseforstyrrede i familien? 

9. Rolle – daglige gøremål/ansvar i familien: 

Har den spiseforstyrrede daglige pligter frivillige/ufrivillige pligter at udføre. 

Hvordan er hans/hendes personlighed, og har den ændret sig siden sygdommen kom i udbrud? 

(stille, pauseklovnen, den dovne, konge, den omsorgsfulde, den flittige, den underholdende, 

den kreative m.m.) 

10. Helhedsvurdering lige nu – hvordan går det? Med score tal fra 1-5 

Hvordan opfatter forældrene den spiseforstyrrede har det lige nu? Er der håb forude. Går det 

godt lige for tiden. Er han/hun nede i et hul lige nu? Er der tilbagefald? Er der sygdomserkendelse 

og sygdomsindsigt? Er han/hun motiveret for behandling? 

11. Har den spiseforstyrrede være udsat for tab / omsorgssvigt / overgreb? 

Her noteres hvis den spiseforstyrrede gennem sin opvækst har været udsat for belastninger, 

tab, dødsfald, omsorgssvigt, mobning og overgreb. 

Forhold omkring familien, FORÆLDRE 

Vi har bedt om at få lov til at lave interview på den af forældrene, som er mest involveret i den 

spiseforstyrredes forløb. 

12. Kernefamilien/daglig 

Her spørges der til sammensætningen af den familie, som udgør de daglige rammer for den 

spiseforstyrrede. 

Mor, far, stedfar/stedmor, civilstand, beskæftigelse og antal søskende 

13. Status i kernefamilien, daglige rolle gøremål/ansvar i familien 

Hvem træffer beslutningerne. Hvem står for hus, have, madlavning, opdragelse børn, planlægning 

(økonomi, familieaktiviteter). Hvem går børnene til når de har brug for støtte eller hjælp 

(et godt råd, lektier m.m.) Er der én af forældrene, som er meget fraværende eller usynlige i 

familien? 

14. Social kontakt/engagement med score tal fra 1-5 

Har forældrene social kontakt/relationer. Til hvem. Er der sket en ændring i forhold til før de 

fik en spiseforstyrret i huset. Desuden bedes respondenten sætte et tal på, hvor godt deres 

sociale kontakt er, efter spiseforstyrrelsen er trådt i karakter 

(1 laveste score, som er udtryk for dårligt fungerende. 3 er middel. 5 er velfungerende. 2 og 4 

er også en mulighed) 


15. Forholdet til den spiseforstyrrede 

Hvordan var forældrenes forhold til den spiseforstyrrede før sygdommen og hvordan er den 

nu? ER der nogen af dem som er meget tæt tilknyttet. 

16. Åbenhed til familie og venner om den spiseforstyrrede 

Sygdommen er det noget, som forældrene taler åbnet om til venner og familie? 

Hvordan tror de den spiseforstyrrede har det med deres måde at tale med andre om hans/ 

hendes spiseforstyrrelse? 

17. Støtte – læge, psykolog, ligestillede, andet: 

Har forældrene fået støtte til at forholde sig til sygdommen og den spiseforstyrrede? Og hvor 

har de hentet hjælp? 

18. Ressourcestatus – (overskud/udbrændt – psykisk tilstand). Med score tal fra 1-5: 

Hvordan ser din ressourcestatus/psykiske tilstand ud i dag? (1 laveste score, som er udtryk for 

dårligt fungerende. 3 er middel. 5 er velfungerende. 2 og 4 er også en mulighed) 

Der noteres hvis der nævnes noget om fysisk eller psykisk tilstand (stress, depression, hjerteproblem/blodtryk, 

trøstespisning m.m.) 

Hvordan ser det ud med sygefravær? 

Hvordan har forældrene det indbyrdes/parforholdet? 

19. Forståelse blandt det sociale netværk: 

Føler de sig mødt og forstået, når de taler med familie, venner og kollegaer om hverdagen 

med en spiseforstyrret er. 

20. Støtte/opbakning af det offentlige. Socialrådgiver personlig og økonomisk støtte til 

indsats: 

Har de været i kontakt med det offentlige kommunale system – sagsbehandler/socialrådgiver? 

Hvis de har, hvordan oplever de den kontakt? Har de fået hjælp? Har de mødt forståelse for 

deres situation? Har de fået konkret rådgivning? 

Betaler de selv for noget behandling? 

21. Samarbejdet med behandlere: 

Den behandling der er iværksat for den spiseforstyrrede, er de som forældre medinddraget 

og i hvilken omfang? 

Hvordan oplever de samarbejdet med behandlere? 

22. Kendskab til behandlingsmuligheder: 

Er de blevet oplyst om hvilke muligheder, der er for behandling? 

Er de blevet oplyst om, at de selv har mulighed for psykologhjælp? 

23. Bosted/døgnanbringelse. Overvejer, forsøger, kan ikke finde noget? 

Har familien overvejet at få et bostedstilbud og/eller bo- og behandlingstilbud via kommunen? 

Hvad har de gjort? 

24. Støtte, opbakning, samarbejde – får du hjælp nok? 

Oplever forældrene, at de får tilstrækkelig støtte og hjælp til at klare hverdagen med en spiseforstyrret? 

Hvad får de af hjælp? 


25. Hvor/hvad mangler du evt. hjælp til? 

Kan forældrene nævne noget som de gerne vil have støtte til. Kan de nævne nogle tiltag, som 

kunne hjælpe andre i samme situation at få at vide så tidligt som muligt? 

Forhold omkring familien, SØSKENDE 

Denne del henvender sig også til forældrene, som svarer på vegne af børnene. 

Desuden vælges der én tilfældig ud af søskende over 15 år, som vi forsøger, at få til at indgå 

i undersøgelse og svare på spørgsmål til belysning af søskende delen. 

26. Søskende 

Her spørges der ind til antal søskende. Deres alder og om de bor i samme hus som den spiseforstyrrede. 

27. Daglig beskæftigelse 

Her spørges ind til deres daglige funktion – folkeskole, videreuddannelse, arbejde 

28. Status i familien 

Hvilken status/rolle har det enkelte barn i familien 

29. Rolle – daglige gøremål/ansvar i familien: 

Har børnene daglige pligter frivillige/ufrivillige pligter at udføre. 

Hvordan er det enkelte barns personlighed – her skal forældre eller barnet selv sætte ord på, 

hvordan de opfatter barnet/dem selv eller søskendes rolle. (stille, pauseklovnen, den dovne, 

konge, den omsorgsfulde, den flittige, den underholdende, den kreative m.m.) 

30. Social kontakt/engagement. Med score tal 1-5: 

Igen på hver enkel søskende, spørges der til hvilken social kontakt de har, og om der er sket 

nogen ændring i den siden de fik en bror/søster med spiseforstyrrelse. (1 laveste score, som 

er udtryk for dårligt fungerende. 3 er middel. 5 er velfungerende. 2 og 4 er også en mulighed) 

31. Forholdet til den spiseforstyrrede: 

Hvordan har søskende det med den spiseforstyrrede. Er der sket en ændring siden spiseforstyrrelsen 

32. Åbenhed til familie og venner om den spiseforstyrrede: 

Sygdommen er det noget, som søskende taler åbnet om til venner, familie, lærer m.m. ? 

Hvordan tror de den spiseforstyrrede har det med deres måde at tale med andre om hans/ 

hendes spiseforstyrrelse? 

33. Støtte, opbakning, samarbejde – får de hjælp nok? 

Oplever søskende, at de får tilstrækkelig støtte og hjælp til at klare hverdagen med en spiseforstyrret? 

Hvad får de af hjælp? 

34. Ressourcestatus – (overskud/udbrændt – psykisk tilstand). Med score tal fra 1-5: 

Hvordan ser søskendes ressourcestatus/psykiske tilstand ud i dag? (1 laveste score, som er 

udtryk for dårligt fungerende. 3 er middel. 5 er velfungerende. 2 og 4 er også en mulighed) 

Der noteres hvis der nævnes noget om fysisk eller psykisk tilstand (mavepine, hovedpine, 

stress, depression, hjerteproblem/blodtryk, trøstespisning m.m.) 

Hvordan ser det ud med sygefravær i skole/job? 


Datatilsynet 

Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, hvor der ligger tilladelse og godkendelse under j.nr. 

2007-41-0889 jf. persondatalovens §50, stk. 1, nr. 1, som foreløbig er gældende indtil 1. marts 

2009. 

4 Analysearbejdet 

Belastningspunkter 

Der er indhentet informationsmateriale, som kan analyseres meget dybt og meget bredt. Vi har 

i første omgang valgt at sætte fokus på en række forhåndsudvalgte belastningspunkter: 


- parforholdet - evt. ændring i civilstanden (separation og skilsmisse) 

- forældre - deres egen opfattelse af ressourcer 

- forældrenes arbejdsforhold herunder stabilitet på arbejdsmarkedet 



- den spiseforstyrredes sociale relationer og til familien 



Familiedynamikken - familien indbyrdes parforholdet og evt. ændring i civilstanden 

Til belysning af den vinkel har vi inddraget følgende spørgsmål: 

spørgsmål 12 - civilstand (forældre) 

spørgsmål 15 - forældrenes forhold til den spiseforstyrrede 

spørgsmål 18 - ressourcestatus, hvordan har parforholdet det med scoretal 1-5 (forældre) 

spørgsmål 29 - rolle, daglige gøremål/ansvar i familien (søskende) 

spørgsmål 31 - forholdet til den spiseforstyrrede (søskende) 

11 af de adspurgte lever alene. 28 familier er sammenbragte familier, og i 41 af familierne er 

det den oprindelige kernefamilie. 

På spørgsmål 15 omkring forældrenes forhold til den spiseforstyrrede, er det i 61 af familierne 

moderen, som har det tættetste forhold til den spiseforstyrrede. Alle familier svarer, at fortroligheds 

forholdet til den spiseforstyrrede er blevet dårligere, og der meget ofte er konflikter med 

den spiseforstyrrede, hvor konflikterne altid går på mad og deres indbyrdes adfærd. 

Spørgsmål 31 omkring søskendes forhold til den spiseforstyrrede, bliver der hos alle adspurgte 

svaret, at der er blevet et dårligere forhold, distancering. og hos 51 af de adspurgte er søskende 

træt af, at den spiseforstyrrredes adfærd, hvilket har afstedkommet, at de bevidst har lagt 

en afstand til den spiseforstyrrede. 

Af spørgsmål 29 ses, at den spiseforstyrrede tidligere har vist større omsorg for sine søskende, 

men at søskendes normale rolle/pligter m.m. i familien ikke menes at være påvirket af sygdommen. 

Under spørgsmål 18 spørges der direkte til forældrenes forhold til ægtefælle/samlever. Her er 

11 af de adspurgte alene, og her svarer 10 af de 11, at deres forhold til en kæreste udenfor 

familiens bolig er væsentligt forringet/ophørt. Blandt de samboende svarer ca. 58%, at forældrene 

mener de står godt sammen om opgaven, men de oplever alle øget konflikter både 

forældrene i mellem, men også familiemedlemmerne imellem, hvor konflikterne udspringer af 

nogle små ting, som slet ikke tidligere gav anledning til konflikt. Der er 42% af de samboende 

som svarer, at de føler en stor distance og uenighed mellem dem og 7 mener sig sikker på/er 

ved at udtræde af ægteskabet/forholdet. En gennemsnitlig score på, hvordan forældrene har 

det indbyrdes i forhold til før deres datter/søn fik spiseforstyrrelse er 2,1. 


Samlet kan det konkluderes, at familen samlet set er under et stort pres, og familierne oplever 

en hverdag, hvor små hverdagsting let kommer til at gå op i konflikter familien indbyrdes. 

Ligesom der opleves en vis distancering familien indbyrdes. 

Forældre - deres egen opfattelse af ressourcer, arbejdsforhold herunder stabilitet 


spørgsmål 17 - støtte - læge, psykolog, ligestillede, andet 

spørgsmål 18 - ressourcestatus, (overskud/udbrændthed, psykisk tilstand) Med scoretal 1-5 

På spørgsmål 17 svarer forældrene, at de alle har fået støtte via PS heraf har 67 af de adspurgte 

familier gået i en støttegruppe. Desuden har 52 familier fået støtte via egen læge, 

psykolog, alternativ samtalerterapi eller via den psykiatriske afdeling som den spiseforstyrrede 

modtager behandling på. 28 familier har ikke modtaget anden støtte end fra PS. 9 familier 

oplyser, at de har gået til parterapi. 

Specielt mødre har haft brug for ekstra støtte fra læge eller psykolog og her svarer 48 af familierne, 

at moderen har symptomer på stress eller depression. 36 af de adspurgte fortæller at 

de har været/er i behandling for depression. I 4 af familierne kommer det som noget helt nyt 

frem, at faderen også har haft det meget svært og været ved at bryde helt sammen, men han 

har opretholdt facaden og passet sit arbejde, men ikke optimalt, da faderen følte/føler han er 

nødt til at holde skansen, for moderen vil ikke kunne bære mere modgang lige nu. 

Spørgsmål 18 omkring ressourcestatus er der en markant følelse af udbrændthed hos forældrene. 

Med en gennemsnitsscore på 2,3, hvor 1 er laveste og 5 den bedste. Forældrene 

oplyser, at de normalt har langt mere overskud. Spørgmså 18 indeholder også en del, hvor 

vi spørger til stabilieteten i forhold til arbejdet. Her viser undersøgelsen, at 9 ud af 10 mødre 

er blevet mere ustabile på arbejdspladsen både i fremmøde og effektvitet. Dem der har fastholdt 

ansættelsesforholdet har de 9 ud af 10 mere end 15% sygefravær. Sygefravær som de 

mener bunder i spiseforstyrrelsens belastning. 6 ud af 10 mødre har /har haft delvis orlov/sygeløn/nedsat 

arbejdstid/lønkompensation på grund af belastningen, idet de ikke har magtet at 

passe arbejdet samtidig med, at de har haft den spiseforstyrrede at skulle tage vare på. 

Familierne fortæller, at de har valgt en bevidst strategi, hvor det kun er den ene part, som har 

været påvirket af datterens/sønnens sygdomsforløb i forhold til ansættelsesforholdet. Kun 

ved 1 ud af 10 familier ses en påvrkning af faderens arbejdsforhold i form af sygefravær. 

Ved 16 familier har man oplevet tjenestelige samtaler eller fyringer på grund af for højt sygefravær. 

Hos de adspurgte som er ustabile på arbejdsmarkedet (mere end 15% fravær) oplever 71 

familier, at det er svært at få det hele til at hænge sammen. 

Forældres sociale relationer 


spørgsmål 14 - social kontakt/engagement. Med score tal 1-5 

spørgsmål 15 - åbenhed til familie og venner om den spiseforstyrrede 

spørgsmål 19 - forståelse blandt det social netværk 

Alle de udspurgte svarer, at de har nedsat sociale relationer. Den gennemsnitlige score ligger 

på 2,6 hvor udgangspunktet var 5 før deres søn/datter fik en spiseforstyrrelse. De adspurgte 

ville gerne fastholde deres sociale engagement, men der kommer altid noget på tværs og det 

letteste er ofte at blive hjemme. 2 af de adspurgte adskiller sig dog, idet de i forhold til tidligere 

har kunnet fastholde/udbygge deres sociale engagement, idet de har taget en krævende 

efteruddannelse, og de oplever, det har været rigtig godt, at kunne fordybe sig i noget, så de 


slap for tankerne omkring den spiseforstyrrede. 21 af de adspurgte oplyser, at de hele tiden 

øver sig på at fastholde deres sociale netværk, og at de er meget bevidste omkring det, da det 

er et af de punkter, som de i støttegrupperne i PS får at vide, at det er meget vigtigt at fastholde 

de sociale relationer og arbejde på, at være så normal som muligt. 

52 familier ud af 80 har været åbne til nærmeste familie og venner omkring deres søns/datters 

spiseforstyrrelse. Den manglende åbenhed skyldes i alle tilfælde, at den spiseforstyrrede 

ikke vil have, at forældrene taler om ham/hende. 17 af de adspurgte siger, at de har skullet 

øve sig i at være åbne omkring det, og de kun er blevet det, fordi PS har opfordret dem til at 

være det. 

53 familier giver udtruk for, at forståelsen blandt deres sociale netværk ikke er god, og det kan 

være en belastning/svært at tale med nogen om, som slet ikke forstår de mekanismer, som er 

igang hos en spiseforstyrret. Familierne føler sig ofte såret af deres udtalelser og opgiver at 

sætte dem ind i problematikkerne. Det er meget lettere at få vendt tingene i støttegrupperne 

eller med rådgivere i PS. 

Påvirkning af søskende og deres trivsel og adfærd 


spørgsmål 30 - social kontakt/engagement. Med scoretal 1-5 

spørgsmål 32 - åbenhed til familie og venner om den spiseforstyrrede 

spørgsmål 33 - støtte - læge psylolog, ligestillede, andet 

spørgsmål 34 - ressourcestatus/psykisk tilstand. Med score tal 1-5 

Der har været søskende i 78 ud af de 80 familier. Det har været muligt i 6 af familierne, både 

at få en forældre til at svare på søskende spørgsmål og tillige også en søskende selv. Her er 

det slående, at forældrene har en opfattelse af, at det er væsentlig lettere for den pågældende 

søskende, end det som barnet selv giver udtryk for. På spørgsmål 30 om søskendes sociale 

kontakt/engagement har forældrene ved de 6 udvalgte givet en score på 3,4 mens søskende 

selv har givet en score på 1,9. Samlet er der en gennemsnitsscore på 2,1. Samme mønster 

ses ved spørgsmål 34 om søskendes ressource status/psykiske tilstand, hvor forældrene svarer 

at de ligger med en score på 3,2 siger søskende selv, at de ligger på 1,8. I de 6 familier, 

hvor både søskende er spurgt, og mor er spurgt om søskende, er det meget tydeligt, at søskende 

lider meget mere end forældrene er klar over, og at søskende i disse tilfælde ikke vil 

fortælle forældrene om, hvordan de har det, fordi de ikke vil lægge flere byrder på dem. I 2 af 

disse tilfælde, kan det se ud som om, at de er ved at udvikle meget uhensigtsmæssig adfærd 

i deres kamp for at klare det her alene. Det samlede gennemsnit på 2. 

Både forældre og søskende oplever, at de har mange flere dage med utilpashed i form af hovedpine 

og mavepine - ialt 59 af de 78 har stigende problemer med hovedpine, mavepine og 

sover mere uroligt. Forældrene betegner det alle som om, at søskende har haft brug for mere 

tryghed og nærhed, men det alligevel samtidig har betydet flere enkelte sygedage, og der er 

dage, hvor det er sværere at få dem i skole. 

På spørgsmål om søskende er åbne til familie og venner om den spiseforstyrrede svarer 67, 

at de ikke rigtig snakker med nogen om det - og hvis de gør, så er det kun til deres bedste ven, 

lærer eller en anden voksen fortrolig. Når man spørger til hvorfor de ikke taler med andre om 

det, svarer de ”ved ikke”, ”det gør jeg bare ikke”, ”jeg gider ikke”. 

På spørgsmål 33 om søskende har fået støtte ved læge, psykolog, ligestillede andet svarer 

37 af familierne, at de har fået hjælp til søskende. Flere af forældrene har gerne villet, at søskende 

fik noget støtte, men de har ikke været i stand til at motivere ham/hende til at gå ind i 

det, så derfor har familien selv været opmærksom på at give ekstra omsorg i det omfang det 

har været muligt. 


Den spiseforstyrredes sociale relationer og status i kernefamilien 


spørgsmål 7 social kontakt/engagement. med scoretal 1-5 

spørgsmål 10 - helhedsvurdering lige nu - hvordan går det? Med score tal 1-5 

Selvom det er en undersøgelse af, hvordan det er at være pårørende, så er der indhentet information 

til belysning af, hvordan den spiseforstyrrede har det. Det skyldes, at vi har en teori 

om, at den spiseforstyrredes sygdomstilstand vil kunne afspejles i familiens tilstand. Der er her 

i første omgang ikke lavet udtræk på den del. 

På spørgsmål 7 svarer alle adspurgte, at den spiseforstyrrede har fået nedsat social kontakt. 

Hvis scoretal var 5 før sygdom, så vurderer forældrene at scoretallet aktuelt er på 2,3. 

På spørgsmål 10 om hvordan det går lige nu, kan det ikke bruges til så meget i forhold til den 

samlede vurdering, men der ses umiddelbart en sammenhæng mellem den enkelte familiens 

tilstand sammenholdt med, hvordan det går med den spiseforstyrrede. Gennemsnitsscoren er 

her 2,7. 

Hvor familien henter støtte og om de føler de får nok støtte 


spørgsmål 24 - støtte, opbakning, samarbejde, information generelt - Får du hjælp nok? 

Spørgsmål 25 - hvor/hvad mangler du hjælp til? 

Kun 18% føler de har fået rimelig støtte/opbakning og dermed hjælp nok fra det offentlige system, 

som her er den socialpsykiatriske indsats - altså kommunerne. De oplever, det har været 

meget svært at få noget igennem, og de føler sig slet ikke forstået i, hvor stor en belastning de 

er udsat for. Deres hverdag er ved at falde helt sammen og alligevel løber de hele tiden ind i 

manglende forståelse og alt for lange sagsbehandlingstider. De oplever en afmagt, når kommuner 

ikke vil lytte til, at den spiseforstyrrede har prøvet det offentlige behandlingstilbud flere 

gange uden resultat, og kommunerne så alligevel ikke vil sætte ind med alternativ tilbud, hvor 

de får begrundelse, at behandlingsmulighederne i offentligt regi ikke er udtømte, og derfor kan 

man fra kommunens side ikke sætte ind med andet. 

68% giver udtryk for, at de gerne meget tidligere i forløbet ville have haft kendskab til PS. Ofte 

er det tilfældigheder, som har gjort, at de har fået kendskab til PS. 

Omkring samarbejdet giver 30 familier udtryk for, at de ikke føler sig tilstrækkelig inddraget/lyttet 

til af behandlerene. 15 familier føler, at de af behandlerene er udsat for et pres, hvor de skal 

bakke op om noget, som de dybest set ikke tror på. De oplever at det offentlige behandlingstilbud 

er mangelfuld og regrid. 

28 familier giver udtryk for, at den sværeste følelse at håndtere er, når de føler sig set ned på af 

behandlerne, fordi de ikke kan honorerer de krav, som bliver stillet fra behandlerens side. 

Der efterlyses desuden en oversigt over, hvilke behandlingsmuligheder der findes og en vejledning 

til, hvordan man så kan få sin datter/søn til netop den behandling, som han/hun gerne 

vil indgå i. 

I forhold til det at være pårørende, er det først når de er kommet i en støttegruppe, at de er 

blevet klar over, at de som forældre har kunnet få psykologhjælp med en henvisning fra egen 

læge og dermed kun skulle betale en lille andel selv. 26 familier ville gerne have vidst noget om 

den mulighed noget før. 

Der er her en meget stor forskel i svarerne alt efter hvilken landsdel, vi befinder os i. Der kan 

senere laves mere specifik udtræk på disse forhold, men det har ikke været muligt inden for de 

økonomiske rammer at gå mere i dybden. 


Finansiering af behandling (både til den spiseforstyrrede og evt. familien) 


spørgsmål 20 - behandling i selv har betalt for? 

71 af de adspurgte familier har selv betalt for noget behandling i én eller anden form enten for 

behandling til datteren, eller til sig selv som forældre eller til søskende. 

6 af familierne har selv finansieret døgnophold for den spiseforstyrrede - en investering som de 

ikke har fortrudt, da hun er blevet rask og/eller er i væsentlig bedring. 

Behandlingsformerne der er egenfinansieret er: 

psykoterapi, kognitiv terapi, hypnose, døgnophold, psykolog, akupunktur, healing, livsstilssamtaler, 

diætist, kunstterapi, fysioterapi og kropsterapi. 

Analysearbejde kan udbygges 

Der er indhentet meget omfattende information, og der er i høj grad mulighed for at lave yderligere 

udtræk på materialet. 

Det vil være oplagt at inddele viden efter regionerne, så det tydeligere fremgår, hvordan bruger 

tilfredsheden er i forhold til de forskellige regioner. Umiddelbart kan spores en stor forskel i de 

tilbud, som familien og den spiseforstyrrede får. Der er således stor ulighed i indsatsen for den 

spiseforstyrrede og dennes familie. 

Vi vil forstætte med arbejdet med udbygning af denne undersøgelse, og vi har ligeledes planer 

om, at vi vil følge op på undersøgelsen over de kommende 3 år. 

5 Det videre arbejde 

Observationer til videre bearbejdning 

Med denne undersøgelse har vi fået systematiseret meget af den viden og de indtryk, som vi i 

PS møder i det daglige arbejde. 

De pårørende er ofte frustrede og alene med problemerne, og der er fortsat meget tabu på 

området, muligvis grundet forældrens skam og skyldfølelse, omkring hvad de har gjort forkert. 

Selvom det ikke er det, som det handler om, så er tanken og følelsen der, og det må vi nødvendigvis 

forholde os til og arbejde med i støttegrupperne og vores arbejde generelt. 

Det ses, at det er så problematisk at have en spiseforstyrret i familien, at det kan resultere i 

skilsmisse, depression, sterss, fyring fra arbejdspladsen, misbrug m.m. 

Ved at få øget åbenhed blandt de pårørende på et meget tidligt stadie af spiseforstyrrelsen, kan 

det være med til at formindske risikoen for, at det udvikler sig til mere alvorlige kriser. F.eks. ved 

at undgå medmisbrug, overbekymring, tilsidesættelse af egne behov og derved selv køre ned. 

Vi bør arbejde på, at forældrene, kæresten, søskende eller veninder kan forblive som sådan og 

få støtte til, hvordan de kan håndtere situationen. 

Samarbejde med familien er utrolig vigtig. Alt afhængig af den spiseforstyrredes alder. Men 

uanset alder vil en mor eller en far altid være mor eller far, og det er vigtigt at holde sig for øje, 

at de får noget støtte, hvor de kan få frit løb for alt det, som ophober sig. Det er vigtigt at værne 

om, at forældrene har retten til at råde og bestemme over eget liv. Grænser som skal respekteres 

af både den spiseforstyrrede og behandlerene. 

Vi kan se nogle væsentlige punkter, hvor vi kan sætte ind, og dermed skabe en bedre og mere 

sammenhængende indsats: 

- øget samarbejde på tværs af faggrupper. Både offentlige og private 

- mere fleksibilitet 

- øget åbenhed for at lade andre behandlere komme til, hvis den spiseforstyrrede gentagne 

gange modsætter sig behandling i det etablerede system 


- inddragelse af forældre ressourcer i det forebyggende arbejde 

- opkvalificering 

Pårørendes ustabilitet på arbejdsmarkedet 

Det er for os ikke overraskende, at der spores en meget tydelig ustabilitet i ansættelsesforholdet 

for især moderen til en spiseforstyrret. 

Ustabilietet kan deles op i: 

- orlov til at passe den spiseforstyrrede (når barn er under 18 år) 

- orlov til at passe alvorlig syg pårørende (når barn over 18 år og gives kun én gang - og det er 

i øvrigt meget svært at få bevilget) 

- frivillig nedsat arbejdstid. Aftale indgået med arbejdsgiver 

- ekstra fri uden løn 

- højt sygefravær mere end 15% sygefravær med enkelt dage 

- højt sygefravær på grund af længerevarende sygdom. Stress. Depression m.m. 

Der er således mange gruppering af årsager til ustabiliet i ansættelsesforholdet. Denne ustabilitet 

er en direkte konsekvens af den belastning, det kan være, at være forældre til en spiseforstyrret. 

Det er således ikke kun selve sygdommen hos den spiseforstyrrede, som er omkostningskrævende 

- de indirekte omkostninger i form af sygefravær og langtidssygemeldinger af 

de pårørende og dårlig trivsel hos andre pårørende, udgør en ikke ubetydelig omkostning for 

samfundet. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at det bliver særlig svært at håndtere arbejde og privatliv, 

når den spiseforstyrrede er over 18 år, men fortsat er hjemmeboende og som på grund af sin 

sygdom har et stort omsorgs- og støttebehov. 

Behandling af en spiseforstyrret bør så vidt muligt foregå ambulant, men en ambulant behandling 

kræver en større grad af involvering af forældre. Og i indsatsen for en spiseforstyrrelse 

udgør den adfærdskorrigerende indsats en betydelig del af den samlede behandlingsindsats. 

Den adfærdskorrigerende indsats er at betragte som en socialpsykiatrisk indsats, og ansvaret 

for den opgave ligger hos kommunerne. Det kan forekomme besynderligt, at ansvaret for så stor 

en del og så betydningsfuld del af en samlet behandlingsindsats, skal ligge hos kommunerne. 

Det betyder reelt, at der bliver endnu større ulighed i adgangen til en behandlingsindsats, idet 

det er kommunernes ret, at de kan fastsætte forskellige niveauer på deres service til borgerne. 

Vi kan dog fremhæve flere gode tiltag rundt i kommunerne, der virkelig har taget deres ansvar 

alvorlig. F.eks. har Lokalpsykiatri Centrum i Århus et godt og kvalificeret team at specialiserede 

bostøtter, der tager ud i hjemmet til de spiseforstyrrede og yder en god og målrettet støtte. Det 

kræver nemlig en særlig indsigt og kompetence at indgå i arbejdet med de spiseforstyrrede. 

I PS ser vi gerne, at tiltaget i Århus Kommune bredes ud til hele landet. 

Vi kan også fremhæve en indsats i Herning Kommune, hvor man har etableret et tilbud til de 

spiseforstyrrede med let til moderat spiseforstyrrelser og deres pårørende. Her kan de blive 

henvist via sagsbehandler og Horisont bestræber sig på, at der indkaldes til forsamtale blot 3 

dage efter modtagelse af henvisningen. Horisont arbejder ud fra en relationsorienteret og systemisk 

forståelsesramme, med samtaler som den primære ydelse. Der er både samtaler til den 

spiseforstyrrede og de pårørende. 

Også dette tilbud ser vi gerne udbredt til hele landet, og her er det vigtigt, at kommuner indgår 

samarbejde med hinanden, da der ikke er basis for, at hver kommune skal have hvert sit tilbud. 

Det er oftest en meget tidskrævende opgave, at støtte op omkring en spiseforstyrret. Maden 

er deres medicin, og der skal indtages 5-6 daglige måltider, hvilket i sig selv er meget tidskrævende. 

Der for kan det blive en meget stor udfordring både at passe sit normale arbejde og være 


støtte for en hjemmeboende spiseforstyrret. Så længe den spiseforstyrrede er under 18 

år kan det gå, fordi der kan bevilges orlov til pasning af sygt barn. Men når den spiseforstyrrede 

er over 18 år, er det meget vanskeligt at få skruet en løsning sammen, som 

er både økonomisk og menneskelig holdbar. 

Men et andet aspekt som ikke handler om løn/indtjening er, at det er meget vigtigt, 

at behandlersystemet rerespekterer forskelligeheden i gruppen af pårørende. Nogen 

pårørende magter at gå ind i opgaven og blive den ansvarlige i hjemmet omkring støtte 

til den spiseforstyrrede til mad, motion, tankeadspredelse og adfærdskorrigerende 

indsats. Hvis man magter opgaven og vil prioritere den, så er det lettere at bære den 

opgave. Men vi møder desværre mange - og det fremgår også af undersøgelsen - hvor 

de ikke føler sig i stand til at påtage sig den opgave. De påtager sig opgaven, fordi de 

oplever, at behandlerne tager det som en selvfølge, at det er sådan, det skal løses. Eller 

fordi de uden direkte aftale bliver nødt til at påtage sig opgave, for at hjælpe deres 

spiseforstyrrede igennem. Rollen som mor eller far er der uanset, at barnet er under 

eller over 18 år. 

Derfor er det overordentlig vigtigt, at behandlingssystemet hele tiden har for øje, at de 

skal respektere den enkelte families valg. De pårørende har retten til at bestemme over 

eget liv, herunder om de ønsker at påtage sig en behandlerrolle i forhold til deres barn. 

I relationen mellem den spisefortyrrede og de pårørende, er det utrolig vigtigt at have 

fokus på: 

- retten til at være mor 

- retten til at være far 

- retten til at være søskende 

Søskendes trivsel og adfærd 

At have en spiseforstyrret i sit hjem sætter sit tydelig præg på hele familien - herunder 

også søskende, hvilket klart fremgår at undersøgelsen. 

Ofte bliver søskende klemt, når der er en langvarig alvorlig sygdom hos andet familiemedlem. 

Det giver sig selv. 

Undersøgelsen viser, at det er meget vigtigt, at være opmærksom på søskendes behov. 

De tidlige tegn med dårligere trivsel og utryghed skal man handle på, så det ikke 

udvikler sig. 

Undersøgelsen har afsløret flere alvorlige udviklinger hos søskende, hvor det kommer 

helt bag på forældrene, at en søskende også får spisefortyrrelse, overmotionering, misbrug, 

vold, tyveri eller ildspåsættelser. Vi kan ikke sige, at det ikke ville være sket, hvis 

ikke deres bror/søster havde fået spiseforstyrrelse. Men ved at se de tidlige tegn på 

dårlig trivsel og utryghed, kan man i højere grad forebygge. 

Der ses også et meget tydeligt billede på, at de øvrige søskende ønsker at skåne deres 

forældre for mere besvær, derfor går de ikke til forældrene med deres umiddelbare 

bekymringer. 

Af undersøgelsen fremgår det, at søskende ikke taler ret meget med deres venner omkring 

det at have en bror/eller søster, som er spiseforstyrret. Det er svært at forklare, 

og det er svært for deres venner at forstå, hvordan det er at leve midt i det. Ingen har 

udtrykt ønske om noget støttegruppe for dem, men alle har udtrykt ønske om, at det 

kunne være rart, hvis der var nogen som forstod lidt mere om, hvad det var, så man ikke 

skulle forklare så meget, så det bare virker endnu mere forkert. 

Det er således et problem for søskende at finde et trygt netværk, hvor de kan dele ders 

tanker. Dels føler de sig fremmedgjorte fra deres jævnaldrende, fordi spiseforstyrrelse 


er svær at forklare og sjældent bliver forstået. Samtidig står de med en følelse af, at de er tilsidesat 

af forældrene og har ofte svært ved at kræve forældrenes opmærksomhed. 

Samtidig kæmper mange søskende med skyld og dårlig samvittighed, da de lever i et evigt 

dilemma mellem trangen til at leve deres eget liv og loyaliteten overfor deres spiseforstyrrede 

bor/søster og familien generelt. Ofte kompenserer de ved at yde så meget omsorg som muligt, 

og i processen glemmer de sig selv. 

Netværket omkring søskende til spiseforstyrrede kan man med fordel trække på. Her kan det 

være lettere at få talt om de ting, som er svære, eller som man ikke ønsker at belemre forældrene 

med. Men PS har et helt andet og klart social mål: Vi vil arbejde for at mindske den 

sociale marginaliseringsrisiko for søskende til spiseforstyrrede og hjælpe dem med at finde 

redskaberne til et godt liv som pårørende. Derfor arbejder vi på et projekt ”Søskende i fokus 

- samtalegrupper for søskende til spiseforstyrrede og selvskadende”. Her handler det om, at vi 

vil give søskende muligheden for et netværk, som kan rumme de frustrationer og de problematikker 

de har, og som samtidig giver plads til mere end deres søskenderolle. Ved at sætte dem 

i fokus og møde dem dér hvor de er, håber vi at skabe et forum, hvor de kan vokse og udvikle 

deres selvbilled, fordi de kan være sammen med andre, som forstår dem og være en del af en 

gruppe, hvor de kan tale frit. 

Vi arbejder også sideløbende med et chat-room for søskende på nettet. Vi har planer om at udbygge 

hjemmeside med en chatrooms funktion og trække på de erfaringer, som www.girltalk. 

dk har gjort sig. Vi skal yde søskende og andre børn/unge med relation til en spiseforstyrret 

støtte – vi skal mødes med de unge pårørende og tilbyde støtte via deres kommunikationsform, 

nemlig via nettet. Der skal være faste ugentlige tider, hvor chatroomet er åbent, og for 

at sikre kvalitet og ordentlig kommunikation, skal der være en supervisor på, der kan følge 

kommunikationen på siden og være en del af selve kommunikationen. Ved at lave et chatroom 

er vi uafhængige af de geografiske forhold, og børn og unge kan modtage støtten mens de er 

hjemme. En hårdt belastet familie skal altså ikke afse yderligere tid til et forebyggende arbejde. 

Altså er der mulighed for at kommunikere direkte med andre søskende i samme situation, men 

der er også mulighed for en kommunikation med supervisoren. 

Fælles for de 2 projekter er, at vi har søskendes trivsel og adfærd i fokus. En anden fællesnævner 

er også, at vi mangler midler til at sætte projekterne igang. Vi har det seneste år været 

i fuld gang med at opkvalificere nogle medabejdere til opgaven. 

Differentiering en styrke og en svaghed 

Både under undersøgelsen men også i vores daglige rådgivning, møder vi ofte stor frustration 

hos både de spiseforstyrrede og de pårørende over, at der mangler behandlingstilbud til de 

spiseforstyrrrede. 

Vi har mange gode behandlingstilbud - men ventetiden er alt for lang. 

Det kan være meget belastende at være vidne til de lange ventetider. Både til at komme til en 

forsamtale men også herefter ventetiden på at komme i reel behandling. 

Et andet problem er, at der kun er et meget smalt behandlingstilbud til de spiseforstyrrede. Vi 

går meget ind for differentieringen i indsatsen. Det er meget vigtigt for behandlingsstedet, at 

man har nogle klare grænser for, hvordan man arbejder. Der skal være fælles retningslinier 

og man skal trække i samme retning. Behandlingspersonalet skal fremstå som et godt sikkert 

team. 

Differentieringen er afgjort en styrke. Svagheden er, at differentiering koster penge, og derfor 

er det oftest sådan, at der kun er ét enkelt behandlingstilbud i hvert region. Indsatsen for 

psykisk sygdomme og herunder spiseforstyrrelser, har ikke været tilstrækkelig prioriteret, og 

er fortsat et underprioriteret område. Det synes PS ikke er i orden. Der skal være forskellige 


ehandlingsmuligheder, Hvis en patient siger nej til ét behandlingstilbud, bør det ikke være 

ensbetydende med, at de så ikke skal have et andet behandlingstilbud. 

Vi ved, at der er forskellige behov for behandling og det har stor betydning med kemi og relation 

mellem mennesker. For at kunne hjælpe en spiseforstyrret er det afgørende, at der kan 

skabes en tillid og en behandlingsalliance. Nogle patienter trives med faste rammer, og hvor 

ansvaret omkring mad bliver dem pålagt, mens andre slet ikke kan trives med den form og 

har brug for selv, at kunne være en aktiv del af behandlingen og kunne være i det, for at tør 

beslutte sig for, at de vil give slip på spiseforstyrrelsen. Nogen trives med behandling i grupper, 

mens andre har brug for individuel behandling. Her mener vi, at det er afgørende at lytte 

til den spiseforstyrrede, da der ikke kan skabes nogen udvikling eller forandring uden at den 

spiseforstyrrede selv har et ønske om, at ændre på sin tilstand. 

Hvis den spiseforstyrrede ikke er parat til at indgå i et reelt behandlingsforløb, er det meget 

afgørende, at der sættes ind med et egentligt motivationsforløb - et tiltag, som Region Hovedstaden 

har til patienterne på Stolpegården. Et rigtig godt tiltag. Motivationsforløbet er dog ikke 

for alle, da Stolpegården har nogle rammer/begrænsninger, som gør, at deres patienter skal 

ligge indenfor en bestemt BMI. 

Så hvad gør vi så med dem, som ikke passer ind i rammerne? 

Differentieringen giver nogle gode behandlingsrammer og bedre succes i behandlingsindsatsen, 

men vi har et reelt problem. Hvad gør vi med dem, som ikke passer ind nogen steder? 

Opkvalificering en nødvendighed 

I vores rådgivning støder vi alt for tit på, at der mangler kvalificerede behandlere indenfor feltet 

med spiseforstyrrelser. Manglende kompetence betyder, at det er svært at rekuttere nye 

medarbejdere og til tider at fastholde medarbejderne. 

Spiseforstyrrelser er en meget kompleks sygdom, som kræver indsigt og forståelse i de mekanismer, 

som er i spil. Manglende kompetence kan betyde fejlslagen indsats, som er med til 

at fastholde eller forværre en spiseforstyrrelse. 

Derfor er det også med stor glæde, at PS via satspuljeforhandlingerne i foråret fik bevilget 4 

x 2 mio. kr. til en national uddanelse i tidlig opsporing og behandling af spiseforstyrrelser. Vi 

kalder uddannelsen for KOK - Koordinering - Opkvalificering - Kvalitetssikring. 

Målsætningen med denne nationale uddannelse er at opnå øget kvalitet og kompetence i indsatsen 

overfor spiseforstyrrelser. Gennem uddannelsen opbygges fælles referencerammer 

og fælles indsigt om f.eks. forekomst, forbyggende arbejde, motivationsarbejde, diagnostisering, 

forståelse af de disponerende-, udløsende- og vedligeholdende faktorer ved de forskellige 

former for spiseforstyrrelser, forskellige behandlingsformer og terapeutiske tilgange samt 

evaluering af behandlingen. 

Endvidere er målsætningen at fremme viden om det specielle ved spiseforstyrrelser og samtidig 

vise, at der bag det specielle ses almene kendte psykologiske, relationelle og medicinske 

temaer. Uddannelsen vil dermed give en terapeutisk selvtillid til, at behandlere kan anvende 

ny og tidligere viden til at møde denne gruppe på en bedre måde. 

Kursusdeltagerne vil efterfølgende kunne udgøre en rolle som ressourcepersoner i deres fagmiljøer. 

Hvem kan deltage? 

Uddannelsen er tværfaglig og specifikt rettet mod behandlere indenfor sundhedsvæsenet, 

socialpsykiatrien og medarbejdere i den forebyggende kommunale indsats, hvor deltagerne 

allerede har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Med dette menes psykiatere, 

psykologer, praktiserende læger, sygeplejersker, kliniske diætister, fysioterapeuter, sundheds- 


plejersker, ergo terapeuter, pædagoger i Børne-Ungdomspsykiatrien. Faglige ledere opfordres 

tillige til at søge optagelse. 

Det er et tilbud til medarbejdere i såvel offentlig som privat regi. Nyansat personale fra specialafsnit 

eller nyoprettede specialteams, personale i almenpsykiatrien og fra de medicinske 

afdelinger, der skal modtage patienter med spiseforstyrrelser, vil være naturlige deltagere 

Det første uddannelseshold starter til november 2008. Hvert uddannelseshold vil bestå af 48 

deltagere. Der vil blive ansat en kursusleder, der sammen med 3 personer fra styregruppen 

sammensætter uddannelseshold ud fra ansøgningerne. 

Norge har kørt en ligneden uddannelse siden 1999, og her er det blevet en meget anerkendt 

og eftertragtet uddannelse. PS har haft en deltager på den norske uddannelse, så vi har fået 

konkret indsigt i deres uddannelsesproram, som er nyttig viden ved etablering af den danske 

uddannelse. 

Forebyggende arbejde 

Der bliver snakket meget om, hvor vigtig den forebyggende indsats er. Det praktiske arbejde i 

sundhedssektoren er ikke længere blot at bekæmpe sygdomme i befolkningen. Opgaven går 

mere i retning af, at livet som helhed skal være så godt som muligt for så mange som muligt. 

Forebyggende arbejde er at få øget kontrol over de forhold, som påvirker vores sundhed. 

Imidlertid er forebyggelsen af spiseforstyrrelser en sammensat ideologi, og årsager er så komplekse, 

at det er meget vanskeligt at forebygge. Det er derfor afgørende, at der kommer noget 

motivationstænkning ind i forebyggelsesarbejdet. 

Selvværdet er det centrale og nok vigtigste begreb, når det gælder spiseforstyrrelse. Selvværd, 

selvudvikling og identitet er afgørende, og det er vigtigt med en positiv selvfølelse, hvor man 

har en forståelse af sig selv som et værdifuldt menneske, og har en grundlæggende opfattelse 

af, at man er værdig til at blive elsket. 

Men hvem skal vi så lægge skylden på, når vi har et dårligt selvværd - er det hjernen eller Kate 

Moss? Fakta er at unge i dag bliver udsat for en lang række massive påvirkninger. Alle er født 

med en sårbarhed, og vores sårbarhed påvirkes at en lang række medspillere i vores samfund. 

Nogle børn er mere sårbare i relationerne end andre, og det ser man meget tideligt. Samtidig 

er der er en tendens til, at samfundet i stigende grad sørger for vore børn/unge. Vi overlader 

dermed ansvaret, og forældrenes rollemodel bliver derved nedtonet. Der kan være en tendens 

til, at vi slipper de unge for tidligt. 

Forældre skal være langt mere tilgængelig for de unge. Vi mener, at vi i meget større grad skal 

have forældrene med i det forebyggende arbejde. Vi arbejder med forældrene i støttegrupperne 

og i rådgivningen. Men reelt så overser vi deres fantastiske ressourcer. Det skal være 

forældrene, der meget tidligt kan se, at deres børn er sårbare i relationerne. Vi skal give forældrene 

værktøjet til at håndtere det. Men hvis man som forældre ikke er opmærksom på, at der 

er nogle signaler, som man skal se efter - så kigger man og handler man heller ikke derefter. 

Hvem ved på stående fod f.eks. hvad sund psykisk udvikling hos børn er? Hvad er det for nogle 

signaler man skal se efter? 

Der er lavet flere tiltag målrettet det professionelle netværk. Men ud fra vores arbejde i PS, så 

skal vi i langt højere grad inddrage forældrene i det forebyggende arbejde. 


Forældreressource - ”Parents Power” 

Sundhedsstyrelsen har allerede udgivet meget godt matereiale omkring børn og unges sårbarhed, 

sund psykisk udvikling hos børn, se signalerne, fakta om spiseforstyrrelser, selvskadende 

adfærd m.m. 

Det er rigtig godt. Og det er rigtig godt, at vi gør et stort arbejde ud af, at det professionelle netværk 

bliver uddannet til at samle op på de unge, som udviser en unormal adfærd. 

Men reelt så overser vi den nok største ressource og mest virkningsfulde kraft i det her - nemlig 

forældrens rolle. 

Med undersøgelsen her, har vi fået så meget input som ”sidegevinst”, og vi har fået øjnene 

op for, at vi kan få langt større gennemslagskraft i den forbyggende indsats ved at udnytte de 

kræfter, som ligger lige for. 

Vi vil i PS arbejde på at få et projekt op at stå, hvor vi får fokus på ”Parents Power”. Vi vil klæde 

dem på til at se signalerne. Deres funktion som rollemodel skal fremhæves. Forældre skal være 

mere tilgængelige for deres børn og unge. Lige såvel som vi har en målrettet oplysningskampagne 

og skole materiale på unge og alkohol, så skal vi have en færdig pakke omkring selvværd, 

hvor forældreinddragelsen er af afgørende betydning. 

Vi skal sætte ord på løsrivelsen og de nye uvante roller med respekt af forskellige grænser og 

roller. De skal være opmærkssom på den sårbarhed ethvert barn er født med, og hvordan netop 

deres barn håndtere denne sårbarhed. Vi skal give værktøjer til forældre til en ung, der har 

det svært – og værktøjer til at stimulere unges selvværd. Sætte grænser og skabe dialoger. 

Sidst men ikke mindst skal vi skabe en korpsånd, hvor vi hjælper hinanden med fremtidens 

guld - vores børn og unge. Ofte er det lettere for de unge at snakke med en venindes mor, om 

ting som er svært. Det er faktisk helt ok. Bare det at de deler der tanker med en voksen med 

erfaring, det er godt og udviklende. Vi skal som forældre turde i tale sætte, det som vi ser. 

Med andre ord forældre og andre ansvarlige voksne, skal turde handle på det som de oplever 

i forhold til de unge. 

Det er et fælles ansvar. Et ansvar, som vi gerne i PS vil være med til at tage. 

Rapport, 1.0 - Familiedynamikken. Hvad sker der i kernefamilien, når en spiseforstyrrelse træder i karakter? 21 2

Forskningsprojekt 

– hvad sker der i kernefamilien, når en spiseforstyrrelse træder i karakter? 

BILAG 1 

Formål: Hvorfor skal projektet gennemføres? 

Undersøgelsen har til formål at afdække, hvad der sker i familier med en spiseforstyrret. Via foreningens mange aktive 

støttegrupper kan vi konstatere, at hele familien lider meget på grund af den store belastning det kan være, at have en 

spiseforstyrret i familien. 

Hvis vi sammenligner med andres erfaringer med andre støttegrupper/selvhjælpsgrupper, kan vi konstatere, at det at 

være pårørende til en spiseforstyrret ofte er forbundet med langt mere komplekse problemstillinger i familierne, end når 

der er tale om somatiske sygdom og andre psykisk sygdomme, da den kompleksitet, der ligger i sygdommen også 

skaber komplekse problemstillinger i forhold til de pårørende. Selve ”medicinen” er maden – men netop maden er 

symptomet i en spiseforstyrrelse – så det giver nogle meget alvorlige problemstillinger/konflikter i hjemmet. 

Der er mange problematikker og mange følgeomkostninger for familien og for samfundet i form af orlov, sygedagpenge 

m.m. i kølvandet på en spiseforstyrrelse. 


- ændring i civilstanden (separation og skilsmisse) 


- forældrenes arbejdsforhold herunder stabilitet 






Projektet skal gennemføres, så vi kan dokumentere og retfærdiggøre, at der sættes en øget forebyggende indsats i gang. 

Det vil også afdække manglende indsatsområder herunder hvordan man kan give familierne værktøjer til bedre at klare 

hverdagen. Desuden vil der også være mulighed for at få et overblik over udviklingen med den spiseforstyrrede og 

hvilke tilbud denne modtager i perioden. Behandlingsindsatsen i dag er meget forskelligt og meget tilfældigt alt efter 

hvor man bor. Vi vil have belyst, hvor mange der reelt selv betaler for behandling i privat regi. 

Der findes i dag intet tilgængeligt forskningsmateriale på familier, der er ramt af spiseforstyrrelse. 

Metode: Hvordan tænkes projektet gennemført? 

Der udvælges støttegrupper og enkelt familier fra rådgivningen fordelt over hele landet, så vi har 75-80 familier, der vil 

deltage i undersøgelsen. Den store mængde for at give et valid billede. Der er udarbejdet meget omfattende 

spørgeskemaer, og disse udfyldes via personlige interviews. Der sættes score på en del af problemområder, så det er 

muligt at sammenligne på score og ikke kun på rene vurderinger. Da spiseforstyrrelse er en langvarig lidelse, skal 

deltagerne indvilge i, at der bliver fulgt op med interviews over en periode på 5 år. 

Deltagerne er kendte af konsulenten, men alle oplysninger vil blive behandlet strengt fortrolige. Der laves samlet 

anonym oversigt, men med angivelse af kommunetilhørsforhold for den enkelte familie. Således det er muligt at lave 

analyse på udvalgte områder i landet. gørelse af projektet. 

PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede 

V/Dorte Nielsen, Poppelvej 19, Glyngøre 7870 Roslev 

tlf. 5122 6722 – www.pslandsforening.dk

BILAG 1 

For at sikre kvaliteten, er det en vigtig forudsætning, at interviews foretages af en konsulent, som har stor indsigt i 

området. Herunder er forberedt på, at der kan opstå svære situationer, som følge af, at der pludselig bliver spurgt ind til 

noget af det, som gør deres hverdag vanskelig. Forhold omkring husstandens børn under 15 år besvares af forældre, 

mens det tilstræbes at de unge over 15 år udspørges direkte. 

Interviews vil tage ca. 1,5 til 3 timer alt efter hvor stor familien er, og hvordan behandlingsforløbet mm. hidtil har 

været. Selve analysearbejdet er meget omfattende og er den del, som er mest tidskrævende. 

Indhold: Hvilke hovedelementer kan projektet deles op i? 

Projektet kan deles op i følgende hovedelementer/faser: 

- fase 1: udarbejdelse af materiale og afprøvning 

Selve projektet: 

- fase 2: Gennemførelse af interviews. Håndtering/analyse af indsamlet data. Overordnet status på step 1 





- fase 7: Samlet rapportering på forskningsprojektet 

Tidshorisont: Tidspunkt for påbegyndelse og afslutning 

fase 1: udarbejdelse af materiale og afprøvning er foretaget i sommeren/efteråret 2005 

fase 2 – fase 7: igangsættes straks, når der skaffet midler til gennemførelse. Der vil gå 5 år og 6 måneder fra 

igangsætning til færdig samlet rapportering foreligger. 

Evaluering: Planlægges en (løbende) evaluering? 

Der vil efter hvert step/år blive lavet en overordnet samlet status på undersøgelsen. 



tlf. 5122 6722 – www.pslandsforening.dk 

2

BILAG 1 

Rapport: Afrapportering af projektets resultater 

Der vil blive udarbejdet en samlet rapport som digital fil, samt et mindre oplag i katalogform. Her vil der ligeledes laves 

en opdeling af resultater efter gruppernes geografiske placering, således regionerne har mulighed for at lade det indgå i 

deres vurdering og beslutning om indsats i netop deres region. 

Budgetoverslag 

Udgifter fase 1: 

Løn/honorar 25.000,- (excl. Den frivillige indsats) 

Transport til møder og interviews 1.500,- 

Tele-omk. 1.000,- 

Kontorhold, forsendelse m.m. 950,- 

I alt 28.450,- 

Udgifter fase 2 (år 1): 

Løn/honorar til inter. Og dataanalyse 200.000,- 


Tele-omk 8.000,- 

Kontorhold, forsendelse m.m. 2.500,- 

I alt 220.500, i alt 2006 kr. 248.950,- 

Udgifter fase 3 (år 2): 

Løn/honorar til inter. Og dataanalyse 120.000,- 


Tele-omk 8.000,- 

Kontorhold, forsendelse m.m. 2.500,- 

I alt 140.500,- i alt 2007 kr. 140.400,- 

Efter fase 3 indsendes fornyet ansøgning på færdiggørelse af projektet. 



tlf. 5122 6722 – www.pslandsforening.dk

Opfølgning/dataindsamling om familien omkring den spiseforstyrrede: 

Dataindsamlingen er anonym. 

Den viden vi herved får indsamlet, vil blive anvendt som dokumentation/beslutningsgrundlag 

for indsatsområder i PS LANDSFORENING. 

Ud fra de enkelte deltageres svar/situation, vil vi lave en samlet rapport uden personlige og 

private data. Den færdige rapport vil blive anvendt i en konstruktiv dialog med politiske 

ordfører inden for social- og sundhedsområdet, psykiatriledelsen i regionerne, 

psykiatriudvalget i KL (Kommunernes Landsforening) samt i forhold til de enkelte kommuner. 

Desuden vil vi formidle resultatet videre til en bred vifte af offentlige og private behandlere i 

Danmark, hvor vi med målrettet indsats kan få styrket indsatsen overfor gruppen af 

spiseforstyrrede og deres pårørende til spiseforstyrrede. 

Dataindsamlingen vil foregå ved telefon interviews. 

Vi vil over en 5 års periode lave 3 interviews på hver familie. 

Dataindsamlingsskema 1, familiedynamikken Side 1 af 1 

BILAG 2

Forhold omkring den spiseforstyrrede: 

1. Køn/alder/BMI: dreng/pige alder: BMI/vægt og højde: 

2. Symptomer/handlinger: Bulimi Anoreksi Selvskader 

3. Varighed: Begyndte ca. 

4. Tidspunkt for hjælp 1. gang 

- hvilken hjælp 

5. Indsats: læge psykiatrisk ambu. psykolog sundhedsplejerske andet 

5. Indlæggelser: tid sted varighed 

6. Daglig beskæftigelse: 

7. Social kontakt/engagement. Med score 1-5: 

8. Status i kernefamilien: 

9. Rolle - daglige gøremål/ansvar i familien: 

10. Helhedsvurdering lige nu – hvordan går det? Med score 1-5 

11. Har den spiseforstyrrede været udsat for tab / omsorgssvigt / overgreb? 

BILAG 2

Forhold omkring familien, forældre: 

12. Kernefamilien/daglig: Mor: Beskæftigelse: 

Søskende: 

BILAG 2 

Civilstand: 

Far: Beskæftigelse: 

Civilstand: 

Stedfar/Stedmor: Familie og børn: 

13. Status i kernefamilien: Mor/stedmor: 

Far/stedfar: 

13.Rolle - daglige gøremål/ansvar i familien: 

14. Social kontakt/engagement. Med Score tal 1-5: 




18. Ressourcestatus – (overskud/udbrændt –psykisk tilstand). Med score tal 1-5: 

Arbejde – sygdom/forsømmelse: 

Hvordan har parforholdet det?

19. Forståelse blandt det sociale netværk: 

20. Støtte/opbakning af socialrådgiver – tilskud: 

Behandling i selv har betalt for? 

21. Samarbejdet med behandlere: 

22. Kendskab til behandlingsmuligheder: 

23. Bosted – overvejer, forsøger, kan ikke finde noget: 

24. Støtte, opbakning, samarbejde, information generelt – Får du hjælp nok? 

25. Hvor/hvad mangler du hjælp til?: 

BILAG 2

Forhold omkring familien, søskende: 

26. Søskende: lille/stor bror/søster: Alder: Bor samme sted: 

1. 

2. 

3. 

4. 

27. Daglig beskæftigelse: 

1. 

2. 

3. 

4. 

28. Status i familien: 

1. 

2. 

3. 

4. 

29. Rolle - daglige gøremål/ansvar i familien: 

1. 

2. 

3. 

4. 

30. Social kontakt/engagement. Med score tal 1-5: 

1. 

2. 

3. 

4. 

BILAG 2


1. 

2. 

3. 

4. 


1. 

2. 

3. 

4. 


1. 

2. 

3. 

4. 

34. Ressourcestatus/psykisktilstand. Med score tal 1-5: 

1. 

2. 

3. 

4. 

BILAG 2

Formål 

BILAG 3 

STATUSRAPPORT 

Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover 

Statusrapporten skal give viden om resultater af 

de projekter, der støttes via tilskud fra 

Socialministeriet. Resultatet af indsatserne skal 

danne grundlag for en øget kvalitet af de sociale 

tilbud. 

Krav 

Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til 

Tilskudsadministrationen via mail med tydelig 

Generelle oplysninger 

Projektets titel: "hvad sker der i kernefamilien, 

når en spiseforstyrrelse træder i karakter" 

Journalnummer: 871878-0058 

Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer): 

Ansøger: PS Landsforening Pårørende til 

Spiseforstyrrede 

Ansvarlig for tilskuddet: Dorte Nielsen 

Påbegyndt: d. / år: 2006 

Afsluttet: d. / år: 

Tilskuddets størrelse: 248.950 + 140.400 

Rapporttype: 

Afsluttende 

Årsrapport 

angivelse af journalnummer i dokumentets 

titel og i emnefeltet. 

Mailadressen er: rapport@sm.dk 

Rapporten skal have et omfang på 6-10 sider 

med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 3-5. 

Kontaktperson (er) og person, der har udfyldt 

skemaet: 

Navn: Dorte Nielsen 

Gadenavn, nr. : Poppelvej 19, Glyngøre 

Postnr. & By: 7870 Roslev 

Tlf. nummer: 51226722 

CVR-nr.: 

eller 

CPRnr.: 

Emneord (udfyldes af 

Tilskudsadministrationen): 

2 7 4 8 6 5 4 1 

-

BILAG 3

BILAG 3

BILAG 3

BILAG 4 

Støttegrupper for pårørende 

til spiseforstyrrede og selvskadere 

Formålet med støttegrupperne er at give de pårørende redskaber til, hvordan 

de passer på sig selv og bliver bedre til at tackle hverdagen med en spiseforstyrret. 

Mange pårørende står ofte alene i en svær situation og føler sig magtesløse 

og frustrerede. For forældre og andre pårørende er det svært at være 

vidne til, at deres nærmeste svinder hen og langsomt bliver mere og mere syg 

uden at vide, hvordan de skal gribe ind. 

Det at have en person med en spiseforstyrrelse i familien skaber ofte et kaos, 

der påvirker alle familiemedlemmer - både forældre, kærester og søskende. I 

nogle tilfælde afstedkommer dette kaos, at familien splittes - med nye sociale 

og økonomiske problemer til følge. 

Støttegrupperne er et forum, hvor pårørende kan: 

En ubeskrivelig følelse 

af afmagt og fortvivlelse 

rammer familien, når hverdagen 

med en spiseforstyrret træder i karakter . . . 

• Mødes med ligestillede 

• Udvikle deres forståelse for den spiseforstyrredes vanskelige sind og 

adfærd 

• Blive fortrolige med egen rolle i ”spiseforstyrrelsens spil” og blive bedre til at 

sætte grænser og give udtryk for egne behov 

• Opleve at de ikke er alene med deres tanker og følelser. Udveksle 

erfaringer 

• Nedbryde tabuer og komme følelserne af skyld og skam til livs 

• Opleve et fristed, hvor der er overskud og glæde på trods af den svære 

situation 

Kontakt: 

formand Erna Poulsen for yderligere tlf. 97891160. E-mail: erna.poulsen@mail.dk

Et godt og let redskab er f.eks. altid at gøre sig klart 

”Hvad ville jeg have gjort/sagt/accepteret, hvis ikke hun/han var syg?” 

Støttegrupper 

- hjælp til selvhjælp for de pårørende 

BILAG 4 

Emnerne er ment som inspirationskilde og oplæg til samtaler, der giver mulighed 

for at få vendt de forskellige hverdagssituationer, som skaber splid i 

familierne, og som mange har svært ved at tackle. 

Vi bruger 10 aftener på at gennemgå ovennævnte emner, og de 2 resterende 

aftener er der input fra ekstern oplægsholder, med emner som er særlig 

relevante for den enkelte gruppe. 

PS har kørt støttegrupper for pårørende til spiseforstyrrede og selvskadere 

siden 2001. Vi har den største og bredeste erfaring med pårørende arbejde i 

selvhjælpsgrupper inden for spiseforstyrrelser. 

Målgruppe: 

Voksne pårørende, - forældre, eller andre der har tilknytning til personer med 

spiseforstyrrelser. I støttegrupperne er der 8 - 12 deltagere. 

Ved at bringe flere pårørende sammen, kan vi modvirke tabu og isolation, 

samtidig med at der skabes et rum for udveksling af erfaringer og et rum, 

hvor andre umiddelbart forstår de komplekse problemer, man står midt i. De 

pårørende giver hinanden gensidig støtte, og de lærer meget af hinanden. 

Gruppens sammensætning og de individuelle forhold for de deltagende pårørende 

er meget afgørende for, hvor meget de enkelte områder kommer til 

at fylde. 2 gange i forløbet er der mulighed for at få ekstern foredragsholder 

på til fokusområder tilpasset gruppens behov og interesse. 

Der er tavshedspligt og mødepligt i gruppen. 

Hvert møde starter med en kort ”siden sidst runde”, og det er her de enkelte 

deltagere har mulighed for at få et presserende emne taget op. 

Det sker ofte, at gruppelederen i ”afklaringsarbejdet” med de pårørende 

vurderer, at der er brug for en professionel indsats/samtaleforløb, hvor der 

kan arbejdes videre med særlige problematikker. Man kan fortsætte sideløbende 

i støttegruppen. 

Tidsperspektiv: 

Grupperne mødes 12 gange - 3 timer pr. gang fra kl. 19.00 – 22.00 ca. 1 

gang pr. mdr. med en gruppeleder på. Det er gratis at deltage, da vi er støttet 

af Velfærdsministeriet, dog skal man være medlem af PS. Medlemsskab 

koster kr. 200,- pr. person om året. 

Temaer ved gruppemøder 

• Spiseforstyrrelsens sind og adfærd. Information og råd. 

• Udbygge kundskaber og forståelse af spiseforstyrrelser og cutting 

• Psykologisk udvikling generelt. Løsrivelse. Ungdommens udvikling set 

i lyset af familiens udviklingsperspektiv 

• Støtte selvværd og selvudvikling 

• Opbakning til den iværksatte behandling 

• Kommunikation i familien. Vær klar og tydelig i kontakten. 

• Hjælp til Selvhjælp, - hvor går min grænse? 

• Hvordan indgår man aftaler m.m.? 

• Flytte fokus fra problemer til løsninger 

• Give troen på, at der findes en vej ud af spiseforstyrrelsen 

• Klarlægge de pårørendes ressourcer individuelt og i samspil og med 

miljøet i øvrigt. Støtte op om og udbygge familiens egne kompetencer 

• Ansvar uden skyld og skam 

• Forældre som rollemodeller. Forældrenes kontrol af områder i forhold 

til den unge. 

• Se signalerne. Risikoadfærd. Forældrene har en nøglerolle i forhold til 

en forebyggende indsats. 

• Påvirkninger. Hvad kan påvirke, udløse og vedligeholde en spiseforstyrrelse? 

• Hvordan støtte den spiseforstyrrede og ikke selve spiseforstyrrelsen? 

• Indsats – behandling – socialpsykiatrisk indsats. Hvilke muligheder er der? 

• Maden og dens betydning. Spiseadfærd. 

• Frustrationer. Manglende hjælp.Klage og ankemuligheder 

Se mere på www.pslandsforening.dk 

PS - vi lytter

Tlf. 97891160 

www.pslandsforening.dk 

Her handler det først 

og fremmest om at 

støtte dig - DIG som 

er pårørende til en 

spiseforstyrret eller 

selvskader.

hent rapporten her - PS Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?